16.07.2013 Views

Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

5.2 Teknologisk udvikling 47<br />

atshops er heldigvis blevet sjældnere, men især i de store byer findes de stadig og<br />

specielt i udviklingslandene. I 1990’erne er der fundet flere tilfælde i bl.a. England,<br />

hvor de ansatte arbejdede for mindre end 2 pund i timen i op til 50 timer om<br />

ugen. I den hurtigt voksende <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustri i udviklingslandene,<br />

er problemet endnu større. Her er det især unge kvinder, der arbejder 12 - 14 timer<br />

om dagen, 7 dage om ugen til meget lave lønninger. Årsagen til de dårlige arbejdsforhold<br />

er bl.a. den store arbejdsløshed, som er en konsekvens af migration mod<br />

byerne i udviklingslandene. Selvom lønnen er meget lav, er den af livsvigtig betydning<br />

for den fattige kvindes familie. Børnearbejde er heller ikke ualmindeligt i<br />

udviklingslandene. Der er i nyere tid opstået en del anti-sweatshop-organisationer,<br />

der har lagt pres på de store tøjfirmaer, for at få forbedret arbejdsforholdene rundt<br />

omkring i verden. Dette har helt sikkert været med til at forbedre forholdene, men<br />

det står stadig skidt til for mange arbejdere rundt omkring i verden (Dicken, 2003,<br />

kap. 10).<br />

Arbejdsforholdene i Central og Østeuropa lever heller ikke op til vestlige standarder.<br />

De mest almindelige brud på arbejdernes rettigheder i beklædningsindustrien<br />

i Central og Østeuropa er, at arbejderne konsekvent bliver tvunget til at<br />

arbejde mange timer til lav løn, og at deres ret til at organiserer sig og forhandle<br />

kollektivt bliver modarbejdet. Der er en stigende tendens til, at arbejderne ikke<br />

bliver fastansat, men bliver kontraktansat på ubestemt tid, da de fleste regler kun<br />

gælder for fastansatte arbejdere. Problemet er også utilstrækkelige nationale arbejdsmarkedslove,<br />

og at under kommunismen var folk ikke vant til at stille krav<br />

om forbedret arbejdsmiljø. Et eksempel på, at regler bliver negligeret, er, at der<br />

sjældent bliver betalt for overtidsarbejde. Fra arbejdsgiverens side er holdningen,<br />

at arbejderne skal være taknemlige for de ekstra arbejdstimer. Arbejderne har også<br />

meget lidt at sige i forhold til lønforhandlingerne, og de har svært ved at forhandle<br />

en bedre løn, idet <strong>Den</strong> International Valutafund og Verdensbanken anbefaler, at<br />

mindstelønnen helt fjernes for at tiltrække udenlandske investeringer. Væksten i<br />

<strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien i Central- og Østeuropa har ikke betydet, at arbejderne<br />

har fået bedre vilkår (Musiolek, 2004).<br />

5.2 Teknologisk udvikling<br />

I den internationale konkurrence er teknologisk udvikling vigtigt for firmaerne.<br />

Dette kan ses i f.eks. <strong>tekstil</strong>industrien, hvor produktionsomkostninger har været<br />

støt faldende, mens produktionshastigheden har været stigende. Dette er hovedsageligt<br />

sket i Vesteuropa, USA og Japan, hvor det har været muligt at indføre mere<br />

teknologi, som alternativ til at flytte produktionen ud. Det er især to teknologiske<br />

forandringer, der er vigtige: Hastighedsforøgelse af processer og automatisering<br />

af manuelt arbejde (Dicken, 2003, kap. 10).<br />

Et eksempel på denne udvikling i <strong>tekstil</strong>industrien kan f.eks. være de teknologiske<br />

fremskridt indenfor spindemaskiner, hvor hastigheden er steget til det firedobbelte,<br />

og den nødvendige arbejdskraft er blevet reduceret med 40 %. En<br />

lignende udvikling kan også ses indenfor vævning, hvor store dele af processen

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!