Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen

Den polske tekstilog
beklædningsindustris potentialer
for industriel opgradering
i globale varekæder
Aalborg Universitet
Geografi, 4. semester, forår 2004

Titel: Den polske tekstil- og beklædningsindustris potentialer
for industriel opgradering i globale varekæder
Tema:
Rumlig organisation
Projekt gruppe:
GEO2 - gr. 2
Gruppemedlemmer:
Bastian E. Jensen
Christian Hald
Lars Gaardsøe
Søren H. Rasmussen
Vejleder:
Anne Lorenzen
Semester:
Geografi, 4. semester
Projektperiode:
16. februar -
2. juni, 2004
Antal kopier: 8
Antal sider: 82
F-studienævnet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 7 G4
DK-9220 Aalborg Ø
✞
Synopsis:
Dette projekt undersøger den polske
tekstil- og beklædningsindustris potentialer
for industriel opgradering ud fra
et varekædeperspektiv. Den historiske
baggrund for industrien, der har ledt til
de forudsætninger, den fungerer under
i dag, gennemgås. Bagefter undersøges
Polens integration i den globale økonomi
bl.a. gennem direkte udlandsinvesteringer.
Herefter belyses tekstil- og
beklædningsindustriens lokaliseringsbetingelser,
den teknologiske udvikling i
produktionen, samt den internationale
handel og regulering. Til slut udføres
et casestudie af den danske tekstilvirksomhed
Södahl, der benytter sig af polske
underleverandører, for at sondere
mulighederne for industriel opgradering
i Polen. Der konkluderes at den polske
tekstil- og beklædningsindustri ikke
kan konkurrere med billige arbejdsintensive
produktion udenfor EU, og derfor
må Polen opgradere til mere avanceret
og vidensintensiv produktion, men
denne omstilling kræver kapital, og det
er svært at finde investorer.
✝
☎
✆

Forord
På et feltkursus til tekstil- og beklædningsområdet ved Herning og Ikast først i
martsmåned i år besøgte vi brancheforeningen Dansk Textil- og Beklædning. Under
besøget blev der bl.a. forklaret, hvordan den danske tekstil- og beklædningsindustri
op gennem 1990’erne havde flyttede deres produktion til Central- og Østeuropa
eller Asien, og om hvordan denne udflytningsproces fortsætter. Vi mente
derfor, at det kunne være interessant at undersøge, hvilke muligheder og problemer
udflytningsprocessen skaber i de lande, hvor industrien flytter til og måske
senere forlader igen. På denne måde kom besøget til at danne baggrund for dette
projekt. I projektet har vi valgt at fokusere på Polen, fordi det er et af de central- og
østeuropæiske lande, hvor mange virksomheder er flyttet til. Endvidere er Polen
et aktuelt emne, da landet netop er blevet optaget i EU den 1. maj 2004.
For at kunne undersøge forholdene i Polen har vi valgt at arbejde med en dansk
tekstilvirksomheds konkrete udflytning. I den forbindelse vil vi gerne sige tak til
Södahl og Fimex, for at de tog tid sig til både besøg og interviews.
Bagerst i denne rapport forefindes bilag om besøg og interview samt litteraturoversigt
over kilderne til dette projekt. Til opsætningen af rapporten er programmet
L ATEX benyttet, og kildehenvisningerne er lavet på formen (Navn, årstal).
God fornøjelse!
Bastian Egede Jensen Christian Hald
Lars Gaardsøe Søren Højmark Rasmussen

Indhold
1 Indledning 11
1.1 Polen i klemme mellem øst og vest . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
1.2 Den globale tekstil- og beklædningsindustri . . . . . . . . . . . . 12
1.3 Problemformulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
2 Metodevalg 15
3 Polens historie og transformation 17
3.1 Polen før 1989 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
3.2 Transformation efter 1989 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
3.3 Polens historiske handelsmønstre . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
3.4 Politik i Polen efter 1989 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
3.5 EU-medlemskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
3.6 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
4 Integration i den globale økonomi 31
4.1 Direkte udlandsinvesteringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
4.2 Investeringer i Polen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
4.3 Globale produktionsnetværk og varekæder . . . . . . . . . . . . . 37
4.4 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
5 Tekstil- og beklædningsindustrien 43
5.1 Lokaliseringsbetingelser og faktorer . . . . . . . . . . . . . . . . 45
5.2 Teknologisk udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
5.3 International handel og regulering . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
5.4 Tekstil- og beklædningsindustrien i Polen . . . . . . . . . . . . . 52
5.5 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

6 Industriel opgradering af tekstil- og beklædningsindustrien i Polen 57
6.1 Södahl Design A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
6.2 Södahls varekæde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
6.3 Södahls produktionsnetværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
6.4 Muligheder for industriel opgradering . . . . . . . . . . . . . . . 63
6.5 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
7 Konklusion 69
7.1 Metodekritik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
7.2 Perspektivering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
8 Litteratur 73
A Virksomhedsbesøg på Sødahl 77
B Resume af interview med Södahl og Fimex 79

Figurer
3.1 Kort over Polen med nabolande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
3.2 Grænsedragning efter 1945 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
3.3 Privatiseringens forløb i Polen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
3.4 Privatiseringsgraden i udvalgte lande . . . . . . . . . . . . . . . . 23
3.5 Arbejdsløshedsprocenten af befolkning . . . . . . . . . . . . . . 23
3.6 Polens import og eksport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
3.7 Polens tre største import og eksport partnere. . . . . . . . . . . . 25
3.8 Udviklingen i BNP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
4.1 Direkte udlandsinvesteringer og eksport på verdensplan . . . . . . 32
4.2 Verdenskort over direkte udlandsinvesteringer . . . . . . . . . . . 33
4.3 Udviklingen i direkte udlandsinvesteringer på verdensplan . . . . 34
4.4 Udviklingen i direkte udlandsinvesteringer i Central- og Østeuropa 34
4.5 Udviklingen i direkte udlandsinvesteringer i Polen . . . . . . . . . 35
4.6 Strømmen af direkte udlandsinvesteringer til Polen i 2003 . . . . . 37
4.7 Producentdrevne og køberdrevne produktionsnetværk . . . . . . . 40
5.1 Tekstil- og beklædningsindustriens varekæde . . . . . . . . . . . 44
5.2 Skift i EU’s regionale import fra 1990 til 2000. . . . . . . . . . . 50
5.3 Verdens samlede eksport af tekstil og beklædning . . . . . . . . . 51
5.4 U- og Ilandes andel af verdens eksport af tekstil og beklædning . . 51
5.5 Polsk tekstil- og beklædningsindustris salg . . . . . . . . . . . . . 53
5.6 Polsk tekstils og beklædnings andel af den samlede industris salg . 54
5.7 Den polske tekstil- og beklædningsindustriens handel med EU . . 55
6.1 Udflytningens forløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
6.2 Södahls varekæde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
6.3 Södahls produktionsnetværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
6.4 Vistulas produktionsnetværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

Tabeller
4.1 Direkte udlandsinvesteringer fordelt på erhvervssektorer i Polen . 36
4.2 Idealtyper for transnationale virksomheder . . . . . . . . . . . . . 38
4.3 Aktører i produktionsnetværk og varekæder . . . . . . . . . . . . 41
5.1 Forskelle i produktionskarakteristika mellem tekstilindustrien og
beklædningsindustrien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
5.2 Lønomkostninger i beklædningsindustrien i udvalgte lande . . . . 46
5.3 Verdens 25 største eksportører af beklædning . . . . . . . . . . . 49
5.4 Ansatte indenfor tekstil- og beklædning i Polen . . . . . . . . . . 53

1
Indledning
Efter Anden Verdenskrig opstod en ny geopolitisk verdensorden, hvor verden blev
delt op i to sfærer. En af skillelinjerne delte Europa i et kapitalistisk Vest og et
kommunistisk Øst, hvor de to supermagter, USA og USSR, dominerede hver sin
del. Frem til Murens fald i år 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i år 1991
var de internationale relationer dikteret af den ideologiske kamp mellem disse to
systemer (Agnew, 2003, s. 102). Efter sammenbruddet åbnede Central- og Østeuropa
sig mod Vesten og påbegyndte en transformation mod markedsøkonomi og
demokrati.
Overgangen til markedsøkonomi og privat ejendomsret skabte en række nye
muligheder og problemer for de nyligt uafhængige lande. Transformationen blev
gennemført med forskellige hastigheder og på forskellige måder i de centralog
østeuropæiske lande. Fremgangsmåderne kan benævnes som henholdsvis den
bløde og den hårde landing. Privatiseringen i Ungarn er et eksempel på den bløde
landing. Ideen bag den bløde landing er en gradvis overgang, hvor priserne langsomt
stiger, for at give befolkningen tid til at omstille sig. Samtidig er privatiseringen
i Ungarn forløbet ved direkte salg af virksomheder. Modsat Ungarn er Polen
et eksempel på den hårde landing. I Polen mente regeringen, at den bløde landing
var spild af opbyggede ressourcer. De indførte i stedet en chokkur, der medførte
øjeblikkelige prisstigninger og et kraftigt dyk i reallønnen (Riishøj, 1996).
De central- og østeuropæiske landenes integration i verdensøkonomien nødvendiggjorde
udenlandske investeringer for at effektivisere industrien og derved
gøre den konkurrencedygtig, da det kræver kapital og erfaring (Gorzelak, 1996,
s. 92). Faktisk betød den bløde landing, at omstruktureringen skete hurtigere i
Ungarn end i Polen, fordi de ungarske virksomheder blev opkøbt af udenlandske
firmaer. Dette har dog medført en hård konkurrence fra importerede varer, som har
betydet, at landets egne virksomheder har svært ved at klare sig. (Riishøj, 1996, s.
60-79).

12 Indledning
1.1 Polen i klemme mellem øst og vest
Otte af de central- og østeuropæiske lande, heriblandt Polen, blev medlem af EU
den 1. maj 2004. Forud for optagelsen i EU har der været ”Europa-aftalen”, som er
en bilateral handelsaftale for industriprodukter (Iversen og Gammelgård, 1999, s.
4-5). Med EU-medlemskabet kommer landene med i Det Indre Marked, og dette
øger mulighederne for at sælge deres varer til forbrugerne i de rigere vesteuropæiske
lande. Omvendt kan det også betyde, at udenlandske investorer fravælger
disse lande, fordi omkostningerne stiger pga. højere lønninger og højere krav til
arbejdsforhold og miljø som en konsekvens af EU-harmonisering.
Dette dilemma opleves også i Polen. Den polske fagforeningsleder Ryszard
Lepik udtaler: ”Vi havde ikke for fem år siden forudset, at så mange virksomheder
nu kollapser eller flytter østpå, og det kræver en omstilling og mere uddannelse af
vores arbejdskraft, hvilket vi ikke har ressourcer til” (Ugebrevet A4, 2003). Polen
er altså på den ene side presset af de lavere lønninger udenfor EU, og på den anden
side er der problemer med at omstille produktionen, så den kan konkurrere med
kapital- og vidensintensiv produktion i Vesteuropa. Polens position i den globale
arbejdsdeling ændrer sig, og derfor er de forskellige industrier i Polen tvunget til
at finde et nyt fodfæste i den internationale økonomi.
Igennem de sidste 50 år har den internationale handel udviklet sig til et kompliceret
kalejdoskopisk system, der indebærer at produktionsprocesser bliver fragmenteret
og geografisk relokaliseret på global skala på en måde, som i større grad
negligerer nationale grænser. Den globale omstrukturering indebærer udvikling af
teknologi og omorganisering af transport og ledelsesmetoder, og derfor ændres de
grundlæggende betingelser for hele produktionen (Dicken, 2003, s. 9).
På denne måde er der opstået en dynamisk international arbejdsdeling, hvor
lande som f.eks. Polen, aktivt må forsøge at forbedre deres position gennem industriel
opgradering fra f.eks. eksport af råvarer og simpel forarbejdning til en mere
avanceret produktion.
1.2 Den globale tekstil- og beklædningsindustri
Denne globale omstrukturering præger udviklingen i tekstil- og beklædningsindustrien.
På mange måder var det også tekstil- og beklædningsindustrien, der startede
den industrielle revolution. Det første tekstilindustrielle center lå i England,
og derfra spredte tekstil- og beklædningsindustri sig til alle de nyindustrialiserede
lande som Tyskland, Frankrig, USA og Holland i det 19. århundrede. I disse lande
blev der skabt store tekstil- og beklædningsindustrier, hvor der var ansat hundredtusindvis
af arbejdere. Tekstil- og beklædningsindustri har lave etableringsomkostninger,
og den benytter sig primært af ufaglært arbejdskraft. Derfor benyttes
tekstilindustrien ofte som startindustri for nyindustrialiserede lande. Dette har
også betydet, at tekstil- og beklædningsindustrien var den første til omstille produktionen
til det globale marked. Den er i dag den mest geografisk spredte industri

1.3 Problemformulering 13
af alle industrier i verden. (Dicken, 2003, kap. 10).
Også den danske tekstil- og beklædningsindustri er blevet internationalt orienteret.
Allerede i starten af 1980’erne førte jagten på lave omkostninger til udflytning
af arbejdsintensiv produktion. Dengang var det til Portugal, og senere
flyttede produktionen videre til lande som Polen, Estland, Letland og Litauen, og
nu er dele på vej længere mod øst (Dupont, 2004).
Tekstil- og beklædningsindustrien i Polen befinder sig i en svær position, hvor
de har Vesteuropas kapital- og vidensintensive produktion på den en side og det
øvrige Østeuropas lave lønniveau på den anden side. Tekstil- og beklædningsindustrien
er i stigende grad blevet global, og det har fået stor betydning for konkurrencen,
og den måde industrien er struktureret på.
1.3 Problemformulering
Temaet for dette semester er rummelig organisation. Denne rapports undersøgelser
vil klarlægge nogle af de processer, der foregår på det globale niveau indenfor
tekstil- og beklædningsindustrien for at give et billede af Polens omplacering i
den internationale arbejdsdeling. Ud fra Polens dilemma mellem videns- og arbejdsintensiv
produktion og mellem Vesteuropas effektive industri og Central- og
Østeuropas lave lønninger opstilles følgende problemstilling:
Hvilke potentialer har tekstil- og beklædningsindustrien i
Polen for industriel opgradering?
For at svare på dette spørgsmål undersøges først følgende underspørgsmål:
1. Hvad er de politiske og økonomiske forudsætninger for den industrielle udvikling
i Polen?
2. Hvordan er Polen integreret i den globale økonomi med særligt henblik på
udenlandske investeringer, og hvad betyder det for industriel opgradering?
3. Hvordan er den internationale arbejdsdeling i tekstil- og beklædningsindustrien
struktureret, og hvad betinger lokaliseringen af de forskellige produktionsaktiviteter?
På baggrund af besvarelserne af underspørgsmålene diskuteres den polske
tekstil- og beklædningsindustriens muligheder for industriel opgradering gennem
et casestudie af en dansk tekstilvirksomheds udflytning af produktion, som bliver
sammenholdt med en virksomhedscase fra Polen.

2
Metodevalg
Det første delspørgsmål til problemformuleringen lyder: Hvad er de politiske og
økonomiske forudsætninger for den industrielle udvikling i Polen? For at besvare
dette spørgsmål vil Polens historie blive undersøgt igennem et litteraturstudie for
at identificere de handlinger og begivenheder, der har ledt til de forudsætninger,
som den polske industri fungerer under. Der vil specielt blive lagt vægt på den politiske
historie efter 1989 og de politiske beslutninger, der har påvirket industrien.
Derunder vil bl.a. privatiseringsprocessen, og den deraf følgende arbejdsløshed
blive undersøgt. Polens vej til optagelse i EU og de mulige betydninger af medlemskabet
for den polske industri belyses. Polens handelspartnere gennem det 20.
århundrede vil også blive undersøgt, da dette kan give et indikation af de skift,
den polske industri har været igennem.
Det andet delspørgsmål til problemformuleringen er: Hvordan er Polen integreret
i den globale økonomi med særligt henblik på udenlandske investeringer,
og hvad betyder det for industriel opgradering? Dette spørgsmål vil blive besvaret
ved en kvantitativ undersøgelse af, hvordan økonomien er blevet internationaliseret
gennem transformationen. Der vil blive set på udenlandske investeringer i
verden generelt og Polen specifikt. For at forklare industriens globale omstruktureringer
er der i dette projekt valgt en deduktiv tilgang, der tager udgangspunkt i
teori om globale produktionsnetværk og varekæder. Ud fra disse teorier undersøges
modeller for industriel opgradering.
Det tredje og sidste delspørgsmål til problemformuleringen er: Hvordan er
den internationale arbejdsdeling i tekstil- og beklædningsindustrien struktureret,
og hvad betinger lokaliseringen af de forskellige produktionsaktiviteter? For at
besvare dette spørgsmål undersøges tekstil- og beklædningsindustrien først gennem
et studie af faglitteraturen for at opnå forståelse af de forskellige betingelser,
der dikterer vilkårene for udviklingen. Først undersøges tekstil- og beklædningsindustriens
opbygning som globale produktionsnetværk og varekæder. Derefter
undersøges en lokaliseringsbetingelserne og -faktorerne i de forskellige produktionsled,
og teknologisk udvikling i industrien. Herefter undersøges den internationale
regulering og handel for til sidst belyse udviklingen i den polske tekstilog
beklædningsindustri.
Undersøgelserne af de tre underspørgsmål danner baggrund for en diskussion

16 Metodevalg
af den polske tekstil- og beklædningsindustris potentialer for industriel opgradering.
Gennem et casestudie af virksomheden Södahl Design A/S undersøges
mulighederne for polske virksomheder, der er underleverandører for udenlandske
virksomheder. Casestudiet udarbejdes på baggrund af virksomhedsbesøg og halvåbne
kvalitative interviews med Södahls produktionsassistent og deres entreprenør
fra firmaet Fimex. Til sidst sammenlignes der med en polsk beklædningsvirksomhed
gennem en sekundær kildes casestudie for at perspektivere undersøgelsen.

3
Polens historie
og transformation
For at undersøge de politiske og økonomiske forudsætninger er det nødvendigt at
kende til landets baggrund. Dette kapitel vil derfor komme med en kort beskrivelse
af landets vigtigste karakteristika. Det vil blive efterfulgt af en gennemgang af
Polens historie før 1989, for at forstå den tilstand landet var i, da der blev brudt
med Sovjetkommunismen. Derefter vil der komme en mere detaljeret beskrivelse
af årene efter 1989 for at forstå den industrielle udvikling i den rette kontekst. I
denne del vil transformationsprocessen med den deraf følgende privatisering og
arbejdsløshed blive gennemgået. Der vil også være en gennemgang af de skiftende
regeringer og deres indflydelse på økonomien, samt en gennemgang af Polens
historiske handelsmønstre og tilnærmelse til EU.
Østersøen
Tyskland
Tjekkiet
Polen
Slovakiet
Kaliningrad
Warszawa
Litauen
Hviderusland
Ukraine
100
Kilometer
Figur 3.1: Kort over Polen med nabolande. Udarbejdet med data fra (grida.no,
2004).

