pdf, 1 MB - DIIS

Forbrugerrådet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd derimod var stærke fortalere for en harmonisering af
mangelsreglerne. Forbrugerrådet pointerede således, at nye fælles regler burde etableres på et højt
niveau og være minimumsharmonisering, der ville muliggøre lande at opretholde eller vedtage regler
med et højere beskyttelsesniveau (FBR 8. marts 1994; Notat af 5. april 1994).
Lignende forskelle i holdninger gjorde sig gældende med hensyn til Kommissionens forslag vedrørende
handelsmæssige garantier og eftersalgsservice. Erhvervslivets organisationer mente på den ene side, at
reguleringen af garantier og eftersalgservice burde ske på et frivilligt grundlag. Forbrugernes
organisationer mente på den anden side, at der burde skabes bindende fællesskabsretlige rammer for
enhver garanti samt for eftersalgsservice (DHS 2. marts 1994; DI 8. marts 1994; FBR 8. marts 1994;
Handelskammeret 9. maj 1994).
Efter høringen blandt organisationer og myndigheder afgav Danmark en udtalelse til Kommissionen
den 21. april 1994. I udtalelsen blev det udtrykt, at Danmark generelt fandt, at Kommissionens forslag
om en minimumsharmonisering af mangelsreglerne var en velafbalanceret løsning mellem hensynet til
forbrugerbeskyttelsen og erhvervslivet. En nærmere stillingtagen til de enkelte forslag måtte dog afvente
”grundige overvejelser i samarbejde med de berørte nationale organisationer” (Udtalelse af 21. april 1994).
Danmark opfordrede imidlertid Kommissionen til at koncentrere sig om at fastsætte fælles regler for de
handelsmæssige garantier, idet man anså det for yderst tvivlsomt, at medlemsstaterne skulle kunne blive
enige om en harmonisering af mangelsreglerne (Udtalelse af 21. april 1994).
I den følgende periode diskuteredes Grønbogen på to rådsmøder (17. maj 1994 og 30. marts 1995), og
på det sidste rådsmøde oplyste Kommissionen, at den på baggrund af høringsrunden og drøftelserne i
Rådet agtede at fremsætte et forslag til harmonisering af reglerne om mangler (Faktuelt notat af 19.
april 1996). Danmarks stillingtagen til Grønbogen blev ikke formelt mandateret af Folketingets
Markedsudvalg (nu Europaudvalg), men undervejs i processen orienteredes Folketingets Europaudvalg
5 gange om Grønbogen, og der blev fremsendt faktuelle notater om Grønbogen, gældende dansk ret og
den nationale høringsrunde (Faktuelt notat af 19. april 1996).
8.3 Forbrugerkøbsdirektivet – den europæiske beslutningsproces
Kommissionen fremsatte den 18. juni 1996 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om køb af
forbrugsvarer og forbrugsgarantier. Direktivforslaget var mere begrænset end Grønbogen, idet det kun
indeholdt bestemmelser om mangelsreglerne (de lovbestemte garantier) og de (frivillige)
112