pdf, 1 MB - DIIS

organisationer var blevet hørt i forbindelse med udarbejdelsen af betænkningen og derfor ikke havde
yderligere kommentarer.
Det er interessant, at så få organisationer deltager i forbindelse med Grønbogen, som i høj grad
udstikker kursen for det efterfølgende direktivforslag. Hvorvidt organisationernes begrænsede interesse
skyldes, at de ikke har øje for denne tidlige fase, mangel på ressourcer eller andet kan dog ikke nøjere
vurderes. En årsag til, at antallet af deltagere stiger efter fremsættelsen af Direktivforslaget, kunne dog
være, at Direktivforslaget er mere konkret end Grønbogen og dermed kan være lettere at tage stilling til.
De centrale aktører fra forvaltningssiden er først og fremmest Formueretskontoret i Justitsministeriet,
Forbrugerstyrelsen under Erhvervsministeriet samt Justitsministeren og Erhvervsministeren. Det er i
den forbindelse værd at bemærke, at pga. den historisk betingede ressortfordeling mellem
Erhvervsministeriet og Justitsministeriet er det Justitsministeriet, der forbereder og forhandler sagen i
arbejdsgruppen under Rådet, mens det er Erhvervsministeren, der forhandler på rådsmøderne, dog
bistået af Formueretskontoret.
8.5.2 Interaktionsformen – hvordan foregår inddragelsen?
Ligesom medlemskabet så ændrer interaktionsformen sig også gennem forløbet. En rød tråd er dog
skriftlig høring, som benyttes i alle tre faser i forløbet. Det synes således at være en fast praksis at sende
alle betydelige forslag i bred høring. Dette gjaldt således både Grønbogen, to versioner af
Direktivforslaget og den danske betænkning med lovudkastet. I fasen omkring Grønbogen er skriftlig
høring den eneste form for inddragelse af organisationerne 45 , hvilket må betegnes som en forholdsvis løs
og ikke-forpligtende interaktionsform. Høringer suppleres i de to efterfølgende faser med formel
repræsentation af organisationerne i hhv. Specialudvalget under EU-forhandlingerne og følgegruppen
under den danske lovforberedelse.
I forbindelse med forhandlingerne om Direktivforslaget finder der derudover en række brevvekslinger og
bilaterale møder sted mellem forvaltningen og interesseorganisationer 46 . I denne fase er
interaktionsformen således væsentlig tættere og mere forpligtende for både organisationer og forvaltning
navnlig i kraft af organisationernes formelle repræsentation i Specialudvalget. Der er også tale om langt
flere kontakter af forskellig art mellem forvaltning og organisationer end i forbindelse med Grønbogen.
45 I arkivmaterialet er der ingen tegn på, at der i denne fase er blevet afholdt specialudvalgsmøder eller andre møder mellem
organisationer og forvaltningen med grønbogen på dagsordenen, men det kan naturligvis ikke udelukkes, at organisationerne
og forvaltningen i anden sammenhæng kan have drøftet grønbogen uformelt, fx på et specialudvalgsmøde med en anden
dagsorden.
46 Bl.a. orienterede en repræsentant for Justitsministeriet Handelskammeret om Direktivforslaget, og BFE holdt et møde med
Justitsministeriet, hvor det redegjorde for sin holdning til forslaget (Handelskammeret 22. oktober 1996; Referat af 6. august
1997).
125