18 Polens historie og transformation
Polen er det største land i Centraleuropa med et areal på 313.000 km 2 . Til
sammenligning er Danmarks areal på 43.000 km 2 , hvilket er ca. en syvendedel
af Polen. Polen grænser op til Kaliningrad, Litauen, Hviderusland, Ukraine, Slovakiet,
Tjekkiet og Tyskland. Mod nord udgør Østersøen en naturlig grænse, se
figur 3.1 på forrige side (Nedergård, 1996).
Polen er befolket af 38,6 mio. mennesker, og har en nettotilvækst i befolkningen
på 0,5 promille. Befolkningen består af ca. 97,6 % polakker, 1,3 % tyskere,
0,6 % ukrainere og 0,5 % hviderussere. I Polen er 95 % af befolkningen
romersk katolikker, og resten er henholdsvis græsk ortodokse, protestanter, jøder
eller muslimer (CIA Factbook, 2004). I Polens udgør bybefolkningen ca. 62 % af
den samlede befolkning (GUS, 2004, Tal fra år 2002). I forhold til Danmark er
urbaniseringsgraden i Polen ikke så stor, da 85 % af den samlede danske befolkning
bor i byerne (leksikon.org, 2004). Befolkningstætheden i Polen ligger på ca.
124 indbyggere pr. km 2 , hvilket er tæt på den danske befolkningstæthed på knapt
125 indbyggere pr. km 2 . Polen er en republik med Warszawa som hovedstad, og
er opdelt i 16 amter, kaldet Voivodships. Amterne er opdelt i 373 Powiat’er og
disse indeholder 2489 kommuner (CIA Factbook, 2004).
Befolkningsfordelingen indenfor erhverv er således, at 31 % arbejder i primære
erhverv, hovedsageligt i landbruget, 23 % arbejder i sekundære erhverv og
46 % arbejder i tertiære erhverv (GUS, 2004, Tal fra år 2002). Dette er meget
forskelligt fra Danmark, hvor fordelingen er 3,7 % i primære erhverv, 23 % i
sekundære erhverv og 73,3 % i tertiære erhverv (DST, 2003, Tal fra år 2002). Andelen,
der arbejder indenfor industrien, er ens, men i Polen arbejder en forholdsvis
stor del af arbejdstyrken stadig i landbruget, mens erhvervsfordelingen i Danmark
domineres af servicesektoren.
3.1 Polen før 1989
Polens blev kristnet i 966, da den daværende kong Mieszko konverterede til kristendom.
I de følgende århundrede havde Polen hyppige sammenstød med sine
naboer, men fik også hjælp bl.a. gennem en alliance med Litauen. I 1700-tallet
havde Polen et svagt monarki med en stærk adel, og i slutningen af samme århundrede
ophørte Polen med at eksistere som en selvstændig stat pga. interne
konflikter, og blev delt mellem Tyskland, Østrig-Ungarn og Rusland. Det lykkedes
alligevel for befolkningen at bibeholde deres polske kultur og sprog, hvilket
skyldes den stærke katolske kirke i Polen (Sanford, 1999).
I 1914 startede Første Verdenskrig, hvor Rusland i samarbejde med bl.a. England
og Frankrig kæmpede mod Tyskland og Østrig-Ungarn. Pga. af interne problemer
trak Rusland sig som den første ud af krigen, og som en del af fredsaftalen
afgav de deres polske territorier. Da Tyskland og Østrig-Ungarn senere led nederlag,
syntes sejrherrerne, at de to lande skulle stækkes for at undgå lignende krige
i fremtiden, og Polen blev oprettet som en selvstændig stat med en multietnisk
befolkning, hvor ca. en tredjedel ikke var etniske polakker, men tyskere, jøder,

3.1 Polen før 1989 19
ukrainer og hviderussere.
Selvstændigheden var dog kortvarig. Der gik kun ca. 20 år indtil 1939, hvor
Anden Verdenskrig brød ud, og Tyskland invaderede hurtigt efterfulgt af Sovjetunionen.
Da krigen sluttede i 1945, var Sovjetunionen en af sejrherrerne, og ved
forhandlinger i Jalta om den fremtidige opdeling af Europa, blev Polen udlagt
som en del af den sovjetiske interessesfære. Der blev også flyttet på grænserne, så
Sovjetunionen fik ca. 300 km af Polens territorium i øst. Som kompensation fik
Polen ca. 200 km nyt territorium ind i det besejrede Tyskland mod vest. Dette kan
ses på figur 3.2. Efter krigen blev de sovjetiske styrker i Polen, og pga. af deres
påvirkning fik Polen et kommunistisk styre og sluttede sig til Østblokken, da den
kolde krig brød ud i 1948 (Nielsen, 2002).
Figur 3.2: Grænsedragning efter 1945. Redigeret (Horlacher, 2004).
Polen fik efter Anden Verdenskrig en mere homogen befolkningssammensætning,
hvor størstedelen af befolkningen var etniske polakker. Det skyldes, at der
blev udført store befolkningsflytninger, hvor de tyskere, der nu kom til at bo på
den polske side af den nye grænse, blev flyttet til Tyskland, og de polakker, der
havnede på den sovjetiske side af den nye grænse, blev så flyttet til de tvangsflyttede
tyskeres gamle område. Samtidig skete der en udveksling mellem landene i
den nye østblok, så de etniske ukrainere og hviderussere blev flyttet til deres kulturelle
hjemlande, samtidig med, at de etniske polakker fra disse lande blev sendt
til Polen (Nielsen, 2002).
Den kommunistiske regering startede en voldsom industrialisering, hvor hovedvægten
var lagt på sværindustrien såsom stål- og kulproduktion. Der blev bygget
store virksomheder, som f.eks. Nowa Huta ved Krakow med 20.000 arbejdere
og skibsværftet ved Gdansk med 17.000 arbejdere. Samtidig blev landbruget forsøgt
kollektiviseret efter sovjetisk forbillede, men dette lykkedes kun delvis. Tilflytterne
fra øst, der havde slået sig ned i de tidligere tyske område, havde ikke
fået slået rod, og derfor kunne de forholdsvis let organiseres i kollektive landbrug.
Kollektiviseringen af de små private landsteder i det østlige Polen var til gengæld

20 Polens historie og transformation
ikke nogen succes, og de forblev under hele kommunisttiden et tegn på modstanden
i befolkningen (Nielsen, 2002).
I de følgende år var der en del uro og utilfredshed, så i 1956 blev Gomulka
indsat som statsleder. Han førte en mere liberal politik, hvor bl.a. kirken fik et
stort råderum, småbønderne forblev selvstændige og kulturlivet blomstrede, men
økonomien stagnerede. Da han i 1970 prøvede at stramme op på økonomien, og
indførte en gennemsnitlig prisstigning på 30 %, udbrød der store demonstrationer,
hvor hæren blev sat ind, og mindst 45 arbejdere blev skudt. Det medførte at Gomulka
blev udskiftet med Gierek. Gierek optog store lån i Vesten for at få gang
i økonomien, og i begyndelsen gik det fint. Der var vækstrater på 10-15 % og en
endnu højere stigning i reallønnen. Da den vestlige økonomi røg ind i en krise,
smittede det af på Polen, og derfor fik de hurtigt samme problemer som under
Gomulka. Gierek prøvede i 1980 endnu en gang at indføre kraftige prisstigninger,
men også denne gang kom det til voldsomme demonstrationer. Samtidig blev den
uafhængige fagbevægelse Solidaritet oprettet, og den spredte sig hurtigt, så den
i løbet af kort tid havde over 10 millioner medlemmer og fik en stor indflydelse
blandt den polske befolkning. Dette medførte endnu engang regeringsskifte, og
den nye regering indførte undtagelsestilstand og forbød Solidaritet. I de følgende
år forsøgte regeringen med nogle halvhjertet reformer, dog uden den store effekt,
og de økonomiske problemer fortsatte. Solidaritet fortsatte som en undergrundsbevægelse
og havde stærk støtte blandt befolkningen. I slutningen af firserne tog
kirken initiativ til en dialog mellem Solidaritet og regeringen, og det førte til valg
i 1989, hvor Solidaritet fik flertallet i parlamentet. Hermed havde Polen som det
første land i Østblokken ikke længere et kommunistisk styre (Nielsen, 2002).
3.2 Transformation efter 1989
I slutningen af 1989 var de kommunistiske regeringer i Polen og de andre østeuropæiske
lande blevet afsat, og de nye regeringer stod over for en række store udfordringer.
Ikke alene skulle de sikre et demokratisk styre og finde deres nye rolle
i en ændret verden med en ny geopolitisk orden, men samtidig skulle de også omstrukturere
økonomien og ændre en indgroet planøkonomi til en markedsøkonomi
efter vestligt forbillede. For at forstå regeringernes beslutninger og handlinger er
det nødvendigt først at kende de fremherskende transformationsteorier.
I Vesten var der en diskussion om, hvilken fremgangsmåde der ville være den
bedste. En økonom fra Harvard ved navn Jeffrey Sachs var ivrig fortaler for den
metode, der blev kendt som chokkuren eller den hårde landing. Ifølge denne teori
så var næsten alt foretaget af de kommunistiske regeringer forkert, og landene
skulle forandres revolutionært. Det betød, at alle de gamle institutioner skulle rykkes
op med rode og forandres fuldstændig. Dette ville gøre ondt i en kort periode,
men derefter ville landene fremstå som velhavende og stabile demokratier ligesom
forbillederne i Vesteuropa. En modsat holdning blev repræsenteret af Ralph
Dahrendorf fra Tyskland, der mente, at en mere langsom tilgang ville være bedre,
jf. den såkaldte bløde landing. De eksisterende institutioner skulle respekteres og

3.2 Transformation efter 1989 21
gradvis ændres, og ændringerne skulle fremkomme gennem debat og kompromiser,
så der på den måde kunne opnås enighed og forståelse, og derved undgå
at ændringer blev trukket ned over hovedet på befolkningerne. Ændringer ville
komme langsommere end ved Sachs fremgangsmåde, men ville også vise sig at
være mere holdbare, mente Dahrendorf. Af disse to holdninger var det Sachs teori,
der vandt den største udbredelse, og det var denne metode, som bl.a. Polen
implementerede. Sachs rejste til Polen og var i begyndelsen af 1990’erne den ledende
rådgiver for den polske regerings chokkur. Chokkuren indeholder fem faser
(Nielsen, 2002, s. 38-40):
Fase 1: Først skal den frie prisdannelse sikres, hvor der ikke må være kontrol
med nogen priser overhoved. Pointen med denne første fase er, at lære virksomhederne
at konkurrere, så de bliver mere effektive og klar til at reagere
på prisændringer.
Fase 2: Økonomien skal internationaliseres. Handlen skal frigives, og valutaen
skal gøres konvertibel, så vestlige firmaer kan komme ind på markedet.
Dette vil forhindre, at de statslige virksomheder bliver til monopoler uden
konkurrence.
Fase 3: Efter de første to faser er tiden kommet til privatisering af økonomien.
Dette gøres før de statslige virksomheder er blevet omstruktureret, så de
kan købes billigt af dem, der har penge. Dette vil tiltrække kapitalstærke
vestlige firmaer.
Fase 4: Udenlandske investeringer er afgørende for væksten i økonomien. Derfor
skal der fokuseres på eksport og tiltrækning af investeringer fra udlandet,
mens produktion for hjemmemarkedet ikke bør spille den store rolle. Dette
gøres ud fra den tankegang, at kun en eksportorienteret økonomi vil kunne
sikre stabil vækst.
Fase 5: Regeringen skal sørge for at sikre ejendomsretten, retssystemet og forhindre
social uro, for herved at stabilisere og forankre det nye styre.
Formålet med disse 5 faser er at effektivisere industrien og arbejdsmarkedet.
Det betyder så også, at virksomhederne må fyre mange arbejder, og at de skal
investere i moderne maskiner for, at de kan konkurrere. De virksomheder der ikke
kan klare denne omstilling, må så gå konkurs. Polen begyndte at udføre disse
faser i januar 1990, hvor de fleste priser blev frigivet, de fleste kontrolmekanismer
for udenlandshandel fjernet og en fast vekselkurs for zlotyen indføres. Samtidig
begyndte også en lille privatisering. Dermed var de to første faser i gang og der
var taget hul på fase tre. I april 1993 begyndte et masseprivatiseringsprogram, og
hermed var også fase tre godt på vej. Tiltrækningen af udenlandske investeringer
ud fra fase fire vil blive undersøgt i et senere afsnit, og med hensyn til opfyldelsen
af fase fems krav om forhindring af social uro og sikring af et stabil styre, er det
et punkt, der er svært at bedømme. Dog har der i Polen efter 1989 været hyppige

22 Polens historie og transformation
%
80
75
70
65
60
55
50
45
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Årstal
Figur 3.3: Privatiseringens forløb i Polen. Udarbejdet med data fra (Transition
Report, 2002).
regeringsskift og mange strejker, hvilken kunne indikere, at det ikke er lykkedes
at opfylde fase fem (Nielsen, 2002).
Der var tre standardmetoder til privatisering: 1. Overdragelse til de kommunistiske
topembedsmænd, 2. Vouchermetoden, hvor alle borgere tildeles et bevis
på, at de ejer en del, som de så kan sælge videre til f.eks. et investeringsfirma. 3.
Direkte salg. Disse metoder har forskellige fordele og ulemper i forhold til effektivitet
og social retfærdighed. Der blev i Polen allerede eksperimenteret med privatisering
før 1989, hvor det foregik ved overdragelse af virksomheder til topembedsmænd.
Det foregik på den måde, at en række af de profitable virksomheder
blev overdraget til f.eks. de chefer, der bestyrede dem, og de kunne så selv sætte
deres priser i modsætning til resten af de polske virksomheder, der blev centralt
styret ud fra en femårsplan. Denne type privatisering forekommer temmelig uretfærdig
i forhold til den almindelige befolkning, og senere eksempler efter 1989 på
denne type privatisering virkede endnu mere uretfærdig, da virksomhederne, hvis
de ikke var rentable, ofte blev tømt for værdier, og så blev resten inkl. de ansatte
kasseret. Vouchermetoden er mere social retfærdig, da den betyder at alle får en
del. Denne metode var specielt udbredt i Tjekkiet, hvor den havde en vis succes.
Denne metode bringer dog ikke knowhow fra udlandet og kræver derfor, at virksomhederne
selv kan finde ud af at omstille sig. Den sidste metode med direkte
salg, var den mest hyppige anvendte i Polen. Virksomhederne blev solgt til dem,
der havde kapital, hvilket vil sige udenlandske virksomheder og tidligere kommunistiske
topembedsmænd. Med penge udefra blev der også overført knowhow, og
disse virksomheder blev derfor hurtigere omstruktureret (Riishøj, 1996, s. 26-29).
På figur 3.3 ses, hvordan udviklingen i privatiseringsgraden er forløbet i Polen.
Den er kendetegnet ved en jævn stigning afbrudt af perioder med stilstand.
De private virksomheder i Polen frembringer i dag ca. 75 % af BNP, men staten
holder stadigvæk fast ved over 2000 virksomheder, deriblandt 3 banker, et stort
forsikringsfirma og alle større stålvirksomheder. Flertallet af disse virksomheder
er ikke rentable, men det kan være problematisk at overdrage dem til udenlandske

3.2 Transformation efter 1989 23
%
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Tjekkiet Ungarn Polen Rusland Ukraine Rumænien Slovakiet
Figur 3.4: Privatiseringsgraden i udvalgte lande. Udarbejdet med data fra (Transition
Report, 2002).
firmaer, da f.eks. bankerne hjælper bønderne med overkommelige renter, hvilket
et udenlandsk firma ikke vil kunne forventes at gøre. Samtidig vil det også
være politisk selvmord at privatisere de store stålvirksomheder med op til 10.000
ansatte pga. de dermed nødvendige massefyringer, og derfor er det ikke sandsynligt,
at disse virksomheder bliver privatiseret inden for de nærmeste år (Transition
Report, 2002, s. 182-184). På figur 3.4 ses privatiseringsgraden i en række udvalgte
lande. Som det ses er Polen ikke i toppen, men er heller ikke langt bagefter
de førende lande.
%
20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
Figur 3.5: Arbejdsløshedsprocenten af befolkning i den erhvervsaktive alder. Udarbejdet
med data fra (GUS, 2004).
Under kommunismen var arbejdsløshed stort set ukendt. Virksomheder blev
anlagt for at skaffe arbejdspladser, og derfor kunne der findes en plads til alle
(Nielsen, 2002). Når virksomheder bliver effektiviseret, fyres de overflødige ansatte.
Dette medførte en kraftig stigning i antallet af arbejdsløse efter indførelsen
af chokkuren, og stigningen toppede i 1993. Dette var medvirkende til et regeringsskifte,
hvor de tidligere kommunister overtog og sænkede hastigheden på
1997
Årstal
1998
1999
2000
2001
2002
2003

24 Polens historie og transformation
privatiseringerne. Udviklingen i arbejdsløsheden ses på figur 3.5 på forrige side.
Herefter begyndte arbejdsløsheden at falde igen som følge af den langsommere
privatisering, men efter 1999 begyndte den igen at stige. På figur 3.3 på side 22
ses det, at privatiseringsprocessen stod stille en årrække, men begyndte igen efter
1999, og det er en mulig årsag til, at arbejdsløsheden stiger igen efter 1999. I dag
ligger arbejdsløsheden på 18 %.
3.3 Polens historiske handelsmønstre
Den industrielle revolution medførte en kraftig stigning i produktionen af varer,
og for at finde markeder til at afsætte disse, voksede handelen mellem landene.
Hvis fremtrædende træk i Polens historie sammenlignes med figur 3.6, der viser
udviklingen i Polens import og eksport, ses en række sammenfald. Efter Anden
Verdenskrig igangsatte den polske regering en kraftig industrialisering, hvilket
førte til en vækst i importen og eksporten. Tidligere var Polen domineret af landbrug
og hovedsageligt selvforsynende. I 1970 var der et regeringsskifte pga. utilfredshed
i befolkning, og for at få yderligere gang i økonomi, blev der lånt store
summer i udlandet. Dette havde den ønskede effekt, og som det ses på figur 3.6,
steg importen og eksporten hurtigere efter 1970. I slutningen af 70erne udbrød der
imidlertidig krise på det internationale marked, og dette påvirkede Polen kraftigt,
da efterspørgslen faldt og lånene blev indkrævet. Efter 1980 begyndte importen og
eksporten derfor at falde, hvilket fortsatte indtil starten af 90’erne. Efter at Polen
løsrev sig i 1989 startede en kraftig omstrukturering af økonomien, der byggede
på at tiltrække udenlandske investeringer. De udenlandske firmaer havde handelsforbindelser
til deres hjemlande, og sammen med den kapital de indførte til Polen,
medførte dette, at der også kom en stor eksport. Derfor ophørte faldet i Polens importen
og eksporten i starten af 90’erne, og begyndte i stedet at stige markant.
mio. US$
60000
50000
40000
30000
20000
10000
0
1920 1940 1960 1980 2000 2020
Årstal
Import
Eksport
Figur 3.6: Polens import og eksport. Udarbejdet med data fra (GUS, 2004)

3.3 Polens historiske handelsmønstre 25
Figur 3.7: Polens tre største import og eksport partnere i procent af den samlede
import og eksport. Udarbejde på baggrund af data fra (GUS, 2004)

26 Polens historie og transformation
Disse ændringer i produktionskapaciteten og den politiske situation har også
medført en række skift i handelspartnerne, som ses på figur 3.7 på foregående
side. I mellemkrigsårene hvor Polen første gang var selvstændigt, og importen og
eksporten endnu var på et lavt niveau, var de væsentliste forbindelser rettet mod
de vesteuropæiske lande, da disse lande allerede havde gennemgået en kraftig
industrialisering. Da Polen begyndte sin kraftige industrielle vækst efter Anden
Verdenskrig, blev Europa samtidig delt i to pga. politiske stridigheder, og Polen
vendte nu sin opmærksomhed mod de andre kommunistiske lande, og indenfor
østblokken blev COMECON oprettet i 1949 som en organisation til handelssamarbejde.
Dette samarbejde fortsatte indtil starten af 90erne, hvor Polen efter sin
løsrivelse fra Sovjetunionen skabte stærke forbindelser til Vesteuropa, økonomien
i de tidligere kommunistiske brød sammen og handelen mod øst ophørte, således
at der igen kom et brat skifte i handelspartnerne. Før Anden Verdenskrig var den
vigtigste handelspartner Tyskland, mens det under kommunisttiden hovedsageligt
var Sovjetunionen, som dominerede østblokken, og efter uafhængigheden blev det
igen Tyskland.
3.4 Politik i Polen efter 1989
I den første valgperiode efter 1989 var der en del skift af regeringer, hvilket til
dels skyldes præsident Waleca, en af nøglepersonerne bag Solidaritet, som konstant
blandede sig i regeringens arbejde. Det medførte også en stort udskiftning
af regeringschefer, hvoraf mange ikke spillede den store rolle. Økonomen Lezhek
Balcerowicz var en undtagelse fra denne gruppe, og hans indflydelse bliver stadig
diskuteret i dag. Han var tidlige medlem af kommunistpartiet, men i begyndelsen
af 1990’erne var han blevet ivrig tilhænger af den nyliberale monetarisme. Det var
ham, som ud fra Sachs teori opstillede Polens chokkur. Resultatet af kuren blev
dog ikke, som han havde forventet. Som det kan ses på figur 3.8 på modstående
side førte det til en nedtur, hvor bruttonationalproduktet faldt kraftigt. Samtidig
kom der voldsom inflation, der medførte at mange måtte se deres opsparinger forsvinde,
og samtidig forsvandt mange arbejdspladser. Der var dog også en gruppe
polakker, som havde fordel af chokkuren, og blev meget rige. Så den umiddelbare
virkning af chokkuren i Polen var et dyk i velstanden for den generelle befolkning,
og en kraftig stigning for et fåtal. Befolkningen udholdte disse misforhold et
stykke tid, men selvom BNP igen begyndte at stige, havde de i 1993 fået nok, og
efter en masse strejker, blev der udskrevet valg i utide (Riishøj, 1996, s. 70-72).
Valget i 1993 viste et klart skift i befolkningens holdning, da magten blev givet
tilbage til de tidligere kommunister, som nu kaldte sig for socialdemokrater. Dette
skift i styre førte dog ikke til store ændringer i den førte politik, men tempoet i
chokkuren blev sat ned, og det samme gjorde hastigheden af privatisering. Der
blev også indført sociale hensyn om end de var små. Regeringen begyndte også at
afvige en smule fra chokkuren på nogle punkter og i stedet føre beskyttelsespolitik,
dvs. at de bevarede visse ikke rentable virksomheder, beskyttede en række
områder på hjemmemarkedet og tillod små lønstigninger, hvilket var forkert ifølge

3.4 Politik i Polen efter 1989 27
Index
140
130
120
110
100
90
80
70
1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001
Årstal
Figur 3.8: Udviklingen i BNP for Polen perioden 1985 til 2001, i forhold til index
100 år 1989. Lavet på baggrund af data fra (UNCTAD, 2004).
chokkuren. Samtidig blev det også tydeligt, at de gamle kommunister havde større
politisk erfaring. Efter 1993 kom der lidt mere skub i den polske økonomi, og der
kom en svag vækst, jf. figur 3.8, selvom den var ujævn fordelt både geografisk og
socialt. I 1996 oversteg bruttonationalproduktet grænsen fra 1989, og viste dermed,
at det endelig gik fremad. I 1995 blev der udskrevet præsidentvalg, og nu
blev Waleca fra Solidaritet også skiftet ud med en tidligere kommunist (Nielsen,
2002, s. 135-136).
At der nu sad tidligere kommunister i parlamentet og på præsidentposten var
en torn i øjet på Solidaritet, så de dannede en ny højreblok, og det lykkedes for
dem at vinde parlamentsvalget i 1997. Den politisk uerfarne kemiingeniør Buzek
blev ny regeringsleder, og i de fire år han sad på magten, løb de ind i en række problemer.
Der blev gennemført omfattende reformer indenfor undervisning, sundhed,
pension og lokalstyre, hvilket gav en betinget succes. Gennemførslen af reformerne
var meget usikker, og det virkede som om, at regeringen havde tabt kontrollen
med processen. Samtidig voksede underskuddet på statsbudgettet kraftig.
Det var under Buzek, at der begyndte reelle forhandlinger med EU om optagelse
(Nielsen, 2002, s. 136-137).
Ved valget i 2001 havde befolkningen fået nok af den ukompetente ledelse,
og socialdemokraterne fik endnu en gang flertal i parlamentet. Sammen med dem
kom også en større gruppe mere konservative partier, som gik ind for større indflydelse
til kirken, indførsel af dødsstraf og var imod EU. Den nye regering havde
nu et vanskeligt job forude. De skulle rydde op i det store underskud, som Buzek
havde efterladt på statsbudgettet, og de skulle færdiggøre forhandlingerne med
EU, selvom der var en stor modstand i parlamentet (Nielsen, 2002, s. 137-138).
De forskellige problemer blev dog løst, selvom der ofte var højlydt modstand, og
den 1. maj 2004 blev Polen medlem af EU.

