Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

44 Tekstil- og beklædningsindustrien Råmateriale Forarbejdning Slutproduktion Distribution Naturfibre Rå bomuld, uld etc. Kemiske fibre Olie, natur gas Garnforarbejdning: spinderi Kemiske fabrikker og petrokemiske raffinaderi Tekstilindustrien Stofproduktion:vævning/strikning, afsluttende behandling Produktion af menneskeskabte fibre: (a) cellulose (b) syntetiske Husholdningsprodukter: møbler, tæpper etc. Beklædningsindustrien Design Forarbejdning Produktion Basis Basis Mode- tøj mode- tøj tøj Industriprodukter: Bælter, polstring for automobilindustrien etc. Distribution: Detail-/ Engrossalg Figur 5.1: Tekstil- og beklædningsindustriens varekæde. Udarbejdet på baggrund af (Dicken, 2003, s. 318). serede forhandlere, som fokuserer på forskellige segmenter i markedet, som f.eks. forskellige alders- eller indkomstgrupper. Før i tiden var markedet domineret af masseproduktion, men med de nye specialiserede forhandlere er markedet blevet mere differentieret, og der sker hyppigt forandringer i moden. Dette tvinger producenterne til at være fleksible i forhold til forhandlernes krav og specifikationer. På et marked, hvor forhandleren hele tiden skal kunne tilbyde et stigende antal kollektioner, er leveringshastighed blevet næsten lige så vigtig som produktionsomkostningerne, og det har betydet, at leveringerne er blevet mere direkte, hyppige og specifikke i forhold til den enkelte forhandler. Denne leveringsform kaldes for trimmet varekæde, og er et eksempel på en udpræget køberdreven varekæde, da den giver forhandlerne direkte kontrol med store dele af produktionen. Et eksempel på en teknologi, der har trimmet distributionen er indførelsen af stregkoder, der har givet forhandleren øjeblikkelige og præcise informationer om salg og produkter. Endvidere bruges informationsteknologi af forhandlerne til kontinuerligt at bestille varer i stedet for at bruge de store traditionelle varelagre (Dicken, 2003, kap. 10). Hvert af ledene i varekæden har forskellige lokaliseringsfaktorer, og derfor placeres ledene forskellige steder med bestemte lokaliseringsbetingelser. Dette har gjort, at varekæden er spredt ud over flere lande.
5.1 Lokaliseringsbetingelser og faktorer 45 5.1 Lokaliseringsbetingelser og faktorer Lokaliseringsbetingelser er de egenskaber et bestemt område kan tilbyde evt. tilflyttende virksomheder. Disse egenskaber er komplekse, fordi de både indeholder håndgribelig og uhåndgribelig betingelser. Lokaliseringsbetingelserne varierer fra lokalitet til lokalitet, og f.eks. er arbejdskraften forskellig med hensyn til løn, niveau af faglig organisering, uddannelse, indstilling og arbejdsmoral (Hayter, 1997, s. 84). For beklædningsindustrien er det især lønomkostninger, der spiller en vigtig rolle i forhold til, hvor en produktion bliver placeret. Transport og materialeforsyninger er også vigtige betingelser i forhold til f.eks. pålidelighed og fleksibilitet. Det er også vigtigt at sikre en god kvalitet af materialer til produktionen. Derudover kan der være lokalitetsspecifikke omkostninger i forbindelse med opstart til f.eks. konstruktion af produktions faciliteter (Hayter, 1997, s. 85). Da lokaliseringsbetingelserne er så komplekse, er det nødvendigt at være forsigtig med at fortolke specifikke lokaliteters betingelser. Lav skat vil f.eks. altid være bedre end høj skat, men lav skat kan også betyde dårlig offentlig service, dårlig infrastruktur og vanskelig adgang til forsyninger. Det er især de uhåndgribelige lokaliseringsbetingelser, der er svære at måle på, men de er stadig tilstede og vigtige. Disse problemer kan være aktuelle for tekstilog beklædningsindustrien, fordi de i deres kontinuerlige søgning for at finde en lokalitet, der giver de laveste produktionsomkostninger, kan komme til at overse dårlige betingelser (Hayter, 1997, s. 85). Hvor lokaliseringsbetingelser er de egenskaber et området kan tilbyde, er lokaliseringsfaktorer de krav, et firma har til området, og det gælder for firmaet om at finde et område, hvor lokaliseringsbetingelserne svarer til deres lokaliseringsfaktorer. Tekstilindustrien og beklædningsindustrien har forskellige lokaliseringsfaktorer, da deres produktioner har forskellige karakteristika. I tabel 5.1 på den følgende side er de vigtigste karakteristika opstillet over for hinanden, og det er især forskellen mellem kapital- og arbejdsintensiteten produktion, der giver anledning til forskellige lokaliseringsfaktorer. Lokaliseringsfaktorerne for kapitalintensiv produktion er f.eks. tilgængeligheden af højtuddannet arbejdskraft og højt serviceniveau, mens lokaliseringsfaktorerne for arbejdsintensiv produktion kan være lavt lønniveau og markedsnærhed. Det er imidlertid vigtigt at lægge mærke til, at disse produktionskarakteristika er forskellige alt efter, hvilket land produktionen er placeret i. Der kan nemlig være forskelle mellem de enkelte lande, hvor f.eks. produktionen i et land kan være præget af høj arbejdsintensitet, mens den samme produktion i et andet land kan være maskintung og dermed mere kapitalintensiv (Dicken, 2003, kap. 10). Den vigtigste omkostningsbestemmende faktor i beklædningsindustrien er lønniveauet. Som det kan ses på tabel 5.2 på næste side er lønniveauet i beklædningsindustrien meget forskelligt, hvor Danmark ligger i toppen med en månedsløn på ca. 23.000 DKK, mens månedsløn i et asiatisk land som Bangladesh er helt nede
Page 1: Den polske tekstilog beklædningsin
Page 5: Forord På et feltkursus til teksti
Page 8 and 9: 6 Industriel opgradering af tekstil
Page 11: Tabeller 4.1 Direkte udlandsinveste
Page 14 and 15: 12 Indledning 1.1 Polen i klemme me
Page 17 and 18: 2 Metodevalg Det første delspørgs
Page 19 and 20: 3 Polens historie og transformation
Page 21 and 22: 3.1 Polen før 1989 19 ukrainer og
Page 23 and 24: 3.2 Transformation efter 1989 21 gr
Page 25 and 26: 3.2 Transformation efter 1989 23 %
Page 27 and 28: 3.3 Polens historiske handelsmønst
Page 29 and 30: 3.4 Politik i Polen efter 1989 27 I
Page 31: 3.6 Opsummering 29 Efter de nye med
Page 34 and 35: 32 Integration i den globale økono
Page 48 and 49: 46 Tekstil- og beklædningsindustri
Page 60 and 61: 58 Industriel opgradering af teksti
Page 71 and 72: 7 Konklusion De undersøgelser, som
Page 73: 7.2 Perspektivering 71 Til at under
Page 76 and 77: 74 Litteratur grida.no (2004). GRID
Page 79 and 80: A Virksomhedsbesøg på Sødahl Vir
Page 81 and 82: B Resume af interview med Södahl o
Page 83 and 84: store enheder.. Fleksibiliteten er

Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?