pdf, 1 MB - DIIS

Opsummerende kan det siges, at der i samspillet er flere parter med forskellige holdninger, der afhængig
af den givne sag ligger mere eller mindre tæt på hinanden. På trods af disse til tider markante
interesseforskelle er der imidlertid igennem årene opbygget en grundlæggende konsensus om
spillereglerne, og i en række tilfælde er der eksempler på samarbejde mellem organisationer og
forvaltning samt organisationerne imellem på tværs af erhvervs- og forbrugerskellet. Endelig har
forvaltningen samt forbruger- og erhvervsorganisationerne på trods af uenigheder en fælles interesse i at
nå til løsninger og kompromisser, som kan finde bred tilslutning.
7.3.6 Forskel på samspillet i Danmark og i EU
Blandt de centrale aktører peger flere på, at der er stor forskel på det forbrugerpolitiske område i
Danmark og i EU. Der er langt mere konflikt mellem de europæiske forbruger- og
erhvervsorganisationer end mellem de danske ditto. En ansat i en forbrugerorganisation oplever
således, at der er konflikt herhjemme, ”men den er egentlig ikke så tydelig, som den så er, når vi kommer på
europæisk plan. Det er som om, den er blevet forstørret lidt […] dér bliver fronterne kridtet op, eller de bliver
tydeligere på en eller anden måde” (Forbrugerrepræsentant 1: 8). Også forvaltningsrepræsentanterne
opfatter det således. En peger på, at det måske kan være sværere at finde kompromisser på europæisk
niveau, fordi de europæiske organisationer varetager så mange forskellige medlemmers holdninger
(Forvaltningsrepræsentant 1: 15). En ansat i en erhvervsorganisation oplever denne forskel i forholdet
mellem danske organisationer og organisationer fra andre medlemsstater: ”Så længe vi bliver i Danmark,
så er vi ret gode til at tale sammen. Vi får af og til besøg af organisationer fra andre lande, og der er det ligefrem krig,
og modsætningsforholdet er, at man hader hinanden. Og det stemmer ikke med den danske tradition”
(Erhvervsrepræsentant 2: 10).
At konflikten er mere optegnet på europæisk niveau kan imidlertid spille tilbage på den nationale scene.
Således oplever en forbrugerrepræsentant, at de danske erhvervsorganisationer egentligt godt vil
diskutere et højt beskyttelsesniveau, men samtidig er meget påvirket af deres europæiske organisationer,
der opleves som langt mindre imødekommende overfor forbrugerhensyn (Forbrugerrepræsentant 1: 8).
Også en fra forvaltningen vurderer, at der nogle gange er uoverensstemmelser mellem de danske
organisationer og de europæiske, og at de danske organisationer er langt mere forhandlingsorienterede
og konsensussøgende end de europæiske (Forvaltningsrepræsentant 2: 7). Vedkommende vurderer dog,
at de større konflikter på europæisk niveau ikke i særlig grad påvirker den danske scene, idet Danmark
langt hen ad vejen har kunnet fastholde sit beskyttelsesniveau takket være minimumsdirektiverne. Hvis
EU i højere grad vil bevæge sig mod totalharmonisering, og Danmark skal til at fjerne
forbrugerbeskyttelse, vil konflikterne imidlertid blusse op. Forvaltningsrepræsentanten oplever
endvidere, at de nationale organisationer i nogle tilfælde – særligt på forbrugersiden – nærmere dikterer
103