pdf, 1 MB - DIIS

eslutningsproces fra forslaget fremsættes til Direktivet vedtages, og herefter analyseres den danske
implementeringsproces frem til Lovens vedtagelse i Folketinget.
Efter denne kortlægning af beslutningsprocessen i sin helhed indeholder den sidste del af kapitlet en
opsummerende analyse og vurdering af samspillet mellem forvaltning og organisationer i forbindelse
med hele forløbet. Denne analyse struktureres ud fra variablene i analysetypologien opstillet i Kapitel 3
(se tabel 3.3). Samspillet vil således blive vurderet i forhold til medlemskabet (hvem deltagerne i
samspillet er), interaktionsformen (hvordan deltagelsen finder sted, herunder navnlig hvor tæt og
forpligtende samspillet er) samt graden af konsensus (om samspillet mellem aktørerne er præget af
konflikt eller samarbejde/enighed). Derudover vil organisationernes indflydelse på processen også blive
vurderet, og både forvaltningens og organisationernes europæiske aktiviteter vil blive undersøgt. Herefter
vil vi afslutningsvist samlet vurdere, hvilke konsekvenser europæiseringen har haft for samspillet i
forbindelse med denne del-case.
I det efterfølgende kapitel 9 foretages en tilsvarende analyse af den beslutningsproces, der ledte frem til
Forbudsloven. Resultaterne af disse undersøgelser af to specifikke sagsforløb vil herefter blive
sammenlignet og relateret til resultaterne af specialets tværgående og generelle interviewanalyse.
8.1 Dansk købelovgivning – historisk set
Købeloven er en af de vigtigste markedsregulerende love i Danmark, da loven regulerer forhold
vedrørende køberes og sælgeres transaktioner af varer og kapital og er gældende både i forhold til
transaktioner mellem erhvervsdrivende (handelskøb), mellem erhvervsdrivende og forbrugere
(forbrugerkøb) og mellem forbrugere og ikke erhvervsdrivende (civilkøb). Købeloven kan således
siges at udgøre en af de vigtigste dele af det lovgivningsmæssige fundament for den danske
markedsøkonomi.
Regulering af køb og salg har rødder langt tilbage i historien, da det er afgørende for funktionen af
ethvert marked, men den første egentlige købelov blev vedtaget i 1906 som følge af et fællesnordisk
samarbejde. Der eksisterer en tradition for en tæt koordinering af købelovgivningen mellem de nordiske
lande (Notat af 30. juli 1991). I løbet af det 20. århundrede har den danske købelovgivning været
bemærkelsesværdigt stabil og har kun undergået mindre ændringer. Den eneste større revision skete på
baggrund af Forbrugerkommissionens arbejde i 1970’erne (se afsnit 4.3.1), der mundede ud i tilføjelser
af særregler om forbrugerkøb i Købeloven af 1980.
109