Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

22 Polens historie og transformation
%
80
75
70
65
60
55
50
45
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Årstal
Figur 3.3: Privatiseringens forløb i Polen. Udarbejdet med data fra (Transition
Report, 2002).
regeringsskift og mange strejker, hvilken kunne indikere, at det ikke er lykkedes
at opfylde fase fem (Nielsen, 2002).
Der var tre standardmetoder til privatisering: 1. Overdragelse til de kommunistiske
topembedsmænd, 2. Vouchermetoden, hvor alle borgere tildeles et bevis
på, at de ejer en del, som de så kan sælge videre til f.eks. et investeringsfirma. 3.
Direkte salg. Disse metoder har forskellige fordele og ulemper i forhold til effektivitet
og social retfærdighed. Der blev i Polen allerede eksperimenteret med privatisering
før 1989, hvor det foregik ved overdragelse af virksomheder til topembedsmænd.
Det foregik på den måde, at en række af de profitable virksomheder
blev overdraget til f.eks. de chefer, der bestyrede dem, og de kunne så selv sætte
deres priser i modsætning til resten af de polske virksomheder, der blev centralt
styret ud fra en femårsplan. Denne type privatisering forekommer temmelig uretfærdig
i forhold til den almindelige befolkning, og senere eksempler efter 1989 på
denne type privatisering virkede endnu mere uretfærdig, da virksomhederne, hvis
de ikke var rentable, ofte blev tømt for værdier, og så blev resten inkl. de ansatte
kasseret. Vouchermetoden er mere social retfærdig, da den betyder at alle får en
del. Denne metode var specielt udbredt i Tjekkiet, hvor den havde en vis succes.
Denne metode bringer dog ikke knowhow fra udlandet og kræver derfor, at virksomhederne
selv kan finde ud af at omstille sig. Den sidste metode med direkte
salg, var den mest hyppige anvendte i Polen. Virksomhederne blev solgt til dem,
der havde kapital, hvilket vil sige udenlandske virksomheder og tidligere kommunistiske
topembedsmænd. Med penge udefra blev der også overført knowhow, og
disse virksomheder blev derfor hurtigere omstruktureret (Riishøj, 1996, s. 26-29).
På figur 3.3 ses, hvordan udviklingen i privatiseringsgraden er forløbet i Polen.
Den er kendetegnet ved en jævn stigning afbrudt af perioder med stilstand.
De private virksomheder i Polen frembringer i dag ca. 75 % af BNP, men staten
holder stadigvæk fast ved over 2000 virksomheder, deriblandt 3 banker, et stort
forsikringsfirma og alle større stålvirksomheder. Flertallet af disse virksomheder
er ikke rentable, men det kan være problematisk at overdrage dem til udenlandske