pdf, 1 MB - DIIS

I holdningen til Direktivforslaget var fronterne ligesom i forbindelse med Grønbogen ganske klart
trukket op mellem forbrugersiden og erhvervssiden. Forbrugerrådet var grundlæggende tilhængere af
Direktivforslaget, men mente ikke det var ambitiøst nok og burde have større rækkevidde og højere
forbrugerbeskyttelse. Erhvervsorganisationerne var derimod meget skeptiske og mente, det gik for vidt i
retning af øget forbrugerbeskyttelse. Særligt udvidelsen af reklamationsfristen til 2 år og
formodningsreglen blev kritiseret (DI 18. oktober 1996; DHS 1. november 1996; Handelskammeret 30.
oktober 1996; FBR 31. oktober 1996; Faktuelt notat af 13. november 1996; Notat af 10. oktober 1997).
På myndighedssiden frygtede både Østre og Vestre Landsret, at forslaget ville medføre en unødig
komplicering af retstilstanden i Danmark og mente, at Direktivet primært burde fastslå visse enkle
overordnede principper og overlade detailreguleringen til medlemsstaterne (Faktuelt notat af 13.
november 1996).
Kommissionen fremlagde Direktivforslaget formelt på (forbruger)rådsmødet den 25. november 1996.
Danmark udtrykte på dette møde sin tilslutning til en harmonisering af området, men understregede, at
man ønskede en velafbalanceret løsning, der medførte øget forbrugerbeskyttelse, men samtidig ikke
lagde for store byrder på erhvervslivet. Man ønskede således velafbalancerede, enkle og klare regler 32
(Notat af 10. oktober 1996; Referat af 12. november 1996). Denne udmelding må betegnes som en
forsigtig afvejning af forbrugernes og erhvervslivets synspunkter.
Den 10. april 1997 var Direktivforslaget igen på Rådets dagsorden, hvorefter det blev behandlet på en
række møder i arbejdsgruppen under Rådet. Justitsministeriet beskrev i et notat disse drøftelser som
”særdeles vanskelige”, især fordi medlemsstaternes retsordener var meget forskellige på dette vigtige
retsområde (Notat af 26. marts 1998a). På rådsmødet den 3. november 1997 pointerede den danske
erhvervsminister Jan Trøjborg, der repræsenterede Justitsministeriet på (forbruger)rådsmødet, at
forslaget endnu virkede meget ufærdigt, og at man fra dansk side ønskede en bestemmelse om sælgers
ret til afhjælpning ved mangler, hvilket var en klar imødekommelse af erhvervslivets ønsker (Talepapir
af 31. oktober 1997).
I løbet af 1996 og 1997 blev Direktivforslaget drøftet på tre specialudvalgsmøder i Juridisk
Specialudvalg med deltagelse af en række organisationer og forvaltningsorganer. Forbrugerrådet, DI,
DHS samt FDM deltog aktivt i alle disse møder, hvilket kan aflæses i specialudvalgsreferaterne. En
32 Danmark udtrykte dog også visse forbehold på dette rådsmøde. Danmark udtrykte støtte til den 2-årige reklamationsfrist,
men ønskede en løsning, hvor den danske købelovs ’afhjælpningsret’ for sælger kunne bibeholdes. Danmark var desuden ikke
tilhænger af formodningsreglen.
114