28 Polens historie og transformation
3.5 EU-medlemskabet
Polen ansøgte om medlemskab af EU den 5. april 1994 og 1. maj 2004 blev de
medlem. EU har opstillet nogle kriterier for de nye medlemslande, som skulle opfyldes,
og en række regler og love der skulle implementeres før optagelsen. Dette
afsnit vil undersøge, hvad det vil komme til at betyde for handlen og industrien.
Det Europæiske Råd opstillede i København juni 1993 følgende kriterier, kaldet
Københavnerkriterierne, for de lande, der ønskede at blive optaget i EU (Kommissionen,
2002, s. 9):
• Stabile institutioner, der kan garantere demokratiet, retsstaten, menneskerettighederne
og respekten for og beskyttelsen af mindretal.
• En fungerende markedsøkonomi og være i stand til at modstå konkurrencepresset
og markedskræfterne i Unionen.
• Være i stand til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab og bl.a. tilslutte
sig målene for politisk, økonomisk og monetær union.
Siden 1989 har Polen igennem sin politik aktiv styrket sine relationer og samarbejde
med EU (Kommissionen, 1997, s. 10), og derfor har EU også spillet en
aktiv rolle i transformationen. Kriterierne for optagelsen opfyldte Polen i 1997
(Kommissionen, 2002, s. 9).
Medlemskabet af EU betyder bl.a. adgang til Det Indre Marked (Kommissionen,
1997, s. 37). Det Indre Marked betyder, at der skal være fri bevægelse for
varer, personer, tjenesteydelser og kapital (Kommissionen, 1985, s. 4). Forud for
medlemskabet blev der lavet en førtiltrædelsesstrategi. Strategien blev lavet på
det Europæiske Råds møde i København i 1993, hvor kriterierne blev formuleret.
Strategien bygger på Europa-aftalen, der blev lavet i 1991. Aftalen omhandler en
bilateral frihandel for industriprodukter mellem EU og hver af landene i Centralog
Østeuropa. EU skulle som følge af aftalen mindske handelshindringerne, som
told og importafgifter, endvidere skulle kvantitetsrestriktionerne fjernes (Iversen
og Gammelgård, 1999, s. 4). Europa-aftalen har nogle undtagelser på følsomme
områder, herunder landbrugsprodukter, kul, stål og tekstil. Det blev antaget at
Central- og Østeuropa kunne udvikle komparative fordele i disse sektorer (Iversen
og Gammelgård, 1999, s. 5).
Mens Schengen-aftalen fjerner Polens grænser mod vest, skærpes kontrollen
med grænserne mod øst. Grænsekontrollen vil dog først blive fjernet nogen tid
efter tiltrædelsen til EU (Kommissionen, 2002, s. 29). Grænser er med til at begrænse
handlen (Babetskii et al., 2003, s. 7). Grænser medfører forsinkelser, formaliteter,
øget udgifter til transport og forringer konkurrenceevnen (Kommissionen,
1985, s. 9). Når grænsekontrollen mod EU forsvinder, kan det være med til at
styrke handlen med EU. Grænsekontrollen mod øst skærpes, og dermed besværliggøres
handlen mod øst. Medlemskabet betyder at Polen øger sin handelsorientering
mod Vesteuropa, jf. afsnittet om polens historiske handelsmønstre.

3.6 Opsummering 29
Efter de nye medlemslandes optagelse i EU i 2004 er de berettigt til 25 % af
den fælles landbrugsstøtte og 30 % af den regionale udviklingsstøtte i forhold til
den andel, de nuværende medlemmer modtager. Herefter vil støtten stige med 10
% pr. år, indtil de når 100 % (WIR, 2003).
3.6 Opsummering
Polen har historisk været undertryk af skiftende naboer over lange perioder. I 1989
løsrev landet sig fra Sovjetunionen, og det skulle samtidig medføre en stor ændring
i landets organisering. Hele landet skulle transformeres fra kommunisme
med planøkonomi til demokrati med markedsøkonomi. Der blev diskuteret forskellige
strategier for at gennemføre dette bedst, men den valgte strategi, den såkaldte
chokkur, førte til et kraftigt dyk i produktiviteten og velstanden. Det var
først ved små afvigelser fra chokkuren, at landets økonomi igen fik en lille vækst.
Som en del af skiftet til demokrati skulle statsvirksomhederne privatiseres, hvilket
for største parts vedkommende foregik ved direkte salg af virksomhederne.
Privatiseringerne medførte en effektivisering af virksomhederne, der tidligere var
præget af ineffektivitet og overbemanding. Derfor var arbejdsløsheden kraftigt stigende
i tiden efter chokkurens indførelse, men den begyndte dog at falde igen, da
økonomien igen begyndte at vokse. Dette varede imidlertidig ikke længe, da det
internationale samfund blev ramt af en finanskrise, hvilket smittede af på Polen
og medførte fornyet arbejdsløshed, hvilket stadig er et stort problem i Polen i dag.
Polens handelspartnere har skiftet som følge af de politiske ændringer. Da de
brød med Sovjetkommunismen i 1989, begyndte landets regering at vende opmærksomheden
tilbage mod Vesteuropa og mod EU. Som en del af chokkuren
forsøgte regeringen at tiltrække udenlandske investeringer for at få gang i økonomien,
og handelen med EU voksede, indtil den blev den dominerende del af
udenrigshandelen. Samtidig overvejede den polske regering medlemskab af EU.
De ansøgte om dette 5. april 1994 og 1. maj 2004 fik de medlemskab.
Polens industri havde det hårdt i de første år efter chokkurens begyndelse,
men gradvis begyndte der at komme fremskridt pga. kontakt med vestlige firmaer.
Optagelsen i EU har også ført til ændret betingelser for de polske virksomheder
pga. flytning af toldmure, nye handelsaftaler, forpligtelser og støtteordninger.

4
Integration i den
globale økonomi
Som tidligere beskrevet i kapital 3 har udenlandske investeringer og institutioner
spillet en betydelig rolle i Polens transformation, og derfor har ændringerne i den
globale økonomi også betydning for, hvordan transformationen er forløbet. Det er
disse forandringer, som vil blive undersøgt i dette kapitel.
For at forstå udviklingen i Polens placering i den globale arbejdsdeling er
det ikke tilstrækkeligt at undersøge de politiske og økonomiske transformationsprocesser
indenfor de central- og østeuropæiske lande, som det blev gjort i det
foregående kapitel. Den markedsøkonomi, som transformationsøkonomierne integreres
i, har undergået store forandringer de sidste 50 år. Ikke nok med at den
internationale samhandels kvantitative betydning har ændret sig, men økonomien
forandrer sig også kvalitativt (Dicken, 2003). Disse ændringer benævnes ofte som
globalisering. Globaliseringsprocesserne er dog mangeartede og omfatter meget
andet end økonomien, såsom kultur og politik, og det er derfor mere præcist at
kalde det integration i den globale økonomi.
På grund af den gensidige integration i en global økonomi er det sværere at betragte
landene isoleret. Tidligere er landenes internationale relationer ofte blevet
beskrevet som et forhold mellem center og periferi, hvor de industrialiserede lande
udgjorde et center, mens udviklingslandene udgjorde en periferi. På denne måde
kunne de enkelte landes rolle i verdenshandelen forklares ud fra deres placering i
henholdsvis center og periferi, og heraf opstod også en klar international arbejdsdeling,
hvor center-landene forarbejdede råstoffer billigt importeret fra de fattige
periferilande. Gennem de sidste 50 år har dette mønster ændret sig, og handelsog
produktionsrelationerne er blevet mere komplekse (Dicken, 2003, s. 9). For
at anskueliggøre denne udvikling belyses de direkte udlandsinvesteringer i Polen,
opbygningen af transnationale virksomheder samt struktureringen af globale
produktionsnetværk.

32 Integration i den globale økonomi
4.1 Direkte udlandsinvesteringer
For at få en forståelse omfanget af omstruktureringen i økonomien og belyse dens
mønstre, er det nyttigt at undersøge udviklingen i direkte udlandsinvesteringer.
Når udenlandske virksomheder investerer i et andet land, kan det grundlæggende
ske på to forskellige måder. Når virksomheden køber aktier eller andele af et andet
firma af finansielle årsager, kaldes dette portfolio investeringer. Hvis den udenlandske
virksomhed derimod investerer i et firma for at opnå en grad af kontrol
over det eller starter en afdeling i landet kaldes dette direkte investering. Mængden
af direkte udlandsinvesteringer er derfor en indikator for graden af integration
i den globale økonomi (Dicken, 2003, s. 51).
Figur 4.1: Direkte udlandsinvesteringer og eksport på verdensplan (Dicken, 2003,
s. 53).
Af figur 4.1 fremgår det, at direkte udlandsinvesteringer og verdens samlede
eksport udviklede sig mere eller mindre parallelt i perioden 1975-1985. Efter 1985
overstiger væksten i udlandsinvesteringer langt væksten i eksport og den samlede
globale produktion. (Dicken, 2003). Af dette kan det udledes, at direkte udlandsinvesteringer
har stigende betydning for den økonomiske udvikling i de enkelte
lande, dog er denne betydning langt fra geografisk jævnt fordelt.
På figur 4.2 på modstående side ses et kort over fordelingen af direkte udlandsinvesteringer
på verdensplan. De direkte udlandsinvesteringer er koncentreret i
Østasien, USA og Vesteuropa, men der er også forskel på forholdet mellem indkommende
og udgående investeringer. Nogle lande f.eks. Japan og Storbritannien
investerer væsentligt mere end der investeres i disse lande, og samtidigt er der
lande som f.eks. Kina og Brasilien, som ikke investerer ret meget i udlandet, men
de modtager store mængder af direkte investeringer. Dette viser, at integrationen
i den globale økonomi langt fra er en homogen proces som påvirker lande ens og
i samme omfang, og derfor har den vidt forskellige konsekvenser for forskellige
dele af verden.

4.2 Investeringer i Polen 33
Figur 4.2: Verdenskort over direkte udlandsinvesteringer i akkumuleret værdi frem
til år 2001 (Dicken, 2003, s. 55).
4.2 Investeringer i Polen
Efter murens fald åbnedes Polens og de andre central- og østeuropæiske økonomier
for udenlandske investeringer. De direkte udlandsinvesteringer spillede
og spiller en central rolle i de tidligere planøkonomiske økonomiers transformation
til markedsøkonomi, og Polen var det land af de tidligere østbloklande, der
modtog anden flest direkte udlandsinvesteringer i 2002 kun overgået af Tjekkiet
(WIR, 2003). Samlet set over perioden fra 1989 til 2002 er Polen det tidligere
østblokland, der har modtaget flest direkte udlandsinvesteringer (Gorynia et al.,
2003). De skiftende polske regeringer gennem 1990’erne har i henhold til chokkurens
anden fase, jf. forrige kapitel, forsøgt at tiltrække udenlandske investeringer,
som et middel til økonomisk vækst. Derfor er det interessant at undersøge udviklingen
i direkte udlandsinvesteringer i Polen og sammenligne den med Centralog
Østeuropa særskilt og verden generelt.
På figur 4.3 på næste side ses en graf over udviklingen i direkte udlandsinvesteringer
for hele verden. Her ses en kraftig stigning især i slutningen af 1990’erne
indtil 2001, hvor værdien af de direkte udlandsinvesteringer falder markant et par
år, hvorefter de stabiliserer sig på 1998 niveau. Faldet i 2001 er ifølge World Investment
Report 2002 dels forårsaget af afmatning i de store industrilande og dels
af dalende aktivitet på aktiemarkederne (WIR, 2002).

34 Integration i den globale økonomi
mia. US$
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
1990
1992
1994
1996
Figur 4.3: Udviklingen i direkte udlandsinvesteringer på verdensplan. Data fra
(PAIZ, 2004).
Udviklingen i direkte udlandsinvesteringer i Central- og Østeuropa har været
en generel stigning i hele perioden efter murens fald, som det ses på figur 4.4.
Central- og Østeuropas andel af hele verdens direkte udlandsinvestering er således
steget fra fra 0,3 % i 1990 til 4,6 % i 2003. Stigningerne er her skabt af
privatiseringerne og internationale investorers nye muligheder i disse lande som
en konsekvens af transformationen (WIR, 2002).
mia. US$
35
30
25
20
15
10
5
0
1990
1992
1994
1996
Figur 4.4: Udviklingen i direkte udlandsinvesteringer i Central- og Østeuropa.
Data fra (PAIZ, 2004).
Helt det samme kan ikke siges om de direkte udlandsinvesteringer i Polen. I
1993 modtog Polen næsten 40 % af alle direkte udlandsinvesteringer i Central- og
Østeuropa, men andelen er faldet til ca. 21 % i 2003. Som det ses på figur 4.5 på
næste side, har Polen også oplevet et fald i absolutte tal efter år 2000. Det seneste
tal fra år 2003 viser, at situationen måske er ved at stabilisere sig, men noget tyder
År
År
1998
1998
2000
2000
2002
2002

4.2 Investeringer i Polen 35
på, at Polen har problemer med at tiltrække direkte udlandsinvesteringer, og at årsagen
til disse problemer ikke udelukkende kan findes i den generelle afmatning
i den globale økonomi. Værdien af de direkte udlandsinvesteringer i Polen falder,
samtidig med at Central- og Østeuropa generelt oplever en fortsat stigning. En af
årsagerne til dette er, at det går langsomt med privatiseringer i Polen, og at udsigten
til øgede omkostninger som konsekvens af EU-medlemskabet får investorer
til at fravælge Polen (WIR, 2003).
mia. US$
12
10
8
6
4
2
0
1990
1992
1994
1996
Figur 4.5: Udviklingen i direkte udlandsinvesteringer i Polen. Udarbejdet af data
fra (PAIZ, 2004).
På figur 4.6 på side 37 ses, hvor de direkte udlandsinvesteringer i Polen kom
fra i 2003, og som det fremgår, kommer de fleste direkte investeringer fra Vesteuropa
og USA.
På tabel 4.1 på næste side er de direkte udlandsinvesteringer i Polen opdelt
i sektorer. Negative tal i tabellen indikerer, at det udgående kapitalflow er højere
end de indkommende investeringer i den pågældende sektor. Det kan skyldes virksomheder,
der trækker sig ud af Polen, tilbagebetaling af lån eller salg af andele
og aktier (PAIZ, 2004).
Det er bemærkelsesværdigt, at finansielle services er den sektor, der modtager
flest investeringer, da denne sektor ikke umiddelbart skaber mange arbejdspladser,
og fordi de polske virksomheder kommer til at optage lån i udlandet, hvilket
heller ikke gavner den økonomiske vækst i Polen. Inden for produktionen er investeringerne
spredt udover et bredt spektre af brancher fra transportudstyr til pulp
og papir. Som det fremgår af tabel 4.1, så modtager tekstil- og beklædningsindustrien
ikke udenlandske investeringer, tværtimod strømmer der kapital ud af den
polske tekstil- og beklædningsindustri. Dette kunne indikere at denne industri i
dag flytter videre fra Polen, jf. indledningen til denne rapport. Netop tekstil- og
beklædningsindustrien er emnet for næste kapitel, men for at forstå den internationale
produktion, som Polens tekstil- og beklædningsindustri er en del af, må
denne produktion første undersøges.
År
1998
2000
2002

36 Integration i den globale økonomi
Tabel 4.1: Direkte udlandsinvesteringer fordelt på erhvervssektorer i Polen. Opdelt
efter Polish Business Classification (PAIZ, 2004).
Sektor Investeret
kapital
(mio. US$)
Indkommende
i år 2003
(mio. US$)
Procent i år
2003
Produktion 27.760,9 2.964,9 46 %
· Kemisk industri 2.503,1 570,0 9 %
· Andre ikke-metalvare 3,936,1 533,0 8 %
· Elektriske maskiner og redskaber 2.090,6 388,7 6 %
· Fødevareproduktion 6.247,0 314,8,0 5 %
· Transportudstyr 60581,3 312,3 5 %
· Gummi og plastik 968,8 288,2 4 %
· Metaller og metalvare 770,5 264,5 4 %
· Pulp og papir 1.960,2 232,7 4 %
· Maskineri og udstyr 709,4 166,8 3 %
· Træ og trævare 1.494,8 162,2 3 %
· Læder og lædervare 31,4 16,8 0 %
· Tekstil og beklædning 247,3 -58,6 -1 %
· Møbelproduktion 31,4 -226,5 -4 %
Finansielle servicer 16.190,5 2.426,5 48 %
Social- og personservicer 2.060,8 337,1 5 %
Energi- og vandforsyning 2.565,7 314,7 5 %
Handel og service 8.127,4 298,3 5 %
Transport, lager og kommunikation 7.089,1 159,5 2 %
Ejendomshandel 1.570,5 141,6 2 %
Hotel og restauration 847,2 36,6 1 %
Minedrift og råstofudvinding 224,5 6 0 %
Landbrug 49,6 4,8 0 %
Anlægning og Byg 2.938,7 270 -4 %
Total 72.706,0 6.420,1 100 %

4.3 Globale produktionsnetværk og varekæder 37
mia. US$
14 − 250
250 − 500
500 − 2000
2000 − 8000
8000 − 14000
Figur 4.6: Strømmen af direkte udlandsinvesteringer til Polen i 2003. Udarbejdet
på baggrund af data fra (PAIZ, 2004).
4.3 Globale produktionsnetværk og varekæder
Omstruktureringen af produktion og forbrug til den globale skala bliver også udtrykt
i en ændring i virksomheders organisation, og dette manifesterer sig bl.a. i
de transnationale virksomheder. Transnationale virksomheder defineres af Peter
Dicken som ”virksomheder, der har magt til at koordinere og kontrollere aktiviteter
i mere end et land, også selvom denne virksomhed ikke er ejeren” (Dicken,
2003, s. 17).
De transnationale virksomheder kan opdeles i fire kategorier, som beskrives i
tabel 4.2 på den følgende side. De forskellige karakteristika betyder bl.a. at virksomheder
har forskellige relationer med produktionen i udlandet, og derfor er det
forskelligt, hvordan viden distribueres i deres netværk. F.eks. kan det være sværere
at overføre viden og erfaring i en ”International” transnational virksomhed
end i et ”integreret netværk”, og dermed kan der blive overført mindre værdi til
produktionen i udlandet.
Fælles for de transnationale virksomheder er, at de organiserer deres produktion
i en eller anden form for netværk af underleverandører. De forskellige typer af
transnationale virksomheder har forskellige typer af relationer til disse underleverandører.
Til at forstå denne netværksorganisering, som er central i integrationen
i den globale økonomi, bruges ofte begreberne globale produktionsnetværk og
globale varekæder.
Produktionsnetværk og varekæder er relative nye teoridannelser og derfor er
der ikke fuld klarhed omkring terminologien. Varekædebegrebet er inspireret af

