pdf, 1 MB - DIIS

ække øvrige organisationer deltog derudover, men deres ytringer er kun noteret i enkelte referater 33
(Referat af 12. november 1996; Referat af 21. oktober 1997; Referat af 14. april 1998). Uenigheden
mellem Forbrugerrådet og erhvervsorganisationerne, der fremstod af høringssvarene, kom tydeligt til
udtryk på de første to møder, mens en vis enighed var opstået ved det tredje møde i april 1998 (se
nedenfor).
8.3.2 Den anden høringsrunde og de afsluttende forhandlinger
Den 22. december 1997 sendte Justitsministeriet et kompromisforslag fra formandskabet (Luxembourg)
i høring. Det nye forslag indeholdt en række lovtekniske præciseringer samt bl.a. en indskrænkning i
betingelserne for, hvorvidt køberen kunne gøre mangelsbeføjelserne gældende, dvs. indførelse af en
form for ’afhjælpningsret’ for sælger. I høringssvarene blev der udtrykt generel modstand mod
Direktivet både fra forbrugersiden og erhvervssiden, dog med forskellige argumenter.
Forbrugerrådet fremhævede således, at forslaget var uacceptabelt pga. en række forringelser og
usikkerheder, og navnlig afhjælpningsretten blev udsat for ætsende kritik. (FBR 25. februar 1998).
Erhvervsorganisationerne mente derimod, at afhjælpningsretten var helt essentiel, men deres høringssvar
udtrykte generelt en betydelig skepsis overfor forslaget, dog med undtagelse af Håndværksrådet, der
mente forslaget var en klar forbedring (DI 29. januar 1998; Notat af 26. marts 1998b).
I den efterfølgende periode foregik dialogen mellem forvaltningen og organisationerne i
Specialudvalget. Der blev således ikke foretaget yderligere høringer.
Den danske holdning til Direktivforslaget fremgår af en indstilling i et notat den 26. marts 1998.
Danmark ønskede ikke at vedtage en fælles holdning til forslaget i Rådet, men ønskede yderligere
tekniske afklaringer i Rådets arbejdsgruppe. I forhold til de enkelte bestemmelser i forslaget virker den
danske holdning umiddelbart som en afbalancering af Forbrugerrådets og erhvervsorganisationernes
holdninger i høringssvarene. Justitsministeriet indstillede således på den ene side til at støtte 2 års
reklamationsfristen og støttede en styrkelse af forbrugerbeskyttelsen i forbindelse med handelsmæssige
garantier, hvilket var vigtige punkter for Forbrugerrådet. På den anden side indstilledes det til at arbejde
for, at Købelovens afhjælpningsret vil kunne opretholdes, og for at formodningsreglen udgik, hvilket
begge var klare mærkesager for erhvervsorganisationerne (Notat af 26. marts 1998a).
33 Ytringer fra FEHA, BFE, Radiobranchen, DAF, Handelskammeret, Advokatrådet, Dansk Detail Kreditråd er alle refereret
en enkelt gang i et af referaterne. Dette er dog ikke en udtømmende liste over deltagere i udvalget, da organisationer kan have
deltaget uden at have kommet med særlige kommentarer. Vi har kun deltagelseslisten fra et enkelt specialudvalgsmøde (14.
april 1998), og her deltog af organisationer: Dansk Detail Kreditråd, Advokatrådet, De Samvirkende Købmænd,
Dommerfuldmægtigforeningen, Handelskammeret, Radiobranchen, DHS, FDM, DAF, DI og Forbrugerrådet. Af
forvaltningsorganer var Udenrigsministeriet, Forbrugerstyrelsen, Fødevareministeriet, Erhvervsministeriet og Justitsministeriet
repræsenteret.
115