pdf, 1 MB - DIIS

om ændring af reglerne i Købeloven, som Direktivet gav anledning til, og udarbejde forslag til nye
lovregler (Betænkning 1403: 6) 39 . Arbejdsgruppen var en lille juridisk ekspertgruppe uden
repræsentation fra de centrale interesseorganisationer på forbrugerområdet. I arbejdsgruppens
kommissorium blev det fremhævet, at den ville kunne foreslå andre ændringer af forbrugerkøbsreglerne
end Direktivet nødvendiggjorde, men at en generel revision af Købeloven faldt uden for rammerne af
arbejdet. Arbejdsgruppen skulle lægge til grund, at Direktivet ikke måtte medføre, at
forbrugerbeskyttelsesniveauet i Danmark blev sænket (Betænkning 1403: 6).
Arbejdsgruppen afholdt 15 møder i alt. Disse møder blev suppleret med 3 møder med en følgegruppe,
der var blevet nedsat med et bredt udsnit af organisationer og myndigheder, der fik lejlighed til at
kommentere og diskutere forskellige udkast fra arbejdsgruppen. Selve udformningen af betænkningen
og lovudkastet foregik imidlertid i arbejdsgruppen uden organisationernes direkte deltagelse.
Ifølge kontorchefen i Formueretskontoret var dette ikke en usædvanlig fremgangsmåde og skyldtes
blandt andet kompleksiteten i direktivimplementeringen kombineret med implementeringsfristen per 1.
januar 2002, der medførte et stort tidspres (Henrik Øe, JM). En organisationsrepræsentant fremhævede
omvendt, at nedsættelsen af en lille arbejdsgruppe var usædvanlig, men skyldtes at en udvidet
arbejdsgruppe ville have haft særdeles vanskeligt ved at nå til enighed på grund af de store
holdningsforskelle blandt organisationerne. Man kunne derfor nemt have risikeret, at udvalgsarbejdet
ville trække ud (Forbrugerrepræsentant 2). At denne fremgangsmåde var i det mindste en smule
usædvanlig finder støtte i kommissorierne for de seneste 7 betænkninger fra Justitsministeriet 40 , hvor
organisationerne blev inddraget i forberedelsen af de 5.
På det første møde med følgegruppen var erhvervsorganisationerne skeptiske over for den
omkostningsstigning for erhvervslivet, de forventede, at implementeringen ville medføre og især overfor
udvidelsen af reklamationsfristen fra 1 til 2 år. Forbrugerrådet var på dette møde tilbageholdende. På
grund af en række kritiske bemærkninger fra organisationerne på det andet møde mellem
arbejdsgruppen og følgegruppen lod arbejdsgruppen en række påtænkte bestemmelser angående bl.a.
bevisbyrden i garantitilfælde og reparationsudgifter udgå (Kallestrup 2004: 144f).
39 Arbejdsgruppen var sammensat af professor Peter Møgelvang-Hansen (formand), højesteretsdommer Lene Pagter
Kristensen fra Den Danske Dommerforening, advokat Stig Bigaard fra Advokatrådet og lovråd Lars Hjortnæs fra
Justitsministeriet (Betænkning 1403).
40 I forberedelsen af 5 af de seneste 7 betænkninger fra Justitsministeriet (Betænkning 1394, 1400, 1423, 1433 og 1440) deltog
mellem 6 og 12 repræsentanter fra interesseorganisationer i de arbejdsgrupper, der udarbejdede betænkningerne. De to
undtagelser var Betænkning 1412 om godtgørelse til efterladte, hvor der i arbejdsgruppen kun deltog 3 interesseorganisationer
samt netop Betænkning 1403 om Forbrugerkøb.
120