38 Integration i den globale økonomi
Tabel 4.2: Idealtyper for transnationale virksomheder. Udarbejdet på baggrund af
(Dicken, 2003, s. 215).
Karakteristika Multinational International Global Integreret
netværk
Strukturel organisation
Administrativ
kontrol
Ledelsesmetode
ift. produktion i
udlandet
Rolle i produktion
i udlandet
Udvikling og
deling af viden
Decentraliseret
føderation.
Mange nøgleaktiver,
ansvarsområder
og beslutninger
decentraliseret
Uformel
datterselskabsforhold;
Simpel
finansiel kontrol
Udlandsoperationer
ses som
et udvalg af
uafhængige
firmaer
Afsøger og
afprøver lokale
muligheder
Viden udvikles
og bibeholdes
indenfor hver
enhed
Koordineret
føderation.
Mange nøgleaktiver,
ansvarsområder
og beslutninger
decentraliseret,
men
kontrolleret af
hovedkvarteret
Formel
ledelses-,
planlægningsogkontrolsystemer
tillader
tættere datterselskabsforholdUdlandsoperationer
ses som
påhæng til en
central indlandsproduktion
Bearbejder og
finansierer moderselskabetskonkurrencedygtighed
Viden udvikles
i centret og
overføres til
udlandsoperationerne
Centraliseret
kerne. De fleste
strategiske aktiver,
ressourcer,
ansvarsområder
og beslutninger
er centraliseret
Stram central
kontrol over
beslutninger,
ressourcer og
information
Udlandsoperationerbehandles
som
forsyningslinjer
til et samlet
globalt marked
Implementering
af moderselskabets
strategier
Viden udvikles
og bibeholdes i
centret
Distribueret
netværk af
specialiserede
ressourcer og
kompetencer
Kompleks
koordinationsogsamarbejdsproces
i et miljø
med delt beslutningstagning
Udlandsoperationer
ses som
en integreret del
af et kompleks
netværk
Differentieret
bidrag fra nationale
enheder
til integrerede
verdensomspændende
aktiviteter
Viden udvikles
i fællesskab og
deles

4.3 Globale produktionsnetværk og varekæder 39
Michael Porters værdikædebegreb, hvor alle aktiviteterne fra forarbejdning til indpakning
ses som noget, der tilføjer det endelige produkt værdi, og ordene bruges
ofte som synonymer. Her tages udgangspunkt i den diskussion af definitionerne,
som blev præsenteret af (Sturgeon, 2001):
En varekæde er en sekvens af produktive aktiviteter, der frembringer og understøtter
det endelige produkt.
Et produktionsnetværk er et sæt af relationer mellem virksomheder, som binder
disse virksomheder sammen til en økonomisk enhed.
På denne måde kan henholdsvis varekæder og produktionsnetværk betragtes
som forskellige, men forbundne, analytiske værktøjer til at undersøge sammenhænge
i den globale produktion.
Netværksorganiseringen af produktionen hænger ikke kun sammen med den
globale integration i økonomien. Store produktioner har siden industrialiseringens
begyndelse været afhængige af underleverandører, og som sådan har deres produktion
altid kunne betragtes som et netværk. Det nye er, at teknologier indenfor
f.eks. kommunikation og transport gør det nemmere og mere effektivt at organisere
disse netværk, og på den måde bliver det muligt at skabe netværk på global
skala og at gøre netværksforbindelserne stærkere. Det er det, der kaldes globale
produktionsnetværk (Dicken, 2003).
Traditionelt er produktionsnetværk og varekæder blevet delt op i to typer, køberdrevne
og producentdrevne. De to typer er illustreret på figur 4.7 på næste side:
I de producentdrevne netværk ligger magten til at organisere og omstrukturere
hos de store fabrikanter, som bliver illustreret på figur 4.7 ved, at fabrikanterne er
placeret øverst med pile ned til opkøberne, som så igen er placeret over forhandlerne.
Magten i de køberdrevne netværk ligger hos forhandlere eller mærkevarefirmaer,
der ikke selv producerer varerne. De kan, som det fremgår af figur 4.7,
både sammen og hver for sig kontrollere både opkøbere og de fabrikanter, som
står for den egentlige produktion.
Varekædeperspektivet gør det mulig at identificere og analysere relationerne
mellem de forskellige aktører i produktionsnetværket. En aktørs relationer til de
andre i netværket er bestemmende for den aktørs position i netværkshierarkiet,
og på den måde opstår en dynamisk rangorden. På tabel 4.3 på side 41 vises en
oversigt over aktørroller i varekæder og produktionsnetværk. Forskellen mellem
de køberdrevne og de producentdrevne netværk ligger i relationerne mellem de
forskellige aktører. F.eks. kan det være sværere for en underleverandør i en producentdreven
varekæde at gå fra at være komponentleveradør til at blive nøgleleverandør,
fordi alle beslutningerne her er centeret hos et ledende firma. Hvilke
aktører, der er i et netværk, kan også afhænge af hvilken type transnational virksomhed,
der organiserer netværket. Et netværk styret af en ”International” transtional
virksomhed vil ofte være præget af mange små komponentleverantører og
få store nøgleleverandører, mens grænsen mellem komponent- og nøgleleveradør
udviskes i et netværk, der styres som et ”integreret netværk”.

40 Integration i den globale økonomi
PRODUCENTDREVNE NETVÆRK
f.eks. biler, computere og fly
U
U U
Fabrikanter
Opkøbere
Forhandlere
KØBERDREVNE NETVÆRK
f.eks. beklædning og legetøj
UDLANDS INDLANDS
Opkøbere
Fabrikanter
Udenlandske
forbrugere
U
Mærkevare-
firmaer
Forhandlere
Primære relationer
Sekundære relationer
Underleverandør
Figur 4.7: Producentdrevne og køberdrevne produktionsnetværk. Oversat fra (Dicken,
2003, s. 19).
Den producentdrevne varekæde er kendetegnet af store transnationale firmaer,
der spiller en stor rolle i koordinationen af produktionsnetværket. Firmaerne i
producentdrevne varekæder er karakteriseret ved at være meget kapitalstærke, og
derudover er de tit baseret på teknologiintensiv industri som f.eks. bil- eller computerindustrien
(Gereffi, 2002, s.4).
Den køberdrevne varekæde styres som nævnt af de store forhandlere og mærkevareproducenterne.
Disse to aktører dirigerer produktionen via deres ordreafgivelse
og på den måde styres det decentrale produktionsnetværk, der ofte er spredt
over flere forskellige lande. Der produceres ofte forbrugsgoder, som f.eks. beklædning
og legetøj, og disse produktioner er ofte meget arbejdsintensive. Eksempler
på forhandlere og ledende firmaer kunne være den store amerikanske detailkæde
Wal Mart, mærkevare som Nike eller Reebok eller modeorienterede kæder som
H&M og The Gap. Disse firmaer er kendetegnet ved ikke selv at producere varer,
men derimod står de for design og marketing mv. (Gereffi, 2002, s. 4).
I den producentdrevne varekæde, hvor firmaerne laver avancerede produkter
som biler og fly, er både produktionen, design og marketing styret direkte af et
ledende firma, som f.eks. Ford eller IBM. Den centraliserede organisation giver
mulighed for at udvikle stordriftsfordele, og det gør det nemmere at kontrollere
avancerede teknologiske processer (Gereffi, 2002, s. 5).
Profitten i den køberdrevne varekæde kommer ikke fra fordele ved stor produktion,
volumenfordele eller teknologiske avancerede processer som i den pro-

4.3 Globale produktionsnetværk og varekæder 41
Tabel 4.3: Aktører i produktionsnetværk og varekæder. Dansk oversættelse af
(Sturgeon, 2001, tabel 4).
Aktør Virkefelt Andre navne Eksempler
1. Forhandler Salg, marketing,
værdiforøgende
pakning og
systemintegration
2. Ledende firma Produktstrategi
og definition,
design, slutbrugersalg
og
slutbrugermarke-
3. Nøgleleverandør
4. Komponentleverandør
ting
Komplekse dele
og servicer,
forskning og
udvikling
Diskrete elementer(Komponentdele
og servicer)
Distribution, værdiforøgendeforhandler
Mærkevarefirma,
OEM
Systemunderleverandør,
OEM-leverandør,
kontraktleveran-
dør
Specialiseret
underleverandør,
sub-contrator
Amazon.com,
Sears, Gap,
H&M
Dell, Nike, IBM
og Ford
Celestica, UPS,
Fedex
Intel, Microsoft
ducentdrevne varekæde, men snarere fra en kombination af værdiforøgende varedesign,
pakning, salg, marketing og finansiel service (Gereffi, 2002, s. 4).
Når forskellene mellem procentdrevne og køberdrevne produktionsnetværk og
varekæder nu er blevet skitseret, så er det vigtig at være opmærksom på at dette er
idealtyper, og at en entydig sondring mellem de to typer ikke er mulig. De fleste
produktionsnetværk og varekæder er i praksis ikke styret enten som det ene eller
det andet, men som en kombination.
Et lands forskellige sektorers placeringer i de globale produktionsnetværk og
varekæder illustrerer landets placering i den nye komplekse internationale arbejdsdeling
(Gereffi et. al., 2001). Derfor er det interessant at undersøge, hvordan firmaer
har opgraderet deres rolle i disse netværk. Ifølge (Gereffi et. al., 2001) findes
der fire forskellige måde, hvorpå et firma kan opgradere deres rolle i varekæden:
Produktopgradering: Firmaer kan opgradere ved at omstille til mere sofistikeret
produktion.
Procesopgradering: Firmaer kan opgradere ved at effektivisere produktionen
gennem bedre teknologi og omorganisering af arbejdsprocesser.
Intrakædeopgradering: Firmaer kan opgradere ved at varetage nye funktioner i
varekæden, f.eks. design eller marketing. Det kan også være ved at udvide
med nye forhandlerforbindelser.

42 Integration i den globale økonomi
Interkædeopgradering: Endeligt kan firmaer opgradere ved at benytte kompetence
opbygget i en varekæde til at omstille produktionen til at indgå i en
anden varekæde.
Hvilke muligheder et bestemt firma har for at opgradere sin produktion afhænger
i høj grad af den specifikke varekædes konfiguration. F.eks. firmaets forhandlingsposition
i forhold til evt. opkøbere og forhandlere og det ledende firmas
villighed til samarbejde. Disse forhold kan varierer meget mellem forskellige varekæder,
og jo mere konsolideret og moden en varekæde er, jo sværere kan det
være at ændre rolle indenfor denne varekæde (Gibbon et. al., 2003).
4.4 Opsummering
Direkte udlandsinvesteringer har stigende betydning for den økonomiske udvikling
i de enkelte lande, dog er denne betydning langt fra geografisk jævnt fordelt.
Dette betyder, at integrationen i den globale økonomi langt fra er en homogen proces
som påvirker lande ens. Polens transformation fra planøkonomi til markedsøkonomi
har betydet, at Polen er blevet integreret i en global økonomi, hvilket ikke
alene har gjort, at Polen er blevet åbnet for udenlandske investeringer, men også
at produktionen i landet hænger sammen med produktion i udlandet.
Udviklingen i direkte udlandsinvesteringer i Central- og Østeuropa har været
en generel stigning i hele perioden efter murens fald, hvor Polen i starten havde
den største andel, men de sidste par år har de haft svært ved at at tiltrække direkte
udlandsinvesteringer. En af grundene hertil var optagelsen i EU. Det ser især skidt
ud for tekstil- og beklædningsindustrien, hvor udenlandske investeringer forsvinder,
og fordi tekstil- og beklædningsindustrien i dag flytter videre fra Polen.
Globale produktionsnetværk og varekædeperspektivet bruges til at undersøge
og forklare sammenhænge i den internationale produktion. I næste kapital vil disse
begreber blive brugt til at analysere tekstil- og beklædningsindustrien.

5
Tekstil- og
beklædningsindustrien
Dette kapitel omhandler de faktorer, der har betinget udviklingen i tekstil- og beklædningsindustrien.
Først vil varekæden blive præsenteret, og dernæst gennemgås
lokaliseringsbetingelser og -faktorer, teknologisk udvikling, international handel
og regulering. Til sidst belyses tekstil- og beklædningsindustrien i Polen efter
transformationen. Formålet er at skabe en forståelse af de processer, der styrer
denne industri og give en forståelsesramme til brug i casestudiet.
Tekstil- og beklædningsindustrien skal ikke ses som en samlet industri, men
som to industrier, der er tæt forbundet. Tekstilindustrien producerer stoffet, som
beklædningsindustrien forarbejder til beklædning. Tekstilindustrien producerer ikke
kun stof til beklædningsindustrien, men også til andre industrier som f.eks. sædepolstring
i bilindustrien.
Varekæden for beklædningsindustrien er et godt eksempel på en køberdreven
varekæde. De fleste firmaer i beklædningsindustrien er decentrale med fabrikker
og administration i op til flere forskellige lande, fordi det er forholdsvis let at
starte en beklædningsproduktion, da det ikke kræver en stor startkapital. Beklædningsindustrien
er derfor udbredt over hele verden, og den er meget almindelig
i udviklingslandene (Gereffi, 2002, s. 5). Tekstil- og beklædningsindustriens varekæde
består af følgende fire hovedled: Råmaterialer, forarbejdning, slutproduktion
og distribution (Dicken, 2003, kap. 10), hvilket er afbillede på figur 5.1 på
næste side.
Tekstilindustrien spiller en vigtig rolle i denne varekæde, da den står for forarbejdning
af råmateriale, f.eks. spinding og vævning. Denne produktion er generelt
drevet af kapitalstærke firmaer, hvilket kendetegner producentdrevne produktionsnetværk
(Dicken, 2003, kap. 10).
Af figur 5.1 fremgår det, at der er tre forbindelser fra tekstilindustrien videre
til den endelige slutproduktion. Her er beklædningsindustrien den største aftager
med 50 %, mens husholdningsprodukter og industriprodukter begge to aftager 25
% (Dicken, 2003, kap. 10).
Der er siden 1960 sket en masse i distributionsleddet. Der er opstået speciali-

44 Tekstil- og beklædningsindustrien
Råmateriale Forarbejdning Slutproduktion Distribution
Naturfibre
Rå bomuld,
uld etc.
Kemiske fibre
Olie, natur
gas
Garnforarbejdning:
spinderi
Kemiske fabrikker
og petrokemiske
raffinaderi
Tekstilindustrien
Stofproduktion:vævning/strikning,
afsluttende
behandling
Produktion af
menneskeskabte
fibre:
(a) cellulose
(b) syntetiske
Husholdningsprodukter:
møbler, tæpper etc.
Beklædningsindustrien
Design
Forarbejdning
Produktion
Basis Basis Mode-
tøj mode- tøj
tøj
Industriprodukter:
Bælter, polstring for
automobilindustrien etc.
Distribution:
Detail-/
Engrossalg
Figur 5.1: Tekstil- og beklædningsindustriens varekæde. Udarbejdet på baggrund
af (Dicken, 2003, s. 318).
serede forhandlere, som fokuserer på forskellige segmenter i markedet, som f.eks.
forskellige alders- eller indkomstgrupper. Før i tiden var markedet domineret af
masseproduktion, men med de nye specialiserede forhandlere er markedet blevet
mere differentieret, og der sker hyppigt forandringer i moden. Dette tvinger
producenterne til at være fleksible i forhold til forhandlernes krav og specifikationer.
På et marked, hvor forhandleren hele tiden skal kunne tilbyde et stigende
antal kollektioner, er leveringshastighed blevet næsten lige så vigtig som produktionsomkostningerne,
og det har betydet, at leveringerne er blevet mere direkte,
hyppige og specifikke i forhold til den enkelte forhandler. Denne leveringsform
kaldes for trimmet varekæde, og er et eksempel på en udpræget køberdreven varekæde,
da den giver forhandlerne direkte kontrol med store dele af produktionen.
Et eksempel på en teknologi, der har trimmet distributionen er indførelsen af stregkoder,
der har givet forhandleren øjeblikkelige og præcise informationer om salg
og produkter. Endvidere bruges informationsteknologi af forhandlerne til kontinuerligt
at bestille varer i stedet for at bruge de store traditionelle varelagre (Dicken,
2003, kap. 10).
Hvert af ledene i varekæden har forskellige lokaliseringsfaktorer, og derfor
placeres ledene forskellige steder med bestemte lokaliseringsbetingelser. Dette har
gjort, at varekæden er spredt ud over flere lande.

5.1 Lokaliseringsbetingelser og faktorer 45
5.1 Lokaliseringsbetingelser og faktorer
Lokaliseringsbetingelser er de egenskaber et bestemt område kan tilbyde evt. tilflyttende
virksomheder. Disse egenskaber er komplekse, fordi de både indeholder
håndgribelig og uhåndgribelig betingelser.
Lokaliseringsbetingelserne varierer fra lokalitet til lokalitet, og f.eks. er arbejdskraften
forskellig med hensyn til løn, niveau af faglig organisering, uddannelse,
indstilling og arbejdsmoral (Hayter, 1997, s. 84). For beklædningsindustrien
er det især lønomkostninger, der spiller en vigtig rolle i forhold til, hvor en produktion
bliver placeret. Transport og materialeforsyninger er også vigtige betingelser
i forhold til f.eks. pålidelighed og fleksibilitet. Det er også vigtigt at sikre en god
kvalitet af materialer til produktionen. Derudover kan der være lokalitetsspecifikke
omkostninger i forbindelse med opstart til f.eks. konstruktion af produktions
faciliteter (Hayter, 1997, s. 85).
Da lokaliseringsbetingelserne er så komplekse, er det nødvendigt at være forsigtig
med at fortolke specifikke lokaliteters betingelser. Lav skat vil f.eks. altid
være bedre end høj skat, men lav skat kan også betyde dårlig offentlig service,
dårlig infrastruktur og vanskelig adgang til forsyninger. Det er især de uhåndgribelige
lokaliseringsbetingelser, der er svære at måle på, men de er stadig tilstede
og vigtige. Disse problemer kan være aktuelle for tekstil- og beklædningsindustrien,
fordi de i deres kontinuerlige søgning for at finde en lokalitet, der giver
de laveste produktionsomkostninger, kan komme til at overse dårlige betingelser
(Hayter, 1997, s. 85).
Hvor lokaliseringsbetingelser er de egenskaber et området kan tilbyde, er lokaliseringsfaktorer
de krav, et firma har til området, og det gælder for firmaet om
at finde et område, hvor lokaliseringsbetingelserne svarer til deres lokaliseringsfaktorer.
Tekstilindustrien og beklædningsindustrien har forskellige lokaliseringsfaktorer,
da deres produktioner har forskellige karakteristika. I tabel 5.1 på den følgende
side er de vigtigste karakteristika opstillet over for hinanden, og det er især forskellen
mellem kapital- og arbejdsintensiteten produktion, der giver anledning til
forskellige lokaliseringsfaktorer. Lokaliseringsfaktorerne for kapitalintensiv produktion
er f.eks. tilgængeligheden af højtuddannet arbejdskraft og højt serviceniveau,
mens lokaliseringsfaktorerne for arbejdsintensiv produktion kan være lavt
lønniveau og markedsnærhed.
Det er imidlertid vigtigt at lægge mærke til, at disse produktionskarakteristika
er forskellige alt efter, hvilket land produktionen er placeret i. Der kan nemlig
være forskelle mellem de enkelte lande, hvor f.eks. produktionen i et land kan
være præget af høj arbejdsintensitet, mens den samme produktion i et andet land
kan være maskintung og dermed mere kapitalintensiv (Dicken, 2003, kap. 10).
Den vigtigste omkostningsbestemmende faktor i beklædningsindustrien er lønniveauet.
Som det kan ses på tabel 5.2 på næste side er lønniveauet i beklædningsindustrien
meget forskelligt, hvor Danmark ligger i toppen med en månedsløn på
ca. 23.000 DKK, mens månedsløn i et asiatisk land som Bangladesh er helt nede

