Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

42 Integration i den globale økonomi Interkædeopgradering: Endeligt kan firmaer opgradere ved at benytte kompetence opbygget i en varekæde til at omstille produktionen til at indgå i en anden varekæde. Hvilke muligheder et bestemt firma har for at opgradere sin produktion afhænger i høj grad af den specifikke varekædes konfiguration. F.eks. firmaets forhandlingsposition i forhold til evt. opkøbere og forhandlere og det ledende firmas villighed til samarbejde. Disse forhold kan varierer meget mellem forskellige varekæder, og jo mere konsolideret og moden en varekæde er, jo sværere kan det være at ændre rolle indenfor denne varekæde (Gibbon et. al., 2003). 4.4 Opsummering Direkte udlandsinvesteringer har stigende betydning for den økonomiske udvikling i de enkelte lande, dog er denne betydning langt fra geografisk jævnt fordelt. Dette betyder, at integrationen i den globale økonomi langt fra er en homogen proces som påvirker lande ens. Polens transformation fra planøkonomi til markedsøkonomi har betydet, at Polen er blevet integreret i en global økonomi, hvilket ikke alene har gjort, at Polen er blevet åbnet for udenlandske investeringer, men også at produktionen i landet hænger sammen med produktion i udlandet. Udviklingen i direkte udlandsinvesteringer i Central- og Østeuropa har været en generel stigning i hele perioden efter murens fald, hvor Polen i starten havde den største andel, men de sidste par år har de haft svært ved at at tiltrække direkte udlandsinvesteringer. En af grundene hertil var optagelsen i EU. Det ser især skidt ud for tekstilog beklædningsindustrien, hvor udenlandske investeringer forsvinder, og fordi tekstilog beklædningsindustrien i dag flytter videre fra Polen. Globale produktionsnetværk og varekædeperspektivet bruges til at undersøge og forklare sammenhænge i den internationale produktion. I næste kapital vil disse begreber blive brugt til at analysere tekstilog beklædningsindustrien.
5 Tekstil- og beklædningsindustrien Dette kapitel omhandler de faktorer, der har betinget udviklingen i tekstilog beklædningsindustrien. Først vil varekæden blive præsenteret, og dernæst gennemgås lokaliseringsbetingelser og -faktorer, teknologisk udvikling, international handel og regulering. Til sidst belyses tekstilog beklædningsindustrien i Polen efter transformationen. Formålet er at skabe en forståelse af de processer, der styrer denne industri og give en forståelsesramme til brug i casestudiet. Tekstil- og beklædningsindustrien skal ikke ses som en samlet industri, men som to industrier, der er tæt forbundet. Tekstilindustrien producerer stoffet, som beklædningsindustrien forarbejder til beklædning. Tekstilindustrien producerer ikke kun stof til beklædningsindustrien, men også til andre industrier som f.eks. sædepolstring i bilindustrien. Varekæden for beklædningsindustrien er et godt eksempel på en køberdreven varekæde. De fleste firmaer i beklædningsindustrien er decentrale med fabrikker og administration i op til flere forskellige lande, fordi det er forholdsvis let at starte en beklædningsproduktion, da det ikke kræver en stor startkapital. Beklædningsindustrien er derfor udbredt over hele verden, og den er meget almindelig i udviklingslandene (Gereffi, 2002, s. 5). Tekstil- og beklædningsindustriens varekæde består af følgende fire hovedled: Råmaterialer, forarbejdning, slutproduktion og distribution (Dicken, 2003, kap. 10), hvilket er afbillede på figur 5.1 på næste side. Tekstilindustrien spiller en vigtig rolle i denne varekæde, da den står for forarbejdning af råmateriale, f.eks. spinding og vævning. Denne produktion er generelt drevet af kapitalstærke firmaer, hvilket kendetegner producentdrevne produktionsnetværk (Dicken, 2003, kap. 10). Af figur 5.1 fremgår det, at der er tre forbindelser fra tekstilindustrien videre til den endelige slutproduktion. Her er beklædningsindustrien den største aftager med 50 %, mens husholdningsprodukter og industriprodukter begge to aftager 25 % (Dicken, 2003, kap. 10). Der er siden 1960 sket en masse i distributionsleddet. Der er opstået speciali-
Page 1: Den polske tekstilog beklædningsin
Page 5: Forord På et feltkursus til teksti
Page 8 and 9: 6 Industriel opgradering af tekstil
Page 11: Tabeller 4.1 Direkte udlandsinveste
Page 14 and 15: 12 Indledning 1.1 Polen i klemme me
Page 17 and 18: 2 Metodevalg Det første delspørgs
Page 19 and 20: 3 Polens historie og transformation
Page 21 and 22: 3.1 Polen før 1989 19 ukrainer og
Page 23 and 24: 3.2 Transformation efter 1989 21 gr
Page 25 and 26: 3.2 Transformation efter 1989 23 %
Page 27 and 28: 3.3 Polens historiske handelsmønst
Page 29 and 30: 3.4 Politik i Polen efter 1989 27 I
Page 31: 3.6 Opsummering 29 Efter de nye med
Page 34 and 35: 32 Integration i den globale økono
Page 46 and 47: 44 Tekstil- og beklædningsindustri
Page 60 and 61: 58 Industriel opgradering af teksti
Page 71 and 72: 7 Konklusion De undersøgelser, som
Page 73: 7.2 Perspektivering 71 Til at under
Page 76 and 77: 74 Litteratur grida.no (2004). GRID
Page 79 and 80: A Virksomhedsbesøg på Sødahl Vir
Page 81 and 82: B Resume af interview med Södahl o
Page 83 and 84: store enheder.. Fleksibiliteten er

Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?