pdf, 1 MB - DIIS

En anden fordel ved samarbejdet gælder i forhold til forbrugerne. En branche kan have en interesse i at
lave en aftale med fx Forbrugerrådet, idet det repræsenterer forbrugerne og dermed branchens kunder.
Gennem en sådan aftale opnås legitimitet overfor forbrugerne og beskyttelse imod yderligere krav
(Forbrugerrepræsentant 2: 6). Denne legitimitet overfor kunderne opnås ikke i samme grad gennem en
aftale med myndighederne.
Samarbejdet mellem organisationerne foregår på forskellige måder. Jo længere organisationerne er fra
hinanden holdningsmæssigt, jo mindre tæt bliver samarbejdet naturligvis. Blandt mere tæt samarbejde
kan regnes, at organisationerne skriver fælles høringssvar eller laver retningslinier for en branche
sammen, mens det mest uforpligtende blot er gensidige holdningstilkendegivelser og drøftelser. En
erhvervsrepræsentant nævner, at de bruger Forbrugerrådet til at få forbrugersidens – og dermed
kundernes – synspunkter indtænkt (Erhvervsrepræsentant 3: 13).
Det er dog ikke sådan, at det altid er de samme organisationer, der er enige og samarbejder tæt. Som
det allerede er nævnt, kan organisationerne være meget enige om nogle sager og derfor arbejde sammen
for et fælles mål, mens de i andre tilfælde er rygende uenige. Og dette gælder som sagt på tværs af
brancher og erhvervs-/forbrugerskellet.
En erhvervsrepræsentant peger på, at man kender hinanden i de forskellige udvalg m.m. Det vurderes
at have en betydning for samspillet, idet det skaber en eller anden form for tillid og gør, at det er
nemmere at opnå en fælles forståelse og hjælpe hinanden (Erhvervsrepræsentant 4: 12). Dette
samarbejde synes dog kun at foregå i Danmark. Ifølge flere af de centrale aktører på området,
samarbejder organisationerne udenfor landets grænser med deres respektive europæiske
søsterorganisationer, men ikke med ’modparten’ (Erhvervsrepræsentant 2 og 3).
7.3.5 Enighed om mål og indhold
I relation til samspillet mellem organisationerne og mellem organisationerne og forvaltningen påpeger
flere, at det er vigtigt ikke blot at se erhvervssiden som modpart til forbrugerne. En
erhvervsrepræsentant med et mangeårigt kendskab til sin branche fortæller, at der er sket en afgørende
udvikling i producenternes holdning til forbrugerne. Hvor man før i tiden (for måske 15-20 år siden)
bare tænkte på at sælge til sit næste led, dvs. grossisterne, ser man i dag forbrugerne som sine kunder.
Man har nu et ønske om at gøre forbrugeren tilfreds og har derfor lettere ved at finde sammen med
forbrugerrepræsentanterne og måske Forbrugerstyrelsen (Erhvervsrepræsentant 3: 13). Der er en
enighed om mange ting mellem forbrugerorganisationerne og erhvervsorganisationerne, som ikke
101