Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen
Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen
Den polske tekstil - Søren Højmark Rasmussen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Den</strong> <strong>polske</strong> <strong>tekstil</strong>og<br />
beklædningsindustris potentialer<br />
for industriel opgradering<br />
i globale varekæder<br />
Aalborg Universitet<br />
Geografi, 4. semester, forår 2004
Titel: <strong>Den</strong> <strong>polske</strong> <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustris potentialer<br />
for industriel opgradering i globale varekæder<br />
Tema:<br />
Rumlig organisation<br />
Projekt gruppe:<br />
GEO2 - gr. 2<br />
Gruppemedlemmer:<br />
Bastian E. Jensen<br />
Christian Hald<br />
Lars Gaardsøe<br />
<strong>Søren</strong> H. <strong>Rasmussen</strong><br />
Vejleder:<br />
Anne Lorenzen<br />
Semester:<br />
Geografi, 4. semester<br />
Projektperiode:<br />
16. februar -<br />
2. juni, 2004<br />
Antal kopier: 8<br />
Antal sider: 82<br />
F-studienævnet<br />
Aalborg Universitet<br />
Fredrik Bajers Vej 7 G4<br />
DK-9220 Aalborg Ø<br />
✞<br />
Synopsis:<br />
Dette projekt undersøger den <strong>polske</strong><br />
<strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustris potentialer<br />
for industriel opgradering ud fra<br />
et varekædeperspektiv. <strong>Den</strong> historiske<br />
baggrund for industrien, der har ledt til<br />
de forudsætninger, den fungerer under<br />
i dag, gennemgås. Bagefter undersøges<br />
Polens integration i den globale økonomi<br />
bl.a. gennem direkte udlandsinvesteringer.<br />
Herefter belyses <strong>tekstil</strong>- og<br />
beklædningsindustriens lokaliseringsbetingelser,<br />
den teknologiske udvikling i<br />
produktionen, samt den internationale<br />
handel og regulering. Til slut udføres<br />
et casestudie af den danske <strong>tekstil</strong>virksomhed<br />
Södahl, der benytter sig af <strong>polske</strong><br />
underleverandører, for at sondere<br />
mulighederne for industriel opgradering<br />
i Polen. Der konkluderes at den <strong>polske</strong><br />
<strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustri ikke<br />
kan konkurrere med billige arbejdsintensive<br />
produktion udenfor EU, og derfor<br />
må Polen opgradere til mere avanceret<br />
og vidensintensiv produktion, men<br />
denne omstilling kræver kapital, og det<br />
er svært at finde investorer.<br />
✝<br />
☎<br />
✆
Forord<br />
På et feltkursus til <strong>tekstil</strong>- og beklædningsområdet ved Herning og Ikast først i<br />
martsmåned i år besøgte vi brancheforeningen Dansk Textil- og Beklædning. Under<br />
besøget blev der bl.a. forklaret, hvordan den danske <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustri<br />
op gennem 1990’erne havde flyttede deres produktion til Central- og Østeuropa<br />
eller Asien, og om hvordan denne udflytningsproces fortsætter. Vi mente<br />
derfor, at det kunne være interessant at undersøge, hvilke muligheder og problemer<br />
udflytningsprocessen skaber i de lande, hvor industrien flytter til og måske<br />
senere forlader igen. På denne måde kom besøget til at danne baggrund for dette<br />
projekt. I projektet har vi valgt at fokusere på Polen, fordi det er et af de central- og<br />
østeuropæiske lande, hvor mange virksomheder er flyttet til. Endvidere er Polen<br />
et aktuelt emne, da landet netop er blevet optaget i EU den 1. maj 2004.<br />
For at kunne undersøge forholdene i Polen har vi valgt at arbejde med en dansk<br />
<strong>tekstil</strong>virksomheds konkrete udflytning. I den forbindelse vil vi gerne sige tak til<br />
Södahl og Fimex, for at de tog tid sig til både besøg og interviews.<br />
Bagerst i denne rapport forefindes bilag om besøg og interview samt litteraturoversigt<br />
over kilderne til dette projekt. Til opsætningen af rapporten er programmet<br />
L ATEX benyttet, og kildehenvisningerne er lavet på formen (Navn, årstal).<br />
God fornøjelse!<br />
Bastian Egede Jensen Christian Hald<br />
Lars Gaardsøe <strong>Søren</strong> <strong>Højmark</strong> <strong>Rasmussen</strong>
Indhold<br />
1 Indledning 11<br />
1.1 Polen i klemme mellem øst og vest . . . . . . . . . . . . . . . . . 12<br />
1.2 <strong>Den</strong> globale <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustri . . . . . . . . . . . . 12<br />
1.3 Problemformulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13<br />
2 Metodevalg 15<br />
3 Polens historie og transformation 17<br />
3.1 Polen før 1989 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18<br />
3.2 Transformation efter 1989 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20<br />
3.3 Polens historiske handelsmønstre . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24<br />
3.4 Politik i Polen efter 1989 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26<br />
3.5 EU-medlemskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28<br />
3.6 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29<br />
4 Integration i den globale økonomi 31<br />
4.1 Direkte udlandsinvesteringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32<br />
4.2 Investeringer i Polen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33<br />
4.3 Globale produktionsnetværk og varekæder . . . . . . . . . . . . . 37<br />
4.4 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42<br />
5 Tekstil- og beklædningsindustrien 43<br />
5.1 Lokaliseringsbetingelser og faktorer . . . . . . . . . . . . . . . . 45<br />
5.2 Teknologisk udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47<br />
5.3 International handel og regulering . . . . . . . . . . . . . . . . . 48<br />
5.4 Tekstil- og beklædningsindustrien i Polen . . . . . . . . . . . . . 52<br />
5.5 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
6 Industriel opgradering af <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien i Polen 57<br />
6.1 Södahl Design A/S . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58<br />
6.2 Södahls varekæde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59<br />
6.3 Södahls produktionsnetværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61<br />
6.4 Muligheder for industriel opgradering . . . . . . . . . . . . . . . 63<br />
6.5 Opsummering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66<br />
7 Konklusion 69<br />
7.1 Metodekritik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70<br />
7.2 Perspektivering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71<br />
8 Litteratur 73<br />
A Virksomhedsbesøg på Sødahl 77<br />
B Resume af interview med Södahl og Fimex 79
Figurer<br />
3.1 Kort over Polen med nabolande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17<br />
3.2 Grænsedragning efter 1945 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19<br />
3.3 Privatiseringens forløb i Polen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22<br />
3.4 Privatiseringsgraden i udvalgte lande . . . . . . . . . . . . . . . . 23<br />
3.5 Arbejdsløshedsprocenten af befolkning . . . . . . . . . . . . . . 23<br />
3.6 Polens import og eksport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24<br />
3.7 Polens tre største import og eksport partnere. . . . . . . . . . . . 25<br />
3.8 Udviklingen i BNP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27<br />
4.1 Direkte udlandsinvesteringer og eksport på verdensplan . . . . . . 32<br />
4.2 Verdenskort over direkte udlandsinvesteringer . . . . . . . . . . . 33<br />
4.3 Udviklingen i direkte udlandsinvesteringer på verdensplan . . . . 34<br />
4.4 Udviklingen i direkte udlandsinvesteringer i Central- og Østeuropa 34<br />
4.5 Udviklingen i direkte udlandsinvesteringer i Polen . . . . . . . . . 35<br />
4.6 Strømmen af direkte udlandsinvesteringer til Polen i 2003 . . . . . 37<br />
4.7 Producentdrevne og køberdrevne produktionsnetværk . . . . . . . 40<br />
5.1 Tekstil- og beklædningsindustriens varekæde . . . . . . . . . . . 44<br />
5.2 Skift i EU’s regionale import fra 1990 til 2000. . . . . . . . . . . 50<br />
5.3 Verdens samlede eksport af <strong>tekstil</strong> og beklædning . . . . . . . . . 51<br />
5.4 U- og Ilandes andel af verdens eksport af <strong>tekstil</strong> og beklædning . . 51<br />
5.5 Polsk <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustris salg . . . . . . . . . . . . . 53<br />
5.6 Polsk <strong>tekstil</strong>s og beklædnings andel af den samlede industris salg . 54<br />
5.7 <strong>Den</strong> <strong>polske</strong> <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustriens handel med EU . . 55<br />
6.1 Udflytningens forløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59<br />
6.2 Södahls varekæde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60<br />
6.3 Södahls produktionsnetværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62<br />
6.4 Vistulas produktionsnetværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
Tabeller<br />
4.1 Direkte udlandsinvesteringer fordelt på erhvervssektorer i Polen . 36<br />
4.2 Idealtyper for transnationale virksomheder . . . . . . . . . . . . . 38<br />
4.3 Aktører i produktionsnetværk og varekæder . . . . . . . . . . . . 41<br />
5.1 Forskelle i produktionskarakteristika mellem <strong>tekstil</strong>industrien og<br />
beklædningsindustrien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46<br />
5.2 Lønomkostninger i beklædningsindustrien i udvalgte lande . . . . 46<br />
5.3 Verdens 25 største eksportører af beklædning . . . . . . . . . . . 49<br />
5.4 Ansatte indenfor <strong>tekstil</strong>- og beklædning i Polen . . . . . . . . . . 53
1<br />
Indledning<br />
Efter Anden Verdenskrig opstod en ny geopolitisk verdensorden, hvor verden blev<br />
delt op i to sfærer. En af skillelinjerne delte Europa i et kapitalistisk Vest og et<br />
kommunistisk Øst, hvor de to supermagter, USA og USSR, dominerede hver sin<br />
del. Frem til Murens fald i år 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i år 1991<br />
var de internationale relationer dikteret af den ideologiske kamp mellem disse to<br />
systemer (Agnew, 2003, s. 102). Efter sammenbruddet åbnede Central- og Østeuropa<br />
sig mod Vesten og påbegyndte en transformation mod markedsøkonomi og<br />
demokrati.<br />
Overgangen til markedsøkonomi og privat ejendomsret skabte en række nye<br />
muligheder og problemer for de nyligt uafhængige lande. Transformationen blev<br />
gennemført med forskellige hastigheder og på forskellige måder i de centralog<br />
østeuropæiske lande. Fremgangsmåderne kan benævnes som henholdsvis den<br />
bløde og den hårde landing. Privatiseringen i Ungarn er et eksempel på den bløde<br />
landing. Ideen bag den bløde landing er en gradvis overgang, hvor priserne langsomt<br />
stiger, for at give befolkningen tid til at omstille sig. Samtidig er privatiseringen<br />
i Ungarn forløbet ved direkte salg af virksomheder. Modsat Ungarn er Polen<br />
et eksempel på den hårde landing. I Polen mente regeringen, at den bløde landing<br />
var spild af opbyggede ressourcer. De indførte i stedet en chokkur, der medførte<br />
øjeblikkelige prisstigninger og et kraftigt dyk i reallønnen (Riishøj, 1996).<br />
De central- og østeuropæiske landenes integration i verdensøkonomien nødvendiggjorde<br />
udenlandske investeringer for at effektivisere industrien og derved<br />
gøre den konkurrencedygtig, da det kræver kapital og erfaring (Gorzelak, 1996,<br />
s. 92). Faktisk betød den bløde landing, at omstruktureringen skete hurtigere i<br />
Ungarn end i Polen, fordi de ungarske virksomheder blev opkøbt af udenlandske<br />
firmaer. Dette har dog medført en hård konkurrence fra importerede varer, som har<br />
betydet, at landets egne virksomheder har svært ved at klare sig. (Riishøj, 1996, s.<br />
60-79).
