Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

12 Indledning
1.1 Polen i klemme mellem øst og vest
Otte af de central- og østeuropæiske lande, heriblandt Polen, blev medlem af EU
den 1. maj 2004. Forud for optagelsen i EU har der været ”Europa-aftalen”, som er
en bilateral handelsaftale for industriprodukter (Iversen og Gammelgård, 1999, s.
4-5). Med EU-medlemskabet kommer landene med i Det Indre Marked, og dette
øger mulighederne for at sælge deres varer til forbrugerne i de rigere vesteuropæiske
lande. Omvendt kan det også betyde, at udenlandske investorer fravælger
disse lande, fordi omkostningerne stiger pga. højere lønninger og højere krav til
arbejdsforhold og miljø som en konsekvens af EU-harmonisering.
Dette dilemma opleves også i Polen. Den polske fagforeningsleder Ryszard
Lepik udtaler: ”Vi havde ikke for fem år siden forudset, at så mange virksomheder
nu kollapser eller flytter østpå, og det kræver en omstilling og mere uddannelse af
vores arbejdskraft, hvilket vi ikke har ressourcer til” (Ugebrevet A4, 2003). Polen
er altså på den ene side presset af de lavere lønninger udenfor EU, og på den anden
side er der problemer med at omstille produktionen, så den kan konkurrere med
kapital- og vidensintensiv produktion i Vesteuropa. Polens position i den globale
arbejdsdeling ændrer sig, og derfor er de forskellige industrier i Polen tvunget til
at finde et nyt fodfæste i den internationale økonomi.
Igennem de sidste 50 år har den internationale handel udviklet sig til et kompliceret
kalejdoskopisk system, der indebærer at produktionsprocesser bliver fragmenteret
og geografisk relokaliseret på global skala på en måde, som i større grad
negligerer nationale grænser. Den globale omstrukturering indebærer udvikling af
teknologi og omorganisering af transport og ledelsesmetoder, og derfor ændres de
grundlæggende betingelser for hele produktionen (Dicken, 2003, s. 9).
På denne måde er der opstået en dynamisk international arbejdsdeling, hvor
lande som f.eks. Polen, aktivt må forsøge at forbedre deres position gennem industriel
opgradering fra f.eks. eksport af råvarer og simpel forarbejdning til en mere
avanceret produktion.
1.2 Den globale tekstil- og beklædningsindustri
Denne globale omstrukturering præger udviklingen i tekstil- og beklædningsindustrien.
På mange måder var det også tekstil- og beklædningsindustrien, der startede
den industrielle revolution. Det første tekstilindustrielle center lå i England,
og derfra spredte tekstil- og beklædningsindustri sig til alle de nyindustrialiserede
lande som Tyskland, Frankrig, USA og Holland i det 19. århundrede. I disse lande
blev der skabt store tekstil- og beklædningsindustrier, hvor der var ansat hundredtusindvis
af arbejdere. Tekstil- og beklædningsindustri har lave etableringsomkostninger,
og den benytter sig primært af ufaglært arbejdskraft. Derfor benyttes
tekstilindustrien ofte som startindustri for nyindustrialiserede lande. Dette har
også betydet, at tekstil- og beklædningsindustrien var den første til omstille produktionen
til det globale marked. Den er i dag den mest geografisk spredte industri