pdf, 1 MB - DIIS

Den forenede modstand mod Direktivet blandt organisationerne kom også til udtryk i
specialudvalgsmødet 14. april 1998. Forbrugerrådet tilkendegav således indledningsvist, at det fandt
forslaget yderst problematisk, idet det var uklart, ufærdigt og i sin nuværende udformning et udtryk for
alvorligt lovsjusk. DI, DHS og langt de fleste øvrige erhvervsorganisationer var i det væsentlige enige i
Forbrugerrådets betragtninger, særligt det problematiske i forslagets uklarhed. På trods af uenigheden
mellem Forbrugerrådet og erhvervsorganisationerne med hensyn til de enkelte bestemmelser i forslaget
stod organisationerne således sammen om at afvise Direktivforslagets i dets daværende form 34 .
Afslutningsvist på dette møde fremgår det af referatet, at en repræsentant fra DAF (Danmarks
Automobilforhandler Forening) ”takkede Justitsministeriet for stor åbenhed over for organisationerne” (Referat
af 14. april 1998; Supplerende aktuelt notat af 15. april).
På rådsmødet den 23. april stemte et kvalificeret flertal for den fælles holdning til Direktivforslaget, på
trods af modstand fra Danmark og Tyskland, mens Holland stemte blankt. Danmark ønskede
vedtagelsen udskudt, og da dette ikke blev imødekommet, valgte man at stemme imod forslaget. I
Erhvervsministerens talepapir til rådsmødet var begrundelsen, at forslaget ikke var tilstrækkeligt
gennemarbejdet, indeholdt for mange teknisk ufærdige regler og ”samlet set ikke medfører et afbalanceret
forbrugerbeskyttelsesniveau, som er acceptabelt for Danmark” (Talepapir af 22. april 1998). Som en yderligere
begrundelse blev det i talepapiret udtrykt, at ”det har gjort indtryk på den danske regering, at samtlige berørte
organisationer i Danmark – både på forbrugersiden og erhvervssiden – så kraftigt har appelleret om, at rådet ikke
vedtager en fælles holdning…” (Talepapir af 22. april 1998). Den danske holdning udviklede sig således
igennem forløbet. I begyndelsen var den forsigtigt positiv, efterhånden blev den mere forbeholden, og
det endte med, at Danmark direkte valgte at stemme imod Direktivforslaget.
Den 24. september 1998 blev Rådets fælles holdning officielt vedtaget, og Europa-Parlamentet vedtog
sin 2. udtalelse om Direktivforslaget med en række ændringsforslag den 17. december 1998. Da der
ikke var enighed mellem Rådet og Parlamentet, blev Direktivforslaget derefter behandlet i
Forligsudvalget 35 , inden Rådet endeligt den 25. maj 1999 kunne vedtage direktiv 99/44/EF om visse
aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed.
34 Håndværksrådet, der ikke deltog i netop dette specialudvalgsmøde, havde dog som nævnt i et høringssvar udtrykt, at det nye
direktivforslag var en klar forbedring fra tidligere, og kunne således ikke siges at være modstander af Direktivforslaget.
35 I sager under den fælles beslutningsprocedure, hvor Rådet og Parlamentet ikke kan blive enige indkaldes Forligsudvalget, der
er sammensat af Rådets medlemmer eller deres repræsentanter og et tilsvarende antal repræsentanter for Parlamentet. Målet er
at nå frem til et kompromis, der er acceptabelt for begge parter. Kommissionen deltager også i Forligsudvalgets arbejde for at
fremme en tilnærmelse af Europa-Parlamentets og Rådets holdninger (www.eu-oplysningen.dk).
116