12 Indledning<br />
1.1 Polen i klemme mellem øst og vest<br />
Otte af de central- og østeuropæiske lande, heriblandt Polen, blev medlem af EU<br />
den 1. maj 2004. Forud for optagelsen i EU har der været ”Europa-aftalen”, som er<br />
en bilateral handelsaftale for industriprodukter (Iversen og Gammelgård, 1999, s.<br />
4-5). Med EU-medlemskabet kommer landene med i Det Indre Marked, og dette<br />
øger mulighederne for at sælge deres varer til forbrugerne i de rigere vesteuropæiske<br />
lande. Omvendt kan det også betyde, at udenlandske investorer fravælger<br />
disse lande, fordi omkostningerne stiger pga. højere lønninger og højere krav til<br />
arbejdsforhold og miljø som en konsekvens af EU-harmonisering.<br />
Dette dilemma opleves også i Polen. <strong>Den</strong> <strong>polske</strong> fagforeningsleder Ryszard<br />
Lepik udtaler: ”Vi havde ikke for fem år siden forudset, at så mange virksomheder<br />
nu kollapser eller flytter østpå, og det kræver en omstilling og mere uddannelse af<br />
vores arbejdskraft, hvilket vi ikke har ressourcer til” (Ugebrevet A4, 2003). Polen<br />
er altså på den ene side presset af de lavere lønninger udenfor EU, og på den anden<br />
side er der problemer med at omstille produktionen, så den kan konkurrere med<br />
kapital- og vidensintensiv produktion i Vesteuropa. Polens position i den globale<br />
arbejdsdeling ændrer sig, og derfor er de forskellige industrier i Polen tvunget til<br />
at finde et nyt fodfæste i den internationale økonomi.<br />
Igennem de sidste 50 år har den internationale handel udviklet sig til et kompliceret<br />
kalejdoskopisk system, der indebærer at produktionsprocesser bliver fragmenteret<br />
og geografisk relokaliseret på global skala på en måde, som i større grad<br />
negligerer nationale grænser. <strong>Den</strong> globale omstrukturering indebærer udvikling af<br />
teknologi og omorganisering af transport og ledelsesmetoder, og derfor ændres de<br />
grundlæggende betingelser for hele produktionen (Dicken, 2003, s. 9).<br />
På denne måde er der opstået en dynamisk international arbejdsdeling, hvor<br />
lande som f.eks. Polen, aktivt må forsøge at forbedre deres position gennem industriel<br />
opgradering fra f.eks. eksport af råvarer og simpel forarbejdning til en mere<br />
avanceret produktion.<br />
1.2 <strong>Den</strong> globale <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustri<br />
<strong>Den</strong>ne globale omstrukturering præger udviklingen i <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien.<br />
På mange måder var det også <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien, der startede<br />
den industrielle revolution. Det første <strong>tekstil</strong>industrielle center lå i England,<br />
og derfra spredte <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustri sig til alle de nyindustrialiserede<br />
lande som Tyskland, Frankrig, USA og Holland i det 19. århundrede. I disse lande<br />
blev der skabt store <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrier, hvor der var ansat hundredtusindvis<br />
af arbejdere. Tekstil- og beklædningsindustri har lave etableringsomkostninger,<br />
og den benytter sig primært af ufaglært arbejdskraft. Derfor benyttes<br />
<strong>tekstil</strong>industrien ofte som startindustri for nyindustrialiserede lande. Dette har<br />
også betydet, at <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien var den første til omstille produktionen<br />
til det globale marked. <strong>Den</strong> er i dag den mest geografisk spredte industri
1.3 Problemformulering 13<br />
af alle industrier i verden. (Dicken, 2003, kap. 10).<br />
Også den danske <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustri er blevet internationalt orienteret.<br />
Allerede i starten af 1980’erne førte jagten på lave omkostninger til udflytning<br />
af arbejdsintensiv produktion. <strong>Den</strong>gang var det til Portugal, og senere<br />
flyttede produktionen videre til lande som Polen, Estland, Letland og Litauen, og<br />
nu er dele på vej længere mod øst (Dupont, 2004).<br />
Tekstil- og beklædningsindustrien i Polen befinder sig i en svær position, hvor<br />
de har Vesteuropas kapital- og vidensintensive produktion på den en side og det<br />
øvrige Østeuropas lave lønniveau på den anden side. Tekstil- og beklædningsindustrien<br />
er i stigende grad blevet global, og det har fået stor betydning for konkurrencen,<br />
og den måde industrien er struktureret på.<br />
1.3 Problemformulering<br />
Temaet for dette semester er rummelig organisation. <strong>Den</strong>ne rapports undersøgelser<br />
vil klarlægge nogle af de processer, der foregår på det globale niveau indenfor<br />
<strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien for at give et billede af Polens omplacering i<br />
den internationale arbejdsdeling. Ud fra Polens dilemma mellem videns- og arbejdsintensiv<br />
produktion og mellem Vesteuropas effektive industri og Central- og<br />
Østeuropas lave lønninger opstilles følgende problemstilling:<br />
Hvilke potentialer har <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien i<br />
Polen for industriel opgradering?<br />
For at svare på dette spørgsmål undersøges først følgende underspørgsmål:<br />
1. Hvad er de politiske og økonomiske forudsætninger for den industrielle udvikling<br />
i Polen?<br />
2. Hvordan er Polen integreret i den globale økonomi med særligt henblik på<br />
udenlandske investeringer, og hvad betyder det for industriel opgradering?<br />
3. Hvordan er den internationale arbejdsdeling i <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien<br />
struktureret, og hvad betinger lokaliseringen af de forskellige produktionsaktiviteter?<br />
På baggrund af besvarelserne af underspørgsmålene diskuteres den <strong>polske</strong><br />
<strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustriens muligheder for industriel opgradering gennem<br />
et casestudie af en dansk <strong>tekstil</strong>virksomheds udflytning af produktion, som bliver<br />
sammenholdt med en virksomhedscase fra Polen.
2<br />
Metodevalg<br />
Det første delspørgsmål til problemformuleringen lyder: Hvad er de politiske og<br />
økonomiske forudsætninger for den industrielle udvikling i Polen? For at besvare<br />
dette spørgsmål vil Polens historie blive undersøgt igennem et litteraturstudie for<br />
at identificere de handlinger og begivenheder, der har ledt til de forudsætninger,<br />
som den <strong>polske</strong> industri fungerer under. Der vil specielt blive lagt vægt på den politiske<br />
historie efter 1989 og de politiske beslutninger, der har påvirket industrien.<br />
Derunder vil bl.a. privatiseringsprocessen, og den deraf følgende arbejdsløshed<br />
blive undersøgt. Polens vej til optagelse i EU og de mulige betydninger af medlemskabet<br />
for den <strong>polske</strong> industri belyses. Polens handelspartnere gennem det 20.<br />
århundrede vil også blive undersøgt, da dette kan give et indikation af de skift,<br />
den <strong>polske</strong> industri har været igennem.<br />
Det andet delspørgsmål til problemformuleringen er: Hvordan er Polen integreret<br />
i den globale økonomi med særligt henblik på udenlandske investeringer,<br />
og hvad betyder det for industriel opgradering? Dette spørgsmål vil blive besvaret<br />
ved en kvantitativ undersøgelse af, hvordan økonomien er blevet internationaliseret<br />
gennem transformationen. Der vil blive set på udenlandske investeringer i<br />
verden generelt og Polen specifikt. For at forklare industriens globale omstruktureringer<br />
er der i dette projekt valgt en deduktiv tilgang, der tager udgangspunkt i<br />
teori om globale produktionsnetværk og varekæder. Ud fra disse teorier undersøges<br />
modeller for industriel opgradering.<br />
Det tredje og sidste delspørgsmål til problemformuleringen er: Hvordan er<br />
den internationale arbejdsdeling i <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien struktureret,<br />
og hvad betinger lokaliseringen af de forskellige produktionsaktiviteter? For at<br />
besvare dette spørgsmål undersøges <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien først gennem<br />
et studie af faglitteraturen for at opnå forståelse af de forskellige betingelser,<br />
der dikterer vilkårene for udviklingen. Først undersøges <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustriens<br />
opbygning som globale produktionsnetværk og varekæder. Derefter<br />
undersøges en lokaliseringsbetingelserne og -faktorerne i de forskellige produktionsled,<br />
og teknologisk udvikling i industrien. Herefter undersøges den internationale<br />
regulering og handel for til sidst belyse udviklingen i den <strong>polske</strong> <strong>tekstil</strong>og<br />
beklædningsindustri.<br />
Undersøgelserne af de tre underspørgsmål danner baggrund for en diskussion
16 Metodevalg<br />
af den <strong>polske</strong> <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustris potentialer for industriel opgradering.<br />
Gennem et casestudie af virksomheden Södahl Design A/S undersøges<br />
mulighederne for <strong>polske</strong> virksomheder, der er underleverandører for udenlandske<br />
virksomheder. Casestudiet udarbejdes på baggrund af virksomhedsbesøg og halvåbne<br />
kvalitative interviews med Södahls produktionsassistent og deres entreprenør<br />
fra firmaet Fimex. Til sidst sammenlignes der med en polsk beklædningsvirksomhed<br />
gennem en sekundær kildes casestudie for at perspektivere undersøgelsen.
