16.07.2013 Views

pdf, 1 MB - DIIS

pdf, 1 MB - DIIS

pdf, 1 MB - DIIS

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

I forhold til Grønbogen var Direktivet betydeligt begrænset. Punktet eftersalgsservice, som havde

udgjort et væsentligt punkt i Grønbogen var udgået, og en række videregående bestemmelser var blevet

forkastet i det fremsatte direktivforslag eller undervejs i forhandlingerne om forslaget, så der skete

således en vigtig udvikling i disse faser. Direktivet var imidlertid en realitet og skulle implementeres i

national ret.

Folketingets inddragelse

Undervejs i den europæiske beslutningsproces blev sagen forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering 3 gange (22. november 1996, 31. oktober 1997 samt 9. april 1999), og et grundnotat og en

række faktuelle og aktuelle notater blev fremsendt til udvalget. Den 17. april 1998, kort før det

afgørende rådsmøde hvor den fælles holdning blev vedtaget, blev sagen drøftet i et samråd med

Erhvervsudvalget, og samme dag tiltrådte Europaudvalget regeringens forhandlingsoplæg, der således

blev formelt mandateret (Notat af 24. marts 1999).

8.3.3 Organisationernes europæiske indsats og nordisk forvaltningskoordination

Sideløbende med forvaltningens deltagelse i den europæiske beslutningsproces og dens samspil med

organisationerne i forbindelse hermed, eksisterede der to yderligere handlingsspor. Dels deltog flere af

organisationerne på forskellig vis direkte i den europæiske beslutningsproces uden om forvaltningen, og

dels forsøgte forvaltningen at samarbejde og koordinere sin indsats med de øvrige nordiske lande,

hvilket kan ses som i tråd med den gamle nordiske samarbejdstradition på området.

Organisationerne og Europa

Det er tydeligt, at flere af organisationerne i forbindelse med Direktivforslaget fulgte en aktiv europæisk

strategi 36 .

Ud fra de foreliggende kilder synes Forbrugerrådet at have haft en betydelig europæisk indsats. I Rådets

første høringssvar henviser det til, at Direktivforslaget har været behandlet i den europæiske

forbrugerorganisation BEUC, i den europæiske sammenslutning af forbrugerjurister og i nordisk

forbrugerregi, og alle steder har der været udtalt bekymring over den manglende rækkevidde af

Direktivforslaget (FBR 31. oktober 1996). Forbrugerrådet har altså i en relativ tidlig fase af processen

deltaget i en ganske omfattende koordination på europæisk plan. Senere i forløbet kontaktede

Forbrugerrådet flere gange de danske medlemmer af Europa-Parlamentet i forbindelse med, at forslaget

36 Det skal understreges, at vi kun har indirekte information om organisationernes internationale indsats, idet vi kun har adgang

til de dokumenter, der også er tilgået den danske forvaltning. Hvis man udelukkende baserer en analyse på disse kilder vil man

formentlig undervurdere organisationernes europæiske indsats i et ikke ringe omfang, da det jo næppe er sandsynligt, at

organisationerne har informeret forvaltningen om alle deres europæiske aktiviteter. Gennem vores interviews har vi imidlertid

fået suppleret disse skriftlige kilder.

117

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!