Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

6.4 Muligheder for industriel opgradering 63
Systuerne, der er illustreret med femkanter på figur 6.3, er karakteriserede
som nøgleleverandører, da systuen i Ukraine er ejet af Fimex og organiseringen af
produktionen er udarbejdet i samarbejde med Södahl. Systuen i Polen er startet af
Marie Sohl efter deres specifikationer, og Södahl er idag i løbende dialog med de
polske ejere, og systuen producerer kun til Södahl.
Underleverandørerne af quiltning og skæring af kantbånd leverer standardvarer,
og derfor har disse underleverandører status som komponentleverandør. De er
vist som firkanter og har forbindelser til systuerne, da deres varer sendes hertil.
Fimex organiserer transporten for Södahl, men den bliver udført af en dansk
vognmand. Vognmanden, som er illustreret med en rombe, er hægtet på Fimex.
Vognmands arbejde behøver principielt ikke at blive udført af en bestemt vognmand
og derfor er vognmanden en komponentleverandør.
Marketingsafdelingen er hos Brandtex sammen med marketingsafdelinger fra
andre datterselskaber af Brandtex. Dette er en del af Brandtex organiseringsstrategi.
Selvom Södahl selv kan organisere produktionen, bestemmer Brandtex som
ejer over Södahl, hvilket gør Brandtex til det ledende firma i forhold til Södahl.
Derfor er Brandtex symboliseret med en større cirkel end Södahl.
Södahl har altså to systuer, og dermed konkurrerer systuen i Polen med Fimex’
systue i Ukraine. Fimex står for transporten mellem Södahl, Polen og Ukraine,
og samtidig fungerer Fimex som konsulent for den udflyttede produktionsaktivitet.
Da Fimex både er konsulent for de udflyttede aktiviteter og ejer af systuen i
Ukraine, betyder det at Fimex har økonomiske interesse i at få alle aktiviteterne
til Ukraine. Systuen i Polen kan modsat tilbyde en tættere lokalisering og de producerer
kun for Södahl. Södahl kan altså være med til at bestemme rækkefølgen,
som ordrerne udføres i, og derved kan en hasteordre komme til hurtigere, så leveringstiden
er kortere. Produktiviteten i Polen er højere end i Ukraine, hvilket
kan skyldes, at systuen i Polen i længere tid har arbejdet efter vesteuropæiske
effektivitetskrav.
6.4 Muligheder for industriel opgradering
På baggrund af teori beskrevet i kapitel 4 om industriel opgradering i varekæder
vil mulighederne for de polske underleverandører i Södahls varekæde blive diskuteret.
I diskussionen vil der blive sammenlignet og perspektiveret med et andet
eksempel fra den polske beklædningsindustri.
Som nævnt i kapitel 4 kan industriel opgradering inddeles i produkt-, proces-,
intrakæde- og interkæde-opgradering, og disse danner baggrund for denne diskussion.
Først vil der komme eksempler på, hvordan Södahls polske underleverandører
allerede har opgraderet produktionen. Derefter vil den anden virksomhedscase
blive inddraget som et eksempel på industriel opgradering i Polens beklædningsindustri.
Til sidst vil de to cases blive sammenlignet og mulighederne for industriel
opgradering blive diskuteret.