Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen
Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen
Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
5.2 Teknologisk udvikling 47<br />
atshops er heldigvis blevet sjældnere, men især i de store byer findes de stadig og<br />
specielt i udviklingslandene. I 1990’erne er der fundet flere tilfælde i bl.a. England,<br />
hvor de ansatte arbejdede for mindre end 2 pund i timen i op til 50 timer om<br />
ugen. I den hurtigt voksende <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustri i udviklingslandene,<br />
er problemet endnu større. Her er det især unge kvinder, der arbejder 12 - 14 timer<br />
om dagen, 7 dage om ugen til meget lave lønninger. Årsagen til de dårlige arbejdsforhold<br />
er bl.a. den store arbejdsløshed, som er en konsekvens af migration mod<br />
byerne i udviklingslandene. Selvom lønnen er meget lav, er den af livsvigtig betydning<br />
for den fattige kvindes familie. Børnearbejde er heller ikke ualmindeligt i<br />
udviklingslandene. Der er i nyere tid opstået en del anti-sweatshop-organisationer,<br />
der har lagt pres på de store tøjfirmaer, for at få forbedret arbejdsforholdene rundt<br />
omkring i verden. Dette har helt sikkert været med til at forbedre forholdene, men<br />
det står stadig skidt til for mange arbejdere rundt omkring i verden (Dicken, 2003,<br />
kap. 10).<br />
Arbejdsforholdene i Central og Østeuropa lever heller ikke op til vestlige standarder.<br />
De mest almindelige brud på arbejdernes rettigheder i beklædningsindustrien<br />
i Central og Østeuropa er, at arbejderne konsekvent bliver tvunget til at<br />
arbejde mange timer til lav løn, og at deres ret til at organiserer sig og forhandle<br />
kollektivt bliver modarbejdet. Der er en stigende tendens til, at arbejderne ikke<br />
bliver fastansat, men bliver kontraktansat på ubestemt tid, da de fleste regler kun<br />
gælder for fastansatte arbejdere. Problemet er også utilstrækkelige nationale arbejdsmarkedslove,<br />
og at under kommunismen var folk ikke vant til at stille krav<br />
om forbedret arbejdsmiljø. Et eksempel på, at regler bliver negligeret, er, at der<br />
sjældent bliver betalt for overtidsarbejde. Fra arbejdsgiverens side er holdningen,<br />
at arbejderne skal være taknemlige for de ekstra arbejdstimer. Arbejderne har også<br />
meget lidt at sige i forhold til lønforhandlingerne, og de har svært ved at forhandle<br />
en bedre løn, idet <strong>Den</strong> International Valutafund og Verdensbanken anbefaler, at<br />
mindstelønnen helt fjernes for at tiltrække udenlandske investeringer. Væksten i<br />
<strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien i Central- og Østeuropa har ikke betydet, at arbejderne<br />
har fået bedre vilkår (Musiolek, 2004).<br />
5.2 Teknologisk udvikling<br />
I den internationale konkurrence er teknologisk udvikling vigtigt for firmaerne.<br />
Dette kan ses i f.eks. <strong>tekstil</strong>industrien, hvor produktionsomkostninger har været<br />
støt faldende, mens produktionshastigheden har været stigende. Dette er hovedsageligt<br />
sket i Vesteuropa, USA og Japan, hvor det har været muligt at indføre mere<br />
teknologi, som alternativ til at flytte produktionen ud. Det er især to teknologiske<br />
forandringer, der er vigtige: Hastighedsforøgelse af processer og automatisering<br />
af manuelt arbejde (Dicken, 2003, kap. 10).<br />
Et eksempel på denne udvikling i <strong>tekstil</strong>industrien kan f.eks. være de teknologiske<br />
fremskridt indenfor spindemaskiner, hvor hastigheden er steget til det firedobbelte,<br />
og den nødvendige arbejdskraft er blevet reduceret med 40 %. En<br />
lignende udvikling kan også ses indenfor vævning, hvor store dele af processen