Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

28 Polens historie og transformation
3.5 EU-medlemskabet
Polen ansøgte om medlemskab af EU den 5. april 1994 og 1. maj 2004 blev de
medlem. EU har opstillet nogle kriterier for de nye medlemslande, som skulle opfyldes,
og en række regler og love der skulle implementeres før optagelsen. Dette
afsnit vil undersøge, hvad det vil komme til at betyde for handlen og industrien.
Det Europæiske Råd opstillede i København juni 1993 følgende kriterier, kaldet
Københavnerkriterierne, for de lande, der ønskede at blive optaget i EU (Kommissionen,
2002, s. 9):
• Stabile institutioner, der kan garantere demokratiet, retsstaten, menneskerettighederne
og respekten for og beskyttelsen af mindretal.
• En fungerende markedsøkonomi og være i stand til at modstå konkurrencepresset
og markedskræfterne i Unionen.
• Være i stand til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab og bl.a. tilslutte
sig målene for politisk, økonomisk og monetær union.
Siden 1989 har Polen igennem sin politik aktiv styrket sine relationer og samarbejde
med EU (Kommissionen, 1997, s. 10), og derfor har EU også spillet en
aktiv rolle i transformationen. Kriterierne for optagelsen opfyldte Polen i 1997
(Kommissionen, 2002, s. 9).
Medlemskabet af EU betyder bl.a. adgang til Det Indre Marked (Kommissionen,
1997, s. 37). Det Indre Marked betyder, at der skal være fri bevægelse for
varer, personer, tjenesteydelser og kapital (Kommissionen, 1985, s. 4). Forud for
medlemskabet blev der lavet en førtiltrædelsesstrategi. Strategien blev lavet på
det Europæiske Råds møde i København i 1993, hvor kriterierne blev formuleret.
Strategien bygger på Europa-aftalen, der blev lavet i 1991. Aftalen omhandler en
bilateral frihandel for industriprodukter mellem EU og hver af landene i Centralog
Østeuropa. EU skulle som følge af aftalen mindske handelshindringerne, som
told og importafgifter, endvidere skulle kvantitetsrestriktionerne fjernes (Iversen
og Gammelgård, 1999, s. 4). Europa-aftalen har nogle undtagelser på følsomme
områder, herunder landbrugsprodukter, kul, stål og tekstil. Det blev antaget at
Central- og Østeuropa kunne udvikle komparative fordele i disse sektorer (Iversen
og Gammelgård, 1999, s. 5).
Mens Schengen-aftalen fjerner Polens grænser mod vest, skærpes kontrollen
med grænserne mod øst. Grænsekontrollen vil dog først blive fjernet nogen tid
efter tiltrædelsen til EU (Kommissionen, 2002, s. 29). Grænser er med til at begrænse
handlen (Babetskii et al., 2003, s. 7). Grænser medfører forsinkelser, formaliteter,
øget udgifter til transport og forringer konkurrenceevnen (Kommissionen,
1985, s. 9). Når grænsekontrollen mod EU forsvinder, kan det være med til at
styrke handlen med EU. Grænsekontrollen mod øst skærpes, og dermed besværliggøres
handlen mod øst. Medlemskabet betyder at Polen øger sin handelsorientering
mod Vesteuropa, jf. afsnittet om polens historiske handelsmønstre.