Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

54 Tekstil- og beklædningsindustrien går fra en vækst på ca. 7 % i 1998 til en tilbagegang på 13 % i 1999 og så til en vækst på 5 % i 2000. Der er altså en tendens til faldende vækst i beklædningsindustrien, mens udviklingen i tekstilindustrien er mere stabil. Da der har været vækst i den samlede polske industri, mens udviklingen for tekstilindustrien og beklædningsindustrien har været mere svingende, betyder det, at tekstilindustrien og beklædningsindustriens andel af den samlede produktion er gået ned, hvilket ses på figur 5.6. De er gået fra at udgøre lidt over 2,5 % i 1995 til at udgøre lidt over 1,5 % i 2002, og dette fald indikerer, at deres betydning for Polens udvikling også er aftagende. % 3 2,5 2 1,5 1 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Årstal Tekstil Beklædning og pels Figur 5.6: Polsk tekstils og beklædnings andel af den samlede industris salg. Data fra (GUS, 2004). Figur 5.7 på næste side viser udviklingen i Polens handel med tekstil og beklædning med EU. Den er steget fra 1989 til 1998, og derefter er den faldet til ro på et mere stabilt niveau. Det ses også, at der er stor forskel på tekstilindustrien og beklædningsindustrien. Handelen med beklædning har været domineret af en stor polsk eksport, mens mængden, der er importeret af Polen, er væsentligt mindre. For handelen med tekstil er situationen omvendt. Her eksporterer Polen kun en lille del i forhold til den mængde, der importeres fra EU. Sammenlignes de to kurver ses det, at værdien af Polens beklædningseksport næsten modsvares af værdien Polens tekstilimport. Denne tætte forbindelse kunne skyldes en regulering som f.eks. Multifiberaftalen, og Polens optagelse i EU og afskaffelsen af Multifiberaftalen i 2005, vil derfor kunne betyde ændringer i mængden, der handles mellem EU og Polen. Den kunne også være et udtryk for, at der er en arbejdsdeling mellem Polen og EU, hvor EU eksporterer tekstil til Polen, der forarbejder tekstilet, hvorefter EU importerer den tilbage som beklædning. EU har erstattet det tidligere COMECON område som Polens hovedhandelspartner, og af totale eksport og import foregår to tredjedele af handelen nu med EU landene. Adgangen til det europæiske marked er blevet lettere igennem Europaaftalen. Igennem 1990’erne underskrev Polen en række frihandelsaftaler med forskellige lande især fra Europa. Polen har, som medlem af WTO, også selv kvoter på tekstil og beklædning fra lande udenfor WTO. Her er det især de udviklingslande, der har en lav arbejdsløn, som Polen beskytter sig imod (WTO,
5.5 Opsummering 55 Figur 5.7: Den polske tekstilog beklædningsindustriens handel med EU. Import fra EU og eksport til EU i mio. Euro. Oversat fra (Kommisionen, 2003, s. 33). 2000). Polen er nu blevet medlem af EU og har fået adgang til Det Indre Marked. Ophævelsen af Multifiberaftalen vil få indflydelse på Polen, da de allerede har problemer med at konkurrere med udviklingslandene på produktionsomkostninger. 5.5 Opsummering Igennem dette kapitel er udviklingen i tekstilog beklædningsindustrien blevet belyst. Forskellen i lønniveauet globalt er stor, og dette er en af de helt afgørende lokaliseringsfaktorer i den globale arbejdsdeling indenfor beklædningsindustrien. De forskellige lønforhold har skyggesider, hvor arbejdsforhold og arbejdstider nogle steder i verden er umenneskelige. Teknologisk er der stor forskel på tekstil og beklædningsindustrien, hvor tekstilindustrien har en tendens til at være maskintung med lav arbejdsintensitet. Beklædningsindustrien har derimod høj arbejdskraft intensitet og et lavt niveau af teknologi. Disse forskelle har stor betydning for, hvor i verden de forskellige industrier bliver lokaliseret. Beklædningsindustrien har i større grad mulighed for at lokalisere sig spredt i verden pga. det lave teknologiske niveau, da den gør, at industrien har en lav kapital intensitet. Varekæderne for tekstilinstrien og beklædningsindustrien er også forskellige, hvor tekstilindustrien har en primært producentdreven varekæde, mens beklædningsindustrien har en primært køberdreven varekæde. Den køberdrevne varekæde udvikler sig i form af trimmede varekæder. Multifiberaftalen har de sidste par årtier haft stor betydning for, hvordan udviklingen har været i tekstil og beklædningsindustrien på det globale plan, og den endelige ophævelse i 2005 vil som beskrevet få store konsekvenser.
Page 1:
Den polske tekstilog beklædningsin
Page 5: Forord På et feltkursus til teksti
Page 8 and 9: 6 Industriel opgradering af tekstil
Page 11: Tabeller 4.1 Direkte udlandsinveste
Page 14 and 15: 12 Indledning 1.1 Polen i klemme me
Page 17 and 18: 2 Metodevalg Det første delspørgs
Page 19 and 20: 3 Polens historie og transformation
Page 21 and 22: 3.1 Polen før 1989 19 ukrainer og
Page 23 and 24: 3.2 Transformation efter 1989 21 gr
Page 25 and 26: 3.2 Transformation efter 1989 23 %
Page 27 and 28: 3.3 Polens historiske handelsmønst
Page 29 and 30: 3.4 Politik i Polen efter 1989 27 I
Page 31: 3.6 Opsummering 29 Efter de nye med
Page 34 and 35: 32 Integration i den globale økono
Page 46 and 47: 44 Tekstil- og beklædningsindustri
Page 60 and 61: 58 Industriel opgradering af teksti
Page 71 and 72: 7 Konklusion De undersøgelser, som
Page 73: 7.2 Perspektivering 71 Til at under
Page 76 and 77: 74 Litteratur grida.no (2004). GRID
Page 79 and 80: A Virksomhedsbesøg på Sødahl Vir
Page 81 and 82: B Resume af interview med Södahl o
Page 83 and 84: store enheder.. Fleksibiliteten er
show all

Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?