pdf, 1 MB - DIIS
pdf, 1 MB - DIIS
pdf, 1 MB - DIIS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Tabel 8.1 Inddragelsen af organisationerne i hele forløbet fra Grønbog til Lov<br />
Grønbogen<br />
(1993-1995)<br />
Medlemskab: - Eksklusivt -<br />
Kun de store centrale<br />
organisationer på<br />
forbrugerområdet: DI, DHS,<br />
FBR (AE) og<br />
Handelskammeret<br />
I princippet åben adgang,<br />
men få organisationer<br />
benytter sig af det<br />
Interaktionsform: - Forholdsvis løs og<br />
uforpligtende -<br />
Grad af konsensus:<br />
Indflydelse:<br />
Europæiske aktiviteter:<br />
Organisationerne:<br />
Forvaltningen:<br />
Skriftlig høring, ingen formel<br />
repræsentation<br />
Store interesseforskelle<br />
mellem Forbrugerrådet og<br />
erhvervsorganisationerne<br />
- Middel -<br />
Hensyn til organisationerne<br />
indarbejdet i Danmarks<br />
forsigtige positive udtalelse<br />
om Grønbogen<br />
Handelskammeret og DI har<br />
i hvert fald europæiske<br />
kontakter i denne fase og<br />
formentlig også FBR<br />
Rådsmøder, udtalelse til<br />
Kommissionen<br />
Forbrugerkøbsdirektivet<br />
(1996-1999)<br />
- Forholdsvist bredt -<br />
De centrale organisationers<br />
tilstedeværelse suppleret med<br />
flere mere branchespecifikke<br />
erhvervsorganisationer.<br />
Omkring 10 organisationer<br />
deltager i Specialudvalget.<br />
Desuden direkte og indirekte<br />
inddragelse af<br />
euroorganisationer<br />
- Forholdsvis tæt og<br />
forpligtende -<br />
Skriftlig høring, formel<br />
repræsentation via<br />
specialudvalg samt bilaterale<br />
møder og brevvekslinger<br />
Efterhånden modstand mod<br />
Direktivforslaget fra både<br />
erhverv og forbrugere, dog<br />
ud fra delvis modsatrettede<br />
bevæggrunde<br />
- Forholdsvis stor -<br />
Organisationerne taget med<br />
på råd og deres holdninger<br />
tillagt betydelig vægt i<br />
forhandlingerne<br />
FBR, DHS og BFE har<br />
betydelige europæiske<br />
aktiviteter. DI formentlig<br />
også, men kan ikke<br />
dokumenteres<br />
Rådet, rådsarbejdsgrupper,<br />
nordisk koordination<br />
Købeloven<br />
(1999-2002)<br />
- Bredt -<br />
Bred inddragelse i<br />
følgegruppen ifm.<br />
betænkningsudarbejdelsen<br />
(20 organisationer), men<br />
ingen direkte inddragelse i<br />
arbejdsgruppen<br />
Bred høring af<br />
betænkningen, men relativt<br />
få høringssvar<br />
- Forholdsvis løs og<br />
uforpligtende -<br />
Skriftlig høring, formel, men<br />
løs repræsentation i<br />
følgegruppen, brevveksling<br />
ml. JM og<br />
erhvervsorganisationer samt<br />
indirekte inddragelse via<br />
spørgsmål fra Folketinget<br />
Klare uenigheder mellem<br />
erhvervs- og forbruger-<br />
organisationerne, men inden<br />
for den af Direktivet<br />
udstukne ramme<br />
- Forholdsvis begrænset -<br />
Organisationernes<br />
bemærkninger, høringssvar<br />
og henvendelser resulterer<br />
kun i mindre ændringer og<br />
præciseringer<br />
FBR i nordisk projektgruppe,<br />
der afgiver en udredning, der<br />
indgår i arbejdsgruppens<br />
overvejelser<br />
Nordiske drøftelser<br />
8.6 Del-konklusion – europæiseringens betydning i forbindelse med Købeloven<br />
I denne del-konklusion vil vi samlet vurdere samspillet i forbindelse med Købeloven med særligt fokus<br />
på europæiseringens betydning.<br />
Analysen af beslutningsprocesserne i forbindelse med Købeloven har vist, at de største<br />
indholdsændringer i de forskellige forslag forekommer i de tidlige faser af forløbet under<br />
forhandlingerne i EU. Det er også i disse faser, at interaktionsformen i samspillet er tættest og<br />
indflydelsesmulighederne for organisationerne er størst. Dette er interessant, idet det samtidig også er<br />
129
Change language