46 Tekstil- og beklædningsindustrien
Tabel 5.1: Forskelle i produktionskarakteristika mellem tekstilindustrien og beklædningsindustrien.
Udarbejdet på baggrund af (Dicken, 2003, kap. 10).
Produktions karakteristika Tekstil Beklædning
Kapitalintensitet høj lav
Arbejdsintensitet lav høj
Materialeomkostninger høj medium
Størrelse af produktionsenheder stor lille
Teknologi sofistikeret simpel
Tabel 5.2: Lønomkostninger i beklædningsindustrien i udvalgte lande inkl. sociale
omkostninger, Danmark er sat til indeks 100 (Dupont, 2004).
Lønindeks Land Gns. månedsløn i DKK
Danmark 100,0 23401,16
Polen 15,6 3648,13
Litauen 9,7 2272,53
Tyrkiet 6,6 1554,63
Ukraine 6,3 1477,04
Egypten 3,5 813,51
Bulgarien 3,4 789,65
Pakistan 2,0 504,40
Kina 1,6 385,20
Bangladesh 1,2 276,80
på ca. 300 DKK. Det vil sige, at det er over 76 gange dyrere at have en arbejder
ansat i Danmark end det er i Bangladesh. Disse meget store forskelle er vigtige i
den hårde konkurrence. På tabel 5.2 er det vigtigt at lægge mærke til, at de centralog
østeuropæiske lande er forholdsvis billige, men det er de asiatiske lande, der
har de absolut laveste lønninger. De lande, der har de laveste lønninger, er især udviklingslandene,
og de lave lønomkostninger giver dem en klar fordel i forhold til
industrilandene. Det er især indenfor standardprodukter, at fordelen gør sig gældende.
Her ligger produkterne nemlig tit på en rimelig fast basispris, hvor det kan
betale sig at lave store partier af de enkelte produkter. Indenfor designertøj med
stor udskiftning i kollektionerne er det vigtig at være tæt på markedet (Dicken,
2003, kap. 10).
Arbejdsstyrken i tekstil- og beklædningsindustrien er domineret af kvinder,
hvilket især gælder for beklædningsindustrien, hvor ca. 80 % af arbejdsstyrken
er kvinder. Kvindernes social-kulturelle rolle i hjemmet gør dem geografisk immobile,
og det gør det sværere for dem at finde andet arbejde. Arbejdsstyrken i
beklædningsindustrien bestående generelt af ufaglært eller kun delvis faglært arbejdskraft.
Historisk har branchen også fundet arbejdskraft blandt immigranter
og etniske minoriteter. Især beklædningsindustrien har også været kendt for, at
arbejdet foregår under forfærdelige forhold i de såkaldte Sweatshops. Disse Swe-

5.2 Teknologisk udvikling 47
atshops er heldigvis blevet sjældnere, men især i de store byer findes de stadig og
specielt i udviklingslandene. I 1990’erne er der fundet flere tilfælde i bl.a. England,
hvor de ansatte arbejdede for mindre end 2 pund i timen i op til 50 timer om
ugen. I den hurtigt voksende tekstil- og beklædningsindustri i udviklingslandene,
er problemet endnu større. Her er det især unge kvinder, der arbejder 12 - 14 timer
om dagen, 7 dage om ugen til meget lave lønninger. Årsagen til de dårlige arbejdsforhold
er bl.a. den store arbejdsløshed, som er en konsekvens af migration mod
byerne i udviklingslandene. Selvom lønnen er meget lav, er den af livsvigtig betydning
for den fattige kvindes familie. Børnearbejde er heller ikke ualmindeligt i
udviklingslandene. Der er i nyere tid opstået en del anti-sweatshop-organisationer,
der har lagt pres på de store tøjfirmaer, for at få forbedret arbejdsforholdene rundt
omkring i verden. Dette har helt sikkert været med til at forbedre forholdene, men
det står stadig skidt til for mange arbejdere rundt omkring i verden (Dicken, 2003,
kap. 10).
Arbejdsforholdene i Central og Østeuropa lever heller ikke op til vestlige standarder.
De mest almindelige brud på arbejdernes rettigheder i beklædningsindustrien
i Central og Østeuropa er, at arbejderne konsekvent bliver tvunget til at
arbejde mange timer til lav løn, og at deres ret til at organiserer sig og forhandle
kollektivt bliver modarbejdet. Der er en stigende tendens til, at arbejderne ikke
bliver fastansat, men bliver kontraktansat på ubestemt tid, da de fleste regler kun
gælder for fastansatte arbejdere. Problemet er også utilstrækkelige nationale arbejdsmarkedslove,
og at under kommunismen var folk ikke vant til at stille krav
om forbedret arbejdsmiljø. Et eksempel på, at regler bliver negligeret, er, at der
sjældent bliver betalt for overtidsarbejde. Fra arbejdsgiverens side er holdningen,
at arbejderne skal være taknemlige for de ekstra arbejdstimer. Arbejderne har også
meget lidt at sige i forhold til lønforhandlingerne, og de har svært ved at forhandle
en bedre løn, idet Den International Valutafund og Verdensbanken anbefaler, at
mindstelønnen helt fjernes for at tiltrække udenlandske investeringer. Væksten i
tekstil- og beklædningsindustrien i Central- og Østeuropa har ikke betydet, at arbejderne
har fået bedre vilkår (Musiolek, 2004).
5.2 Teknologisk udvikling
I den internationale konkurrence er teknologisk udvikling vigtigt for firmaerne.
Dette kan ses i f.eks. tekstilindustrien, hvor produktionsomkostninger har været
støt faldende, mens produktionshastigheden har været stigende. Dette er hovedsageligt
sket i Vesteuropa, USA og Japan, hvor det har været muligt at indføre mere
teknologi, som alternativ til at flytte produktionen ud. Det er især to teknologiske
forandringer, der er vigtige: Hastighedsforøgelse af processer og automatisering
af manuelt arbejde (Dicken, 2003, kap. 10).
Et eksempel på denne udvikling i tekstilindustrien kan f.eks. være de teknologiske
fremskridt indenfor spindemaskiner, hvor hastigheden er steget til det firedobbelte,
og den nødvendige arbejdskraft er blevet reduceret med 40 %. En
lignende udvikling kan også ses indenfor vævning, hvor store dele af processen

48 Tekstil- og beklædningsindustrien
er blevet automatiseret. Der sker altså en udvikling i tekstilindustrien, hvor den
manuelle arbejdskraft bliver udskiftet med mere effektive fuldautomatiske maskiner.
Denne tendens er ikke så let at genfinde i beklædningsindustrien. En stor del
af arbejdet bliver stadig udført på almindelige symaskiner, som ikke har forandret
sig væsentligt de sidste 50 år. Det vil sige, at industrien stadig er afhængig
af manuelt arbejde, og faktisk står syning og samling af tøjet for 80 % af lønomkostningerne
i beklædningsindustrien (Dicken, 2003, kap. 10). I andre dele
af processen er der sket teknologiske fremskridt og i f.eks. udskæringsprocessen
har det været muligt med mikroelektronik og computerteknologi at mindske overskudsmateriale
og øge hastigheden. I mange produktioner er det syningen, man
lægger mest vægt på, men det er også vigtigt at lægge vægt på klipningen, fordi
materialeomkostningerne udgør 40 - 50 % af produktionsomkostninger. Med den
nyeste computerteknologi kan restmateriale og fejlklipninger minimeres, samtidig
med at effektiviteten øges i form af højere nøjagtighed og højere produktionshastighed.
Før denne teknologi kunne det tage en time at skærer en jakke ud, men
nu kan det gøres på 4 minutter (Dicken, 2003, kap. 10).
Der bliver i øjeblikket lagt mange kræfter i at udvikle teknologi til syprocessen,
der kan give en maskine evnen til at sætte forskelligt formede materialer systematisk
sammen. Derudover skal maskinen også kunne opdage fejl og rette dem
under syningen. Der er også brug for et system, der effektiv kan transportere halvfabrikater
fra arbejdsstation til arbejdsstation, uden at det bløde materiale ændre
form. Dette kunne måske løses med udviklingen af en slags transportbåndsproduktion,
hvor materialet hele tiden bliver bragt til de enkelte operationsenheder
(Dicken, 2003, kap. 10).
Den nye teknologi giver også mulighed for hurtigt at respondere på markedet.
Det betyder, at der ikke er brug for store lagre, da produktion kan køre ”just in
time”, dvs. med løbende leveringer. For at opnå ”just in time” produktion, er der
bl.a. blevet forsket i ”Electronic Point of Sale”. Denne teknologi kan give et direkte,
og hele tiden opdateret link mellem salg og produktion. Denne teknologi
bliver til stadighed vigtigere og vigtigere på det globale marked, hvor overlevelse
tit afhænger af, hvor fleksibelt et firma er i forhold til salg og levering (Dicken,
2003, kap. 10).
5.3 International handel og regulering
Et kig på de 25 førende eksportlande indenfor beklædningsindustrien fra 1980 til
1999 giver et indblik i, hvordan den globale handel har ændret sig. Dette kan ses
i tabel 5.3 på modstående side. I 1980 var der fem lande, der skilte sig ud, Kina,
Hongkong, Sydkorea, Taiwan, og USA, som alle var over 1 mia. US$ i eksportindtægter.
I 1990 var også Indonesien, Thailand, Malaysia, Indien, Tyrkiet, Pakistan
og Tunesien også kommet op over 1 mia. US$. Det var stadig de nordasiatiske
lande, der med Kina og Hongkong klart lå i spidsen med henholdsvis 15,7 mia.
US$ og 10,2 mia. US$. I 1999 var der for alvor kommet gang i eksporten. Her er
alle lande blandt de 25 største, undtagelse Costa Rica, kommet over 1 mia. US$ i

5.3 International handel og regulering 49
Tabel 5.3: Verdens 25 største eksportører af beklædning. Oversat fra (Gereffi,
2002, s. 45).
Total nationaleksport i mia. Tøjeksport til verden i mia. Tøjs procentdel af den
Lande
US$
US$
totale nationale eksport
1980 1990 1999 1980 1990 1999 1980 1990 1999
Nordøst Asien
Kina 19 65 210 1,7 10,2 32,4 8,8 15,7 15,4
Hongkong 21 84 177 5,3 15,7 22,8 25,4 18,7 12,9
Syd Korea 18 66 150 3,1 8,3 5,1 16,8 12,5 3,4
Taiwan
Sydøst Asien
21 71 139 2,6 4,2 3,4 12,3 5,9 2,4
Indonesien 24 28 53 0,6 2,9 5,9 2,5 10,3 11,1
Thailand 7 24 61 0,3 2,9 3,7 4,4 12,2 6,1
Malaysia 14 31 89 0,2 1,4 2,4 1,5 4,6 2,7
Vietnam 0 1 11 0 0,1 1,4 5,5 7,2 12,7
Filippinerne
Syd Asien
6 8 37 0,3 0,7 1,3 4,9 8,3 3,5
Indien 8 19 39 0,6 2,6 5,4 7,4 14 13,8
Bangladesh 1 1 5 0 0,6 4 0 41 80
Sri Lanka 1 2 5 0,1 0,7 2,4 8,9 35,5 48
Pakistan
Central- og Østeuropa
3 6 9 0,1 1,1 2 3,9 19,2 23
Tyrkiet 3 13 28 0,1 3,4 6,9 3,5 26,1 24,8
Polen 15 12 29 0,6 0,4 2,3 4 3,2 7,9
Rumænien 12 6 9 0,4 0,4 2,2 3,3 7,1 25,6
Ungarn 9 10 26 0,3 0,4 1,4 3,5 4,1 5,4
Tjekkiet
Afrika
12 7 39 0,4 0,3 1,3 3,5 4,1 3,3
Marokko 2 4 8 0,1 0,7 2,6 4,2 16,4 33,8
Tunesien 2 3 6 0,3 1,1 2,5 14,1 31,8 42,5
Mauritius
Caribiske hav
0 1 2 0,1 0,6 1 21,7 47,7 57,6
Dominikanske Rep. 1 2 5 0 0,8 2,5 0 38 47,5
Costa Rica
Nordamerika
1 2 7 0 0,1 0,4 1,8 6,4 5,7
USA 240 418 734 1,3 2,7 8,7 0,5 0,6 1,2
Mexico 16 29 143 0,1 0,1 8 0,6 0,3 5,6
Verden 2.014 3.471 5.874 39,6 110,6 201,3 2 3,2 3,4
eksport. Det ses, at Central og Østeuropa er kommet med, men det er stadig Kina
og Hongkong, der dominerende verdensmarkedet. Specifikt for Polen ses det, at
tøjeksportens andel af den totale eksport er mere end fordoblet fra 1990 til 1999.
Mellem de 25 førende beklædningseksportlande er der stor forskel på, hvor
vigtig beklædning er i forhold til deres totale eksport. I tabel 5.3 kan det ses, at
nogle lande er fuldstændig afhængige af deres beklædningseksport. Det er f.eks.
Bangladesh, hvor beklædningseksporten i 1999 stod for 80 % af den nationale
eksport. I Mauritius var den på 58 % og i Sri Lanka 48 %. Disse lande hører også
til de fattigste i verden, og hvis deres industrier bliver tabere i den stadig hårdere
konkurrence, kan det have alvorlige konsekvenser. (Gereffi, 2002, s. 29).
Det er i Asien, at de største eksportører findes, men også landene der ligger
tæt på markederne i Europa og USA har fået en større betydning. For Europa kan
dette ses på figur 5.2 på næste side. Denne udvikling er knyttet sammen med,
at mange beklædningsfirmaer ikke længere køber egne fabrikker i udlandet, men

50 Tekstil- og beklædningsindustrien
Figur 5.2: Skift i EU’s regionale import fra 1990 til 2000. Ringene viser andele af
EU’s samlede import indenfor tekstil og beklædning. Ring nr. 1 viser andele over
10 %, Ring nr. 2 viser andele på 6,0 - 9,9 %, Ring nr. 3 viser andele på 4,0 - 5,9
%, Ring nr. 4 viser andele på 2,0 - 3,9 %, Ring nr. 5 viser andele på 1,0 - 1,9 %,
(Musiolek, 2004, s. 18).
snarere bruger underleverandører. Disse firmaer supplerer så et netværk af udenlandske
underleverandører med materialer til produktionen (stof, tråd, knapper
osv.). Disse underleverandører er tit lokaliseret i nabolande med gensidige handelsaftaler,
hvor produkterne kan samles billigt. Derudover har firmaerne større
fleksibilitet i forhold til markedet, da de får en kortere responstid på deres ordrer.
På det europæiske markedet er det de Central og Østeuropæiske lande samt Nordafrika
og især Tyrkiet, der på den måde sikrer sig en andel af EU’s import, som
det ses på figur 5.2, mens det faktisk er gået tilbage for flere af de asiatiske lande. I
USA er det Mexico, Sydamerika og Caribien, der spiller den største rolle. (Gereffi,
2002, s.10).
Rumænien og Ungarn er de central- og østeuropæiske lande, der har haft den
største vækst i eksport til Europa. Polen er også gået frem, men faktisk har Polen
andel været oppe over 4 % i 1999, (Gereffi, 2002, s. 42) og siden er det gået
tilbage til under 3 %. Helt i top ligger Tyrkiet som en af de største importører til
det europæiske marked.
Indenfor de sidste 40 år er verdens samlede eksport indenfor tekstil og be-

5.3 International handel og regulering 51
klædning blevet 60 gange større fra 6 mia. US$ i år 1962 til 342 mia. US$ i 2001,
jf. figur 5.3. Beklædning er den af de to industrier, der har haft den største vækst.
Den er blevet 128 gange større, mens tekstilindustrien er blevet 36 gange større
(Appelbaum, 2003, s. 4).
Figur 5.3: Verdens samlede eksport af tekstil og beklædning. Oversat fra (Appelbaum,
2003, s. 4).
Denne kraftige vækst indenfor tekstil- og beklædningsindustrien er især sket
i udviklingslandene, hvilket kan ses på figur 5.4. Billig arbejdskraft i udviklingslandene
har tiltrukket arbejdsintensive produktion, og som det kan ses på figuren,
overgik udviklingslandene i slutningen af 80’erne industrilandene i eksport. I
1997 var udviklingslandene oppe på 60 % af verdens eksport indenfor tekstil og
beklædning
Figur 5.4: U- og Ilandes andel af verdens eksport af tekstil og beklædning. Oversat
fra (Appelbaum, 2003, s. 4).
De gamle etablerede industrilande kunne godt se, hvilken vej udviklingen gik,
så for at beskyttet deres hjemmemarkeder etablerede de Multifiberaftalen i år
1974. Multifiberaftalen er et kvotesystem, hvor der bliver lagt begrænsningerne
på, hvor meget de enkelte lande må eksportere af tekstil og beklædning. Det er
forskelligt fra produkt til produkt og fra land til land, hvor store kvoterne er. Kvotesystemet
har haft forskellige effekter, og det har bl.a. betydet en spredning af

52 Tekstil- og beklædningsindustrien
tekstil- og beklædningsindustrien over mange lande, og at f.eks store firmaer har
været nød til at importere fra over 50 forskellige lande (Appelbaum, 2003, s. 5-6).
Multifiberaftalen er ved at blive faset ud, og det sker gennem verdenshandelsorganisationen
WTO. Gennem afviklingen af Multifiberaftalen sker der en
gradvis deregulering. Dette er lavet, så medlemslandene kan forberede deres industrier
på konkurrencen, men i 2005 skal alle kvoter være udfaset.
Når Multifiberaftalen er udfaset, forudsiges det, at de store firmaer vil samle
deres produktion i større enheder med færre antal af forsyningslande. Fordelen
skulle være øget leveringssikkerhed og lavere produktionsomkostninger. Lande
som Japan, Hongkong, Taiwan, South Korea og mest af alle Kina, er udset til i
fremtiden at blive de mest fremtrædende producenter, da de i dag er de stærkeste
i branchen. Det vil til gengæld betyde konkurs for mange produktionsvirksomheder
i udviklingslande med mindre tekstil- og beklædningsindustrier (Appelbaum,
2003, s. 6).
For forbrugeren betyder Multifiberaftalen højere priser, fordi kvotesystemet
beskytter den dyre produktion i industrilandene. Når kvoterne forsvinder, vil det
højst sandsynligt komme til at betyde prisfald. Begrænsningerne har betydet industriel
opgradering i nogle udviklingslande ved at omstille til produktion af varer,
hvis kvoter ikke er fuldt udnyttet, eller til mere værdiforøgende aktiviteter i varekæden
som f.eks. design og marketing. Det gælder især for lande som Kina,
Hongkong og Taiwan, men også Mexico er godt med. Disse lande er begyndt at
lave pakkeløsninger, hvor de står for alle ledene i produktion (Appelbaum, 2003,
s. 6-7). En anden metode til industriel opgradering er ”trekantproduktion”, som
nogle asiatiske lande er begyndt på. Essensen i trekantproduktion er, at køberne
placerer deres ordre hos en asiatisk producent, og producenten sender så hele eller
dele af produktionen videre til tilknyttede fabrikker i lavlønslande (f.eks. Kina
eller Indonesien). Trekanten bliver så fuldendt, når de færdige varer bliver sendt
direkte til køberne. Når de sendes fra forskellige lande, kan kvoter lettere omgås.
Trekantproduktion har altså ændret producentens status fra underleverandør
til mellemhandler i den køberdrevne varekæde (Gereffi, 2002, s.15).
Det oprindelige mål med Multifiberaftalen var at beskytte arbejdspladser i industrilandene.
Den Internationale Valutafond og Verdensbanken anslår, at udviklingslandene
har mistet op mod 19 mio. jobs på den bekostning, og hvis toldbarriererne
lægges oven i, komme det anslåede tal helt op 27 mio. mistede jobs. Hvis
disse tal sættes lidt i perspektiv, så vil det svare til, at et beskyttet job i industrilandene
har kostet 35 jobs i udviklingslandene. Det anslås, at udviklingslandene har
tabt 22,3 mia. i eksportindtægter alene pga. Multifiberaftalen. (Appelbaum, 2003,
s. 7).
5.4 Tekstil- og beklædningsindustrien i Polen
Der vil i dette afsnit set nærmere på udviklingen i Polens tekstil- og beklædningsindustri,
i perioden efter transformationens start.

