Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

40 Integration i den globale økonomi PRODUCENTDREVNE NETVÆRK f.eks. biler, computere og fly U U U Fabrikanter Opkøbere Forhandlere KØBERDREVNE NETVÆRK f.eks. beklædning og legetøj UDLANDS INDLANDS Opkøbere Fabrikanter Udenlandske forbrugere U Mærkevare- firmaer Forhandlere Primære relationer Sekundære relationer Underleverandør Figur 4.7: Producentdrevne og køberdrevne produktionsnetværk. Oversat fra (Dicken, 2003, s. 19). Den producentdrevne varekæde er kendetegnet af store transnationale firmaer, der spiller en stor rolle i koordinationen af produktionsnetværket. Firmaerne i producentdrevne varekæder er karakteriseret ved at være meget kapitalstærke, og derudover er de tit baseret på teknologiintensiv industri som f.eks. bil- eller computerindustrien (Gereffi, 2002, s.4). Den køberdrevne varekæde styres som nævnt af de store forhandlere og mærkevareproducenterne. Disse to aktører dirigerer produktionen via deres ordreafgivelse og på den måde styres det decentrale produktionsnetværk, der ofte er spredt over flere forskellige lande. Der produceres ofte forbrugsgoder, som f.eks. beklædning og legetøj, og disse produktioner er ofte meget arbejdsintensive. Eksempler på forhandlere og ledende firmaer kunne være den store amerikanske detailkæde Wal Mart, mærkevare som Nike eller Reebok eller modeorienterede kæder som H&M og The Gap. Disse firmaer er kendetegnet ved ikke selv at producere varer, men derimod står de for design og marketing mv. (Gereffi, 2002, s. 4). I den producentdrevne varekæde, hvor firmaerne laver avancerede produkter som biler og fly, er både produktionen, design og marketing styret direkte af et ledende firma, som f.eks. Ford eller IBM. Den centraliserede organisation giver mulighed for at udvikle stordriftsfordele, og det gør det nemmere at kontrollere avancerede teknologiske processer (Gereffi, 2002, s. 5). Profitten i den køberdrevne varekæde kommer ikke fra fordele ved stor produktion, volumenfordele eller teknologiske avancerede processer som i den pro-
4.3 Globale produktionsnetværk og varekæder 41 Tabel 4.3: Aktører i produktionsnetværk og varekæder. Dansk oversættelse af (Sturgeon, 2001, tabel 4). Aktør Virkefelt Andre navne Eksempler 1. Forhandler Salg, marketing, værdiforøgende pakning og systemintegration 2. Ledende firma Produktstrategi og definition, design, slutbrugersalg og slutbrugermarke- 3. Nøgleleverandør 4. Komponentleverandør ting Komplekse dele og servicer, forskning og udvikling Diskrete elementer(Komponentdele og servicer) Distribution, værdiforøgendeforhandler Mærkevarefirma, OEM Systemunderleverandør, OEM-leverandør, kontraktleveran- dør Specialiseret underleverandør, sub-contrator Amazon.com, Sears, Gap, H&M Dell, Nike, IBM og Ford Celestica, UPS, Fedex Intel, Microsoft ducentdrevne varekæde, men snarere fra en kombination af værdiforøgende varedesign, pakning, salg, marketing og finansiel service (Gereffi, 2002, s. 4). Når forskellene mellem procentdrevne og køberdrevne produktionsnetværk og varekæder nu er blevet skitseret, så er det vigtig at være opmærksom på at dette er idealtyper, og at en entydig sondring mellem de to typer ikke er mulig. De fleste produktionsnetværk og varekæder er i praksis ikke styret enten som det ene eller det andet, men som en kombination. Et lands forskellige sektorers placeringer i de globale produktionsnetværk og varekæder illustrerer landets placering i den nye komplekse internationale arbejdsdeling (Gereffi et. al., 2001). Derfor er det interessant at undersøge, hvordan firmaer har opgraderet deres rolle i disse netværk. Ifølge (Gereffi et. al., 2001) findes der fire forskellige måde, hvorpå et firma kan opgradere deres rolle i varekæden: Produktopgradering: Firmaer kan opgradere ved at omstille til mere sofistikeret produktion. Procesopgradering: Firmaer kan opgradere ved at effektivisere produktionen gennem bedre teknologi og omorganisering af arbejdsprocesser. Intrakædeopgradering: Firmaer kan opgradere ved at varetage nye funktioner i varekæden, f.eks. design eller marketing. Det kan også være ved at udvide med nye forhandlerforbindelser.
Page 1: Den polske tekstilog beklædningsin
Page 5: Forord På et feltkursus til teksti
Page 8 and 9: 6 Industriel opgradering af tekstil
Page 11: Tabeller 4.1 Direkte udlandsinveste
Page 14 and 15: 12 Indledning 1.1 Polen i klemme me
Page 17 and 18: 2 Metodevalg Det første delspørgs
Page 19 and 20: 3 Polens historie og transformation
Page 21 and 22: 3.1 Polen før 1989 19 ukrainer og
Page 23 and 24: 3.2 Transformation efter 1989 21 gr
Page 25 and 26: 3.2 Transformation efter 1989 23 %
Page 27 and 28: 3.3 Polens historiske handelsmønst
Page 29 and 30: 3.4 Politik i Polen efter 1989 27 I
Page 31: 3.6 Opsummering 29 Efter de nye med
Page 34 and 35: 32 Integration i den globale økono
Page 46 and 47: 44 Tekstil- og beklædningsindustri
Page 60 and 61: 58 Industriel opgradering af teksti
Page 71 and 72: 7 Konklusion De undersøgelser, som
Page 73: 7.2 Perspektivering 71 Til at under
Page 76 and 77: 74 Litteratur grida.no (2004). GRID
Page 79 and 80: A Virksomhedsbesøg på Sødahl Vir
Page 81 and 82: B Resume af interview med Södahl o
Page 83 and 84: store enheder.. Fleksibiliteten er

Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?