Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

1
Indledning
Efter Anden Verdenskrig opstod en ny geopolitisk verdensorden, hvor verden blev
delt op i to sfærer. En af skillelinjerne delte Europa i et kapitalistisk Vest og et
kommunistisk Øst, hvor de to supermagter, USA og USSR, dominerede hver sin
del. Frem til Murens fald i år 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i år 1991
var de internationale relationer dikteret af den ideologiske kamp mellem disse to
systemer (Agnew, 2003, s. 102). Efter sammenbruddet åbnede Central- og Østeuropa
sig mod Vesten og påbegyndte en transformation mod markedsøkonomi og
demokrati.
Overgangen til markedsøkonomi og privat ejendomsret skabte en række nye
muligheder og problemer for de nyligt uafhængige lande. Transformationen blev
gennemført med forskellige hastigheder og på forskellige måder i de centralog
østeuropæiske lande. Fremgangsmåderne kan benævnes som henholdsvis den
bløde og den hårde landing. Privatiseringen i Ungarn er et eksempel på den bløde
landing. Ideen bag den bløde landing er en gradvis overgang, hvor priserne langsomt
stiger, for at give befolkningen tid til at omstille sig. Samtidig er privatiseringen
i Ungarn forløbet ved direkte salg af virksomheder. Modsat Ungarn er Polen
et eksempel på den hårde landing. I Polen mente regeringen, at den bløde landing
var spild af opbyggede ressourcer. De indførte i stedet en chokkur, der medførte
øjeblikkelige prisstigninger og et kraftigt dyk i reallønnen (Riishøj, 1996).
De central- og østeuropæiske landenes integration i verdensøkonomien nødvendiggjorde
udenlandske investeringer for at effektivisere industrien og derved
gøre den konkurrencedygtig, da det kræver kapital og erfaring (Gorzelak, 1996,
s. 92). Faktisk betød den bløde landing, at omstruktureringen skete hurtigere i
Ungarn end i Polen, fordi de ungarske virksomheder blev opkøbt af udenlandske
firmaer. Dette har dog medført en hård konkurrence fra importerede varer, som har
betydet, at landets egne virksomheder har svært ved at klare sig. (Riishøj, 1996, s.
60-79).