3<br />
Polens historie<br />
og transformation<br />
For at undersøge de politiske og økonomiske forudsætninger er det nødvendigt at<br />
kende til landets baggrund. Dette kapitel vil derfor komme med en kort beskrivelse<br />
af landets vigtigste karakteristika. Det vil blive efterfulgt af en gennemgang af<br />
Polens historie før 1989, for at forstå den tilstand landet var i, da der blev brudt<br />
med Sovjetkommunismen. Derefter vil der komme en mere detaljeret beskrivelse<br />
af årene efter 1989 for at forstå den industrielle udvikling i den rette kontekst. I<br />
denne del vil transformationsprocessen med den deraf følgende privatisering og<br />
arbejdsløshed blive gennemgået. Der vil også være en gennemgang af de skiftende<br />
regeringer og deres indflydelse på økonomien, samt en gennemgang af Polens<br />
historiske handelsmønstre og tilnærmelse til EU.<br />
Østersøen<br />
Tyskland<br />
Tjekkiet<br />
Polen<br />
Slovakiet<br />
Kaliningrad<br />
Warszawa<br />
Litauen<br />
Hviderusland<br />
Ukraine<br />
100<br />
Kilometer<br />
Figur 3.1: Kort over Polen med nabolande. Udarbejdet med data fra (grida.no,<br />
2004).
18 Polens historie og transformation<br />
Polen er det største land i Centraleuropa med et areal på 313.000 km 2 . Til<br />
sammenligning er Danmarks areal på 43.000 km 2 , hvilket er ca. en syvendedel<br />
af Polen. Polen grænser op til Kaliningrad, Litauen, Hviderusland, Ukraine, Slovakiet,<br />
Tjekkiet og Tyskland. Mod nord udgør Østersøen en naturlig grænse, se<br />
figur 3.1 på forrige side (Nedergård, 1996).<br />
Polen er befolket af 38,6 mio. mennesker, og har en nettotilvækst i befolkningen<br />
på 0,5 promille. Befolkningen består af ca. 97,6 % polakker, 1,3 % tyskere,<br />
0,6 % ukrainere og 0,5 % hviderussere. I Polen er 95 % af befolkningen<br />
romersk katolikker, og resten er henholdsvis græsk ortodokse, protestanter, jøder<br />
eller muslimer (CIA Factbook, 2004). I Polens udgør bybefolkningen ca. 62 % af<br />
den samlede befolkning (GUS, 2004, Tal fra år 2002). I forhold til Danmark er<br />
urbaniseringsgraden i Polen ikke så stor, da 85 % af den samlede danske befolkning<br />
bor i byerne (leksikon.org, 2004). Befolkningstætheden i Polen ligger på ca.<br />
124 indbyggere pr. km 2 , hvilket er tæt på den danske befolkningstæthed på knapt<br />
125 indbyggere pr. km 2 . Polen er en republik med Warszawa som hovedstad, og<br />
er opdelt i 16 amter, kaldet Voivodships. Amterne er opdelt i 373 Powiat’er og<br />
disse indeholder 2489 kommuner (CIA Factbook, 2004).<br />
Befolkningsfordelingen indenfor erhverv er således, at 31 % arbejder i primære<br />
erhverv, hovedsageligt i landbruget, 23 % arbejder i sekundære erhverv og<br />
46 % arbejder i tertiære erhverv (GUS, 2004, Tal fra år 2002). Dette er meget<br />
forskelligt fra Danmark, hvor fordelingen er 3,7 % i primære erhverv, 23 % i<br />
sekundære erhverv og 73,3 % i tertiære erhverv (DST, 2003, Tal fra år 2002). Andelen,<br />
der arbejder indenfor industrien, er ens, men i Polen arbejder en forholdsvis<br />
stor del af arbejdstyrken stadig i landbruget, mens erhvervsfordelingen i Danmark<br />
domineres af servicesektoren.<br />
3.1 Polen før 1989<br />
Polens blev kristnet i 966, da den daværende kong Mieszko konverterede til kristendom.<br />
I de følgende århundrede havde Polen hyppige sammenstød med sine<br />
naboer, men fik også hjælp bl.a. gennem en alliance med Litauen. I 1700-tallet<br />
havde Polen et svagt monarki med en stærk adel, og i slutningen af samme århundrede<br />
ophørte Polen med at eksistere som en selvstændig stat pga. interne<br />
konflikter, og blev delt mellem Tyskland, Østrig-Ungarn og Rusland. Det lykkedes<br />
alligevel for befolkningen at bibeholde deres <strong>polske</strong> kultur og sprog, hvilket<br />
skyldes den stærke katolske kirke i Polen (Sanford, 1999).<br />
I 1914 startede Første Verdenskrig, hvor Rusland i samarbejde med bl.a. England<br />
og Frankrig kæmpede mod Tyskland og Østrig-Ungarn. Pga. af interne problemer<br />
trak Rusland sig som den første ud af krigen, og som en del af fredsaftalen<br />
afgav de deres <strong>polske</strong> territorier. Da Tyskland og Østrig-Ungarn senere led nederlag,<br />
syntes sejrherrerne, at de to lande skulle stækkes for at undgå lignende krige<br />
i fremtiden, og Polen blev oprettet som en selvstændig stat med en multietnisk<br />
befolkning, hvor ca. en tredjedel ikke var etniske polakker, men tyskere, jøder,
3.1 Polen før 1989 19<br />
ukrainer og hviderussere.<br />
Selvstændigheden var dog kortvarig. Der gik kun ca. 20 år indtil 1939, hvor<br />
Anden Verdenskrig brød ud, og Tyskland invaderede hurtigt efterfulgt af Sovjetunionen.<br />
Da krigen sluttede i 1945, var Sovjetunionen en af sejrherrerne, og ved<br />
forhandlinger i Jalta om den fremtidige opdeling af Europa, blev Polen udlagt<br />
som en del af den sovjetiske interessesfære. Der blev også flyttet på grænserne, så<br />
Sovjetunionen fik ca. 300 km af Polens territorium i øst. Som kompensation fik<br />
Polen ca. 200 km nyt territorium ind i det besejrede Tyskland mod vest. Dette kan<br />
ses på figur 3.2. Efter krigen blev de sovjetiske styrker i Polen, og pga. af deres<br />
påvirkning fik Polen et kommunistisk styre og sluttede sig til Østblokken, da den<br />
kolde krig brød ud i 1948 (Nielsen, 2002).<br />
Figur 3.2: Grænsedragning efter 1945. Redigeret (Horlacher, 2004).<br />
Polen fik efter Anden Verdenskrig en mere homogen befolkningssammensætning,<br />
hvor størstedelen af befolkningen var etniske polakker. Det skyldes, at der<br />
blev udført store befolkningsflytninger, hvor de tyskere, der nu kom til at bo på<br />
den <strong>polske</strong> side af den nye grænse, blev flyttet til Tyskland, og de polakker, der<br />
havnede på den sovjetiske side af den nye grænse, blev så flyttet til de tvangsflyttede<br />
tyskeres gamle område. Samtidig skete der en udveksling mellem landene i<br />
den nye østblok, så de etniske ukrainere og hviderussere blev flyttet til deres kulturelle<br />
hjemlande, samtidig med, at de etniske polakker fra disse lande blev sendt<br />
til Polen (Nielsen, 2002).<br />
<strong>Den</strong> kommunistiske regering startede en voldsom industrialisering, hvor hovedvægten<br />
var lagt på sværindustrien såsom stål- og kulproduktion. Der blev bygget<br />
store virksomheder, som f.eks. Nowa Huta ved Krakow med 20.000 arbejdere<br />
og skibsværftet ved Gdansk med 17.000 arbejdere. Samtidig blev landbruget forsøgt<br />
kollektiviseret efter sovjetisk forbillede, men dette lykkedes kun delvis. Tilflytterne<br />
fra øst, der havde slået sig ned i de tidligere tyske område, havde ikke<br />
fået slået rod, og derfor kunne de forholdsvis let organiseres i kollektive landbrug.<br />
Kollektiviseringen af de små private landsteder i det østlige Polen var til gengæld
20 Polens historie og transformation<br />
ikke nogen succes, og de forblev under hele kommunisttiden et tegn på modstanden<br />
i befolkningen (Nielsen, 2002).<br />
I de følgende år var der en del uro og utilfredshed, så i 1956 blev Gomulka<br />
indsat som statsleder. Han førte en mere liberal politik, hvor bl.a. kirken fik et<br />
stort råderum, småbønderne forblev selvstændige og kulturlivet blomstrede, men<br />
økonomien stagnerede. Da han i 1970 prøvede at stramme op på økonomien, og<br />
indførte en gennemsnitlig prisstigning på 30 %, udbrød der store demonstrationer,<br />
hvor hæren blev sat ind, og mindst 45 arbejdere blev skudt. Det medførte at Gomulka<br />
blev udskiftet med Gierek. Gierek optog store lån i Vesten for at få gang<br />
i økonomien, og i begyndelsen gik det fint. Der var vækstrater på 10-15 % og en<br />
endnu højere stigning i reallønnen. Da den vestlige økonomi røg ind i en krise,<br />
smittede det af på Polen, og derfor fik de hurtigt samme problemer som under<br />
Gomulka. Gierek prøvede i 1980 endnu en gang at indføre kraftige prisstigninger,<br />
men også denne gang kom det til voldsomme demonstrationer. Samtidig blev den<br />
uafhængige fagbevægelse Solidaritet oprettet, og den spredte sig hurtigt, så den<br />
i løbet af kort tid havde over 10 millioner medlemmer og fik en stor indflydelse<br />
blandt den <strong>polske</strong> befolkning. Dette medførte endnu engang regeringsskifte, og<br />
den nye regering indførte undtagelsestilstand og forbød Solidaritet. I de følgende<br />
år forsøgte regeringen med nogle halvhjertet reformer, dog uden den store effekt,<br />
og de økonomiske problemer fortsatte. Solidaritet fortsatte som en undergrundsbevægelse<br />
og havde stærk støtte blandt befolkningen. I slutningen af firserne tog<br />
kirken initiativ til en dialog mellem Solidaritet og regeringen, og det førte til valg<br />
i 1989, hvor Solidaritet fik flertallet i parlamentet. Hermed havde Polen som det<br />
første land i Østblokken ikke længere et kommunistisk styre (Nielsen, 2002).<br />
