Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

46 Tekstil- og beklædningsindustrien Tabel 5.1: Forskelle i produktionskarakteristika mellem tekstilindustrien og beklædningsindustrien. Udarbejdet på baggrund af (Dicken, 2003, kap. 10). Produktions karakteristika Tekstil Beklædning Kapitalintensitet høj lav Arbejdsintensitet lav høj Materialeomkostninger høj medium Størrelse af produktionsenheder stor lille Teknologi sofistikeret simpel Tabel 5.2: Lønomkostninger i beklædningsindustrien i udvalgte lande inkl. sociale omkostninger, Danmark er sat til indeks 100 (Dupont, 2004). Lønindeks Land Gns. månedsløn i DKK Danmark 100,0 23401,16 Polen 15,6 3648,13 Litauen 9,7 2272,53 Tyrkiet 6,6 1554,63 Ukraine 6,3 1477,04 Egypten 3,5 813,51 Bulgarien 3,4 789,65 Pakistan 2,0 504,40 Kina 1,6 385,20 Bangladesh 1,2 276,80 på ca. 300 DKK. Det vil sige, at det er over 76 gange dyrere at have en arbejder ansat i Danmark end det er i Bangladesh. Disse meget store forskelle er vigtige i den hårde konkurrence. På tabel 5.2 er det vigtigt at lægge mærke til, at de centralog østeuropæiske lande er forholdsvis billige, men det er de asiatiske lande, der har de absolut laveste lønninger. De lande, der har de laveste lønninger, er især udviklingslandene, og de lave lønomkostninger giver dem en klar fordel i forhold til industrilandene. Det er især indenfor standardprodukter, at fordelen gør sig gældende. Her ligger produkterne nemlig tit på en rimelig fast basispris, hvor det kan betale sig at lave store partier af de enkelte produkter. Indenfor designertøj med stor udskiftning i kollektionerne er det vigtig at være tæt på markedet (Dicken, 2003, kap. 10). Arbejdsstyrken i tekstilog beklædningsindustrien er domineret af kvinder, hvilket især gælder for beklædningsindustrien, hvor ca. 80 % af arbejdsstyrken er kvinder. Kvindernes social-kulturelle rolle i hjemmet gør dem geografisk immobile, og det gør det sværere for dem at finde andet arbejde. Arbejdsstyrken i beklædningsindustrien bestående generelt af ufaglært eller kun delvis faglært arbejdskraft. Historisk har branchen også fundet arbejdskraft blandt immigranter og etniske minoriteter. Især beklædningsindustrien har også været kendt for, at arbejdet foregår under forfærdelige forhold i de såkaldte Sweatshops. Disse Swe-
5.2 Teknologisk udvikling 47 atshops er heldigvis blevet sjældnere, men især i de store byer findes de stadig og specielt i udviklingslandene. I 1990’erne er der fundet flere tilfælde i bl.a. England, hvor de ansatte arbejdede for mindre end 2 pund i timen i op til 50 timer om ugen. I den hurtigt voksende tekstilog beklædningsindustri i udviklingslandene, er problemet endnu større. Her er det især unge kvinder, der arbejder 12 - 14 timer om dagen, 7 dage om ugen til meget lave lønninger. Årsagen til de dårlige arbejdsforhold er bl.a. den store arbejdsløshed, som er en konsekvens af migration mod byerne i udviklingslandene. Selvom lønnen er meget lav, er den af livsvigtig betydning for den fattige kvindes familie. Børnearbejde er heller ikke ualmindeligt i udviklingslandene. Der er i nyere tid opstået en del anti-sweatshop-organisationer, der har lagt pres på de store tøjfirmaer, for at få forbedret arbejdsforholdene rundt omkring i verden. Dette har helt sikkert været med til at forbedre forholdene, men det står stadig skidt til for mange arbejdere rundt omkring i verden (Dicken, 2003, kap. 10). Arbejdsforholdene i Central og Østeuropa lever heller ikke op til vestlige standarder. De mest almindelige brud på arbejdernes rettigheder i beklædningsindustrien i Central og Østeuropa er, at arbejderne konsekvent bliver tvunget til at arbejde mange timer til lav løn, og at deres ret til at organiserer sig og forhandle kollektivt bliver modarbejdet. Der er en stigende tendens til, at arbejderne ikke bliver fastansat, men bliver kontraktansat på ubestemt tid, da de fleste regler kun gælder for fastansatte arbejdere. Problemet er også utilstrækkelige nationale arbejdsmarkedslove, og at under kommunismen var folk ikke vant til at stille krav om forbedret arbejdsmiljø. Et eksempel på, at regler bliver negligeret, er, at der sjældent bliver betalt for overtidsarbejde. Fra arbejdsgiverens side er holdningen, at arbejderne skal være taknemlige for de ekstra arbejdstimer. Arbejderne har også meget lidt at sige i forhold til lønforhandlingerne, og de har svært ved at forhandle en bedre løn, idet Den International Valutafund og Verdensbanken anbefaler, at mindstelønnen helt fjernes for at tiltrække udenlandske investeringer. Væksten i tekstilog beklædningsindustrien i Central- og Østeuropa har ikke betydet, at arbejderne har fået bedre vilkår (Musiolek, 2004). 5.2 Teknologisk udvikling I den internationale konkurrence er teknologisk udvikling vigtigt for firmaerne. Dette kan ses i f.eks. tekstilindustrien, hvor produktionsomkostninger har været støt faldende, mens produktionshastigheden har været stigende. Dette er hovedsageligt sket i Vesteuropa, USA og Japan, hvor det har været muligt at indføre mere teknologi, som alternativ til at flytte produktionen ud. Det er især to teknologiske forandringer, der er vigtige: Hastighedsforøgelse af processer og automatisering af manuelt arbejde (Dicken, 2003, kap. 10). Et eksempel på denne udvikling i tekstilindustrien kan f.eks. være de teknologiske fremskridt indenfor spindemaskiner, hvor hastigheden er steget til det firedobbelte, og den nødvendige arbejdskraft er blevet reduceret med 40 %. En lignende udvikling kan også ses indenfor vævning, hvor store dele af processen
Page 1: Den polske tekstilog beklædningsin
Page 5: Forord På et feltkursus til teksti
Page 8 and 9: 6 Industriel opgradering af tekstil
Page 11: Tabeller 4.1 Direkte udlandsinveste
Page 14 and 15: 12 Indledning 1.1 Polen i klemme me
Page 17 and 18: 2 Metodevalg Det første delspørgs
Page 19 and 20: 3 Polens historie og transformation
Page 21 and 22: 3.1 Polen før 1989 19 ukrainer og
Page 23 and 24: 3.2 Transformation efter 1989 21 gr
Page 25 and 26: 3.2 Transformation efter 1989 23 %
Page 27 and 28: 3.3 Polens historiske handelsmønst
Page 29 and 30: 3.4 Politik i Polen efter 1989 27 I
Page 31: 3.6 Opsummering 29 Efter de nye med
Page 34 and 35: 32 Integration i den globale økono
Page 46 and 47: 44 Tekstil- og beklædningsindustri
Page 60 and 61: 58 Industriel opgradering af teksti
Page 71 and 72: 7 Konklusion De undersøgelser, som
Page 73: 7.2 Perspektivering 71 Til at under
Page 76 and 77: 74 Litteratur grida.no (2004). GRID
Page 79 and 80: A Virksomhedsbesøg på Sødahl Vir
Page 81 and 82: B Resume af interview med Södahl o
Page 83 and 84: store enheder.. Fleksibiliteten er

Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?