16.07.2013 Views

pdf, 1 MB - DIIS

pdf, 1 MB - DIIS

pdf, 1 MB - DIIS

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Udvalgsbehandlingen af Lovforslaget i Retsudvalget blev delvis domineret af den offentlige debat udløst<br />

af Eternit-dommen, som havde givet fokus på reklamationsfristen for byggematerialer 42 . Denne debat<br />

resulterede således i et ændringsforslag fremsat af SF, der forlængede reklamationsretten for<br />

byggematerialer fra 5 til 10 år. På et tidspunkt tegnede der sig et flertal uden om regeringen for dette<br />

ændringsforslag, da Dansk Folkeparti indledningsvist støttede det. Ændringsforlaget medførte<br />

imidlertid en ihærdig indsats fra en række erhvervsorganisationer (DHS, DI, BYG, Danske<br />

Entreprenører), der vendte sig kraftigt mod udvidelsen (Besvarelse af spørgsmål nr. 21 og 23 af 26.<br />

februar 2002). Efterfølgende trak Dansk Folkeparti sin støtte til ændringsforslaget tilbage, men<br />

fremhævede ønsket om nedsættelsen af et udvalg til at undersøge spørgsmålet til bunds, hvilket<br />

regeringen gav sit tilsagn til (Fortsættelse af anden behandling af Lovforslag nr. L9).<br />

Under 2. behandlingen af Lovforslaget blev ændringsforslagene nedstemt, og ved 3. behandlingen i<br />

Folketinget den 16. april 2002 blev loven således vedtaget uden ændringer med et meget stort flertal.<br />

Alle partier stemte for med undtagelse af Enhedslisten, der stemte blankt.<br />

8.5 Analyse og vurdering af samspillet<br />

Det følgende afsnit indeholder en opsummerende analyse og vurdering af samspillet mellem forvaltning<br />

og organisationer i hele forløbet, fra Kommissionens Grønbog om forbrugsvaregarantier og eftersalgsservice<br />

udkom i november 1993 over forhandlingerne om Forbrugerkøbsdirektivet og frem til, at ændringerne i<br />

den danske Købelov blev endeligt vedtaget i april 2002. Analysen er struktureret i forhold til<br />

analysetypologiens tre variable medlemskab, interaktionsform samt grad af konsensus. Desuden vil<br />

organisationernes indflydelse samt forvaltningens og organisationernes europæiske aktiviteter blive<br />

vurderet. Forskelle og ligheder i inddragelsen i de forskellige faser vil blive diskuteret, og det vil samlet<br />

blive vurderet, hvilke konsekvenser europæiseringen har haft i forbindelse med denne del-case.<br />

8.5.1 Medlemskabet – hvem deltager?<br />

Hvilke organisationer, der deltager i løbet af processen varierer noget (se bilag 3). De helt centrale<br />

organisationer er dog Dansk Industri, Dansk Handel og Service, Handelskammeret og Forbrugerrådet.<br />

Disse organisationer deltager således i alle høringer, specialudvalgsmøder og møderne i følgegruppen<br />

gennem hele forløbet, så kontinuiteten i deltagelsen af visse kerneorganisationer er således betragtelig.<br />

Denne kerne af organisationer, der tilsyneladende ikke er til at komme uden om, består af nogle af de<br />

42 Højesteretsdommen i Eternit-sagen frifandt Dansk Eternit Fabrik A/S (DEF) for erstatningsansvar i forbindelse med to<br />

mangelfulde eternittage under henvisning til, at reklamationsfristen for byggematerialer på 5 år var overskredet (Dom afsagt af<br />

Højesteret 6. november 2001 i sag I 288/2000).<br />

123

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!