Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

70 Konklusion og fleksible leveringer, og det er netop ved denne type produktion, at Polen kan have en fordel. Det er fortsat meget billigere at producere i Polen frem for f.eks. Danmark, og samtidig er det relativt tæt på markedet. Efter at have besvaret de tre underspørgsmål studeredes virksomhedscasen om det danske firma Södahls udflytning til Polen for at undersøge den polske tekstilog beklædningsindustris muligheder for industriel opgradering. På baggrund af kortlægningen af Södahls varekæde og produktionsnetværk kan det konkluderes at Södahls polske underleverandører allerede har opnået nogen grad af industriel opgradering gennem samarbejdet, men at produktion i Polen i høj grad har været interessant for vesteuropæiske firmaer netop pga. lave lønninger, og derfor er interessen faldende. Det har betydet, at Polens tekstilog beklædningsindustri har mistet mange arbejdspladser indenfor især syning, og denne tendens må forventes at fortsætte, indtil Polen kan omstille produktionen til mere avancerede processer. Den polsk tekstilog beklædningsindustri er altså nød til at finde kapital til en omstilling, men de har sværere ved at tiltrække investeringer. På baggrund af besvarelserne af underspørgsmålende, gennemgangen af casestudiet og de tendenser der kan udledes heraf, kan det konkluderes, at der er følgende potentialer for industriel opgradering. Polens tekstilog beklædningsindustri kan satse på produktion til hjemmemarkedet, men problem er her stadig konkurrence fra lande med lavere lønomkostninger. Da Polen ikke kan konkurrere på det lave lønniveau bliver de nød til at gøre deres produktion mere videnstung, f.eks. ved indførelse af mere teknologi. Investeringerne i teknologi kan være af en sådan størrelse, at det vil være nødvendigt med udefra kommende kapital, evt. fra udenlandske investorer. En avanceret produktion kan gøre de polske virksomheder mere attraktive som underleverandør til udenlandsk firmaer. Samtidig kan Polen tilbyde en markedsnær lokalisering i forhold til det vesteuropæiske marked, og da Polen er kommet med i EU og dermed Det Indre Marked, er der udsigt til at handelsbarriererne forsvinder. Et andet potentiale for firmaet i Polen er at udflytte den arbejdsintensive produktion til lavtlønslande og derved blive mellemmand mellem udenlandske forhandlere og komponentleverandører i lavtlønslande, evt. som trekantproduktion eller som pakkeløsninger. 7.1 Metodekritik Som baggrund for dette projekt er der arbejdet med meget forskelligt litteratur, fra historiske kilder til globaliseringsteori, og der er også blevet benyttet flere forskellige metoder i undersøgelserne. Litteraturstudiet, der skulle afdække Polens økonomiske og politiske forudsætninger, viste sig at blive omfangsrigt, men alligevel var det svært at klarlægge Polens industrihistorie i detaljer, navnlig når det drejer sig specifikt om tekstil og beklædning. Ligeledes har det været svært at få klarhed over konsekvenserne af EU-medlemskabet. Men på trods af manglerne lykkes det at opnå en vis indsigt i de komplicerede transformationsprocesser.
7.2 Perspektivering 71 Til at undersøge de kvantitative ændringer i økonomien og produktionen er der blevet benyttet statistisk data fra en række internationale institutioner hovedsagligt FN-organer. I denne forbindelse har grundig informationssøgning på Internettet givet adgang til de nyeste tal. Disse tal må anses for pålidelige, da dataen er indsamlet af anerkendte organisationer. Dele af dette projekt bygger på en teoretisk forforståelse om økonomiens globalisering, og derfor bliver udviklingen i tekstilog beklædningsindustrien betragtet i varekædeperspektivet, da det er velegnet til undersøge relationer i globale produktionsnetværk, men varekædeperspektivet rummer også faldgruber og har begrænset anvendelsesmuligheder. Det kan være svært at sammenligne varekæder, hvilket analysen af Södahl og Vistula også viser. Ligeledes er det svært at vurdere mulighederne for industriel opgradering ud fra en enkel varekædeanalyse som den om Södahl, fordi den kun givet et øjebliksbillede, og derfor er det svært at vurdere, hvordan den udvikler sig. Et mere specifikt problem ved casestudiet af Södahl er, at det pga. tidsbegrænsningen ikke var mulighed at indhente primære kilder fra Polen. Alle oplysningerne i casen er enten kommet fra Södahl eller indirekte gennem litteraturen. Dette gør det endnu sværere at vurdere forholdene for tekstilog beklædningsindustrien i Polen. 7.2 Perspektivering Hvis problemstillingen for dette projekt skulle undersøges dybere, ville det være nødvendigt med indsamling af et bredere spektre af data. Der kunne f.eks. foretages yderligere casestudier af virksomheder både i Danmark og i Polen. Specielt kontakt til firmaer i Polen ville kunne give oplysninger, der kunne belyses polske virksomheder muligheder for industriel opgradering ud fra deres egne strategier for, og forventninger til, fremtiden. Der kunne også opnås en yderligere indsigt i de problemer, der hæmmer de polske virksomheders anstrengelser for at udvikle deres produktion teknologisk og derved bedre konkurrere på det internationale marked. Ved at kontakte det polske statistiske institut kunne der muligvis erhverves data, der mere specifikt omhandler tekstilog beklædningsindustrien, og strækker sig over en længere periode. Samtidig kunne der indhentes statistik fra andre landes statistiske institutter i både industrialiserede lande og udviklingslande, og ved at sammenligne disse, kunne den polske tekstilog beklædningsindustri sættes i perspektiv til udviklingen andre steder. Derved kunne der drages nytte af de erfaringer, der er indhentet fra tekstilog beklædningsindustrien i disse lande, da den samme problemstilling kan have forekommet før.
Page 1:
Den polske tekstilog beklædningsin
Page 5:
Forord På et feltkursus til teksti
Page 8 and 9:
6 Industriel opgradering af tekstil
Page 11:
Tabeller 4.1 Direkte udlandsinveste
Page 14 and 15:
12 Indledning 1.1 Polen i klemme me
Page 17 and 18:
2 Metodevalg Det første delspørgs
Page 19 and 20:
3 Polens historie og transformation
Page 21 and 22: 3.1 Polen før 1989 19 ukrainer og
Page 23 and 24: 3.2 Transformation efter 1989 21 gr
Page 25 and 26: 3.2 Transformation efter 1989 23 %
Page 27 and 28: 3.3 Polens historiske handelsmønst
Page 29 and 30: 3.4 Politik i Polen efter 1989 27 I
Page 31: 3.6 Opsummering 29 Efter de nye med
Page 34 and 35: 32 Integration i den globale økono
Page 46 and 47: 44 Tekstil- og beklædningsindustri
Page 60 and 61: 58 Industriel opgradering af teksti
Page 71: 7 Konklusion De undersøgelser, som
Page 76 and 77: 74 Litteratur grida.no (2004). GRID
Page 79 and 80: A Virksomhedsbesøg på Sødahl Vir
Page 81 and 82: B Resume af interview med Södahl o
Page 83 and 84: store enheder.. Fleksibiliteten er
show all

Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?