3.2 Transformation efter 1989<br />
I slutningen af 1989 var de kommunistiske regeringer i Polen og de andre østeuropæiske<br />
lande blevet afsat, og de nye regeringer stod over for en række store udfordringer.<br />
Ikke alene skulle de sikre et demokratisk styre og finde deres nye rolle<br />
i en ændret verden med en ny geopolitisk orden, men samtidig skulle de også omstrukturere<br />
økonomien og ændre en indgroet planøkonomi til en markedsøkonomi<br />
efter vestligt forbillede. For at forstå regeringernes beslutninger og handlinger er<br />
det nødvendigt først at kende de fremherskende transformationsteorier.<br />
I Vesten var der en diskussion om, hvilken fremgangsmåde der ville være den<br />
bedste. En økonom fra Harvard ved navn Jeffrey Sachs var ivrig fortaler for den<br />
metode, der blev kendt som chokkuren eller den hårde landing. Ifølge denne teori<br />
så var næsten alt foretaget af de kommunistiske regeringer forkert, og landene<br />
skulle forandres revolutionært. Det betød, at alle de gamle institutioner skulle rykkes<br />
op med rode og forandres fuldstændig. Dette ville gøre ondt i en kort periode,<br />
men derefter ville landene fremstå som velhavende og stabile demokratier ligesom<br />
forbillederne i Vesteuropa. En modsat holdning blev repræsenteret af Ralph<br />
Dahrendorf fra Tyskland, der mente, at en mere langsom tilgang ville være bedre,<br />
jf. den såkaldte bløde landing. De eksisterende institutioner skulle respekteres og
3.2 Transformation efter 1989 21<br />
gradvis ændres, og ændringerne skulle fremkomme gennem debat og kompromiser,<br />
så der på den måde kunne opnås enighed og forståelse, og derved undgå<br />
at ændringer blev trukket ned over hovedet på befolkningerne. Ændringer ville<br />
komme langsommere end ved Sachs fremgangsmåde, men ville også vise sig at<br />
være mere holdbare, mente Dahrendorf. Af disse to holdninger var det Sachs teori,<br />
der vandt den største udbredelse, og det var denne metode, som bl.a. Polen<br />
implementerede. Sachs rejste til Polen og var i begyndelsen af 1990’erne den ledende<br />
rådgiver for den <strong>polske</strong> regerings chokkur. Chokkuren indeholder fem faser<br />
(Nielsen, 2002, s. 38-40):<br />
Fase 1: Først skal den frie prisdannelse sikres, hvor der ikke må være kontrol<br />
med nogen priser overhoved. Pointen med denne første fase er, at lære virksomhederne<br />
at konkurrere, så de bliver mere effektive og klar til at reagere<br />
på prisændringer.<br />
Fase 2: Økonomien skal internationaliseres. Handlen skal frigives, og valutaen<br />
skal gøres konvertibel, så vestlige firmaer kan komme ind på markedet.<br />
Dette vil forhindre, at de statslige virksomheder bliver til monopoler uden<br />
konkurrence.<br />
Fase 3: Efter de første to faser er tiden kommet til privatisering af økonomien.<br />
Dette gøres før de statslige virksomheder er blevet omstruktureret, så de<br />
kan købes billigt af dem, der har penge. Dette vil tiltrække kapitalstærke<br />
vestlige firmaer.<br />
Fase 4: Udenlandske investeringer er afgørende for væksten i økonomien. Derfor<br />
skal der fokuseres på eksport og tiltrækning af investeringer fra udlandet,<br />
mens produktion for hjemmemarkedet ikke bør spille den store rolle. Dette<br />
gøres ud fra den tankegang, at kun en eksportorienteret økonomi vil kunne<br />
sikre stabil vækst.<br />
Fase 5: Regeringen skal sørge for at sikre ejendomsretten, retssystemet og forhindre<br />
social uro, for herved at stabilisere og forankre det nye styre.<br />
Formålet med disse 5 faser er at effektivisere industrien og arbejdsmarkedet.<br />
Det betyder så også, at virksomhederne må fyre mange arbejder, og at de skal<br />
investere i moderne maskiner for, at de kan konkurrere. De virksomheder der ikke<br />
kan klare denne omstilling, må så gå konkurs. Polen begyndte at udføre disse<br />
faser i januar 1990, hvor de fleste priser blev frigivet, de fleste kontrolmekanismer<br />
for udenlandshandel fjernet og en fast vekselkurs for zlotyen indføres. Samtidig<br />
begyndte også en lille privatisering. Dermed var de to første faser i gang og der<br />
var taget hul på fase tre. I april 1993 begyndte et masseprivatiseringsprogram, og<br />
hermed var også fase tre godt på vej. Tiltrækningen af udenlandske investeringer<br />
ud fra fase fire vil blive undersøgt i et senere afsnit, og med hensyn til opfyldelsen<br />
af fase fems krav om forhindring af social uro og sikring af et stabil styre, er det<br />
et punkt, der er svært at bedømme. Dog har der i Polen efter 1989 været hyppige
22 Polens historie og transformation<br />
%<br />
80<br />
75<br />
70<br />
65<br />
60<br />
55<br />
50<br />
45<br />
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001<br />
Årstal<br />
Figur 3.3: Privatiseringens forløb i Polen. Udarbejdet med data fra (Transition<br />
Report, 2002).<br />
regeringsskift og mange strejker, hvilken kunne indikere, at det ikke er lykkedes<br />
at opfylde fase fem (Nielsen, 2002).<br />
Der var tre standardmetoder til privatisering: 1. Overdragelse til de kommunistiske<br />
topembedsmænd, 2. Vouchermetoden, hvor alle borgere tildeles et bevis<br />
på, at de ejer en del, som de så kan sælge videre til f.eks. et investeringsfirma. 3.<br />
Direkte salg. Disse metoder har forskellige fordele og ulemper i forhold til effektivitet<br />
og social retfærdighed. Der blev i Polen allerede eksperimenteret med privatisering<br />
før 1989, hvor det foregik ved overdragelse af virksomheder til topembedsmænd.<br />
Det foregik på den måde, at en række af de profitable virksomheder<br />
blev overdraget til f.eks. de chefer, der bestyrede dem, og de kunne så selv sætte<br />
deres priser i modsætning til resten af de <strong>polske</strong> virksomheder, der blev centralt<br />
styret ud fra en femårsplan. <strong>Den</strong>ne type privatisering forekommer temmelig uretfærdig<br />
i forhold til den almindelige befolkning, og senere eksempler efter 1989 på<br />
denne type privatisering virkede endnu mere uretfærdig, da virksomhederne, hvis<br />
de ikke var rentable, ofte blev tømt for værdier, og så blev resten inkl. de ansatte<br />
kasseret. Vouchermetoden er mere social retfærdig, da den betyder at alle får en<br />
del. <strong>Den</strong>ne metode var specielt udbredt i Tjekkiet, hvor den havde en vis succes.<br />
<strong>Den</strong>ne metode bringer dog ikke knowhow fra udlandet og kræver derfor, at virksomhederne<br />
selv kan finde ud af at omstille sig. <strong>Den</strong> sidste metode med direkte<br />
salg, var den mest hyppige anvendte i Polen. Virksomhederne blev solgt til dem,<br />
der havde kapital, hvilket vil sige udenlandske virksomheder og tidligere kommunistiske<br />
topembedsmænd. Med penge udefra blev der også overført knowhow, og<br />
disse virksomheder blev derfor hurtigere omstruktureret (Riishøj, 1996, s. 26-29).<br />
På figur 3.3 ses, hvordan udviklingen i privatiseringsgraden er forløbet i Polen.<br />
<strong>Den</strong> er kendetegnet ved en jævn stigning afbrudt af perioder med stilstand.<br />
De private virksomheder i Polen frembringer i dag ca. 75 % af BNP, men staten<br />
holder stadigvæk fast ved over 2000 virksomheder, deriblandt 3 banker, et stort<br />
forsikringsfirma og alle større stålvirksomheder. Flertallet af disse virksomheder<br />
er ikke rentable, men det kan være problematisk at overdrage dem til udenlandske
3.2 Transformation efter 1989 23<br />
%<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Tjekkiet Ungarn Polen Rusland Ukraine Rumænien Slovakiet<br />
Figur 3.4: Privatiseringsgraden i udvalgte lande. Udarbejdet med data fra (Transition<br />
Report, 2002).<br />
firmaer, da f.eks. bankerne hjælper bønderne med overkommelige renter, hvilket<br />
et udenlandsk firma ikke vil kunne forventes at gøre. Samtidig vil det også<br />
være politisk selvmord at privatisere de store stålvirksomheder med op til 10.000<br />
ansatte pga. de dermed nødvendige massefyringer, og derfor er det ikke sandsynligt,<br />
at disse virksomheder bliver privatiseret inden for de nærmeste år (Transition<br />
Report, 2002, s. 182-184). På figur 3.4 ses privatiseringsgraden i en række udvalgte<br />
lande. Som det ses er Polen ikke i toppen, men er heller ikke langt bagefter<br />
de førende lande.<br />
%<br />
20<br />
18<br />
16<br />
14<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
1990<br />
1991<br />
1992<br />
1993<br />
1994<br />
1995<br />
1996<br />
Figur 3.5: Arbejdsløshedsprocenten af befolkning i den erhvervsaktive alder. Udarbejdet<br />
med data fra (GUS, 2004).<br />
Under kommunismen var arbejdsløshed stort set ukendt. Virksomheder blev<br />
anlagt for at skaffe arbejdspladser, og derfor kunne der findes en plads til alle<br />
(Nielsen, 2002). Når virksomheder bliver effektiviseret, fyres de overflødige ansatte.<br />
