pdf, 1 MB - DIIS

handelsmæssige garantier. Bestemmelser om eftersalgsservice var udgået bl.a. på grund af
hensynstagning til subsidiaritetsprincippet (Kommissionen 1996a: 7).
Direktivforslaget indeholdt en minimumsharmonisering af medlemsstaternes lovgivning vedrørende
mangelsregler i forbindelse med forbrugerkøb af forbrugsvarer med den grundlæggende regel, at
forbrugsvarer skulle være kontraktmæssige, dvs. mangelfri ved leveringen til forbrugeren. For Danmark
var der en række særligt interessante bestemmelser. For det første fastsatte forslaget den absolutte
reklamationsfrist 30 til 2 år, mens denne i Danmark kun var 1 år. For det andet opererede forslaget med
en ’formodningsregel’, hvorefter mangler, der viste sig inden for 6 måneder fra leveringen som
hovedregel skulle formodes at have været til stede ved leveringen. Denne regel fandtes ikke i dansk ret.
Ved mangler skulle forbrugeren for det tredje kunne kræve udbedring, omlevering med en mangelfri
vare, afslag i købesummen eller ophævelse af købsaftalen. I dansk ret var disse
’misligeholdelsesbeføjelser’ for forbrugeren mere begrænsede, idet sælgeren efter Købeloven havde
mulighed for at tilbyde afhjælpning eller omlevering med den virkning, at forbrugerens dermed ikke
kunne kræve afslag i prisen eller ophævelse af købet (afhjælpningsret). Sælgerens mulighed for at gøre
krav gældende mod tidligere salgsled, fx producenten (sælgerens regres), var derimod ikke reguleret af
Direktivforslaget, hvilket åbnede op for en ’reklamationsklemme’, hvor detailhandlere kunne komme til
at stå i en klemme, fordi forbrugerne havde 2 års reklamationsret, mens de ikke selv overfor
producenten kunne gøre krav gældende i en tilsvarende periode (Kommissionen 1996a; Faktuelt notat
af 13. november 1996).
Ud over mangelsregler indeholdt direktivforlaget også bestemmelser angående handelsmæssige
garantier, hvilket i Danmark reguleredes i den almindelige aftaleret og i Markedsføringsloven (Faktuelt
notat af 13. november 1996). Ifølge forslaget skulle garantier være bindende for sælger eller producent,
give forbrugeren en bedre retsstilling (end den lovbestemte) samt fremgå tydeligt af et dokument, der frit
skulle kunne konsulteres før købet (Kommissionen 1996a: 20).
8.3.1 Den første høringsrunde og de indledende rådsforhandlinger
Justitsministeriet sendte den 19. september 1996 Kommissionens direktivforslag i høring blandt en bred
kreds af organisationer og myndigheder 31 (Skrivelse af 19. september 1996). Ministeriet modtog
efterfølgende høringssvar fra de samme organisationer som i forbindelse med Grønbogen og derudover
fra en række yderligere organisationer og myndigheder (se bilag 3).
30 Reklamationsfristen er den tidsperiode efter købet af en vare, hvor køberen har ret til at reklamere, dvs. klage, over mangler
ved varen. Dette betegnes også som den absolutte reklamationsfrist. Den relative reklamationsfrist er den periode efter
opdagelsen af manglen inden for hvilken, køberen har ret til at reklamere.
31 12 myndigheder, herunder 8 domstole, samt 30 organisationer (Høringsliste af 17. september 1996).
113