Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

3.2 Transformation efter 1989 21
gradvis ændres, og ændringerne skulle fremkomme gennem debat og kompromiser,
så der på den måde kunne opnås enighed og forståelse, og derved undgå
at ændringer blev trukket ned over hovedet på befolkningerne. Ændringer ville
komme langsommere end ved Sachs fremgangsmåde, men ville også vise sig at
være mere holdbare, mente Dahrendorf. Af disse to holdninger var det Sachs teori,
der vandt den største udbredelse, og det var denne metode, som bl.a. Polen
implementerede. Sachs rejste til Polen og var i begyndelsen af 1990’erne den ledende
rådgiver for den polske regerings chokkur. Chokkuren indeholder fem faser
(Nielsen, 2002, s. 38-40):
Fase 1: Først skal den frie prisdannelse sikres, hvor der ikke må være kontrol
med nogen priser overhoved. Pointen med denne første fase er, at lære virksomhederne
at konkurrere, så de bliver mere effektive og klar til at reagere
på prisændringer.
Fase 2: Økonomien skal internationaliseres. Handlen skal frigives, og valutaen
skal gøres konvertibel, så vestlige firmaer kan komme ind på markedet.
Dette vil forhindre, at de statslige virksomheder bliver til monopoler uden
konkurrence.
Fase 3: Efter de første to faser er tiden kommet til privatisering af økonomien.
Dette gøres før de statslige virksomheder er blevet omstruktureret, så de
kan købes billigt af dem, der har penge. Dette vil tiltrække kapitalstærke
vestlige firmaer.
Fase 4: Udenlandske investeringer er afgørende for væksten i økonomien. Derfor
skal der fokuseres på eksport og tiltrækning af investeringer fra udlandet,
mens produktion for hjemmemarkedet ikke bør spille den store rolle. Dette
gøres ud fra den tankegang, at kun en eksportorienteret økonomi vil kunne
sikre stabil vækst.
Fase 5: Regeringen skal sørge for at sikre ejendomsretten, retssystemet og forhindre
social uro, for herved at stabilisere og forankre det nye styre.
Formålet med disse 5 faser er at effektivisere industrien og arbejdsmarkedet.
Det betyder så også, at virksomhederne må fyre mange arbejder, og at de skal
investere i moderne maskiner for, at de kan konkurrere. De virksomheder der ikke
kan klare denne omstilling, må så gå konkurs. Polen begyndte at udføre disse
faser i januar 1990, hvor de fleste priser blev frigivet, de fleste kontrolmekanismer
for udenlandshandel fjernet og en fast vekselkurs for zlotyen indføres. Samtidig
begyndte også en lille privatisering. Dermed var de to første faser i gang og der
var taget hul på fase tre. I april 1993 begyndte et masseprivatiseringsprogram, og
hermed var også fase tre godt på vej. Tiltrækningen af udenlandske investeringer
ud fra fase fire vil blive undersøgt i et senere afsnit, og med hensyn til opfyldelsen
af fase fems krav om forhindring af social uro og sikring af et stabil styre, er det
et punkt, der er svært at bedømme. Dog har der i Polen efter 1989 været hyppige