Dette medførte en kraftig stigning i antallet af arbejdsløse efter indførelsen<br />
af chokkuren, og stigningen toppede i 1993. Dette var medvirkende til et regeringsskifte,<br />
hvor de tidligere kommunister overtog og sænkede hastigheden på<br />
1997<br />
Årstal<br />
1998<br />
1999<br />
2000<br />
2001<br />
2002<br />
2003
24 Polens historie og transformation<br />
privatiseringerne. Udviklingen i arbejdsløsheden ses på figur 3.5 på forrige side.<br />
Herefter begyndte arbejdsløsheden at falde igen som følge af den langsommere<br />
privatisering, men efter 1999 begyndte den igen at stige. På figur 3.3 på side 22<br />
ses det, at privatiseringsprocessen stod stille en årrække, men begyndte igen efter<br />
1999, og det er en mulig årsag til, at arbejdsløsheden stiger igen efter 1999. I dag<br />
ligger arbejdsløsheden på 18 %.<br />
3.3 Polens historiske handelsmønstre<br />
<strong>Den</strong> industrielle revolution medførte en kraftig stigning i produktionen af varer,<br />
og for at finde markeder til at afsætte disse, voksede handelen mellem landene.<br />
Hvis fremtrædende træk i Polens historie sammenlignes med figur 3.6, der viser<br />
udviklingen i Polens import og eksport, ses en række sammenfald. Efter Anden<br />
Verdenskrig igangsatte den <strong>polske</strong> regering en kraftig industrialisering, hvilket<br />
førte til en vækst i importen og eksporten. Tidligere var Polen domineret af landbrug<br />
og hovedsageligt selvforsynende. I 1970 var der et regeringsskifte pga. utilfredshed<br />
i befolkning, og for at få yderligere gang i økonomi, blev der lånt store<br />
summer i udlandet. Dette havde den ønskede effekt, og som det ses på figur 3.6,<br />
steg importen og eksporten hurtigere efter 1970. I slutningen af 70erne udbrød der<br />
imidlertidig krise på det internationale marked, og dette påvirkede Polen kraftigt,<br />
da efterspørgslen faldt og lånene blev indkrævet. Efter 1980 begyndte importen og<br />
eksporten derfor at falde, hvilket fortsatte indtil starten af 90’erne. Efter at Polen<br />
løsrev sig i 1989 startede en kraftig omstrukturering af økonomien, der byggede<br />
på at tiltrække udenlandske investeringer. De udenlandske firmaer havde handelsforbindelser<br />
til deres hjemlande, og sammen med den kapital de indførte til Polen,<br />
medførte dette, at der også kom en stor eksport. Derfor ophørte faldet i Polens importen<br />
og eksporten i starten af 90’erne, og begyndte i stedet at stige markant.<br />
mio. US$<br />
60000<br />
50000<br />
40000<br />
30000<br />
20000<br />
10000<br />
0<br />
1920 1940 1960 1980 2000 2020<br />
Årstal<br />
Import<br />
Eksport<br />
Figur 3.6: Polens import og eksport. Udarbejdet med data fra (GUS, 2004)
3.3 Polens historiske handelsmønstre 25<br />
Figur 3.7: Polens tre største import og eksport partnere i procent af den samlede<br />
import og eksport. Udarbejde på baggrund af data fra (GUS, 2004)
26 Polens historie og transformation<br />
Disse ændringer i produktionskapaciteten og den politiske situation har også<br />
medført en række skift i handelspartnerne, som ses på figur 3.7 på foregående<br />
side. I mellemkrigsårene hvor Polen første gang var selvstændigt, og importen og<br />
eksporten endnu var på et lavt niveau, var de væsentliste forbindelser rettet mod<br />
de vesteuropæiske lande, da disse lande allerede havde gennemgået en kraftig<br />
industrialisering. Da Polen begyndte sin kraftige industrielle vækst efter Anden<br />
Verdenskrig, blev Europa samtidig delt i to pga. politiske stridigheder, og Polen<br />
vendte nu sin opmærksomhed mod de andre kommunistiske lande, og indenfor<br />
østblokken blev COMECON oprettet i 1949 som en organisation til handelssamarbejde.<br />
Dette samarbejde fortsatte indtil starten af 90erne, hvor Polen efter sin<br />
løsrivelse fra Sovjetunionen skabte stærke forbindelser til Vesteuropa, økonomien<br />
i de tidligere kommunistiske brød sammen og handelen mod øst ophørte, således<br />
at der igen kom et brat skifte i handelspartnerne. Før Anden Verdenskrig var den<br />
vigtigste handelspartner Tyskland, mens det under kommunisttiden hovedsageligt<br />
var Sovjetunionen, som dominerede østblokken, og efter uafhængigheden blev det<br />
igen Tyskland.<br />
3.4 Politik i Polen efter 1989<br />
I den første valgperiode efter 1989 var der en del skift af regeringer, hvilket til<br />
dels skyldes præsident Waleca, en af nøglepersonerne bag Solidaritet, som konstant<br />
blandede sig i regeringens arbejde. Det medførte også en stort udskiftning<br />
af regeringschefer, hvoraf mange ikke spillede den store rolle. Økonomen Lezhek<br />
Balcerowicz var en undtagelse fra denne gruppe, og hans indflydelse bliver stadig<br />
diskuteret i dag. Han var tidlige medlem af kommunistpartiet, men i begyndelsen<br />
af 1990’erne var han blevet ivrig tilhænger af den nyliberale monetarisme. Det var<br />
ham, som ud fra Sachs teori opstillede Polens chokkur. Resultatet af kuren blev<br />
dog ikke, som han havde forventet. Som det kan ses på figur 3.8 på modstående<br />
side førte det til en nedtur, hvor bruttonationalproduktet faldt kraftigt. Samtidig<br />
kom der voldsom inflation, der medførte at mange måtte se deres opsparinger forsvinde,<br />
og samtidig forsvandt mange arbejdspladser. Der var dog også en gruppe<br />
polakker, som havde fordel af chokkuren, og blev meget rige. Så den umiddelbare<br />
virkning af chokkuren i Polen var et dyk i velstanden for den generelle befolkning,<br />
og en kraftig stigning for et fåtal. Befolkningen udholdte disse misforhold et<br />
stykke tid, men selvom BNP igen begyndte at stige, havde de i 1993 fået nok, og<br />
efter en masse strejker, blev der udskrevet valg i utide (Riishøj, 1996, s. 70-72).<br />
Valget i 1993 viste et klart skift i befolkningens holdning, da magten blev givet<br />
tilbage til de tidligere kommunister, som nu kaldte sig for socialdemokrater. Dette<br />
skift i styre førte dog ikke til store ændringer i den førte politik, men tempoet i<br />
chokkuren blev sat ned, og det samme gjorde hastigheden af privatisering. Der<br />
blev også indført sociale hensyn om end de var små. Regeringen begyndte også at<br />
afvige en smule fra chokkuren på nogle punkter og i stedet føre beskyttelsespolitik,<br />
dvs. at de bevarede visse ikke rentable virksomheder, beskyttede en række<br />
områder på hjemmemarkedet og tillod små lønstigninger, hvilket var forkert ifølge
3.4 Politik i Polen efter 1989 27<br />
Index<br />
140<br />
130<br />
120<br />
110<br />
100<br />
90<br />
80<br />
70<br />
1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001<br />
Årstal<br />
Figur 3.8: Udviklingen i BNP for Polen perioden 1985 til 2001, i forhold til index<br />
100 år 1989. Lavet på baggrund af data fra (UNCTAD, 2004).<br />
chokkuren. Samtidig blev det også tydeligt, at de gamle kommunister havde større<br />
politisk erfaring. Efter 1993 kom der lidt mere skub i den <strong>polske</strong> økonomi, og der<br />
kom en svag vækst, jf. figur 3.8, selvom den var ujævn fordelt både geografisk og<br />
socialt. I 1996 oversteg bruttonationalproduktet grænsen fra 1989, og viste dermed,<br />
at det endelig gik fremad. I 1995 blev der udskrevet præsidentvalg, og nu<br />
blev Waleca fra Solidaritet også skiftet ud med en tidligere kommunist (Nielsen,<br />
2002, s. 135-136).<br />
At der nu sad tidligere kommunister i parlamentet og på præsidentposten var<br />
en torn i øjet på Solidaritet, så de dannede en ny højreblok, og det lykkedes for<br />
dem at vinde parlamentsvalget i 1997. <strong>Den</strong> politisk uerfarne kemiingeniør Buzek<br />
blev ny regeringsleder, og i de fire år han sad på magten, løb de ind i en række problemer.<br />
Der blev gennemført omfattende reformer indenfor undervisning, sundhed,<br />
pension og lokalstyre, hvilket gav en betinget succes. Gennemførslen af reformerne<br />
var meget usikker, og det virkede som om, at regeringen havde tabt kontrollen<br />
med processen. Samtidig voksede underskuddet på statsbudgettet kraftig.<br />
Det var under Buzek, at der begyndte reelle forhandlinger med EU om optagelse<br />
(Nielsen, 2002, s. 136-137).<br />
Ved valget i 2001 havde befolkningen fået nok af den ukompetente ledelse,<br />
og socialdemokraterne fik endnu en gang flertal i parlamentet. Sammen med dem<br />
kom også en større gruppe mere konservative partier, som gik ind for større indflydelse<br />
til kirken, indførsel af dødsstraf og var imod EU. <strong>Den</strong> nye regering havde<br />
nu et vanskeligt job forude. De skulle rydde op i det store underskud, som Buzek<br />
havde efterladt på statsbudgettet, og de skulle færdiggøre forhandlingerne med<br />
EU, selvom der var en stor modstand i parlamentet (Nielsen, 2002, s. 137-138).<br />
De forskellige problemer blev dog løst, selvom der ofte var højlydt modstand, og<br />
den 1. maj 2004 blev Polen medlem af EU.
