Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

48 Tekstil- og beklædningsindustrien er blevet automatiseret. Der sker altså en udvikling i tekstilindustrien, hvor den manuelle arbejdskraft bliver udskiftet med mere effektive fuldautomatiske maskiner. Denne tendens er ikke så let at genfinde i beklædningsindustrien. En stor del af arbejdet bliver stadig udført på almindelige symaskiner, som ikke har forandret sig væsentligt de sidste 50 år. Det vil sige, at industrien stadig er afhængig af manuelt arbejde, og faktisk står syning og samling af tøjet for 80 % af lønomkostningerne i beklædningsindustrien (Dicken, 2003, kap. 10). I andre dele af processen er der sket teknologiske fremskridt og i f.eks. udskæringsprocessen har det været muligt med mikroelektronik og computerteknologi at mindske overskudsmateriale og øge hastigheden. I mange produktioner er det syningen, man lægger mest vægt på, men det er også vigtigt at lægge vægt på klipningen, fordi materialeomkostningerne udgør 40 - 50 % af produktionsomkostninger. Med den nyeste computerteknologi kan restmateriale og fejlklipninger minimeres, samtidig med at effektiviteten øges i form af højere nøjagtighed og højere produktionshastighed. Før denne teknologi kunne det tage en time at skærer en jakke ud, men nu kan det gøres på 4 minutter (Dicken, 2003, kap. 10). Der bliver i øjeblikket lagt mange kræfter i at udvikle teknologi til syprocessen, der kan give en maskine evnen til at sætte forskelligt formede materialer systematisk sammen. Derudover skal maskinen også kunne opdage fejl og rette dem under syningen. Der er også brug for et system, der effektiv kan transportere halvfabrikater fra arbejdsstation til arbejdsstation, uden at det bløde materiale ændre form. Dette kunne måske løses med udviklingen af en slags transportbåndsproduktion, hvor materialet hele tiden bliver bragt til de enkelte operationsenheder (Dicken, 2003, kap. 10). Den nye teknologi giver også mulighed for hurtigt at respondere på markedet. Det betyder, at der ikke er brug for store lagre, da produktion kan køre ”just in time”, dvs. med løbende leveringer. For at opnå ”just in time” produktion, er der bl.a. blevet forsket i ”Electronic Point of Sale”. Denne teknologi kan give et direkte, og hele tiden opdateret link mellem salg og produktion. Denne teknologi bliver til stadighed vigtigere og vigtigere på det globale marked, hvor overlevelse tit afhænger af, hvor fleksibelt et firma er i forhold til salg og levering (Dicken, 2003, kap. 10). 5.3 International handel og regulering Et kig på de 25 førende eksportlande indenfor beklædningsindustrien fra 1980 til 1999 giver et indblik i, hvordan den globale handel har ændret sig. Dette kan ses i tabel 5.3 på modstående side. I 1980 var der fem lande, der skilte sig ud, Kina, Hongkong, Sydkorea, Taiwan, og USA, som alle var over 1 mia. US$ i eksportindtægter. I 1990 var også Indonesien, Thailand, Malaysia, Indien, Tyrkiet, Pakistan og Tunesien også kommet op over 1 mia. US$. Det var stadig de nordasiatiske lande, der med Kina og Hongkong klart lå i spidsen med henholdsvis 15,7 mia. US$ og 10,2 mia. US$. I 1999 var der for alvor kommet gang i eksporten. Her er alle lande blandt de 25 største, undtagelse Costa Rica, kommet over 1 mia. US$ i
