pdf, 1 MB - DIIS

lev behandlet i Parlamentet (FBR 2. marts 1998; FBR 11. december 1998). I den forbindelse henviste
Forbrugerrådet også til BEUC, og BEUC sendte på et tidspunkt også et høringssvar til den danske EUrepræsentation,
der lå i klar forlængelse af Forbrugerrådets synspunkter (BEUC 3. april 1998). Gennem
mere uformelle kanaler var Forbrugerrådet endvidere kort før Direktivets vedtagelse i direkte kontakt
med den svenske justitsminister (Forbrugerrepræsentant 2). Forbrugerrådet benyttede således en
flerstrenget strategi, der både rettede sig imod den danske forvaltning, imod fælleseuropæiske
institutioner og organisationer og imod andre medlemsstaters regeringer.
Det er også tydeligt, at Dansk Handel og Service var aktive europæisk. DHS fremsendte flere gange i
forløbet europæiske ’position papers’ til forvaltningen fra den fælleseuropæiske
detailhandelsorganisation EuroCommerce. Disse position papers udgjorde ifølge DHS kompromiser,
som den samlede europæiske detailhandel kunne acceptere.
Det er lidt sværere at dokumentere Dansk Industris europæiske indsats, men et position paper, som DI’s
europæiske organisation UNICE fremsendte til Rådet, stemmer i høj grad overens med DI’s
holdninger, så man kan i det mindste derudfra formode, at DI som minimum har deltaget i en
fælleseuropæisk koordination.
Brancheorganisationen ForbrugerElektronik (BFE), der repræsenterer en række af de store multinationale
elektronikproducenters danske datterselskaber synes også at have været særdeles aktiv på europæisk
niveau. BFE fremsendte flere gange notater fra den fælleseuropæiske organisation EACEM (nu
EICTA) 37 , og ifølge BFE’s direktør opererede BFE i forbindelse med Direktivforslaget fra starten i EU
gennem EACEM, hvor man forsøgte at koordinere holdningerne fra de forskellige landes
organisationer og de store producenter. Blandt andet deltog organisationen i en række høringer og
møder med EU-kommissærer og havde et særligt tæt samarbejde med dens svenske ’søsterorganisation’
(Allan Bugge, BFE).
Det virker åbenlyst, at i hvert fald DI, DHS, BFE og Forbrugerrådet således har haft klare europæiske
strategier i forbindelse med Direktivforslaget. Hvorvidt det samme har gjort sig gældende for øvrige
organisationer såsom Handelskammeret og Håndværksrådet kan ikke dokumenteres udfra de
foreliggende kilder, men det kan bestemt ikke udelukkes.
37 EICTA står for European Information & Communications Technology Industry Association. EACEM (the European
Association of Consumer Electronics Manufacturers) og EICTA fusionerede i 2001 (Kilde: www.eicta.org).
118