pdf, 1 MB - DIIS

I forhold til Grønbogen var Direktivet betydeligt begrænset. Punktet eftersalgsservice, som havde
udgjort et væsentligt punkt i Grønbogen var udgået, og en række videregående bestemmelser var blevet
forkastet i det fremsatte direktivforslag eller undervejs i forhandlingerne om forslaget, så der skete
således en vigtig udvikling i disse faser. Direktivet var imidlertid en realitet og skulle implementeres i
national ret.
Folketingets inddragelse
Undervejs i den europæiske beslutningsproces blev sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til
orientering 3 gange (22. november 1996, 31. oktober 1997 samt 9. april 1999), og et grundnotat og en
række faktuelle og aktuelle notater blev fremsendt til udvalget. Den 17. april 1998, kort før det
afgørende rådsmøde hvor den fælles holdning blev vedtaget, blev sagen drøftet i et samråd med
Erhvervsudvalget, og samme dag tiltrådte Europaudvalget regeringens forhandlingsoplæg, der således
blev formelt mandateret (Notat af 24. marts 1999).
8.3.3 Organisationernes europæiske indsats og nordisk forvaltningskoordination
Sideløbende med forvaltningens deltagelse i den europæiske beslutningsproces og dens samspil med
organisationerne i forbindelse hermed, eksisterede der to yderligere handlingsspor. Dels deltog flere af
organisationerne på forskellig vis direkte i den europæiske beslutningsproces uden om forvaltningen, og
dels forsøgte forvaltningen at samarbejde og koordinere sin indsats med de øvrige nordiske lande,
hvilket kan ses som i tråd med den gamle nordiske samarbejdstradition på området.
Organisationerne og Europa
Det er tydeligt, at flere af organisationerne i forbindelse med Direktivforslaget fulgte en aktiv europæisk
strategi 36 .
Ud fra de foreliggende kilder synes Forbrugerrådet at have haft en betydelig europæisk indsats. I Rådets
første høringssvar henviser det til, at Direktivforslaget har været behandlet i den europæiske
forbrugerorganisation BEUC, i den europæiske sammenslutning af forbrugerjurister og i nordisk
forbrugerregi, og alle steder har der været udtalt bekymring over den manglende rækkevidde af
Direktivforslaget (FBR 31. oktober 1996). Forbrugerrådet har altså i en relativ tidlig fase af processen
deltaget i en ganske omfattende koordination på europæisk plan. Senere i forløbet kontaktede
Forbrugerrådet flere gange de danske medlemmer af Europa-Parlamentet i forbindelse med, at forslaget
36 Det skal understreges, at vi kun har indirekte information om organisationernes internationale indsats, idet vi kun har adgang
til de dokumenter, der også er tilgået den danske forvaltning. Hvis man udelukkende baserer en analyse på disse kilder vil man
formentlig undervurdere organisationernes europæiske indsats i et ikke ringe omfang, da det jo næppe er sandsynligt, at
organisationerne har informeret forvaltningen om alle deres europæiske aktiviteter. Gennem vores interviews har vi imidlertid
fået suppleret disse skriftlige kilder.
117