5.3 International handel og regulering 49 Tabel 5.3: Verdens 25 største eksportører af beklædning. Oversat fra (Gereffi, 2002, s. 45). Total nationaleksport i mia. Tøjeksport til verden i mia. Tøjs procentdel af den Lande US$ US$ totale nationale eksport 1980 1990 1999 1980 1990 1999 1980 1990 1999 Nordøst Asien Kina 19 65 210 1,7 10,2 32,4 8,8 15,7 15,4 Hongkong 21 84 177 5,3 15,7 22,8 25,4 18,7 12,9 Syd Korea 18 66 150 3,1 8,3 5,1 16,8 12,5 3,4 Taiwan Sydøst Asien 21 71 139 2,6 4,2 3,4 12,3 5,9 2,4 Indonesien 24 28 53 0,6 2,9 5,9 2,5 10,3 11,1 Thailand 7 24 61 0,3 2,9 3,7 4,4 12,2 6,1 Malaysia 14 31 89 0,2 1,4 2,4 1,5 4,6 2,7 Vietnam 0 1 11 0 0,1 1,4 5,5 7,2 12,7 Filippinerne Syd Asien 6 8 37 0,3 0,7 1,3 4,9 8,3 3,5 Indien 8 19 39 0,6 2,6 5,4 7,4 14 13,8 Bangladesh 1 1 5 0 0,6 4 0 41 80 Sri Lanka 1 2 5 0,1 0,7 2,4 8,9 35,5 48 Pakistan Central- og Østeuropa 3 6 9 0,1 1,1 2 3,9 19,2 23 Tyrkiet 3 13 28 0,1 3,4 6,9 3,5 26,1 24,8 Polen 15 12 29 0,6 0,4 2,3 4 3,2 7,9 Rumænien 12 6 9 0,4 0,4 2,2 3,3 7,1 25,6 Ungarn 9 10 26 0,3 0,4 1,4 3,5 4,1 5,4 Tjekkiet Afrika 12 7 39 0,4 0,3 1,3 3,5 4,1 3,3 Marokko 2 4 8 0,1 0,7 2,6 4,2 16,4 33,8 Tunesien 2 3 6 0,3 1,1 2,5 14,1 31,8 42,5 Mauritius Caribiske hav 0 1 2 0,1 0,6 1 21,7 47,7 57,6 Dominikanske Rep. 1 2 5 0 0,8 2,5 0 38 47,5 Costa Rica Nordamerika 1 2 7 0 0,1 0,4 1,8 6,4 5,7 USA 240 418 734 1,3 2,7 8,7 0,5 0,6 1,2 Mexico 16 29 143 0,1 0,1 8 0,6 0,3 5,6 Verden 2.014 3.471 5.874 39,6 110,6 201,3 2 3,2 3,4 eksport. Det ses, at Central og Østeuropa er kommet med, men det er stadig Kina og Hongkong, der dominerende verdensmarkedet. Specifikt for Polen ses det, at tøjeksportens andel af den totale eksport er mere end fordoblet fra 1990 til 1999. Mellem de 25 førende beklædningseksportlande er der stor forskel på, hvor vigtig beklædning er i forhold til deres totale eksport. I tabel 5.3 kan det ses, at nogle lande er fuldstændig afhængige af deres beklædningseksport. Det er f.eks. Bangladesh, hvor beklædningseksporten i 1999 stod for 80 % af den nationale eksport. I Mauritius var den på 58 % og i Sri Lanka 48 %. Disse lande hører også til de fattigste i verden, og hvis deres industrier bliver tabere i den stadig hårdere konkurrence, kan det have alvorlige konsekvenser. (Gereffi, 2002, s. 29). Det er i Asien, at de største eksportører findes, men også landene der ligger tæt på markederne i Europa og USA har fået en større betydning. For Europa kan dette ses på figur 5.2 på næste side. Denne udvikling er knyttet sammen med, at mange beklædningsfirmaer ikke længere køber egne fabrikker i udlandet, men
Page 1: Den polske tekstilog beklædningsin
Page 5: Forord På et feltkursus til teksti
Page 8 and 9: 6 Industriel opgradering af tekstil
Page 11: Tabeller 4.1 Direkte udlandsinveste
Page 14 and 15: 12 Indledning 1.1 Polen i klemme me
Page 17 and 18: 2 Metodevalg Det første delspørgs
Page 19 and 20: 3 Polens historie og transformation
Page 21 and 22: 3.1 Polen før 1989 19 ukrainer og
Page 23 and 24: 3.2 Transformation efter 1989 21 gr
Page 25 and 26: 3.2 Transformation efter 1989 23 %
Page 27 and 28: 3.3 Polens historiske handelsmønst
Page 29 and 30: 3.4 Politik i Polen efter 1989 27 I
Page 31: 3.6 Opsummering 29 Efter de nye med
Page 34 and 35: 32 Integration i den globale økono
Page 46 and 47: 44 Tekstil- og beklædningsindustri
Page 60 and 61: 58 Industriel opgradering af teksti
Page 71 and 72: 7 Konklusion De undersøgelser, som
Page 73: 7.2 Perspektivering 71 Til at under
Page 76 and 77: 74 Litteratur grida.no (2004). GRID
Page 79 and 80: A Virksomhedsbesøg på Sødahl Vir
Page 81 and 82: B Resume af interview med Södahl o
Page 83 and 84: store enheder.. Fleksibiliteten er

Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?