pdf, 1 MB - DIIS

I løbet af 1980’erne arbejdede en nordisk embedsmandsarbejdsgruppe med en revision af
købelovgivningen og udgav i 1984 en samlet betænkning, som indeholdt forslag, herunder et dansk, til
nye nordiske købelove (Notat af 30. juli 1991). I både Norge, Sverige og Finland gennemførtes i de
følgende år revisioner af købelovene på baggrund af udvalgsarbejdet, men i Danmark viste der sig ikke
at være politisk opbakning til ændringer, så forslaget resulterede ikke i ændringer i den danske købelov
(Notat af 30. juli 1991).
I løbet af 1990’erne kom en revision af den danske købelov imidlertid højt på den politiske dagsorden i
Folketinget ved flere lejligheder, bl.a. ud fra et ønske om at bringe Købeloven i bedre overensstemmelse
med de øvrige nordiske købelove, og dette resulterede i flere spørgsmål fra Erhvervsudvalget til
Justitsministeren og et forslag til folketingsbeslutning om forbedret forbrugerbeskyttelse i købeloven
fremsat af Socialistisk Folkeparti i 1996. Ved begge lejligheder henviste Justitsministeren (Bjørn Westh)
til kommende eller igangværende EU-drøftelser og initiativer, der gjorde det uhensigtsmæssigt at
foretage en ensidig dansk revision af købereguleringen (Kallestrup 2004: 133f). EU’s behandling af
købereguleringen blev således anvendt som et argument for at udskyde eller udelukke en dansk revision
af købeloven. Danmark 28 valgte at afvente EU-lovgivning på bekostning af opretholdelsen af den
nordiske retsenhed på købelovgivningsområdet – blandt andet som følge af en formodning om, at nogle
eller alle de øvrige nordiske lande inden for en overskuelig årrække ville blive EU-medlemmer og
dermed også ville være nødsaget til at indføre en eventuel EU-regulering af købelovgivningen (Notat af
30. juli 1991: 15f).
8.2 Grønbogen – processen frem til et direktivforslag
Den 15. november 1993 afgav Kommissionen Grønbog om forbrugsvaregarantier og eftersalgsservice
(Kommissionen 1993b: 5). Inden fremlæggelsen af Grønbogen havde Kommissionen endvidere afholdt
høringer med både medlemsstaterne, forbrugerne og de berørte erhverv. Formålet med Grønbogen var
ifølge Kommissionen dels at analysere den aktuelle situation på europæisk plan og sammenligne
medlemsstaternes lovgivning på området, dels at påvise de problemer, forbrugerne og virksomhederne
stod over for og endelig skitsere forskellige mulige løsninger på fællesskabsplan og dermed lægge op til
en offentlig debat og interessetilkendegivelser om emnet (Kommissionen 1993b).
Grønbogen fokuserede på tre elementer, som derefter blev nærmere analyseret. Dels den lovbestemte
garanti (mangelsreglerne), hvormed forstås den traditionelle beskyttelse i de nationale lovgivninger,
28 Når der her og efterfølgende står skrevet, at ”Danmark valgte, at…” eller ”den danske holdning var, at…”, så er det den
danske regerings handlinger og holdninger, vi henviser til.
110