5.4 Tekstil- og beklædningsindustrien i Polen 53
Som nævnt er den polske tekstil- og beklædningsindustrien i klemme mellem
landene med lave lønninger i øst og de vidensintensive produktioner i vest. Som
det ses af tabel 5.2 på side 46 ligger Polens lønomkostninger højt blandt de centralog
østeuropæiske lande, og det giver dem derfor dårlige lokaliseringsbetingelser
i forhold til arbejdsintensivproduktion. Nogle af Polens nabolande i Central- og
Østeuropa kan, som tabel 5.2 viser, tilbyde lavere lønomkostninger og ca. den
nærhed til det vesteuropæiske marked.
Tabel 5.4: Ansatte indenfor tekstil- og beklædning i Polen (Laborsta, 2004)
År Samlet Mænd Kvinder
1994 374.700 56.200 318.500
2001 279.200 44.100 235.100
Udviklingen i tekstil- og beklædningsindustrien har betydet, at mange har mistet
deres job. På tabel 5.4 kan udviklingen i Polen fra 1994 til 2001 observeres.
Totalt er der forsvundet lidt under 100.000 arbejdspladser i tekstil- og beklædningsbranchen,
og det er især kvinderne, der har stået for skud, da lidt over 80.000
kvindelige arbejdspladser er forsvundet mellem 1994 og 2001. Fordi syerskerne
ofte er kvinder, betyder det, at det er de arbejdsintensive arbejdspladser, der er
forsvundet, og dette skyldes bl.a. det høje lønniveau i Polen sammenlignet med
Østeuropa og Asien. Fyringerne kunne også skyldes effektiviseringer og privatiseringerne
pga. omstillingen til markedsøkonomi i Polen.
Index
115
110
105
100
95
90
85
80
1997 1998 1999 2000 2001 2002
Årstal
Polens samlede industri
Tekstil
Beklædning og pels
Figur 5.5: Polsk tekstil- og beklædningsindustris salg i perioden 1997 - 2002 sammenholdt
med hele den polske industris salg. Forrige år index 100. Data fra (GUS,
2004).
Figur 5.5 viser udviklingen indenfor henholdsvis tekstilindustrien, beklædningsindustrien
og den samlede polske industri. Den samlede polske industri har
i de fem år, grafen viser, øget sin produktion, selvom der har været fald i vækstraten,
og de sidste to år er væksten tæt på nul. Tekstilindustrien og beklædningsindustrien
har ikke på samme måde en vedvarende tendens, men de følger de samme
konjunkturer frem og tilbage. Specielt beklædningsindustrien svinger kraftigt og

54 Tekstil- og beklædningsindustrien
går fra en vækst på ca. 7 % i 1998 til en tilbagegang på 13 % i 1999 og så til en
vækst på 5 % i 2000. Der er altså en tendens til faldende vækst i beklædningsindustrien,
mens udviklingen i tekstilindustrien er mere stabil.
Da der har været vækst i den samlede polske industri, mens udviklingen for
tekstilindustrien og beklædningsindustrien har været mere svingende, betyder det,
at tekstilindustrien og beklædningsindustriens andel af den samlede produktion er
gået ned, hvilket ses på figur 5.6. De er gået fra at udgøre lidt over 2,5 % i 1995
til at udgøre lidt over 1,5 % i 2002, og dette fald indikerer, at deres betydning for
Polens udvikling også er aftagende.
%
3
2,5
2
1,5
1
1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002
Årstal
Tekstil
Beklædning og pels
Figur 5.6: Polsk tekstils og beklædnings andel af den samlede industris salg. Data
fra (GUS, 2004).
Figur 5.7 på næste side viser udviklingen i Polens handel med tekstil og beklædning
med EU. Den er steget fra 1989 til 1998, og derefter er den faldet til ro
på et mere stabilt niveau. Det ses også, at der er stor forskel på tekstilindustrien
og beklædningsindustrien. Handelen med beklædning har været domineret af en
stor polsk eksport, mens mængden, der er importeret af Polen, er væsentligt mindre.
For handelen med tekstil er situationen omvendt. Her eksporterer Polen kun
en lille del i forhold til den mængde, der importeres fra EU. Sammenlignes de
to kurver ses det, at værdien af Polens beklædningseksport næsten modsvares af
værdien Polens tekstilimport. Denne tætte forbindelse kunne skyldes en regulering
som f.eks. Multifiberaftalen, og Polens optagelse i EU og afskaffelsen af Multifiberaftalen
i 2005, vil derfor kunne betyde ændringer i mængden, der handles
mellem EU og Polen. Den kunne også være et udtryk for, at der er en arbejdsdeling
mellem Polen og EU, hvor EU eksporterer tekstil til Polen, der forarbejder
tekstilet, hvorefter EU importerer den tilbage som beklædning.
EU har erstattet det tidligere COMECON område som Polens hovedhandelspartner,
og af totale eksport og import foregår to tredjedele af handelen nu med
EU landene. Adgangen til det europæiske marked er blevet lettere igennem Europaaftalen.
Igennem 1990’erne underskrev Polen en række frihandelsaftaler med
forskellige lande især fra Europa. Polen har, som medlem af WTO, også selv
kvoter på tekstil og beklædning fra lande udenfor WTO. Her er det især de udviklingslande,
der har en lav arbejdsløn, som Polen beskytter sig imod (WTO,

5.5 Opsummering 55
Figur 5.7: Den polske tekstil- og beklædningsindustriens handel med EU. Import
fra EU og eksport til EU i mio. Euro. Oversat fra (Kommisionen, 2003, s. 33).
2000). Polen er nu blevet medlem af EU og har fået adgang til Det Indre Marked.
Ophævelsen af Multifiberaftalen vil få indflydelse på Polen, da de allerede har
problemer med at konkurrere med udviklingslandene på produktionsomkostninger.
5.5 Opsummering
Igennem dette kapitel er udviklingen i tekstil- og beklædningsindustrien blevet
belyst. Forskellen i lønniveauet globalt er stor, og dette er en af de helt afgørende
lokaliseringsfaktorer i den globale arbejdsdeling indenfor beklædningsindustrien.
De forskellige lønforhold har skyggesider, hvor arbejdsforhold og arbejdstider
nogle steder i verden er umenneskelige. Teknologisk er der stor forskel
på tekstil og beklædningsindustrien, hvor tekstilindustrien har en tendens til at
være maskintung med lav arbejdsintensitet. Beklædningsindustrien har derimod
høj arbejdskraft intensitet og et lavt niveau af teknologi. Disse forskelle har stor
betydning for, hvor i verden de forskellige industrier bliver lokaliseret. Beklædningsindustrien
har i større grad mulighed for at lokalisere sig spredt i verden pga.
det lave teknologiske niveau, da den gør, at industrien har en lav kapital intensitet.
Varekæderne for tekstilinstrien og beklædningsindustrien er også forskellige, hvor
tekstilindustrien har en primært producentdreven varekæde, mens beklædningsindustrien
har en primært køberdreven varekæde.
Den køberdrevne varekæde udvikler sig i form af trimmede varekæder. Multifiberaftalen
har de sidste par årtier haft stor betydning for, hvordan udviklingen
har været i tekstil og beklædningsindustrien på det globale plan, og den endelige
ophævelse i 2005 vil som beskrevet få store konsekvenser.

56 Tekstil- og beklædningsindustrien
Lokaliseringsbetingelserne for Polen har ændret sig, og det har betydet dårligere
vilkår for tekstil- og beklædningsvirksomheder med arbejdsintensiv produktion.
Polens tekstil- og beklædningsekport er vokset fra 1990, men efter ca. 1998
- 1999 er den begyndt at aftage i perioder, og dens betydning for den samlede
polske industri er dalende.

6
Industriel opgradering
af tekstil- og beklædningsindustrien
i Polen
Indledningen til rapporten viste, at Polen er i et dilemma mellem landene med
lave lønninger i den arbejdskraftintensive produktion på den ene side og lande
med videns- og kapitalintensiv produktion på den anden side. Igennem kapitel 5
blev der fremlagt, hvordan tekstil- og beklædningsindustrien er organiseret i en arbejdsdeling
med de arbejdsintensive dele af produktionen lokaliseret i lande med
et lavt lønniveau. Polens andel af EU’s import af beklædning er faldet efter år
1999, og endvidere er beklædningsindustriens andel af den samlede industriproduktion
blevet mindre i Polen. Sammenlagt tyder dette på, at Polen ikke længere
kan konkurrere på den billige arbejdsintensive produktion. Dette betyder, at Polens
beklædningsindustri må finde en ny placering i varekæden. Kapitel 4 belyser
fire metoder til, hvordan industrier kan opgradere i varekæden. Analysen af hvordan
Polens tekstil- og beklædningsindustri kan blive opgraderet vil bygge på disse
fire metoder. Formålet med dette kapitel er at diskutere mulighederne for industriel
opgradering i tekstil- og beklædningsindustrien i Polen, og dette gøres ud fra et
casestudie af en dansk virksomhed, der har udflyttet produktion til Polen.
Den danske tekstilvirksomhed Södahl er et eksempel på et udenlandsk firma,
der har flyttet arbejdsintensiv produktion til Polen, og som nu arbejder på at flytte
denne produktion videre til Ukraine. Dette medfører at den polske underleverandør
bliver nød til at finde et nyt produktionsnetværk at indgå i. Södahl er altså
også et eksempel på den tendens til videreflytningen fra Polen, som er blevet beskrevet
i indledningen til denne rapport, og derfor er virksomheden valgt til at
belyse den polske tekstil- og beklædningsindustris muligheder for industriel opgradering.
Casestudiet bygger på virksomhedsbesøg og interviews med Södahls
produktionsassistent og deres entreprenør fra firmaet Fimex, der begge er ansat
i Danmark, men som til daglig bl.a. varetager kontakten og organiseringen af de
udflyttede produktionsaktiviteter for Södahl. Resume af virksomhedsbesøg og interviews
forefindes i hhv. bilag A og bilag B.

58 Industriel opgradering af tekstil- og beklædningsindustrien i Polen
Først vil Södahl blive præsenteret, og dernæst bliver deres varekæde og produktionsnetværk
kortlagt. På baggrund af dette vil mulighederne for industriel
opgradering af Södahls polske underleverandører bliver diskuteret.
6.1 Södahl Design A/S
Södahl blev grundlagt af designer Hans Jügen Schöbel i år 1963. Oprindeligt var
det til trykning af vægetæpper og postkort, og senere lys, kjoler og bordtekstiler
(sodahl.dk, 2004). I 1980’erne var virksomheden i krise pga. faldende efterspørgsel
på mærkevareboligtekstiler. Det endte med, at familiefirmaet i 1991 blev
opkøbt af Brandtex.
Brandtex blev grundlagt i 1935 og er i dag en af skandinavens største tekstilog
beklædningsvirksomheder med en årlig omsætning på mere end 2 mia. kr.,
hvoraf eksporten udgør ca. 80 %. Der er ca. 2.200 beskæftiget i alle datterselskaberne
tilsammen. Produkterne spænder fra tøj, for alle aldre og køn, til boligtekstiler
(brandtex.dk, 2004). Södahl sælger 40-50 % i Danmark, 30 % i Tyskland og
derudover er Sverige og Norge ligeledes vigtige markeder.
Södahl har i dag koncentreret sin produktion omkring boligtekstiler som duge,
dækkeservietter, forklæder, puder, sengetøj og bruseforhæng. Södahl arbejder aktivt
med at gøre sine produkter miljøvenlige, hvilket er en vigtig del af deres markedsføringsstrategi.
Siden år 2001 har et udvalg af produkterne båret EU’s miljømærke,
”Blomsten”. Virksomheden markedsfører to mærkevarer, ”Södahl” til
kvalitets- og modebeviste kunder og ”Marie Sohl”, der er den mere økonomiske
mærkevare. Marie Sohl var et selvstændigt firma, som blev opkøbt af Brandtex i
år 1999, hvorefter produktionen blev lagt ind under Södahl.
Marie Sohl havde i 1998 flyttet produktion til en systue i Polen. Systuen er
placeret ca. 80 km fra grænsen til Tyskland, hvilket er ca. otte timers kørsel fra
Södahl. I dag benytter Södahl denne systuen, men ejerskabet er overtaget af et
polsk ægtepar. I foråret 2001 startede Södahl udflytningen til Ukraine i samarbejde
med entreprenørfirmaet Fimex. Planen er at få samlet de udflyttede aktiviteter
i Ukraine. Grunden til at valget faldt på Ukraine var, at Fimex vurderede, at
lokaliseringen i Polen ville være attraktiv i tre til fem år. Vurderingen blev gjort
på baggrund af omkostningsstigninger og udsigten til medlemskab af EU. Fimex
mente, at Ukraine ville være den mest fremtidssikre løsning. På figur 6.1 på modstående
side illustreres udflytningsforløbet, der samtidig viser, hvordan de udflyttede
aktivitet er flyttet længere østpå.
Fimex Danmark består af to ansatte, entreprenøren og en halvtidsansat speditør.
I Ukraine har Fimex ca. 100 syersker ansat. I Ukraine kan Fimex stå for
produktion eller finde lokale underleverandører. Fimex tilbyder også sine kunder
at organisere transporten mellem dem og produktionen i Ukraine. Til at udføre den
fysiske transport hyrer Fimex en dansk vognmand. Fimex har seks faste kunder i
tekstil- og beklædningsbranchen samt nogle mindre ad hoc ordrer.

6.2 Södahls varekæde 59
1963 Södahl grundlagt i Brande
1991 Opkøbt af Brandtex
1998 Marie Sohl starter produktion
0 250 500
Kilometer
1.000
2001 Fimex starter produktion
Figur 6.1: Udflytningens forløb. Udarbejde på baggrund af interview, se bilag B.
6.2 Södahls varekæde
Södahls produktion starter med indkøb af stof, der købes fra væverier enten i
Asien eller Østeuropa. Nogle stoffer skal forfixeres, hvilket Södahl selv står for.
Alle stoffer, farvet, ubehandlet eller forbehandlet af underleverandør gennemgår
en indgangskontrol, inden de sendes videre til råvarelageret. Derfra sendes stoffet
til trykning, og efter trykning skal overskydende farve vaskes ud. Herefter skal
stoffet efterbehandles, og der udtages stikprøver til kontrol på laboratoriet. Der
udføres varekontrol, inden stoffet bliver lagt på mellemvarelager. Det næste led
er skæring af kantbånd, quiltning og den endelige syning, hvilket foregår i Polen
eller Ukraine. De færdigsyede produkter og indkøbte færdiglavede tilbehørsprodukter
kommer på lager for færdigvarer, og fra lageret udtages stikprøver til laboratoriekontrol.
Kontrollen af vareprøverne prioriteres højt af Södahl, da kunderne
forventer en ensartet kvalitet, og Södahl har derfor en person ansat til konstant at
udføre stikprøvekontroller. Södahls varekæde ses på figur 6.2 på næste side.
I Brande udvikler Södahls tre designere nye kollektioner, en om efteråret, en
om foråret og en mindre julekollektion. I denne proces bestiller designerne vareprøver,
som bruges til at lave kollektionsprøver i samarbejde med syerskerne i
Brande, så resultatet hurtig kan bedømmes.
Södahl arbejder på at omstille sin produktion og afvikle lageret. Førhen blev
produktionen sat i gang, når kollektionen var færdig, for at nå at fylde lageret
op, inden kollektionen blev lanceret. Da de producerede til lager betød det, at de
somme tider lå inde med varepartier, som de havde svært ved at få afsat, og derfor
blev varerne sat på udsalg.
I dag produceres først et mindre parti, som hurtigt kan afsættes, og derefter
produceres der kun efter direkte ordre fra forhandlerne. Det betyder, at de ikke
kommer til at ligge inde med varer, som de ikke kan få solgt, og dermed kan der
forventes større fortjeneste. Da de nu producerer efter ordre, kræver det en stor
fleksibilitet i produktionen. Normale ordrer kan leveres på tre uger, da varerne
skal nå at komme til Ukraine og blive syet. Hasteordrer kan produceres i Polen

60 Industriel opgradering af tekstil- og beklædningsindustrien i Polen
Danmark
Forfixering
Indgangskontrol
Råvarelager
Trykning
Efterbehandling
Stikprøvekontrol
Færdigvarelager
Syning
Central- og Østeuropa
Færdigvarelager
Metervare
Farvning
Vævning
Quiltning
Polen og Ukraine
Skæring af kantbånd
Asien
Vævning
Farvning
Metervare
Tilbehør
Figur 6.2: Södahls varekæde. Udarbejde på baggrund af interview, se bilag B.
på en uge, og 48 timers ordrer bliver lavet i Brande. Systuen i Ukraine kan dog
producere og levere varerne indenfor en uge, hvis alle råvarer er tilstede, men det
er ikke altid tilfældet. Derfor har systuen i Polen stadig en vigtig rolle i forhold til
hurtig levering. Leveringstiderne og metoden med at producere efter ordre gør det
svært for Södahl at flyttet systuerne længere væk. Fordi Södahl producerer efter
ordre betyder det, at forhandlerne og dermed køberne dikterer, hvor meget der
skal produceres af de forskellige varer. Samtidig er Södahl et mærkevarefirma,
og derfor må de tilpasse kollektionerne efter trends i tiden, hvilket kendetegner
køberdrevne varekæder.
På denne måde forsøger Södahl at trimme deres varekæde ved at omstille fra at
være lagerproducerende til ordreproducerende efter ”just in time” princippet. Det
fremgik også af intervievet (bilag B) med Södahl, at de kontinuerligt sendte en del
mindre ordrer til deres systuer, der specifikt var bestilt af den enkelte forhandler.
Deres produktion er spredt over flere lande, og det betyder, at når de afvikler
lageret i Brande, så behøves produkterne ikke komme tilbage til Danmark efter
den endelige syning, da de kan blive sendt direkte ud til forhandleren. Dette er
dog ikke muligt, hvis slutproduktionen foregår udenfor Det Indre Marked. Södahl
omgår dette ved at køre varerne lige over grænsen til Danmark, inden de køres
videre til udenlandske kunder.
Södahl har udover tre syersker også bibeholdt trykningen og efterbehandlingen
i Brande, som er avancerede og maskineintensive produktionsaktiviteter. Den

6.3 Södahls produktionsnetværk 61
maskinintensive produktion er afhængig af service og hurtig assistance, hvilket
er en ekspertise, der findes i lokalområde pga. koncentrationen af tekstil- og beklædningsvirksomheder.
Södahls maskinkapacitet i Brande er større end Södahls
egenproduktion, og derfor producerer de også ”private label”, dvs. produktion af
andre firmaers mærkevarer. Södahl ligger vægt på design og miljømærkning for
at differencere deres produkt og profilere det som en kvalitetsvare.
Selvom Södahls egen produktion i Brande er maskintung og ikke fremstiller
tøj, så minder varekæde som helhed mere om beklædningsindustri end tekstilindustri.
Södahls varekæde er præget af køberdrevne relationer, hvor kontrollen og
magten til at organisere netværket ligger hos Södahl og i kraft af den trimmede
ordreafgivelse også hos forhandlerne. Underleverandørerne i Polen indgår i varekæden
med primært arbejdsintensiv produktion. Södahl leverer stof og design
til systuen i Polen. Når systuen er færdig med produktionen, sendes den tilbage
til Södahl. Trimningen af varekæden gør det sværere for den polske systue at opgradere,
fordi en større del af tilrettelæggelsen og planlægningen af produktion
udføres af Södahl centralt.
6.3 Södahls produktionsnetværk
I kapitel 4 defineres en transnational virksomhed som en virksomhed, der har magt
til at koordinere og kontrollere aktiviteter i mere end et land, også selvom virksomheden
ikke selv er ejeren. Ud fra denne definition er Södahl en transnational
virksomhed, og dens karakteristika vil blive diskuteret ud fra idealtyperne, som
blev præsenteret i tabel 4.2 på side 38. Efterfølgende vil Södahls produktionsnetværk
blive kortlagt og underleverandørerne blive klassificeret på baggrund af
aktørkategorierne beskrevet i tabel 4.3 på side 41.
Södahl er strukturelt organiseret med den centrale kerne i Brande. Det var i
Brande, Södahl blev grundlagt og her findes stadig designafdeling, laboratoriekontrollen,
trykkeriet og ledelsen. Marketingsafdelingen har indtil i år været hos
Södahl, men er flyttet til Brandtex sammen med andre datterselskabers marketingsafdelinger.
Logistik og organisering af den udenlandske aktivitet har Södahl
hyret Fimex til at tage sig af. Södahl har altså samlet de videns- og maskinintensiv
produktionsaktiviteter i centret i Brande, og har underleverandører, som varetager
konkrete opgaver som syning og forarbejdning. Den administrative kontrol er ligeledes
i centret, dog bliver der samarbejdet med Fimex om produktionsaktiviteterne
i Ukraine. På dette punkt er Södahl også centraliseret og ligner dermed idealtypen
”Global”, da de overordnede strategier og organisering besluttes centralt af
Södahl, mens nøgleleverandørernes produktion og services udvikles i et samarbejde.
Samarbejdet med andre firmaer kan sammenlignes med måden, hvormed
idealtypen ”Integreret netværk” organiserer sig.
Södahls viden om trykning, design og markedsføring holdes centralt. Viden
om kvalitet og produktivitet udvikles og deles i fællesskab med Fimex og systuerne.
Fimex og Södahl har et tæt samarbejde og mødes jævnligt. Södahl kontakter

62 Industriel opgradering af tekstil- og beklædningsindustrien i Polen
ofte systuerne for at koordinere produktionen. På denne måde sikrer Södahl sig,
at de kan styre og kontrollere aktiviteterne.
Södahls ledelsesmetode ift. produktionen i udlandet er med hensyn til råvareindkøb
i Asien og Østeuropa en afsøgning af muligheder som idealtypen ”Multinational”,
mens det i forhold til systuerne nærmere er i retningen af implementering
af moderselskabets strategier på samme måde som den ”Globale” transnationale
virksomhed.
Södahl har altså en stærk kerne, der træffer beslutningerne og stiller krav til
leverandørerne, som de samarbejder med om bestemte aktiviteter. Systuerne er en
integreret del af netværket, som Södahl forsøger at effektivere, mens forholdene
til leverandørerne af råvarer er mere fleksible.
Ledende firma:
Brandtex
Södahl
Nøgleleverandør:
Fimex
Systue
Komponentleverandør:
Råvare
Forarbejdning
Vognmand
Danmark
Polen
Østeuropa
Ukraine
Asien
Figur 6.3: Södahls produktionsnetværk. Udarbejde på baggrund af interview bilag
B.
Figur 6.3 viser, hvordan Södahl har organiseret sig som transnational virksomhed
og relationerne imellem de forskellige aktører. Produktionsnetværket uddybes
ud fra figuren.
Södahl, repræsenteret ved den lille cirkel på figur 6.3, køber sine råvarer i
Asien eller Østeuropa. Det er standardvarer, hvor prisen er meget afgørende. Det
samme gælder for tilbehørsprodukter. Råvarer til produktion med mærket ”Blomsten”
købes i Østeuropa, da ordningen ikke omfatter deres underleverandører i
Asien. Södahl udskifter altså leverandørerne af råvarer og tilbehørsprodukter og
derfor klassificeres disse leverandører som komponentleverandør. Disse leverandører
er afbillede med trekanter på figur 6.3.
Samarbejdet med Fimex har betydet, at Södahl og Fimex sammen har bestemme,
hvordan udflytningen til Ukraine skulle organiseres. Med samarbejdet er
Fimex blevet specialiseret i Södahls produktion og er derfor en nøgleleverandør.
På figur 6.3 er Fimex symboliseret som en sekskant og indgår som et mellemled
på forbindelsen til Ukraine.

