16.07.2013 Views

Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

48 Tekstil- og beklædningsindustrien<br />

er blevet automatiseret. Der sker altså en udvikling i <strong>tekstil</strong>industrien, hvor den<br />

manuelle arbejdskraft bliver udskiftet med mere effektive fuldautomatiske maskiner.<br />

<strong>Den</strong>ne tendens er ikke så let at genfinde i beklædningsindustrien. En stor del<br />

af arbejdet bliver stadig udført på almindelige symaskiner, som ikke har forandret<br />

sig væsentligt de sidste 50 år. Det vil sige, at industrien stadig er afhængig<br />

af manuelt arbejde, og faktisk står syning og samling af tøjet for 80 % af lønomkostningerne<br />

i beklædningsindustrien (Dicken, 2003, kap. 10). I andre dele<br />

af processen er der sket teknologiske fremskridt og i f.eks. udskæringsprocessen<br />

har det været muligt med mikroelektronik og computerteknologi at mindske overskudsmateriale<br />

og øge hastigheden. I mange produktioner er det syningen, man<br />

lægger mest vægt på, men det er også vigtigt at lægge vægt på klipningen, fordi<br />

materialeomkostningerne udgør 40 - 50 % af produktionsomkostninger. Med den<br />

nyeste computerteknologi kan restmateriale og fejlklipninger minimeres, samtidig<br />

med at effektiviteten øges i form af højere nøjagtighed og højere produktionshastighed.<br />

Før denne teknologi kunne det tage en time at skærer en jakke ud, men<br />

nu kan det gøres på 4 minutter (Dicken, 2003, kap. 10).<br />

Der bliver i øjeblikket lagt mange kræfter i at udvikle teknologi til syprocessen,<br />

der kan give en maskine evnen til at sætte forskelligt formede materialer systematisk<br />

sammen. Derudover skal maskinen også kunne opdage fejl og rette dem<br />

under syningen. Der er også brug for et system, der effektiv kan transportere halvfabrikater<br />

fra arbejdsstation til arbejdsstation, uden at det bløde materiale ændre<br />

form. Dette kunne måske løses med udviklingen af en slags transportbåndsproduktion,<br />

hvor materialet hele tiden bliver bragt til de enkelte operationsenheder<br />

(Dicken, 2003, kap. 10).<br />

<strong>Den</strong> nye teknologi giver også mulighed for hurtigt at respondere på markedet.<br />

Det betyder, at der ikke er brug for store lagre, da produktion kan køre ”just in<br />

time”, dvs. med løbende leveringer. For at opnå ”just in time” produktion, er der<br />

bl.a. blevet forsket i ”Electronic Point of Sale”. <strong>Den</strong>ne teknologi kan give et direkte,<br />

og hele tiden opdateret link mellem salg og produktion. <strong>Den</strong>ne teknologi<br />

bliver til stadighed vigtigere og vigtigere på det globale marked, hvor overlevelse<br />

tit afhænger af, hvor fleksibelt et firma er i forhold til salg og levering (Dicken,<br />

2003, kap. 10).<br />

5.3 International handel og regulering<br />

Et kig på de 25 førende eksportlande indenfor beklædningsindustrien fra 1980 til<br />

1999 giver et indblik i, hvordan den globale handel har ændret sig. Dette kan ses<br />

i tabel 5.3 på modstående side. I 1980 var der fem lande, der skilte sig ud, Kina,<br />

Hongkong, Sydkorea, Taiwan, og USA, som alle var over 1 mia. US$ i eksportindtægter.<br />

I 1990 var også Indonesien, Thailand, Malaysia, Indien, Tyrkiet, Pakistan<br />

og Tunesien også kommet op over 1 mia. US$. Det var stadig de nordasiatiske<br />

lande, der med Kina og Hongkong klart lå i spidsen med henholdsvis 15,7 mia.<br />

US$ og 10,2 mia. US$. I 1999 var der for alvor kommet gang i eksporten. Her er<br />

alle lande blandt de 25 største, undtagelse Costa Rica, kommet over 1 mia. US$ i

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!