Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

38 Integration i den globale økonomi Tabel 4.2: Idealtyper for transnationale virksomheder. Udarbejdet på baggrund af (Dicken, 2003, s. 215). Karakteristika Multinational International Global Integreret netværk Strukturel organisation Administrativ kontrol Ledelsesmetode ift. produktion i udlandet Rolle i produktion i udlandet Udvikling og deling af viden Decentraliseret føderation. Mange nøgleaktiver, ansvarsområder og beslutninger decentraliseret Uformel datterselskabsforhold; Simpel finansiel kontrol Udlandsoperationer ses som et udvalg af uafhængige firmaer Afsøger og afprøver lokale muligheder Viden udvikles og bibeholdes indenfor hver enhed Koordineret føderation. Mange nøgleaktiver, ansvarsområder og beslutninger decentraliseret, men kontrolleret af hovedkvarteret Formel ledelses-, planlægningsogkontrolsystemer tillader tættere datterselskabsforholdUdlandsoperationer ses som påhæng til en central indlandsproduktion Bearbejder og finansierer moderselskabetskonkurrencedygtighed Viden udvikles i centret og overføres til udlandsoperationerne Centraliseret kerne. De fleste strategiske aktiver, ressourcer, ansvarsområder og beslutninger er centraliseret Stram central kontrol over beslutninger, ressourcer og information Udlandsoperationerbehandles som forsyningslinjer til et samlet globalt marked Implementering af moderselskabets strategier Viden udvikles og bibeholdes i centret Distribueret netværk af specialiserede ressourcer og kompetencer Kompleks koordinationsogsamarbejdsproces i et miljø med delt beslutningstagning Udlandsoperationer ses som en integreret del af et kompleks netværk Differentieret bidrag fra nationale enheder til integrerede verdensomspændende aktiviteter Viden udvikles i fællesskab og deles
4.3 Globale produktionsnetværk og varekæder 39 Michael Porters værdikædebegreb, hvor alle aktiviteterne fra forarbejdning til indpakning ses som noget, der tilføjer det endelige produkt værdi, og ordene bruges ofte som synonymer. Her tages udgangspunkt i den diskussion af definitionerne, som blev præsenteret af (Sturgeon, 2001): En varekæde er en sekvens af produktive aktiviteter, der frembringer og understøtter det endelige produkt. Et produktionsnetværk er et sæt af relationer mellem virksomheder, som binder disse virksomheder sammen til en økonomisk enhed. På denne måde kan henholdsvis varekæder og produktionsnetværk betragtes som forskellige, men forbundne, analytiske værktøjer til at undersøge sammenhænge i den globale produktion. Netværksorganiseringen af produktionen hænger ikke kun sammen med den globale integration i økonomien. Store produktioner har siden industrialiseringens begyndelse været afhængige af underleverandører, og som sådan har deres produktion altid kunne betragtes som et netværk. Det nye er, at teknologier indenfor f.eks. kommunikation og transport gør det nemmere og mere effektivt at organisere disse netværk, og på den måde bliver det muligt at skabe netværk på global skala og at gøre netværksforbindelserne stærkere. Det er det, der kaldes globale produktionsnetværk (Dicken, 2003). Traditionelt er produktionsnetværk og varekæder blevet delt op i to typer, køberdrevne og producentdrevne. De to typer er illustreret på figur 4.7 på næste side: I de producentdrevne netværk ligger magten til at organisere og omstrukturere hos de store fabrikanter, som bliver illustreret på figur 4.7 ved, at fabrikanterne er placeret øverst med pile ned til opkøberne, som så igen er placeret over forhandlerne. Magten i de køberdrevne netværk ligger hos forhandlere eller mærkevarefirmaer, der ikke selv producerer varerne. De kan, som det fremgår af figur 4.7, både sammen og hver for sig kontrollere både opkøbere og de fabrikanter, som står for den egentlige produktion. Varekædeperspektivet gør det mulig at identificere og analysere relationerne mellem de forskellige aktører i produktionsnetværket. En aktørs relationer til de andre i netværket er bestemmende for den aktørs position i netværkshierarkiet, og på den måde opstår en dynamisk rangorden. På tabel 4.3 på side 41 vises en oversigt over aktørroller i varekæder og produktionsnetværk. Forskellen mellem de køberdrevne og de producentdrevne netværk ligger i relationerne mellem de forskellige aktører. F.eks. kan det være sværere for en underleverandør i en producentdreven varekæde at gå fra at være komponentleveradør til at blive nøgleleverandør, fordi alle beslutningerne her er centeret hos et ledende firma. Hvilke aktører, der er i et netværk, kan også afhænge af hvilken type transnational virksomhed, der organiserer netværket. Et netværk styret af en ”International” transtional virksomhed vil ofte være præget af mange små komponentleverantører og få store nøgleleverandører, mens grænsen mellem komponent- og nøgleleveradør udviskes i et netværk, der styres som et ”integreret netværk”.
Page 1: Den polske tekstilog beklædningsin
Page 5: Forord På et feltkursus til teksti
Page 8 and 9: 6 Industriel opgradering af tekstil
Page 11: Tabeller 4.1 Direkte udlandsinveste
Page 14 and 15: 12 Indledning 1.1 Polen i klemme me
Page 17 and 18: 2 Metodevalg Det første delspørgs
Page 19 and 20: 3 Polens historie og transformation
Page 21 and 22: 3.1 Polen før 1989 19 ukrainer og
Page 23 and 24: 3.2 Transformation efter 1989 21 gr
Page 25 and 26: 3.2 Transformation efter 1989 23 %
Page 27 and 28: 3.3 Polens historiske handelsmønst
Page 29 and 30: 3.4 Politik i Polen efter 1989 27 I
Page 31: 3.6 Opsummering 29 Efter de nye med
Page 34 and 35: 32 Integration i den globale økono
Page 46 and 47: 44 Tekstil- og beklædningsindustri
Page 60 and 61: 58 Industriel opgradering af teksti
Page 71 and 72: 7 Konklusion De undersøgelser, som
Page 73: 7.2 Perspektivering 71 Til at under
Page 76 and 77: 74 Litteratur grida.no (2004). GRID
Page 79 and 80: A Virksomhedsbesøg på Sødahl Vir
Page 81 and 82: B Resume af interview med Södahl o
Page 83 and 84: store enheder.. Fleksibiliteten er

Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?