Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

More documents

Recommendations

Info

12 Indledning 1.1 Polen i klemme mellem øst og vest Otte af de central- og østeuropæiske lande, heriblandt Polen, blev medlem af EU den 1. maj 2004. Forud for optagelsen i EU har der været ”Europa-aftalen”, som er en bilateral handelsaftale for industriprodukter (Iversen og Gammelgård, 1999, s. 4-5). Med EU-medlemskabet kommer landene med i Det Indre Marked, og dette øger mulighederne for at sælge deres varer til forbrugerne i de rigere vesteuropæiske lande. Omvendt kan det også betyde, at udenlandske investorer fravælger disse lande, fordi omkostningerne stiger pga. højere lønninger og højere krav til arbejdsforhold og miljø som en konsekvens af EU-harmonisering. Dette dilemma opleves også i Polen. Den polske fagforeningsleder Ryszard Lepik udtaler: ”Vi havde ikke for fem år siden forudset, at så mange virksomheder nu kollapser eller flytter østpå, og det kræver en omstilling og mere uddannelse af vores arbejdskraft, hvilket vi ikke har ressourcer til” (Ugebrevet A4, 2003). Polen er altså på den ene side presset af de lavere lønninger udenfor EU, og på den anden side er der problemer med at omstille produktionen, så den kan konkurrere med kapital- og vidensintensiv produktion i Vesteuropa. Polens position i den globale arbejdsdeling ændrer sig, og derfor er de forskellige industrier i Polen tvunget til at finde et nyt fodfæste i den internationale økonomi. Igennem de sidste 50 år har den internationale handel udviklet sig til et kompliceret kalejdoskopisk system, der indebærer at produktionsprocesser bliver fragmenteret og geografisk relokaliseret på global skala på en måde, som i større grad negligerer nationale grænser. Den globale omstrukturering indebærer udvikling af teknologi og omorganisering af transport og ledelsesmetoder, og derfor ændres de grundlæggende betingelser for hele produktionen (Dicken, 2003, s. 9). På denne måde er der opstået en dynamisk international arbejdsdeling, hvor lande som f.eks. Polen, aktivt må forsøge at forbedre deres position gennem industriel opgradering fra f.eks. eksport af råvarer og simpel forarbejdning til en mere avanceret produktion. 1.2 Den globale tekstilog beklædningsindustri Denne globale omstrukturering præger udviklingen i tekstilog beklædningsindustrien. På mange måder var det også tekstilog beklædningsindustrien, der startede den industrielle revolution. Det første tekstilindustrielle center lå i England, og derfra spredte tekstilog beklædningsindustri sig til alle de nyindustrialiserede lande som Tyskland, Frankrig, USA og Holland i det 19. århundrede. I disse lande blev der skabt store tekstilog beklædningsindustrier, hvor der var ansat hundredtusindvis af arbejdere. Tekstil- og beklædningsindustri har lave etableringsomkostninger, og den benytter sig primært af ufaglært arbejdskraft. Derfor benyttes tekstilindustrien ofte som startindustri for nyindustrialiserede lande. Dette har også betydet, at tekstilog beklædningsindustrien var den første til omstille produktionen til det globale marked. Den er i dag den mest geografisk spredte industri
1.3 Problemformulering 13 af alle industrier i verden. (Dicken, 2003, kap. 10). Også den danske tekstilog beklædningsindustri er blevet internationalt orienteret. Allerede i starten af 1980’erne førte jagten på lave omkostninger til udflytning af arbejdsintensiv produktion. Dengang var det til Portugal, og senere flyttede produktionen videre til lande som Polen, Estland, Letland og Litauen, og nu er dele på vej længere mod øst (Dupont, 2004). Tekstil- og beklædningsindustrien i Polen befinder sig i en svær position, hvor de har Vesteuropas kapital- og vidensintensive produktion på den en side og det øvrige Østeuropas lave lønniveau på den anden side. Tekstil- og beklædningsindustrien er i stigende grad blevet global, og det har fået stor betydning for konkurrencen, og den måde industrien er struktureret på. 1.3 Problemformulering Temaet for dette semester er rummelig organisation. Denne rapports undersøgelser vil klarlægge nogle af de processer, der foregår på det globale niveau indenfor tekstilog beklædningsindustrien for at give et billede af Polens omplacering i den internationale arbejdsdeling. Ud fra Polens dilemma mellem videns- og arbejdsintensiv produktion og mellem Vesteuropas effektive industri og Central- og Østeuropas lave lønninger opstilles følgende problemstilling: Hvilke potentialer har tekstilog beklædningsindustrien i Polen for industriel opgradering? For at svare på dette spørgsmål undersøges først følgende underspørgsmål: 1. Hvad er de politiske og økonomiske forudsætninger for den industrielle udvikling i Polen? 2. Hvordan er Polen integreret i den globale økonomi med særligt henblik på udenlandske investeringer, og hvad betyder det for industriel opgradering? 3. Hvordan er den internationale arbejdsdeling i tekstilog beklædningsindustrien struktureret, og hvad betinger lokaliseringen af de forskellige produktionsaktiviteter? På baggrund af besvarelserne af underspørgsmålene diskuteres den polske tekstilog beklædningsindustriens muligheder for industriel opgradering gennem et casestudie af en dansk tekstilvirksomheds udflytning af produktion, som bliver sammenholdt med en virksomhedscase fra Polen.
Page 1: Den polske tekstilog beklædningsin
Page 5: Forord På et feltkursus til teksti
Page 8 and 9: 6 Industriel opgradering af tekstil
Page 11: Tabeller 4.1 Direkte udlandsinveste
Page 17 and 18: 2 Metodevalg Det første delspørgs
Page 19 and 20: 3 Polens historie og transformation
Page 21 and 22: 3.1 Polen før 1989 19 ukrainer og
Page 23 and 24: 3.2 Transformation efter 1989 21 gr
Page 25 and 26: 3.2 Transformation efter 1989 23 %
Page 27 and 28: 3.3 Polens historiske handelsmønst
Page 29 and 30: 3.4 Politik i Polen efter 1989 27 I
Page 31: 3.6 Opsummering 29 Efter de nye med
Page 34 and 35: 32 Integration i den globale økono
Page 46 and 47: 44 Tekstil- og beklædningsindustri
Page 60 and 61: 58 Industriel opgradering af teksti
Page 62 and 63: 60 Industriel opgradering af teksti
Page 64 and 65:
62 Industriel opgradering af teksti
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 71 and 72:
7 Konklusion De undersøgelser, som
Page 73:
7.2 Perspektivering 71 Til at under
Page 76 and 77:
74 Litteratur grida.no (2004). GRID
Page 79 and 80:
A Virksomhedsbesøg på Sødahl Vir
Page 81 and 82:
B Resume af interview med Södahl o
Page 83 and 84:
store enheder.. Fleksibiliteten er
show all

Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?