Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

26 Polens historie og transformation
Disse ændringer i produktionskapaciteten og den politiske situation har også
medført en række skift i handelspartnerne, som ses på figur 3.7 på foregående
side. I mellemkrigsårene hvor Polen første gang var selvstændigt, og importen og
eksporten endnu var på et lavt niveau, var de væsentliste forbindelser rettet mod
de vesteuropæiske lande, da disse lande allerede havde gennemgået en kraftig
industrialisering. Da Polen begyndte sin kraftige industrielle vækst efter Anden
Verdenskrig, blev Europa samtidig delt i to pga. politiske stridigheder, og Polen
vendte nu sin opmærksomhed mod de andre kommunistiske lande, og indenfor
østblokken blev COMECON oprettet i 1949 som en organisation til handelssamarbejde.
Dette samarbejde fortsatte indtil starten af 90erne, hvor Polen efter sin
løsrivelse fra Sovjetunionen skabte stærke forbindelser til Vesteuropa, økonomien
i de tidligere kommunistiske brød sammen og handelen mod øst ophørte, således
at der igen kom et brat skifte i handelspartnerne. Før Anden Verdenskrig var den
vigtigste handelspartner Tyskland, mens det under kommunisttiden hovedsageligt
var Sovjetunionen, som dominerede østblokken, og efter uafhængigheden blev det
igen Tyskland.
3.4 Politik i Polen efter 1989
I den første valgperiode efter 1989 var der en del skift af regeringer, hvilket til
dels skyldes præsident Waleca, en af nøglepersonerne bag Solidaritet, som konstant
blandede sig i regeringens arbejde. Det medførte også en stort udskiftning
af regeringschefer, hvoraf mange ikke spillede den store rolle. Økonomen Lezhek
Balcerowicz var en undtagelse fra denne gruppe, og hans indflydelse bliver stadig
diskuteret i dag. Han var tidlige medlem af kommunistpartiet, men i begyndelsen
af 1990’erne var han blevet ivrig tilhænger af den nyliberale monetarisme. Det var
ham, som ud fra Sachs teori opstillede Polens chokkur. Resultatet af kuren blev
dog ikke, som han havde forventet. Som det kan ses på figur 3.8 på modstående
side førte det til en nedtur, hvor bruttonationalproduktet faldt kraftigt. Samtidig
kom der voldsom inflation, der medførte at mange måtte se deres opsparinger forsvinde,
og samtidig forsvandt mange arbejdspladser. Der var dog også en gruppe
polakker, som havde fordel af chokkuren, og blev meget rige. Så den umiddelbare
virkning af chokkuren i Polen var et dyk i velstanden for den generelle befolkning,
og en kraftig stigning for et fåtal. Befolkningen udholdte disse misforhold et
stykke tid, men selvom BNP igen begyndte at stige, havde de i 1993 fået nok, og
efter en masse strejker, blev der udskrevet valg i utide (Riishøj, 1996, s. 70-72).
Valget i 1993 viste et klart skift i befolkningens holdning, da magten blev givet
tilbage til de tidligere kommunister, som nu kaldte sig for socialdemokrater. Dette
skift i styre førte dog ikke til store ændringer i den førte politik, men tempoet i
chokkuren blev sat ned, og det samme gjorde hastigheden af privatisering. Der
blev også indført sociale hensyn om end de var små. Regeringen begyndte også at
afvige en smule fra chokkuren på nogle punkter og i stedet føre beskyttelsespolitik,
dvs. at de bevarede visse ikke rentable virksomheder, beskyttede en række
områder på hjemmemarkedet og tillod små lønstigninger, hvilket var forkert ifølge