Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

64 Industriel opgradering af tekstil- og beklædningsindustrien i Polen
Den polske systue i Södahls varekæde leverer en relativt simpelt produktion.
Södahl sender færdigtrykte og efterbehandlede tekstiler til systuen sammen med
en præcis vejledning i, hvordan de skal syes, og selve arbejdet i systuen er begrænset
til en relativ enkel syningsproces. Södahl har udflyttet kontrollen med
færdige produkter til systuerne, og det er et eksempel på produktopgradering. Det
har dog ikke været let, da syerskerne har haft svært ved at forstå Södahls høje kvalitetskrav,
f.eks. at en vare med en lille produktionsfejl ikke kan sælges. Dette har
de efterhånden lært i Polen, mens de ukrainske syersker har svært ved at kassere
funktionsdygtige produkter. Et andet eksempel på produktopgradering er at polske
underleverandører har overtaget mere avancerede produktionsprocesser som
quiltning og skæring af kantbånd, og på den måde er en større del af værdien i varekæden
blevet placeret i Polen. Disse processer har Södahl dog planlagt at flytte
til Ukraine, men det er et eksempel på, hvordan viden overføres i en varekæde,
og det giver måske de polske underleverandører erfaringer og viden, som de kan
bruge senere. Södahl har også brugt en del ressourcer på at effektivisere arbejdsprocesserne
i den polske systue. Et sådan eksempel på procesopgradering er, at
Södahl har lært syerskerne ordentlige arbejdsstillinger, fleksibilitet til at indgå i
andre funktioner såsom pakning og at yde assistance til kollagerne i tidspressede
perioder.
Da den polske systue modtager færre ordrer fra Södahl, og derfor har svært ved
at holde produktionen i gang, har Södahl foreslået at systuen begyndte at finde andre
at producere for eller starte egenproduktion, men den polske systue har ikke
hidtil gjort det. Dette kunne enten være et eksempel på interkæde-opgradering,
hvor systuen får mulighed for at indgå i et andet firmas produktionsnetværk, eller
intrakæde-opgradering, hvor systuen varetager flere roller indenfor varekæden
såsom design af egne produkter. I processen med at gør sig uafhængig af Södahls
varekæde kunne den polske systue måske lære af erfaringerne fra beklædningsvirksomheden
Vistula.
Vistula er en beklædningsvirksomhed i Polen, som producerer mærkevarejakkesæt
til mænd. Siden 1945 har Vistula produceret til den tidligere Sovjetunion.
Efter 1989 faldt produktionen til det østlige marked og Vistula omstillede produktionen
til standardvarer til Vesteuropa. Siden 1996 er antallet af medarbejdere reduceret,
og Vistula er begyndte at leje fabriker med maskiner ud. Lejerne var bl.a.
Vistulas egne underleverandører. Samtidig med eksporten satsede Vistula aktiv på
at få afsat deres varer i Polen, bl.a. igennem egne forretninger. Vistula begyndte i
2000 at udflytte produktion til Rumænien, som en del af ledelsens strategi om at
omstille sig fra producent til designer og distribution. Antallet af ansatte er i den
forbindelse gået fra ca. 3000 i år 1996 til ca. 950 i år 2001. Vistula investerede i
CAD-teknologi, Computer Aided Design, i 1990, og systemet blev opgraderet i
2001. Dette har givet mulighed for at producere efter individuelle mål, og det er
vigtig for at klare konkurrencen fra billige standardvarer. I tråd med strategien arbejder
Vistula hen imod at blive eksportør af deres egne mærkevarer, og derudover
er Vistula også underleverandør for flere vesteuropæiske firmaer, enten ved selv
at producere varerne eller ved at lægge produktionen ud til underleverandørerne i
Rumænien. I år 2001 fik Vistula licens til at distribuere varemærket ”Artisti Ita-