6.4 Muligheder for industriel opgradering 63
Systuerne, der er illustreret med femkanter på figur 6.3, er karakteriserede
som nøgleleverandører, da systuen i Ukraine er ejet af Fimex og organiseringen af
produktionen er udarbejdet i samarbejde med Södahl. Systuen i Polen er startet af
Marie Sohl efter deres specifikationer, og Södahl er idag i løbende dialog med de
polske ejere, og systuen producerer kun til Södahl.
Underleverandørerne af quiltning og skæring af kantbånd leverer standardvarer,
og derfor har disse underleverandører status som komponentleverandør. De er
vist som firkanter og har forbindelser til systuerne, da deres varer sendes hertil.
Fimex organiserer transporten for Södahl, men den bliver udført af en dansk
vognmand. Vognmanden, som er illustreret med en rombe, er hægtet på Fimex.
Vognmands arbejde behøver principielt ikke at blive udført af en bestemt vognmand
og derfor er vognmanden en komponentleverandør.
Marketingsafdelingen er hos Brandtex sammen med marketingsafdelinger fra
andre datterselskaber af Brandtex. Dette er en del af Brandtex organiseringsstrategi.
Selvom Södahl selv kan organisere produktionen, bestemmer Brandtex som
ejer over Södahl, hvilket gør Brandtex til det ledende firma i forhold til Södahl.
Derfor er Brandtex symboliseret med en større cirkel end Södahl.
Södahl har altså to systuer, og dermed konkurrerer systuen i Polen med Fimex’
systue i Ukraine. Fimex står for transporten mellem Södahl, Polen og Ukraine,
og samtidig fungerer Fimex som konsulent for den udflyttede produktionsaktivitet.
Da Fimex både er konsulent for de udflyttede aktiviteter og ejer af systuen i
Ukraine, betyder det at Fimex har økonomiske interesse i at få alle aktiviteterne
til Ukraine. Systuen i Polen kan modsat tilbyde en tættere lokalisering og de producerer
kun for Södahl. Södahl kan altså være med til at bestemme rækkefølgen,
som ordrerne udføres i, og derved kan en hasteordre komme til hurtigere, så leveringstiden
er kortere. Produktiviteten i Polen er højere end i Ukraine, hvilket
kan skyldes, at systuen i Polen i længere tid har arbejdet efter vesteuropæiske
effektivitetskrav.
6.4 Muligheder for industriel opgradering
På baggrund af teori beskrevet i kapitel 4 om industriel opgradering i varekæder
vil mulighederne for de polske underleverandører i Södahls varekæde blive diskuteret.
I diskussionen vil der blive sammenlignet og perspektiveret med et andet
eksempel fra den polske beklædningsindustri.
Som nævnt i kapitel 4 kan industriel opgradering inddeles i produkt-, proces-,
intrakæde- og interkæde-opgradering, og disse danner baggrund for denne diskussion.
Først vil der komme eksempler på, hvordan Södahls polske underleverandører
allerede har opgraderet produktionen. Derefter vil den anden virksomhedscase
blive inddraget som et eksempel på industriel opgradering i Polens beklædningsindustri.
Til sidst vil de to cases blive sammenlignet og mulighederne for industriel
opgradering blive diskuteret.

64 Industriel opgradering af tekstil- og beklædningsindustrien i Polen
Den polske systue i Södahls varekæde leverer en relativt simpelt produktion.
Södahl sender færdigtrykte og efterbehandlede tekstiler til systuen sammen med
en præcis vejledning i, hvordan de skal syes, og selve arbejdet i systuen er begrænset
til en relativ enkel syningsproces. Södahl har udflyttet kontrollen med
færdige produkter til systuerne, og det er et eksempel på produktopgradering. Det
har dog ikke været let, da syerskerne har haft svært ved at forstå Södahls høje kvalitetskrav,
f.eks. at en vare med en lille produktionsfejl ikke kan sælges. Dette har
de efterhånden lært i Polen, mens de ukrainske syersker har svært ved at kassere
funktionsdygtige produkter. Et andet eksempel på produktopgradering er at polske
underleverandører har overtaget mere avancerede produktionsprocesser som
quiltning og skæring af kantbånd, og på den måde er en større del af værdien i varekæden
blevet placeret i Polen. Disse processer har Södahl dog planlagt at flytte
til Ukraine, men det er et eksempel på, hvordan viden overføres i en varekæde,
og det giver måske de polske underleverandører erfaringer og viden, som de kan
bruge senere. Södahl har også brugt en del ressourcer på at effektivisere arbejdsprocesserne
i den polske systue. Et sådan eksempel på procesopgradering er, at
Södahl har lært syerskerne ordentlige arbejdsstillinger, fleksibilitet til at indgå i
andre funktioner såsom pakning og at yde assistance til kollagerne i tidspressede
perioder.
Da den polske systue modtager færre ordrer fra Södahl, og derfor har svært ved
at holde produktionen i gang, har Södahl foreslået at systuen begyndte at finde andre
at producere for eller starte egenproduktion, men den polske systue har ikke
hidtil gjort det. Dette kunne enten være et eksempel på interkæde-opgradering,
hvor systuen får mulighed for at indgå i et andet firmas produktionsnetværk, eller
intrakæde-opgradering, hvor systuen varetager flere roller indenfor varekæden
såsom design af egne produkter. I processen med at gør sig uafhængig af Södahls
varekæde kunne den polske systue måske lære af erfaringerne fra beklædningsvirksomheden
Vistula.
Vistula er en beklædningsvirksomhed i Polen, som producerer mærkevarejakkesæt
til mænd. Siden 1945 har Vistula produceret til den tidligere Sovjetunion.
Efter 1989 faldt produktionen til det østlige marked og Vistula omstillede produktionen
til standardvarer til Vesteuropa. Siden 1996 er antallet af medarbejdere reduceret,
og Vistula er begyndte at leje fabriker med maskiner ud. Lejerne var bl.a.
Vistulas egne underleverandører. Samtidig med eksporten satsede Vistula aktiv på
at få afsat deres varer i Polen, bl.a. igennem egne forretninger. Vistula begyndte i
2000 at udflytte produktion til Rumænien, som en del af ledelsens strategi om at
omstille sig fra producent til designer og distribution. Antallet af ansatte er i den
forbindelse gået fra ca. 3000 i år 1996 til ca. 950 i år 2001. Vistula investerede i
CAD-teknologi, Computer Aided Design, i 1990, og systemet blev opgraderet i
2001. Dette har givet mulighed for at producere efter individuelle mål, og det er
vigtig for at klare konkurrencen fra billige standardvarer. I tråd med strategien arbejder
Vistula hen imod at blive eksportør af deres egne mærkevarer, og derudover
er Vistula også underleverandør for flere vesteuropæiske firmaer, enten ved selv
at producere varerne eller ved at lægge produktionen ud til underleverandørerne i
Rumænien. I år 2001 fik Vistula licens til at distribuere varemærket ”Artisti Ita-

6.4 Muligheder for industriel opgradering 65
liani” på det polske marked (Yoruk, 2002). På figur 6.4 ses en skitse af Vistulas
produktionsnetværk.
Ledende firma:
Vistula
Artisti Italiani
Mærkevarefirma
Forhandler:
Distributør
Egen butik
Nøgleleverandør:
Systue
Komponentleverandør:
Komponentsystue
Vesteuropa
Italien
Polen
Rumænien
Figur 6.4: Vistulas produktionsnetværk. Udarbejdet på baggrund af (Yoruk, 2002).
Vistula er et eksempel på en virksomhed, der er gået fra at være underleverandør
for udenlandske firmaer til at blive ledende firma i et omfattende produktionsnetværk.
En oplagt forskel på Vistula og Södahls underleverandør i Polen er, at Vistula
er større og har en lang historie. Systuen blev for få år siden overtaget af et polsk
ægtepar, da Södahl ønskede løsere tilknytning til Polen. Vistula er ældre og større
og har derfor mere erfaring og kapital, og det gør det lettere at opgradere produktionen.
Det er svært at forestille sig, at systuen uden investeringer udefra vil kunne
omstille sig til at producere egne varer til det polske marked, som Södahl ellers
spår fremgang. Grundet dette, bliver det ligeledes svært for systuen at få samme
mellemmandsfunktion som Vistula mellem vesteuropæiske firmaer og østeuropæiske
producenter, jf. figur 6.4. Mellemmandsfunktionen kunne minde om Fimex’
rolle som mellemmand mellem Södahl og produktionen i Ukraine, som det ses på
figur 6.3 på side 62, eller om trekantproduktionen i Asien, jf. kapitel 5.
Hvis systuen vil satse på ordrer fra udenlandske virksomheder, så bliver de
nød til at tilbyde mere end bare simpel syning og indpakning, da de ikke kan konkurrere
med de billigere lønninger i andre lande. Vistula opgraderede deres produktion
med et CAD-system, og med en lignede produkt- og procesopgradering
vil systuen måske kunne tilbyde de udenlandske firmaer mere avancerede produkter
og en mere effektiv produktion. Som det fremgår af interviewet med Södahls
produktionsassistent kan systuen have problemer med at forstå vejledningerne fra
Södahl, og det kunne et CAD-system måske afhjælpe. CAD-systemet kunne også
bruges af den polske systue til at deltage i designprocessen, og dermed udvide sin
rolle i varekæden. Dette ville være et eksempel på intrakædeopgradering.

66 Industriel opgradering af tekstil- og beklædningsindustrien i Polen
En anden mulighed for den polske systue kunne være at blive underleverandør
til polske beklædningsvirksomheder som f.eks. Vistula, der også har polske syersker
f.eks. til hasteordrer. På denne måde kunne den kompetence, de har opbygget
i Södahls varekæde, overføres til en anden varekæde.
Den polske systue kunne også starte deres egen produktion til f.eks. hjemmemarkedet,
som Södahl foreslog. Produktion til eget marked har været en fordel
for Vistula, da de dermed er mindre afhængige af udenlandske kunder, mens de
udenlandske kunder har givet erfaring, der kunne forbedre produktionen til hjemmemarkedet.
Samtidig har salget givet kapital, som kunne bruges til investeringer.
Den polske systue har erfaring fra samarbejdet med Södahl, og burde derfor kunne
opstarte egen produktion, hvorved de bliver mindre afhængige af ordrer udefra.
I forbindelse med egenproduktion ville en trykkemaskine åbne for en række
muligheder. Dels kunne systuen fremstille egne mærkevaretekstiler til det polske
marked, og dels ville de kunne håndtere hele produktionsprocessen for evt.
udenlandske firmaer og levere færdige mærkevarer på samme måde som Vistula.
Ligeledes ville systuen kunne supplere med ”private label” produktion, ligesom
Södahl gør det.
Medlemskabet af EU gør det, som tidligere nævnt, endnu sværere for Polen
at konkurrere på lave lønninger, og ophævelsen af Multifiberaftalen er endnu en
bekræftelse på dette. Medlemskabet af EU gør det samtidigt lettere at handle med
firmaer i Vesteuropa. Dette betyder, at der stadig er muligt at drive tekstil- og beklædningsindustri
i Polen, men de firmaer der ikke kan opgradere deres produktion
fra arbejdsintensiv til mere vidensintensiv får problemer, og dette kommer til
at koste polske arbejdspladser i tekstil- og beklædningsindustrien.
6.5 Opsummering
Södahl overtog en systue i Polen, da firmaet Marie Sohl blev lagt under Södahls
produktion. To år senere startede Södahl i samarbejde med firmaet Fimex en produktion
op i Ukraine, da Ukraine blev anslået til at være det mest fremtidssikre
pga. øgede omkostninger i bl.a. Polen. Systuen i Polen, der i dag er polsk ejet
og stadig kun leverer til Södahl, mister ordrer, da Södahl har planer om at samle
deres udflyttede aktiviteter i Ukraine. Systuen i Polen har fordelen ved at være
mere tilvendt vesteuropæiske produktionskrav, da de har længere tids erfaring,
men Södahl fortrækker Ukraines lavere lønninger på trods af dette.
Södahl producerer mærkevarer, og derfor ligger de stor vægt på design. Det
kræver, at de følger moden. Dermed skal de kontinuerligt omstille produktionen
til nye designs, og derfor minder Södahls varekæde om beklædningsindustriens.
Da Södahl forsøger at trimme sin varekæde bliver kontrollen af de enkelte led i
varekæden styrket, og det fastholder underleverandørerne i deres placering i varekæden.
Södahl er en transnationalt virksomhed, og deres produktionsnetværk er en
blanding mellem to af idealtyperne ”Global” og ”Integreret netværk”. Södahl er

6.5 Opsummering 67
det ledende firma i produktionsnetværket. Det er Södahl, der organiserer og kontroller
netværket, og det er her, viden bliver udviklet. Enkle aktiviteter som f.eks.
syningen udvikles i samarbejde, og det er på den måde, den polske systue er blevet
tilpasset til Södahls krav.
Systuen i Polen har Södahl opgraderet ved udover at stå for syningen også at
udføre kontrol med de færdige varer og pakning. Endvidere er de ansatte blevet
bedre til at assistere hinanden i pressede perioder. Yderligt har Södahl forsøgt at
opmuntrer ejerne af systuen til at finde andre firmaer at levere til eller at starte
deres egen produktion. Produktion til hjemmemarkedet var med til at opgradere
den polske beklædningsvirksomhed Vistula, og derved gør deres eksportproduktion
mere avanceret. Andre opgraderingsmuligheder for systuen i Polen er indførelse
af CAD-systemer, trykkemaskiner eller mellemmandsfunktion. De første to
kræver en vis kapital for at kunne indføres, men vil betyde, at systuen vil kunne
tilbyde et mere avanceret produkt. Mellemmandsfunktionen som Vistula udfører,
kræver erfaring og kapital, og det havde Vistula, idet at den var en stor produktionsvirksomhed,
mens systuens erfaring og kapital er relativt begrænset.
Systuen i Polen skal finde et andet produktionsnetværk at indgå i. Enten skal
systuen starte egenproduktion eller finde et nyt firma at levere til, men deres økonomiske
midler til at indføre teknologiske forbedringer er begrænset. Med medlemskabet
i EU og udfasningen af Multifiberaftalen forsvinder nogle af forhindringerne
for handlen mellem Polen og resten af EU. Derved kunne det blive interessant
med en leverandør som systuen i Polen pga. deres nærhed til markedet.
Den polske systues nærhed og produktionseffektivitet er ikke nok til at fastholde
Södahls interesse, der ser større muligheder i Ukraines billigere arbejdsløn. Derfor
skal systuen i Polen kunne tilbyde mere avanceret produktion for at være attraktiv
som underleverandører til udenlandske firmaer.

7
Konklusion
De undersøgelser, som denne rapport har gennemgået, tog sit udgangspunkt i følgende
spørgsmål: Hvilke potentialer har tekstil- og beklædningsindustri i Polen
for industriel opgradering? Før dette kan besvares, må der først konkluderes på de
tre underspørgsmål i problemformuleringen.
For at besvare spørgsmålet om Polens poliske og økonomiske forudsætninger
for industriel udvikling, blev landets kommunistiske fortid og transformationen til
markedsøkonomi undersøgt. Under kommunismen blev der gennemført en omfattende
sovjetinspireret industrialisering, hvor der skulle produceres til hjemmemarkedet
og eksporteres til de kommunistiske naboer. Den polske industri havde
dog effektivitetsproblemer, og efter Murens fald var den konkurrencedygtig. Polen
valgte en chokkur som overgang til markedsøkonomi og privatejendomsret
over produktionsmidlerne, og det førte til store prisstigninger og høj arbejdsløshed.
Derfor valgte senere regeringer at afvige fra chokkuren. I dag er Polen blevet
medlem af EU, og det giver nye betingelser for industrien i Polen. Det betyder bl.a.
omkostningsstigninger pga. nye krav til arbejdsforhold og miljøbeskyttelse. Derfor
er EU-medlemskabet medvirkende til, at Polen får endnu sværere ved at konkurrere
med billig arbejdsintensiv produktion i østeuropæiske lande udenfor EU.
Medlemskabet bevirker, at Polen i højere grad må konkurrere med den videns- og
kapitalintensive produktion i Vesteuropa, men denne omstilling kræver investeringer,
og de kan komme fra udlandet.
Det leder videre til undersøgelsen af underspørgsmål nummer to om Polens
integration i den globale økonomi. Gennem transformationsprocessen har Polen
forsøgt at tiltrække udenlandske investeringer for at effektivisere industrien, men
i de senere år har der været en faldende interesse for at investere i Polen, navnlig
indenfor den polsk tekstil- og beklædningsindustri, som er hårdt presset af de lavere
lønninger længere østpå. Dette betyder, at der er færre penge til investeringer
i industriel opgradering.
Det tredje underspørgsmål handlede specifikt om tekstil- og beklædningsindustrien,
og i undersøgelsen af dette blev det vist, at tekstil- og beklædningsproduktionen
er blevet spredt over hele kloden i jagten på billige lønomkostninger,
mens design og markedsføring stadig hovedsagligt er koncentreret i EU, USA og
Japan. Nogle typer af produktion lokaliseres dog markedsnært for at få hurtige

70 Konklusion
og fleksible leveringer, og det er netop ved denne type produktion, at Polen kan
have en fordel. Det er fortsat meget billigere at producere i Polen frem for f.eks.
Danmark, og samtidig er det relativt tæt på markedet.
Efter at have besvaret de tre underspørgsmål studeredes virksomhedscasen om
det danske firma Södahls udflytning til Polen for at undersøge den polske tekstilog
beklædningsindustris muligheder for industriel opgradering. På baggrund af
kortlægningen af Södahls varekæde og produktionsnetværk kan det konkluderes
at Södahls polske underleverandører allerede har opnået nogen grad af industriel
opgradering gennem samarbejdet, men at produktion i Polen i høj grad har været
interessant for vesteuropæiske firmaer netop pga. lave lønninger, og derfor er interessen
faldende. Det har betydet, at Polens tekstil- og beklædningsindustri har
mistet mange arbejdspladser indenfor især syning, og denne tendens må forventes
at fortsætte, indtil Polen kan omstille produktionen til mere avancerede processer.
Den polsk tekstil- og beklædningsindustri er altså nød til at finde kapital til en
omstilling, men de har sværere ved at tiltrække investeringer.
På baggrund af besvarelserne af underspørgsmålende, gennemgangen af casestudiet
og de tendenser der kan udledes heraf, kan det konkluderes, at der er
følgende potentialer for industriel opgradering. Polens tekstil- og beklædningsindustri
kan satse på produktion til hjemmemarkedet, men problem er her stadig
konkurrence fra lande med lavere lønomkostninger. Da Polen ikke kan konkurrere
på det lave lønniveau bliver de nød til at gøre deres produktion mere videnstung,
f.eks. ved indførelse af mere teknologi. Investeringerne i teknologi kan være af en
sådan størrelse, at det vil være nødvendigt med udefra kommende kapital, evt. fra
udenlandske investorer. En avanceret produktion kan gøre de polske virksomheder
mere attraktive som underleverandør til udenlandsk firmaer. Samtidig kan Polen
tilbyde en markedsnær lokalisering i forhold til det vesteuropæiske marked, og da
Polen er kommet med i EU og dermed Det Indre Marked, er der udsigt til at handelsbarriererne
forsvinder. Et andet potentiale for firmaet i Polen er at udflytte den
arbejdsintensive produktion til lavtlønslande og derved blive mellemmand mellem
udenlandske forhandlere og komponentleverandører i lavtlønslande, evt. som
trekantproduktion eller som pakkeløsninger.
7.1 Metodekritik
Som baggrund for dette projekt er der arbejdet med meget forskelligt litteratur,
fra historiske kilder til globaliseringsteori, og der er også blevet benyttet flere
forskellige metoder i undersøgelserne.
Litteraturstudiet, der skulle afdække Polens økonomiske og politiske forudsætninger,
viste sig at blive omfangsrigt, men alligevel var det svært at klarlægge
Polens industrihistorie i detaljer, navnlig når det drejer sig specifikt om tekstil og
beklædning. Ligeledes har det været svært at få klarhed over konsekvenserne af
EU-medlemskabet. Men på trods af manglerne lykkes det at opnå en vis indsigt i
de komplicerede transformationsprocesser.

