Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

22 Polens historie og transformation % 80 75 70 65 60 55 50 45 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 Årstal Figur 3.3: Privatiseringens forløb i Polen. Udarbejdet med data fra (Transition Report, 2002). regeringsskift og mange strejker, hvilken kunne indikere, at det ikke er lykkedes at opfylde fase fem (Nielsen, 2002). Der var tre standardmetoder til privatisering: 1. Overdragelse til de kommunistiske topembedsmænd, 2. Vouchermetoden, hvor alle borgere tildeles et bevis på, at de ejer en del, som de så kan sælge videre til f.eks. et investeringsfirma. 3. Direkte salg. Disse metoder har forskellige fordele og ulemper i forhold til effektivitet og social retfærdighed. Der blev i Polen allerede eksperimenteret med privatisering før 1989, hvor det foregik ved overdragelse af virksomheder til topembedsmænd. Det foregik på den måde, at en række af de profitable virksomheder blev overdraget til f.eks. de chefer, der bestyrede dem, og de kunne så selv sætte deres priser i modsætning til resten af de polske virksomheder, der blev centralt styret ud fra en femårsplan. Denne type privatisering forekommer temmelig uretfærdig i forhold til den almindelige befolkning, og senere eksempler efter 1989 på denne type privatisering virkede endnu mere uretfærdig, da virksomhederne, hvis de ikke var rentable, ofte blev tømt for værdier, og så blev resten inkl. de ansatte kasseret. Vouchermetoden er mere social retfærdig, da den betyder at alle får en del. Denne metode var specielt udbredt i Tjekkiet, hvor den havde en vis succes. Denne metode bringer dog ikke knowhow fra udlandet og kræver derfor, at virksomhederne selv kan finde ud af at omstille sig. Den sidste metode med direkte salg, var den mest hyppige anvendte i Polen. Virksomhederne blev solgt til dem, der havde kapital, hvilket vil sige udenlandske virksomheder og tidligere kommunistiske topembedsmænd. Med penge udefra blev der også overført knowhow, og disse virksomheder blev derfor hurtigere omstruktureret (Riishøj, 1996, s. 26-29). På figur 3.3 ses, hvordan udviklingen i privatiseringsgraden er forløbet i Polen. Den er kendetegnet ved en jævn stigning afbrudt af perioder med stilstand. De private virksomheder i Polen frembringer i dag ca. 75 % af BNP, men staten holder stadigvæk fast ved over 2000 virksomheder, deriblandt 3 banker, et stort forsikringsfirma og alle større stålvirksomheder. Flertallet af disse virksomheder er ikke rentable, men det kan være problematisk at overdrage dem til udenlandske
3.2 Transformation efter 1989 23 % 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Tjekkiet Ungarn Polen Rusland Ukraine Rumænien Slovakiet Figur 3.4: Privatiseringsgraden i udvalgte lande. Udarbejdet med data fra (Transition Report, 2002). firmaer, da f.eks. bankerne hjælper bønderne med overkommelige renter, hvilket et udenlandsk firma ikke vil kunne forventes at gøre. Samtidig vil det også være politisk selvmord at privatisere de store stålvirksomheder med op til 10.000 ansatte pga. de dermed nødvendige massefyringer, og derfor er det ikke sandsynligt, at disse virksomheder bliver privatiseret inden for de nærmeste år (Transition Report, 2002, s. 182-184). På figur 3.4 ses privatiseringsgraden i en række udvalgte lande. Som det ses er Polen ikke i toppen, men er heller ikke langt bagefter de førende lande. % 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Figur 3.5: Arbejdsløshedsprocenten af befolkning i den erhvervsaktive alder. Udarbejdet med data fra (GUS, 2004). Under kommunismen var arbejdsløshed stort set ukendt. Virksomheder blev anlagt for at skaffe arbejdspladser, og derfor kunne der findes en plads til alle (Nielsen, 2002). Når virksomheder bliver effektiviseret, fyres de overflødige ansatte. Dette medførte en kraftig stigning i antallet af arbejdsløse efter indførelsen af chokkuren, og stigningen toppede i 1993. Dette var medvirkende til et regeringsskifte, hvor de tidligere kommunister overtog og sænkede hastigheden på 1997 Årstal 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Page 1: Den polske tekstilog beklædningsin
Page 5: Forord På et feltkursus til teksti
Page 8 and 9: 6 Industriel opgradering af tekstil
Page 11: Tabeller 4.1 Direkte udlandsinveste
Page 14 and 15: 12 Indledning 1.1 Polen i klemme me
Page 17 and 18: 2 Metodevalg Det første delspørgs
Page 19 and 20: 3 Polens historie og transformation
Page 21 and 22: 3.1 Polen før 1989 19 ukrainer og
Page 23: 3.2 Transformation efter 1989 21 gr
Page 27 and 28: 3.3 Polens historiske handelsmønst
Page 29 and 30: 3.4 Politik i Polen efter 1989 27 I
Page 31: 3.6 Opsummering 29 Efter de nye med
Page 34 and 35: 32 Integration i den globale økono
Page 46 and 47: 44 Tekstil- og beklædningsindustri
Page 60 and 61: 58 Industriel opgradering af teksti
Page 71 and 72: 7 Konklusion De undersøgelser, som
Page 73: 7.2 Perspektivering 71 Til at under
Page 76 and 77:
74 Litteratur grida.no (2004). GRID
Page 79 and 80:
A Virksomhedsbesøg på Sødahl Vir
Page 81 and 82:
B Resume af interview med Södahl o
Page 83 and 84:
store enheder.. Fleksibiliteten er
show all

Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?