Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

4.3 Globale produktionsnetværk og varekæder 39
Michael Porters værdikædebegreb, hvor alle aktiviteterne fra forarbejdning til indpakning
ses som noget, der tilføjer det endelige produkt værdi, og ordene bruges
ofte som synonymer. Her tages udgangspunkt i den diskussion af definitionerne,
som blev præsenteret af (Sturgeon, 2001):
En varekæde er en sekvens af produktive aktiviteter, der frembringer og understøtter
det endelige produkt.
Et produktionsnetværk er et sæt af relationer mellem virksomheder, som binder
disse virksomheder sammen til en økonomisk enhed.
På denne måde kan henholdsvis varekæder og produktionsnetværk betragtes
som forskellige, men forbundne, analytiske værktøjer til at undersøge sammenhænge
i den globale produktion.
Netværksorganiseringen af produktionen hænger ikke kun sammen med den
globale integration i økonomien. Store produktioner har siden industrialiseringens
begyndelse været afhængige af underleverandører, og som sådan har deres produktion
altid kunne betragtes som et netværk. Det nye er, at teknologier indenfor
f.eks. kommunikation og transport gør det nemmere og mere effektivt at organisere
disse netværk, og på den måde bliver det muligt at skabe netværk på global
skala og at gøre netværksforbindelserne stærkere. Det er det, der kaldes globale
produktionsnetværk (Dicken, 2003).
Traditionelt er produktionsnetværk og varekæder blevet delt op i to typer, køberdrevne
og producentdrevne. De to typer er illustreret på figur 4.7 på næste side:
I de producentdrevne netværk ligger magten til at organisere og omstrukturere
hos de store fabrikanter, som bliver illustreret på figur 4.7 ved, at fabrikanterne er
placeret øverst med pile ned til opkøberne, som så igen er placeret over forhandlerne.
Magten i de køberdrevne netværk ligger hos forhandlere eller mærkevarefirmaer,
der ikke selv producerer varerne. De kan, som det fremgår af figur 4.7,
både sammen og hver for sig kontrollere både opkøbere og de fabrikanter, som
står for den egentlige produktion.
Varekædeperspektivet gør det mulig at identificere og analysere relationerne
mellem de forskellige aktører i produktionsnetværket. En aktørs relationer til de
andre i netværket er bestemmende for den aktørs position i netværkshierarkiet,
og på den måde opstår en dynamisk rangorden. På tabel 4.3 på side 41 vises en
oversigt over aktørroller i varekæder og produktionsnetværk. Forskellen mellem
de køberdrevne og de producentdrevne netværk ligger i relationerne mellem de
forskellige aktører. F.eks. kan det være sværere for en underleverandør i en producentdreven
varekæde at gå fra at være komponentleveradør til at blive nøgleleverandør,
fordi alle beslutningerne her er centeret hos et ledende firma. Hvilke
aktører, der er i et netværk, kan også afhænge af hvilken type transnational virksomhed,
der organiserer netværket. Et netværk styret af en ”International” transtional
virksomhed vil ofte være præget af mange små komponentleverantører og
få store nøgleleverandører, mens grænsen mellem komponent- og nøgleleveradør
udviskes i et netværk, der styres som et ”integreret netværk”.