Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

52 Tekstil- og beklædningsindustrien tekstilog beklædningsindustrien over mange lande, og at f.eks store firmaer har været nød til at importere fra over 50 forskellige lande (Appelbaum, 2003, s. 5-6). Multifiberaftalen er ved at blive faset ud, og det sker gennem verdenshandelsorganisationen WTO. Gennem afviklingen af Multifiberaftalen sker der en gradvis deregulering. Dette er lavet, så medlemslandene kan forberede deres industrier på konkurrencen, men i 2005 skal alle kvoter være udfaset. Når Multifiberaftalen er udfaset, forudsiges det, at de store firmaer vil samle deres produktion i større enheder med færre antal af forsyningslande. Fordelen skulle være øget leveringssikkerhed og lavere produktionsomkostninger. Lande som Japan, Hongkong, Taiwan, South Korea og mest af alle Kina, er udset til i fremtiden at blive de mest fremtrædende producenter, da de i dag er de stærkeste i branchen. Det vil til gengæld betyde konkurs for mange produktionsvirksomheder i udviklingslande med mindre tekstilog beklædningsindustrier (Appelbaum, 2003, s. 6). For forbrugeren betyder Multifiberaftalen højere priser, fordi kvotesystemet beskytter den dyre produktion i industrilandene. Når kvoterne forsvinder, vil det højst sandsynligt komme til at betyde prisfald. Begrænsningerne har betydet industriel opgradering i nogle udviklingslande ved at omstille til produktion af varer, hvis kvoter ikke er fuldt udnyttet, eller til mere værdiforøgende aktiviteter i varekæden som f.eks. design og marketing. Det gælder især for lande som Kina, Hongkong og Taiwan, men også Mexico er godt med. Disse lande er begyndt at lave pakkeløsninger, hvor de står for alle ledene i produktion (Appelbaum, 2003, s. 6-7). En anden metode til industriel opgradering er ”trekantproduktion”, som nogle asiatiske lande er begyndt på. Essensen i trekantproduktion er, at køberne placerer deres ordre hos en asiatisk producent, og producenten sender så hele eller dele af produktionen videre til tilknyttede fabrikker i lavlønslande (f.eks. Kina eller Indonesien). Trekanten bliver så fuldendt, når de færdige varer bliver sendt direkte til køberne. Når de sendes fra forskellige lande, kan kvoter lettere omgås. Trekantproduktion har altså ændret producentens status fra underleverandør til mellemhandler i den køberdrevne varekæde (Gereffi, 2002, s.15). Det oprindelige mål med Multifiberaftalen var at beskytte arbejdspladser i industrilandene. Den Internationale Valutafond og Verdensbanken anslår, at udviklingslandene har mistet op mod 19 mio. jobs på den bekostning, og hvis toldbarriererne lægges oven i, komme det anslåede tal helt op 27 mio. mistede jobs. Hvis disse tal sættes lidt i perspektiv, så vil det svare til, at et beskyttet job i industrilandene har kostet 35 jobs i udviklingslandene. Det anslås, at udviklingslandene har tabt 22,3 mia. i eksportindtægter alene pga. Multifiberaftalen. (Appelbaum, 2003, s. 7). 5.4 Tekstil- og beklædningsindustrien i Polen Der vil i dette afsnit set nærmere på udviklingen i Polens tekstilog beklædningsindustri, i perioden efter transformationens start.
5.4 Tekstil- og beklædningsindustrien i Polen 53 Som nævnt er den polske tekstilog beklædningsindustrien i klemme mellem landene med lave lønninger i øst og de vidensintensive produktioner i vest. Som det ses af tabel 5.2 på side 46 ligger Polens lønomkostninger højt blandt de centralog østeuropæiske lande, og det giver dem derfor dårlige lokaliseringsbetingelser i forhold til arbejdsintensivproduktion. Nogle af Polens nabolande i Central- og Østeuropa kan, som tabel 5.2 viser, tilbyde lavere lønomkostninger og ca. den nærhed til det vesteuropæiske marked. Tabel 5.4: Ansatte indenfor tekstilog beklædning i Polen (Laborsta, 2004) År Samlet Mænd Kvinder 1994 374.700 56.200 318.500 2001 279.200 44.100 235.100 Udviklingen i tekstilog beklædningsindustrien har betydet, at mange har mistet deres job. På tabel 5.4 kan udviklingen i Polen fra 1994 til 2001 observeres. Totalt er der forsvundet lidt under 100.000 arbejdspladser i tekstilog beklædningsbranchen, og det er især kvinderne, der har stået for skud, da lidt over 80.000 kvindelige arbejdspladser er forsvundet mellem 1994 og 2001. Fordi syerskerne ofte er kvinder, betyder det, at det er de arbejdsintensive arbejdspladser, der er forsvundet, og dette skyldes bl.a. det høje lønniveau i Polen sammenlignet med Østeuropa og Asien. Fyringerne kunne også skyldes effektiviseringer og privatiseringerne pga. omstillingen til markedsøkonomi i Polen. Index 115 110 105 100 95 90 85 80 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Årstal Polens samlede industri Tekstil Beklædning og pels Figur 5.5: Polsk tekstilog beklædningsindustris salg i perioden 1997 - 2002 sammenholdt med hele den polske industris salg. Forrige år index 100. Data fra (GUS, 2004). Figur 5.5 viser udviklingen indenfor henholdsvis tekstilindustrien, beklædningsindustrien og den samlede polske industri. Den samlede polske industri har i de fem år, grafen viser, øget sin produktion, selvom der har været fald i vækstraten, og de sidste to år er væksten tæt på nul. Tekstilindustrien og beklædningsindustrien har ikke på samme måde en vedvarende tendens, men de følger de samme konjunkturer frem og tilbage. Specielt beklædningsindustrien svinger kraftigt og
Page 1:
Den polske tekstilog beklædningsin
Page 5: Forord På et feltkursus til teksti
Page 8 and 9: 6 Industriel opgradering af tekstil
Page 11: Tabeller 4.1 Direkte udlandsinveste
Page 14 and 15: 12 Indledning 1.1 Polen i klemme me
Page 17 and 18: 2 Metodevalg Det første delspørgs
Page 19 and 20: 3 Polens historie og transformation
Page 21 and 22: 3.1 Polen før 1989 19 ukrainer og
Page 23 and 24: 3.2 Transformation efter 1989 21 gr
Page 25 and 26: 3.2 Transformation efter 1989 23 %
Page 27 and 28: 3.3 Polens historiske handelsmønst
Page 29 and 30: 3.4 Politik i Polen efter 1989 27 I
Page 31: 3.6 Opsummering 29 Efter de nye med
Page 34 and 35: 32 Integration i den globale økono
Page 46 and 47: 44 Tekstil- og beklædningsindustri
Page 60 and 61: 58 Industriel opgradering af teksti
Page 71 and 72: 7 Konklusion De undersøgelser, som
Page 73: 7.2 Perspektivering 71 Til at under
Page 76 and 77: 74 Litteratur grida.no (2004). GRID
Page 79 and 80: A Virksomhedsbesøg på Sødahl Vir
Page 81 and 82: B Resume af interview med Södahl o
Page 83 and 84: store enheder.. Fleksibiliteten er
show all

Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?