Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

18 Polens historie og transformation
Polen er det største land i Centraleuropa med et areal på 313.000 km 2 . Til
sammenligning er Danmarks areal på 43.000 km 2 , hvilket er ca. en syvendedel
af Polen. Polen grænser op til Kaliningrad, Litauen, Hviderusland, Ukraine, Slovakiet,
Tjekkiet og Tyskland. Mod nord udgør Østersøen en naturlig grænse, se
figur 3.1 på forrige side (Nedergård, 1996).
Polen er befolket af 38,6 mio. mennesker, og har en nettotilvækst i befolkningen
på 0,5 promille. Befolkningen består af ca. 97,6 % polakker, 1,3 % tyskere,
0,6 % ukrainere og 0,5 % hviderussere. I Polen er 95 % af befolkningen
romersk katolikker, og resten er henholdsvis græsk ortodokse, protestanter, jøder
eller muslimer (CIA Factbook, 2004). I Polens udgør bybefolkningen ca. 62 % af
den samlede befolkning (GUS, 2004, Tal fra år 2002). I forhold til Danmark er
urbaniseringsgraden i Polen ikke så stor, da 85 % af den samlede danske befolkning
bor i byerne (leksikon.org, 2004). Befolkningstætheden i Polen ligger på ca.
124 indbyggere pr. km 2 , hvilket er tæt på den danske befolkningstæthed på knapt
125 indbyggere pr. km 2 . Polen er en republik med Warszawa som hovedstad, og
er opdelt i 16 amter, kaldet Voivodships. Amterne er opdelt i 373 Powiat’er og
disse indeholder 2489 kommuner (CIA Factbook, 2004).
Befolkningsfordelingen indenfor erhverv er således, at 31 % arbejder i primære
erhverv, hovedsageligt i landbruget, 23 % arbejder i sekundære erhverv og
46 % arbejder i tertiære erhverv (GUS, 2004, Tal fra år 2002). Dette er meget
forskelligt fra Danmark, hvor fordelingen er 3,7 % i primære erhverv, 23 % i
sekundære erhverv og 73,3 % i tertiære erhverv (DST, 2003, Tal fra år 2002). Andelen,
der arbejder indenfor industrien, er ens, men i Polen arbejder en forholdsvis
stor del af arbejdstyrken stadig i landbruget, mens erhvervsfordelingen i Danmark
domineres af servicesektoren.
3.1 Polen før 1989
Polens blev kristnet i 966, da den daværende kong Mieszko konverterede til kristendom.
I de følgende århundrede havde Polen hyppige sammenstød med sine
naboer, men fik også hjælp bl.a. gennem en alliance med Litauen. I 1700-tallet
havde Polen et svagt monarki med en stærk adel, og i slutningen af samme århundrede
ophørte Polen med at eksistere som en selvstændig stat pga. interne
konflikter, og blev delt mellem Tyskland, Østrig-Ungarn og Rusland. Det lykkedes
alligevel for befolkningen at bibeholde deres polske kultur og sprog, hvilket
skyldes den stærke katolske kirke i Polen (Sanford, 1999).
I 1914 startede Første Verdenskrig, hvor Rusland i samarbejde med bl.a. England
og Frankrig kæmpede mod Tyskland og Østrig-Ungarn. Pga. af interne problemer
trak Rusland sig som den første ud af krigen, og som en del af fredsaftalen
afgav de deres polske territorier. Da Tyskland og Østrig-Ungarn senere led nederlag,
syntes sejrherrerne, at de to lande skulle stækkes for at undgå lignende krige
i fremtiden, og Polen blev oprettet som en selvstændig stat med en multietnisk
befolkning, hvor ca. en tredjedel ikke var etniske polakker, men tyskere, jøder,