28 Polens historie og transformation<br />
3.5 EU-medlemskabet<br />
Polen ansøgte om medlemskab af EU den 5. april 1994 og 1. maj 2004 blev de<br />
medlem. EU har opstillet nogle kriterier for de nye medlemslande, som skulle opfyldes,<br />
og en række regler og love der skulle implementeres før optagelsen. Dette<br />
afsnit vil undersøge, hvad det vil komme til at betyde for handlen og industrien.<br />
Det Europæiske Råd opstillede i København juni 1993 følgende kriterier, kaldet<br />
Københavnerkriterierne, for de lande, der ønskede at blive optaget i EU (Kommissionen,<br />
2002, s. 9):<br />
• Stabile institutioner, der kan garantere demokratiet, retsstaten, menneskerettighederne<br />
og respekten for og beskyttelsen af mindretal.<br />
• En fungerende markedsøkonomi og være i stand til at modstå konkurrencepresset<br />
og markedskræfterne i Unionen.<br />
• Være i stand til at påtage sig forpligtelserne ved medlemskab og bl.a. tilslutte<br />
sig målene for politisk, økonomisk og monetær union.<br />
Siden 1989 har Polen igennem sin politik aktiv styrket sine relationer og samarbejde<br />
med EU (Kommissionen, 1997, s. 10), og derfor har EU også spillet en<br />
aktiv rolle i transformationen. Kriterierne for optagelsen opfyldte Polen i 1997<br />
(Kommissionen, 2002, s. 9).<br />
Medlemskabet af EU betyder bl.a. adgang til Det Indre Marked (Kommissionen,<br />
1997, s. 37). Det Indre Marked betyder, at der skal være fri bevægelse for<br />
varer, personer, tjenesteydelser og kapital (Kommissionen, 1985, s. 4). Forud for<br />
medlemskabet blev der lavet en førtiltrædelsesstrategi. Strategien blev lavet på<br />
det Europæiske Råds møde i København i 1993, hvor kriterierne blev formuleret.<br />
Strategien bygger på Europa-aftalen, der blev lavet i 1991. Aftalen omhandler en<br />
bilateral frihandel for industriprodukter mellem EU og hver af landene i Centralog<br />
Østeuropa. EU skulle som følge af aftalen mindske handelshindringerne, som<br />
told og importafgifter, endvidere skulle kvantitetsrestriktionerne fjernes (Iversen<br />
og Gammelgård, 1999, s. 4). Europa-aftalen har nogle undtagelser på følsomme<br />
områder, herunder landbrugsprodukter, kul, stål og <strong>tekstil</strong>. Det blev antaget at<br />
Central- og Østeuropa kunne udvikle komparative fordele i disse sektorer (Iversen<br />
og Gammelgård, 1999, s. 5).<br />
Mens Schengen-aftalen fjerner Polens grænser mod vest, skærpes kontrollen<br />
med grænserne mod øst. Grænsekontrollen vil dog først blive fjernet nogen tid<br />
efter tiltrædelsen til EU (Kommissionen, 2002, s. 29). Grænser er med til at begrænse<br />
handlen (Babetskii et al., 2003, s. 7). Grænser medfører forsinkelser, formaliteter,<br />
øget udgifter til transport og forringer konkurrenceevnen (Kommissionen,<br />
1985, s. 9). Når grænsekontrollen mod EU forsvinder, kan det være med til at<br />
styrke handlen med EU. Grænsekontrollen mod øst skærpes, og dermed besværliggøres<br />
handlen mod øst. Medlemskabet betyder at Polen øger sin handelsorientering<br />
mod Vesteuropa, jf. afsnittet om polens historiske handelsmønstre.
3.6 Opsummering 29<br />
Efter de nye medlemslandes optagelse i EU i 2004 er de berettigt til 25 % af<br />
den fælles landbrugsstøtte og 30 % af den regionale udviklingsstøtte i forhold til<br />
den andel, de nuværende medlemmer modtager. Herefter vil støtten stige med 10<br />
% pr. år, indtil de når 100 % (WIR, 2003).<br />
3.6 Opsummering<br />
Polen har historisk været undertryk af skiftende naboer over lange perioder. I 1989<br />
løsrev landet sig fra Sovjetunionen, og det skulle samtidig medføre en stor ændring<br />
i landets organisering. Hele landet skulle transformeres fra kommunisme<br />
med planøkonomi til demokrati med markedsøkonomi. Der blev diskuteret forskellige<br />
strategier for at gennemføre dette bedst, men den valgte strategi, den såkaldte<br />
chokkur, førte til et kraftigt dyk i produktiviteten og velstanden. Det var<br />
først ved små afvigelser fra chokkuren, at landets økonomi igen fik en lille vækst.<br />
Som en del af skiftet til demokrati skulle statsvirksomhederne privatiseres, hvilket<br />
for største parts vedkommende foregik ved direkte salg af virksomhederne.<br />
Privatiseringerne medførte en effektivisering af virksomhederne, der tidligere var<br />
præget af ineffektivitet og overbemanding. Derfor var arbejdsløsheden kraftigt stigende<br />
i tiden efter chokkurens indførelse, men den begyndte dog at falde igen, da<br />
økonomien igen begyndte at vokse. Dette varede imidlertidig ikke længe, da det<br />
internationale samfund blev ramt af en finanskrise, hvilket smittede af på Polen<br />
og medførte fornyet arbejdsløshed, hvilket stadig er et stort problem i Polen i dag.<br />
Polens handelspartnere har skiftet som følge af de politiske ændringer. Da de<br />
brød med Sovjetkommunismen i 1989, begyndte landets regering at vende opmærksomheden<br />
tilbage mod Vesteuropa og mod EU. Som en del af chokkuren<br />
forsøgte regeringen at tiltrække udenlandske investeringer for at få gang i økonomien,<br />
og handelen med EU voksede, indtil den blev den dominerende del af<br />
udenrigshandelen. Samtidig overvejede den <strong>polske</strong> regering medlemskab af EU.<br />
De ansøgte om dette 5. april 1994 og 1. maj 2004 fik de medlemskab.<br />
Polens industri havde det hårdt i de første år efter chokkurens begyndelse,<br />
men gradvis begyndte der at komme fremskridt pga. kontakt med vestlige firmaer.<br />
Optagelsen i EU har også ført til ændret betingelser for de <strong>polske</strong> virksomheder<br />
pga. flytning af toldmure, nye handelsaftaler, forpligtelser og støtteordninger.
4<br />
Integration i den<br />
globale økonomi<br />
Som tidligere beskrevet i kapital 3 har udenlandske investeringer og institutioner<br />
spillet en betydelig rolle i Polens transformation, og derfor har ændringerne i den<br />
globale økonomi også betydning for, hvordan transformationen er forløbet. Det er<br />
disse forandringer, som vil blive undersøgt i dette kapitel.<br />
For at forstå udviklingen i Polens placering i den globale arbejdsdeling er<br />
det ikke tilstrækkeligt at undersøge de politiske og økonomiske transformationsprocesser<br />
indenfor de central- og østeuropæiske lande, som det blev gjort i det<br />
foregående kapitel. <strong>Den</strong> markedsøkonomi, som transformationsøkonomierne integreres<br />
i, har undergået store forandringer de sidste 50 år. Ikke nok med at den<br />
internationale samhandels kvantitative betydning har ændret sig, men økonomien<br />
forandrer sig også kvalitativt (Dicken, 2003). Disse ændringer benævnes ofte som<br />
globalisering. Globaliseringsprocesserne er dog mangeartede og omfatter meget<br />
andet end økonomien, såsom kultur og politik, og det er derfor mere præcist at<br />
kalde det integration i den globale økonomi.<br />
På grund af den gensidige integration i en global økonomi er det sværere at betragte<br />
landene isoleret. Tidligere er landenes internationale relationer ofte blevet<br />
beskrevet som et forhold mellem center og periferi, hvor de industrialiserede lande<br />
udgjorde et center, mens udviklingslandene udgjorde en periferi. På denne måde<br />
kunne de enkelte landes rolle i verdenshandelen forklares ud fra deres placering i<br />
henholdsvis center og periferi, og heraf opstod også en klar international arbejdsdeling,<br />
hvor center-landene forarbejdede råstoffer billigt importeret fra de fattige<br />
periferilande. Gennem de sidste 50 år har dette mønster ændret sig, og handelsog<br />
produktionsrelationerne er blevet mere komplekse (Dicken, 2003, s. 9). For<br />
at anskueliggøre denne udvikling belyses de direkte udlandsinvesteringer i Polen,<br />
opbygningen af transnationale virksomheder samt struktureringen af globale<br />
produktionsnetværk.
32 Integration i den globale økonomi<br />
4.1 Direkte udlandsinvesteringer<br />
For at få en forståelse omfanget af omstruktureringen i økonomien og belyse dens<br />
mønstre, er det nyttigt at undersøge udviklingen i direkte udlandsinvesteringer.<br />
Når udenlandske virksomheder investerer i et andet land, kan det grundlæggende<br />
ske på to forskellige måder. Når virksomheden køber aktier eller andele af et andet<br />
firma af finansielle årsager, kaldes dette portfolio investeringer. Hvis den udenlandske<br />
virksomhed derimod investerer i et firma for at opnå en grad af kontrol<br />
over det eller starter en afdeling i landet kaldes dette direkte investering. Mængden<br />
af direkte udlandsinvesteringer er derfor en indikator for graden af integration<br />
i den globale økonomi (Dicken, 2003, s. 51).<br />
Figur 4.1: Direkte udlandsinvesteringer og eksport på verdensplan (Dicken, 2003,<br />
s. 53).<br />
Af figur 4.1 fremgår det, at direkte udlandsinvesteringer og verdens samlede<br />
eksport udviklede sig mere eller mindre parallelt i perioden 1975-1985. Efter 1985<br />
overstiger væksten i udlandsinvesteringer langt væksten i eksport og den samlede<br />
globale produktion. (Dicken, 2003). Af dette kan det udledes, at direkte udlandsinvesteringer<br />
har stigende betydning for den økonomiske udvikling i de enkelte<br />
lande, dog er denne betydning langt fra geografisk jævnt fordelt.<br />
På figur 4.2 på modstående side ses et kort over fordelingen af direkte udlandsinvesteringer<br />
på verdensplan. De direkte udlandsinvesteringer er koncentreret i<br />
Østasien, USA og Vesteuropa, men der er også forskel på forholdet mellem indkommende<br />
og udgående investeringer. Nogle lande f.eks. Japan og Storbritannien<br />
investerer væsentligt mere end der investeres i disse lande, og samtidigt er der<br />
lande som f.eks. Kina og Brasilien, som ikke investerer ret meget i udlandet, men<br />
de modtager store mængder af direkte investeringer. Dette viser, at integrationen<br />
i den globale økonomi langt fra er en homogen proces som påvirker lande ens og<br />
i samme omfang, og derfor har den vidt forskellige konsekvenser for forskellige<br />
dele af verden.
