pdf, 1 MB - DIIS

henvendelser påvirkede forvaltningen, men de gav på den anden side forvaltningen en række gode
argumenter i forhold til at afvise ændringsforslaget. Organisationernes forholdsvist begrænsede
indflydelse i denne fase må primært tillægges den måde man fra Justitsministeriets side valgte at
implementere Direktivet på – via en juridisk ekspertudvalgsbehandling.
Det kan således konstateres, at det er i de første to faser af forløbet, at der er flest muligheder for at
påvirke forvaltningen, hvilket er interessant i og med, at det også er i disse faser, at færrest
organisationer deltager. Det er også i de første faser, at den største udvikling i indholdet af forslaget
finder sted – fra Grønbogen til Direktivforslaget, og fra forslaget til det vedtagne direktiv.
8.5.5 Europæiske aktiviteter
Både forvaltningen og flere af organisationerne deltager i løbet af processen i en række europæiske
sammenhænge. Forvaltningen deltager i forbindelse med Grønbogen i flere rådsmøder og sender en
udtalelse til Kommissionen. Efterfølgende deltager forvaltningen i en række rådsmøder,
rådsarbejdsgruppemøder og møder i COREPER 48 i forbindelse med forhandlingerne om
Direktivforslaget, og sideløbende holder forvaltningen en række koordinerende møder med de øvrige
nordiske lande. I implementeringsfasen fortsættes disse nordiske møder, og forvaltningen deltager i et
enkelt møde med Kommissionen vedrørende status for medlemsstaternes implementering af Direktivet.
I fasen omkring Grønbogen har i hvert fald Handelskammeret og DI, men formentlig også
Forbrugerrådet europæiske kontakter. Under de efterfølgende forhandlinger i EU har Forbrugerrådet,
DHS og BFE betydelige europæiske aktiviteter. DI har højst sandsynligt også, men dette kan ikke
dokumenteres ud fra forvaltningens arkiver. I forbindelse med implementeringen nedsætter
Forbrugerrådet i regi af Nordisk Råd en projektgruppe, der afgiver en udredning, der siden hen indgår i
betænknings-arbejdsgruppens overvejelser.
Det er således under forhandlingerne i EU, at både forvaltningen og organisationerne har langt de fleste
europæiske kontakter og aktiviteter. Færrest europæiske aktiviteter foregår – måske ikke overraskende –
i den danske implementeringsfase.
48 COREPER (Comité des Représentants Permanents – De Faste Repræsentanters Komité) er opdelt i to komiteer, som er
sammensat af medlemslandenes faste repræsentanter (ambassadører). I COREPER II sidder cheferne for de faste
repræsentationer i Bruxelles, her forberedes møder i Rådet for udenrigsministre. I COREPER I sidder stedfortræderne, her
forberedes de mere tekniske aspekter af lovgivningsprocessen (www.eu-oplysningen.dk).
128