7.2 Perspektivering 71
Til at undersøge de kvantitative ændringer i økonomien og produktionen er
der blevet benyttet statistisk data fra en række internationale institutioner hovedsagligt
FN-organer. I denne forbindelse har grundig informationssøgning på Internettet
givet adgang til de nyeste tal. Disse tal må anses for pålidelige, da dataen er
indsamlet af anerkendte organisationer.
Dele af dette projekt bygger på en teoretisk forforståelse om økonomiens globalisering,
og derfor bliver udviklingen i tekstil- og beklædningsindustrien betragtet
i varekædeperspektivet, da det er velegnet til undersøge relationer i globale
produktionsnetværk, men varekædeperspektivet rummer også faldgruber og har
begrænset anvendelsesmuligheder. Det kan være svært at sammenligne varekæder,
hvilket analysen af Södahl og Vistula også viser. Ligeledes er det svært at
vurdere mulighederne for industriel opgradering ud fra en enkel varekædeanalyse
som den om Södahl, fordi den kun givet et øjebliksbillede, og derfor er det svært
at vurdere, hvordan den udvikler sig.
Et mere specifikt problem ved casestudiet af Södahl er, at det pga. tidsbegrænsningen
ikke var mulighed at indhente primære kilder fra Polen. Alle oplysningerne
i casen er enten kommet fra Södahl eller indirekte gennem litteraturen. Dette gør
det endnu sværere at vurdere forholdene for tekstil- og beklædningsindustrien i
Polen.
7.2 Perspektivering
Hvis problemstillingen for dette projekt skulle undersøges dybere, ville det være
nødvendigt med indsamling af et bredere spektre af data. Der kunne f.eks. foretages
yderligere casestudier af virksomheder både i Danmark og i Polen. Specielt
kontakt til firmaer i Polen ville kunne give oplysninger, der kunne belyses polske
virksomheder muligheder for industriel opgradering ud fra deres egne strategier
for, og forventninger til, fremtiden. Der kunne også opnås en yderligere
indsigt i de problemer, der hæmmer de polske virksomheders anstrengelser for at
udvikle deres produktion teknologisk og derved bedre konkurrere på det internationale
marked. Ved at kontakte det polske statistiske institut kunne der muligvis
erhverves data, der mere specifikt omhandler tekstil- og beklædningsindustrien,
og strækker sig over en længere periode. Samtidig kunne der indhentes statistik
fra andre landes statistiske institutter i både industrialiserede lande og udviklingslande,
og ved at sammenligne disse, kunne den polske tekstil- og beklædningsindustri
sættes i perspektiv til udviklingen andre steder. Derved kunne der drages
nytte af de erfaringer, der er indhentet fra tekstil- og beklædningsindustrien i disse
lande, da den samme problemstilling kan have forekommet før.

8
Litteratur
Agnew, J. (2003). Geopolitics: re-visioning world politics. London: Routledge.
2. reviderede udgave.
Appelbaum, R. P. (2003). Assessing the Impact of the Phasing-out of the Agreement
on Textiles and Clothing on Apparel Exports on the Least Developed
and Developing Countries. University of California at Santa Barbara.
Babetskii, I., Babetskaia-Kukharchuk, O., og Raiser, M. (2003). How deep is your
trade? Transition and international integration in eastern Europe and the
former Soviet Union. European Bank for reconstruction and development.
brandtex.dk (2004). Brandtex’ hjemmeside. www.brandtex.dk. Besøgt i maj.
CIA Factbook (2004). CIA The World Factbook. www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/pl.html.
Besøgt i maj.
Dicken, P. (2003). Global Shift. Sage Publications.
DST (2003). Statistisk Årbog 2003. Danmarks Statistik.
Dupont, N. (2004). Slide show fra besøg på Dansk Textil og Beklædning. Brancheforeningen
for dansk tekstil og beklædning. Cheføkonom.
Gereffi, G. (2002). Outsourcing and Changing Patterns of International Competition
in the Apparel Commodity Chain. Duke University.
Gereffi et. al., G. (2001). Introduktion: Globalisation, Value Chains and Development.
IDS bulletin. Volume 32, nr. 3.
Gibbon et. al., P. (2003). New challenges for developing country suppliers in global
clothing chains: A comparative European perspective. Working Paper.
Gorynia, M., Nowak, J., og Wolniak, R. (2003). Globaliziation of a Transitional
Economy: The Experience of Poland. Journal of East-West Business. Vol.
9(2).
Gorzelak (1996). The regional dimension of transformation in Central Europe.
London : Jessica Kingsley.

74 Litteratur
grida.no (2004). GRID-Arendal. United Nations Environment Programme,
www.grida.no. Besøgt i april.
GUS (2004). Polska Statystyka Publiczna. www.stat.gov.pl. Besøgt i maj.
Hayter, R. (1997). The Dynamics of Industrial Locationen. Chichester, Wiley.
Horlacher (2004). Horlacher Genealogy Site. www.horlacher.org/poland/-
Pol1945.jpg. Besøgt i maj.
Iversen, S. P. og Gammelgård, I. (1999). Vindue mod øst. Syddansk Universitet.
Nr. 2.
Kommisionen (2003). Evolution of trade in textile and clothing worldwide -trade
figures and structual data. Commission staff working paper.
Kommissionen (1985). Gennemførelsen af Det interne marked, Hvidbog fra Kommissionen
til Det Europæiske Råd. Europa-Kommissionen.
Kommissionen (1997). Kommissionens udtagelse om Polens ansøgning om medlemskab
af Den Europæiske Union.
Kommissionen (2002). På vej mod et udvidet EU. Europa-Kommissionen.
Laborsta (2004). International Labour Organization Database. laborsta.ilo.org.
Besøgt i maj.
leksikon.org (2004). Leksikon for det 21. århundrede. www.leksikon.org. Besøgt
i april.
Musiolek, B. (2004). Made in... Eastern Europe. Fondation des Droits de
l’Homme au Travil og Stifung Menschewürde und Arbeitswelt.
Nedergård, E. (1996). Turen går til Polen. Politiken. 7. reviderede udgave, 1.
oplag.
Nielsen, J. J. (2002). Østudvidelsen under overfladen. Forlaget Vindrose og Forlaget
Notat.
PAIZ (2004). FDI report. Polish Information and Foreign Investment Agency.
Riishøj, S. (1996). Fra plan til marked. Thorkil Kristensen Instituttet, TKI.
Sanford, G. (1999). Poland the conquest of history. Harwood academic publishers.
sodahl.dk (2004). Södahl Designs hjemmeside. www.sodahl.dk. Besøgt i april.
Sturgeon, T. J. (2001). How do we define value chains og production network.
IDS bulletin. Volume 32, Nr 3.
Transition Report (2002). Transition Report. European Bank for Reconstruction
og Development.

Litteratur 75
Ugebrevet A4 (2003). Polen i klemme mellem øst og vest. www.ugebreveta4.dk/smcms/Ugebrevet/1900/3057/3072/Index.htm?ID=3072.
Michael Bræmer
og Gitte Redder. Udgivet den 16. juni 2003 - nr. 22.
UNCTAD (2004). World Investment Directory on-line. United Nations Conference
on Trade and Development. www.unctad.org. Besøgt i maj.
WIR (2002). World Investment Report 2002, Transnational Corporations and
Export Competitiveness. UNITED NATIONS New York and Geneva.
WIR (2003). World Investment Report 2003. UNITED NATIONS New York and
Geneva.
WTO (2000). WTO, Trade Policy Review. www.wto.org/english/tratop_e/tpr_e/tp136_e.htm.
Udgivet i juni.
Yoruk, D. E. (2002). Global production networks, upgrading at the firm level and
the role of the network organiser: The case of Vistula sa in poland. School of
Slavonic and East European Studies, University College London og Science
and Technology Policy Research Unit, University of Sussex.

A
Virksomhedsbesøg på
Sødahl
Virksomheden blev fremvist af videnschefen. Hendes arbejde bestod bl.a. i kvalitetssikring
og miljøcertificering samt ledelse og arbejde med uddannelse og IT.
Sødahl er en tekstil virksomhed beliggende i Brande, som producerer boligtekstiler,
som f.eks. sengetøj og duge. Virksomheden blev startet i 1963 af Hans
Jørgen Sygern, og dengang producerede den postkort. Op gennem 1980’erne oplevede
virksomheden en lang krise, som endte med, at de blev opkøbt at Brantex,
som de i dag er datterselskab af. Sødahl har nydt godt af at have en større koncern
i ryggen da de, de seneste år har lidt under lavkontuktur på markederne, især i
Tyskland, og her har moderselskabets store pengetank være til hjælp.
Sødahl prøver med deres design at skabe bestemte miljøer som folk har lyst
til at bo i. Sødahl har, som et af de eneste firmaer indenfor deres branche, brugt
nogle ressourcer på at gøre deres produkter miljøvenlige. Det har de opnået ved
hjælp af et biologisk rensningsanlæg og derudover er alt i produktionen biologisk
nedbrydeligt. De markedsfører sig bl.a. på, at have EU’s miljømærke, blomsten.
Markedsandele: Danmark 40-50 %, Tyskland 30 % derudover er Sverige og
Norge også store markeder.
Produktionen i Brande, producerer 3 %, resten af den løntunge produktion er
blevet flyttet til Polen, Ukraine og Tjekkiet. Det har betydet afskedelser af hovedsageligt
syersker. Virksomheden i Brande er gået fra 100 til 50 ansatte. Der er i
dag tilknyttet 3 syersker til design afdelingen, hvor der også arbejder 3 designere.
Kvalitetsniveauet af varerne er høj, da der bliver lavet en del test af de forskellige
varer efter hvert produktionsled. Det kunne fx være en test af bomuldens lodenhed,
hvidhed eller vægt, og derudover bliver der løbende taget stikprøvekontroller.
De forskellige underleverandører blev kategoriseret efter hvilken kvalitet de
leverer, og det bliver de underrettet om, så de har mulighed for at hæve kvalitets
niveau. I 1997 blev der installeret en ny trykmaskine, der kan trykke en metervare
på 40 m i min. De mest ineffektive i produktionsforløbet er ventetiden mellem de
forskellige maskiner. Der er en stor transportdel i firmaet, da varerne skal flyttes
mellem de forskellige produktionsenheder i Centraleuropa og Danmark. Sødahl

78 Virksomhedsbesøg på Sødahl
prøver også på at opnå en stor fleksibilitet i forhold til deres kunder, hvilket de opnår
ved bl.a. at have et forholdsvis stort lager, 17 % af omsætningen. Det betyder,
at de indenfor 48 timer kan leverer de fleste varer.

B
Resume af interview
med Södahl og Fimex
Onsdag den 28. april på Södahl blev produktionsassistenten fra Södahl og entreprenøren
fra Fimex interviewet. Produktionsassistenten startede med interviewet
alene, og senere kom entreprenøren og de blev interviewet sammen. Produktionsassistenten
er uddannet systueleder.
Uddybende oplysninger om Södahl
Södahl er datterselskab af Brandtex, og har frie hænder til at bestemme produktionen.
Marie Sohl blev opkøbt af Brandtex i midten af år 1999 og lagt under Södahls
produktion.
Generelle oplysninger om Fimex
Fimex i Danmark er et firma med to ansatte, entreprenøren og en speditør. Fimex
er også registret i Ukraine, og her er der ca. 100 ansatte. Fimex tilbyder at stå
for logistikken, herunder toldpapirer, mellem en produktion i Ukraine og kunden
i Danmark, og endvidere tilbyder Fimex forskellige former for tekstilproduktion
i Ukraine. Den fysiske del af transporten hyrer Fimex danske vognmænd til at
udfører. Vognmændene bruger typisk polske eller ukrainske chauffører. Södahl er
en af de i alt 6 kunder Fimex har, dog er der enkelte ad hoc kunder. Kunderne er
inden for tekstilbranchen, og det tilstræbes at ingen af kunderne er direkte konkurrerende.
Entreprenøren var oprindelig ansat i et firma lig Södahl. Her stod han for
at flytte noget produktion til Polen. Da firmaet ønskede at gå andre veje overtog
entreprenøren selv produktionen i Polen og drev det på hobbybasis. Firmaet og
Södahl var konkurrenter og på den måde kendte de til hinanden. Da entreprenøren
startede Fimex, skulle Södahl til at flytte ud, og i den forbindelse påbegyndte
de et samarbejde. I øjeblikket arbejder Fimex på at samle deres virksomhed og
underleverandører i Ukraine.

80 Resume af interview med Södahl og Fimex
Underleverandører
Fimex og Södahl valgte at flytte til Ukraine, da de mente lønpriserne ville stige i
Polen, bl.a. pga. udsigten til EU-medlemskabet. Derfor ville Polen kun være interessant
i endnu tre til fem år og Baltikum, der ligeledes var undersøgt, fem til syv
år. Södahl er for lille til at etablere sig i f.eks. Polen eller Ukraine, og derfor har
de valgt at ligge produktionen ud til underleverandører. De større ting tager Fimex
sig af. Södahl køber lønminutter ved sine underleverandør i Polen og Ukraine.
Skæring, syning og pakning er flyttet ud. Quiltning, der har foregået i Polen, flyttes
nu til Ukraine. Målet er at flytte alt fra Polen til Ukraine. Metervare købes fra
Østeuropa eller fra Asien. Farvningen sker oftest samme sted som vævningen. Södahl
handler ved forskellige underleverandører, så de kan få den metervare, de vil
have til den rigtige pris. Derfor er deres kvalitetskontrol vigtig. Varer med mærket
”Blomsten” kan ikke fås i Kina og efterspørgslen bliver større. Transporten
og toldpapirer udgør en væsentlig del af omkostningerne ved varerne, og især de
varer hvor syningen er minimal.
Udflytning til Polen
Marie Sohl startede en produktion op i Polen juni år 1998 med 5 syersker. Marie
Sohl stod selv for udflytningen. Systuen ligger 80 km fra den tyske grænse. Produktionsassistensen
fra Södahl, som på det tidspunkt var ansat ved Marie Sohl,
var sendt til Polen i otte måneder for at hjælpe med at starte produktionen op. I
starten var der problemer med quiltet, der blev ødelagt under transporten til Polen.
Dette blev løst ved at quiltet først blev skåret op, når det var i Polen, og nu fremstilles
den i Polen. Södahls systue i Polen er den samme, som Marie Sohl startede
med. I dag er den overtaget af et polsk ægtepar. Södahl har flere gang sagt til deres
polske underleverandør, at de skulle starte en produktion op til hjemmemarkedet.
Systuen i Polen klare i dag hasteordre mens syerskerne i Danmark klare 48 timer
ordre. Fimex har en produktion ved Gdansk. Der bliver ikke produceret til Södahl.
Der er begyndt at komme polske kunder til produktionen.
Udflytning til Ukraine
Fimex blev registeret som virksomhed i Ukraine januar 2001 og produktionen i
Ukraine startede i foråret 2001, da de ansatte skulle trænes lidt først. Lønminutterne
købes af Fimex, der står for produktionen og logistikken. Lviv er det store
tekstilområde i Ukraine, og her startede Fimex. I dag er der mange uddannede
syersker i området, men de er ustabile og skifter ofte job, afhængig af kortvarige
ændringer i lønnen, hvilket medfører et højt lønniveauet. Fimex har derfor flyttet
80 km udenfor Lviv, hvor syerskerne er mere trofaste og lønniveauet kan holdes
stabilt. I dag er der ikke så mange tekstilindustrier, der flytter til Lviv, pga. lønforholdene.
Infrastrukturen er desuden en forhindring for at flytte længere mod øst i
Ukraine. Alt skal sendes til Ukraine, selv emballage har været svært at skaffe i de
kvantiteter, Södahl behøvede, da lokale virksomhederne kun producerede meget

store enheder.. Fleksibiliteten er meget lille. Södahl vil somme tider have lavet 10
duge i en længde, 10 i en anden osv., og det samlede parti er f.eks. på 100 duge.
Det mener systuerne er for besværlig og gider ikke tage ordren. De har svært ved
at opretholde produktiviteten og melder ikke tilbage i god nok tid, hvis de ikke
kan klare produktionen inden for tidsrammen. Leveringstid på en uge er muligt,
men det kræver at alle materialer er til stede i Ukraine.
Produktionen i Central- og Østeuropa
Der er generelt ingen problemer med kvaliteten, men det kræver en indsats at forklare
kvalitet. De har ikke forstået, at dugene ikke kan sælges, når der er vævefejl,
trykfejl eller huler, for dugen kan da stadigvæk bruges. Alt skal forklares meget
detaljeret. Under kommunismen skulle de, når de var færdige med en opgave,
vente på at de fik en ny. De var ikke vant til at tage initiativ selv. I dag stilles der
krav til, at de selv ser, hvad der skal laves, og at de går i gang med det. De er blevet
meget bedre til at tage initiativ, i de ca. 15 år de har produceret for vesteuropæiske
virksomheder. I starten skiftede polakkerne ikke selv nålen på symaskinen,
for under kommunismen var det ikke deres egne maskiner, og syerskerne fik problemer,
hvis der gik noget i stykker. Syerskerne skulle vendte på at systuelederen
kom og skiftede nålen. Under kommunismen var systuerne meget hierarkiske, så
dem der lavede det lette arbejde f.eks. sømfold, var nederst i hierarkiet. I dag har
hende med sømfolden den bedste akkord. Folk med lidt højere uddannelse og som
er under 30 år, har som regel lært engelsk eller tysk, men resten af befolkningen
taler ikke disse sprog, og derfor skal man være opmærksomhed på sprogbarriere.
Effektiviteten i Central- og Østeuropa er i dag på omkring 60 % af, hvad den var
på Södahl før udflytningen. Central- og Østeuropa har den fordel frem for Asien,
at det er muligt at levere hurtigere og det kan betale sig at sende mindre partier.
Organisering af produktionen er de endnu ikke så gode til. De har ikke travlt
med at afslutte en opgave, for de er ikke sikker på, om der er noget at lave bag
efter. De er først ved at lærer fleksibilitet, hvor syerskerne hjælper med at pakke,
hvis der ikke er mere at sy. Fimex har sendt ansatte til Danmark for, at de kan se,
hvordan produktionen forgår her. Mange har holdningen ”vi når det nok”, men når
produktionen skal være færdig på et bestemt tidspunkt, duer det ikke. Virksomhederne
i Ukraine er bange for at indgå lange aftaler, idet de ofte er blevet snydt af
regeringen, og foretrækker i stedet korte aftaler.
De begynder at se, at markedet i deres hjemland vokser, og nogle polske virksomheder
er begyndt selvstændigt at producere til deres hjemmemarked. Warszawa
er ved at blive et marked for luksus boligtekstiler. I Ukraine går produktionen stort
set kun til udenlandske kunder.
Regulering
Multifiber aftalens ophør betyder større konkurrence fra Asien. Kravene Södahls
kunder stiller til produkterne vil være de samme, og asiaterne kan ikke imøde-
81

82 Resume af interview med Södahl og Fimex
komme disse krav. Toldreglerne gør, at Södahl skal afslutte deres produktion i
Danmark. De kan ikke sende varerne direkte fra Ukraine til kunden. En vare til en
tysk kunde skal først til Padborg og herfra kan den sendes videre til Tyskland.
Produktionsdiagram
Diagrammet blev udleveret under interviewet.