4.2 Investeringer i Polen 33<br />
Figur 4.2: Verdenskort over direkte udlandsinvesteringer i akkumuleret værdi frem<br />
til år 2001 (Dicken, 2003, s. 55).<br />
4.2 Investeringer i Polen<br />
Efter murens fald åbnedes Polens og de andre central- og østeuropæiske økonomier<br />
for udenlandske investeringer. De direkte udlandsinvesteringer spillede<br />
og spiller en central rolle i de tidligere planøkonomiske økonomiers transformation<br />
til markedsøkonomi, og Polen var det land af de tidligere østbloklande, der<br />
modtog anden flest direkte udlandsinvesteringer i 2002 kun overgået af Tjekkiet<br />
(WIR, 2003). Samlet set over perioden fra 1989 til 2002 er Polen det tidligere<br />
østblokland, der har modtaget flest direkte udlandsinvesteringer (Gorynia et al.,<br />
2003). De skiftende <strong>polske</strong> regeringer gennem 1990’erne har i henhold til chokkurens<br />
anden fase, jf. forrige kapitel, forsøgt at tiltrække udenlandske investeringer,<br />
som et middel til økonomisk vækst. Derfor er det interessant at undersøge udviklingen<br />
i direkte udlandsinvesteringer i Polen og sammenligne den med Centralog<br />
Østeuropa særskilt og verden generelt.<br />
På figur 4.3 på næste side ses en graf over udviklingen i direkte udlandsinvesteringer<br />
for hele verden. Her ses en kraftig stigning især i slutningen af 1990’erne<br />
indtil 2001, hvor værdien af de direkte udlandsinvesteringer falder markant et par<br />
år, hvorefter de stabiliserer sig på 1998 niveau. Faldet i 2001 er ifølge World Investment<br />
Report 2002 dels forårsaget af afmatning i de store industrilande og dels<br />
af dalende aktivitet på aktiemarkederne (WIR, 2002).
34 Integration i den globale økonomi<br />
mia. US$<br />
1600<br />
1400<br />
1200<br />
1000<br />
800<br />
600<br />
400<br />
200<br />
0<br />
1990<br />
1992<br />
1994<br />
1996<br />
Figur 4.3: Udviklingen i direkte udlandsinvesteringer på verdensplan. Data fra<br />
(PAIZ, 2004).<br />
Udviklingen i direkte udlandsinvesteringer i Central- og Østeuropa har været<br />
en generel stigning i hele perioden efter murens fald, som det ses på figur 4.4.<br />
Central- og Østeuropas andel af hele verdens direkte udlandsinvestering er således<br />
steget fra fra 0,3 % i 1990 til 4,6 % i 2003. Stigningerne er her skabt af<br />
privatiseringerne og internationale investorers nye muligheder i disse lande som<br />
en konsekvens af transformationen (WIR, 2002).<br />
mia. US$<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
0<br />
1990<br />
1992<br />
1994<br />
1996<br />
Figur 4.4: Udviklingen i direkte udlandsinvesteringer i Central- og Østeuropa.<br />
Data fra (PAIZ, 2004).<br />
Helt det samme kan ikke siges om de direkte udlandsinvesteringer i Polen. I<br />
1993 modtog Polen næsten 40 % af alle direkte udlandsinvesteringer i Central- og<br />
Østeuropa, men andelen er faldet til ca. 21 % i 2003. Som det ses på figur 4.5 på<br />
næste side, har Polen også oplevet et fald i absolutte tal efter år 2000. Det seneste<br />
tal fra år 2003 viser, at situationen måske er ved at stabilisere sig, men noget tyder<br />
År<br />
År<br />
1998<br />
1998<br />
2000<br />
2000<br />
2002<br />
2002
4.2 Investeringer i Polen 35<br />
på, at Polen har problemer med at tiltrække direkte udlandsinvesteringer, og at årsagen<br />
til disse problemer ikke udelukkende kan findes i den generelle afmatning<br />
i den globale økonomi. Værdien af de direkte udlandsinvesteringer i Polen falder,<br />
samtidig med at Central- og Østeuropa generelt oplever en fortsat stigning. En af<br />
årsagerne til dette er, at det går langsomt med privatiseringer i Polen, og at udsigten<br />
til øgede omkostninger som konsekvens af EU-medlemskabet får investorer<br />
til at fravælge Polen (WIR, 2003).<br />
mia. US$<br />
12<br />
10<br />
8<br />
6<br />
4<br />
2<br />
0<br />
1990<br />
1992<br />
1994<br />
1996<br />
Figur 4.5: Udviklingen i direkte udlandsinvesteringer i Polen. Udarbejdet af data<br />
fra (PAIZ, 2004).<br />
På figur 4.6 på side 37 ses, hvor de direkte udlandsinvesteringer i Polen kom<br />
fra i 2003, og som det fremgår, kommer de fleste direkte investeringer fra Vesteuropa<br />
og USA.<br />
På tabel 4.1 på næste side er de direkte udlandsinvesteringer i Polen opdelt<br />
i sektorer. Negative tal i tabellen indikerer, at det udgående kapitalflow er højere<br />
end de indkommende investeringer i den pågældende sektor. Det kan skyldes virksomheder,<br />
der trækker sig ud af Polen, tilbagebetaling af lån eller salg af andele<br />
og aktier (PAIZ, 2004).<br />
Det er bemærkelsesværdigt, at finansielle services er den sektor, der modtager<br />
flest investeringer, da denne sektor ikke umiddelbart skaber mange arbejdspladser,<br />
og fordi de <strong>polske</strong> virksomheder kommer til at optage lån i udlandet, hvilket<br />
heller ikke gavner den økonomiske vækst i Polen. Inden for produktionen er investeringerne<br />
spredt udover et bredt spektre af brancher fra transportudstyr til pulp<br />
og papir. Som det fremgår af tabel 4.1, så modtager <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien<br />
ikke udenlandske investeringer, tværtimod strømmer der kapital ud af den<br />
<strong>polske</strong> <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustri. Dette kunne indikere at denne industri i<br />
dag flytter videre fra Polen, jf. indledningen til denne rapport. Netop <strong>tekstil</strong>- og<br />
beklædningsindustrien er emnet for næste kapitel, men for at forstå den internationale<br />
produktion, som Polens <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustri er en del af, må<br />
denne produktion første undersøges.<br />
År<br />
1998<br />
2000<br />
2002
36 Integration i den globale økonomi<br />
Tabel 4.1: Direkte udlandsinvesteringer fordelt på erhvervssektorer i Polen. Opdelt<br />
efter Polish Business Classification (PAIZ, 2004).<br />
Sektor Investeret<br />
kapital<br />
(mio. US$)<br />
Indkommende<br />
i år 2003<br />
(mio. US$)<br />
Procent i år<br />
2003<br />
Produktion 27.760,9 2.964,9 46 %<br />
· Kemisk industri 2.503,1 570,0 9 %<br />
· Andre ikke-metalvare 3,936,1 533,0 8 %<br />
· Elektriske maskiner og redskaber 2.090,6 388,7 6 %<br />
· Fødevareproduktion 6.247,0 314,8,0 5 %<br />
· Transportudstyr 60581,3 312,3 5 %<br />
· Gummi og plastik 968,8 288,2 4 %<br />
· Metaller og metalvare 770,5 264,5 4 %<br />
· Pulp og papir 1.960,2 232,7 4 %<br />
· Maskineri og udstyr 709,4 166,8 3 %<br />
· Træ og trævare 1.494,8 162,2 3 %<br />
· Læder og lædervare 31,4 16,8 0 %<br />
· Tekstil og beklædning 247,3 -58,6 -1 %<br />
· Møbelproduktion 31,4 -226,5 -4 %<br />
Finansielle servicer 16.190,5 2.426,5 48 %<br />
Social- og personservicer 2.060,8 337,1 5 %<br />
Energi- og vandforsyning 2.565,7 314,7 5 %<br />
Handel og service 8.127,4 298,3 5 %<br />
Transport, lager og kommunikation 7.089,1 159,5 2 %<br />
Ejendomshandel 1.570,5 141,6 2 %<br />
Hotel og restauration 847,2 36,6 1 %<br />
Minedrift og råstofudvinding 224,5 6 0 %<br />
Landbrug 49,6 4,8 0 %<br />
Anlægning og Byg 2.938,7 270 -4 %<br />
Total 72.706,0 6.420,1 100 %
4.3 Globale produktionsnetværk og varekæder 37<br />
mia. US$<br />
14 − 250<br />
250 − 500<br />
500 − 2000<br />
2000 − 8000<br />
8000 − 14000<br />
Figur 4.6: Strømmen af direkte udlandsinvesteringer til Polen i 2003. Udarbejdet<br />
på baggrund af data fra (PAIZ, 2004).<br />
4.3 Globale produktionsnetværk og varekæder<br />
Omstruktureringen af produktion og forbrug til den globale skala bliver også udtrykt<br />
i en ændring i virksomheders organisation, og dette manifesterer sig bl.a. i<br />
de transnationale virksomheder. Transnationale virksomheder defineres af Peter<br />
Dicken som ”virksomheder, der har magt til at koordinere og kontrollere aktiviteter<br />
i mere end et land, også selvom denne virksomhed ikke er ejeren” (Dicken,<br />
2003, s. 17).<br />
De transnationale virksomheder kan opdeles i fire kategorier, som beskrives i<br />
tabel 4.2 på den følgende side. De forskellige karakteristika betyder bl.a. at virksomheder<br />
har forskellige relationer med produktionen i udlandet, og derfor er det<br />
forskelligt, hvordan viden distribueres i deres netværk. F.eks. kan det være sværere<br />
at overføre viden og erfaring i en ”International” transnational virksomhed<br />
end i et ”integreret netværk”, og dermed kan der blive overført mindre værdi til<br />
produktionen i udlandet.<br />
Fælles for de transnationale virksomheder er, at de organiserer deres produktion<br />
i en eller anden form for netværk af underleverandører. De forskellige typer af<br />
transnationale virksomheder har forskellige typer af relationer til disse underleverandører.<br />
Til at forstå denne netværksorganisering, som er central i integrationen<br />
i den globale økonomi, bruges ofte begreberne globale produktionsnetværk og<br />
globale varekæder.<br />
Produktionsnetværk og varekæder er relative nye teoridannelser og derfor er<br />
der ikke fuld klarhed omkring terminologien. Varekædebegrebet er inspireret af
38 Integration i den globale økonomi<br />
Tabel 4.2: Idealtyper for transnationale virksomheder. Udarbejdet på baggrund af<br />
(Dicken, 2003, s. 215).<br />
Karakteristika Multinational International Global Integreret<br />
netværk<br />
Strukturel organisation<br />
Administrativ<br />
kontrol<br />
Ledelsesmetode<br />
ift. produktion i<br />
udlandet<br />
Rolle i produktion<br />
i udlandet<br />
Udvikling og<br />
deling af viden<br />
Decentraliseret<br />
føderation.<br />
Mange nøgleaktiver,<br />
ansvarsområder<br />
og beslutninger<br />
decentraliseret<br />
Uformel<br />
datterselskabsforhold;<br />
Simpel<br />
finansiel kontrol<br />
Udlandsoperationer<br />
ses som<br />
et udvalg af<br />
uafhængige<br />
firmaer<br />
Afsøger og<br />
afprøver lokale<br />
muligheder<br />
Viden udvikles<br />
og bibeholdes<br />
indenfor hver<br />
enhed<br />
Koordineret<br />
føderation.<br />
Mange nøgleaktiver,<br />
ansvarsområder<br />
og beslutninger<br />
decentraliseret,<br />
men<br />
kontrolleret af<br />
hovedkvarteret<br />
Formel<br />
ledelses-,<br />
planlægningsogkontrolsystemer<br />
tillader<br />
tættere datterselskabsforholdUdlandsoperationer<br />
ses som<br />
påhæng til en<br />
central indlandsproduktion<br />
Bearbejder og<br />
finansierer moderselskabetskonkurrencedygtighed<br />
Viden udvikles<br />
i centret og<br />
overføres til<br />
udlandsoperationerne<br />
Centraliseret<br />
kerne. De fleste<br />
strategiske aktiver,<br />
ressourcer,<br />
ansvarsområder<br />
og beslutninger<br />
er centraliseret<br />
Stram central<br />
kontrol over<br />
beslutninger,<br />
ressourcer og<br />
information<br />
Udlandsoperationerbehandles<br />
som<br />
forsyningslinjer<br />
til et samlet<br />
globalt marked<br />
Implementering<br />
af moderselskabets<br />
strategier<br />
Viden udvikles<br />
og bibeholdes i<br />
centret<br />
Distribueret<br />
netværk af<br />
specialiserede<br />
ressourcer og<br />
kompetencer<br />
Kompleks<br />
koordinationsogsamarbejdsproces<br />
i et miljø<br />
med delt beslutningstagning<br />
Udlandsoperationer<br />
ses som<br />
en integreret del<br />
af et kompleks<br />
netværk<br />
Differentieret<br />
bidrag fra nationale<br />
enheder<br />
til integrerede<br />
verdensomspændende<br />
aktiviteter<br />
Viden udvikles<br />
i fællesskab og<br />
deles
4.3 Globale produktionsnetværk og varekæder 39<br />
Michael Porters værdikædebegreb, hvor alle aktiviteterne fra forarbejdning til indpakning<br />
ses som noget, der tilføjer det endelige produkt værdi, og ordene bruges<br />
ofte som synonymer. Her tages udgangspunkt i den diskussion af definitionerne,<br />
som blev præsenteret af (Sturgeon, 2001):<br />
En varekæde er en sekvens af produktive aktiviteter, der frembringer og understøtter<br />
det endelige produkt.<br />
Et produktionsnetværk er et sæt af relationer mellem virksomheder, som binder<br />
disse virksomheder sammen til en økonomisk enhed.<br />
På denne måde kan henholdsvis varekæder og produktionsnetværk betragtes<br />
som forskellige, men forbundne, analytiske værktøjer til at undersøge sammenhænge<br />
i den globale produktion.<br />
Netværksorganiseringen af produktionen hænger ikke kun sammen med den<br />
globale integration i økonomien. Store produktioner har siden industrialiseringens<br />
begyndelse været afhængige af underleverandører, og som sådan har deres produktion<br />
altid kunne betragtes som et netværk. Det nye er, at teknologier indenfor<br />
f.eks. kommunikation og transport gør det nemmere og mere effektivt at organisere<br />
disse netværk, og på den måde bliver det muligt at skabe netværk på global<br />
skala og at gøre netværksforbindelserne stærkere. Det er det, der kaldes globale<br />
produktionsnetværk (Dicken, 2003).<br />
Traditionelt er produktionsnetværk og varekæder blevet delt op i to typer, køberdrevne<br />
og producentdrevne. De to typer er illustreret på figur 4.7 på næste side:<br />
I de producentdrevne netværk ligger magten til at organisere og omstrukturere<br />
hos de store fabrikanter, som bliver illustreret på figur 4.7 ved, at fabrikanterne er<br />
placeret øverst med pile ned til opkøberne, som så igen er placeret over forhandlerne.<br />
Magten i de køberdrevne netværk ligger hos forhandlere eller mærkevarefirmaer,<br />
der ikke selv producerer varerne. De kan, som det fremgår af figur 4.7,<br />
både sammen og hver for sig kontrollere både opkøbere og de fabrikanter, som<br />
står for den egentlige produktion.<br />
Varekædeperspektivet gør det mulig at identificere og analysere relationerne<br />
mellem de forskellige aktører i produktionsnetværket. En aktørs relationer til de<br />
andre i netværket er bestemmende for den aktørs position i netværkshierarkiet,<br />
og på den måde opstår en dynamisk rangorden. På tabel 4.3 på side 41 vises en<br />
oversigt over aktørroller i varekæder og produktionsnetværk. Forskellen mellem<br />
de køberdrevne og de producentdrevne netværk ligger i relationerne mellem de<br />
forskellige aktører. F.eks. kan det være sværere for en underleverandør i en producentdreven<br />
varekæde at gå fra at være komponentleveradør til at blive nøgleleverandør,<br />
fordi alle beslutningerne her er centeret hos et ledende firma. Hvilke<br />
aktører, der er i et netværk, kan også afhænge af hvilken type transnational virksomhed,<br />
der organiserer netværket. Et netværk styret af en ”International” transtional<br />
virksomhed vil ofte være præget af mange små komponentleverantører og<br />
få store nøgleleverandører, mens grænsen mellem komponent- og nøgleleveradør<br />
udviskes i et netværk, der styres som et ”integreret netværk”.
40 Integration i den globale økonomi<br />
PRODUCENTDREVNE NETVÆRK<br />
f.eks. biler, computere og fly<br />
U<br />
U U<br />
Fabrikanter<br />
Opkøbere<br />
Forhandlere<br />
KØBERDREVNE NETVÆRK<br />
f.eks. beklædning og legetøj<br />
UDLANDS INDLANDS<br />
Opkøbere<br />
Fabrikanter<br />
Udenlandske<br />
forbrugere<br />
U<br />
Mærkevare-<br />
firmaer<br />
Forhandlere<br />
Primære relationer<br />
Sekundære relationer<br />
Underleverandør<br />
Figur 4.7: Producentdrevne og køberdrevne produktionsnetværk. Oversat fra (Dicken,<br />
2003, s. 19).<br />
<strong>Den</strong> producentdrevne varekæde er kendetegnet af store transnationale firmaer,<br />
der spiller en stor rolle i koordinationen af produktionsnetværket. Firmaerne i<br />
producentdrevne varekæder er karakteriseret ved at være meget kapitalstærke, og<br />
derudover er de tit baseret på teknologiintensiv industri som f.eks. bil- eller computerindustrien<br />
(Gereffi, 2002, s.4).<br />
<strong>Den</strong> køberdrevne varekæde styres som nævnt af de store forhandlere og mærkevareproducenterne.<br />
Disse to aktører dirigerer produktionen via deres ordreafgivelse<br />
og på den måde styres det decentrale produktionsnetværk, der ofte er spredt<br />
over flere forskellige lande. Der produceres ofte forbrugsgoder, som f.eks. beklædning<br />
og legetøj, og disse produktioner er ofte meget arbejdsintensive. Eksempler<br />
på forhandlere og ledende firmaer kunne være den store amerikanske detailkæde<br />
Wal Mart, mærkevare som Nike eller Reebok eller modeorienterede kæder som<br />
H&M og The Gap. Disse firmaer er kendetegnet ved ikke selv at producere varer,<br />
men derimod står de for design og marketing mv. (Gereffi, 2002, s. 4).<br />
I den producentdrevne varekæde, hvor firmaerne laver avancerede produkter<br />
som biler og fly, er både produktionen, design og marketing styret direkte af et<br />
ledende firma, som f.eks. Ford eller IBM. <strong>Den</strong> centraliserede organisation giver<br />
mulighed for at udvikle stordriftsfordele, og det gør det nemmere at kontrollere<br />
avancerede teknologiske processer (Gereffi, 2002, s. 5).<br />
Profitten i den køberdrevne varekæde kommer ikke fra fordele ved stor produktion,<br />
volumenfordele eller teknologiske avancerede processer som i den pro-
4.3 Globale produktionsnetværk og varekæder 41<br />
Tabel 4.3: Aktører i produktionsnetværk og varekæder. Dansk oversættelse af<br />
(Sturgeon, 2001, tabel 4).<br />
Aktør Virkefelt Andre navne Eksempler<br />
1. Forhandler Salg, marketing,<br />
værdiforøgende<br />
pakning og<br />
systemintegration<br />
2. Ledende firma Produktstrategi<br />
og definition,<br />
design, slutbrugersalg<br />
og<br />
slutbrugermarke-<br />
3. Nøgleleverandør<br />
4. Komponentleverandør<br />
ting<br />
Komplekse dele<br />
og servicer,<br />
forskning og<br />
udvikling<br />
Diskrete elementer(Komponentdele<br />
og servicer)<br />
Distribution, værdiforøgendeforhandler<br />
Mærkevarefirma,<br />
OEM<br />
Systemunderleverandør,<br />
OEM-leverandør,<br />
kontraktleveran-<br />
dør<br />
Specialiseret<br />
underleverandør,<br />
sub-contrator<br />
Amazon.com,<br />
Sears, Gap,<br />
H&M<br />
Dell, Nike, IBM<br />
og Ford<br />
Celestica, UPS,<br />
Fedex<br />
Intel, Microsoft<br />
ducentdrevne varekæde, men snarere fra en kombination af værdiforøgende varedesign,<br />
pakning, salg, marketing og finansiel service (Gereffi, 2002, s. 4).<br />
Når forskellene mellem procentdrevne og køberdrevne produktionsnetværk og<br />
varekæder nu er blevet skitseret, så er det vigtig at være opmærksom på at dette er<br />
idealtyper, og at en entydig sondring mellem de to typer ikke er mulig. De fleste<br />
produktionsnetværk og varekæder er i praksis ikke styret enten som det ene eller<br />
det andet, men som en kombination.<br />
Et lands forskellige sektorers placeringer i de globale produktionsnetværk og<br />
varekæder illustrerer landets placering i den nye komplekse internationale arbejdsdeling<br />
(Gereffi et. al., 2001). Derfor er det interessant at undersøge, hvordan firmaer<br />
har opgraderet deres rolle i disse netværk. Ifølge (Gereffi et. al., 2001) findes<br />
der fire forskellige måde, hvorpå et firma kan opgradere deres rolle i varekæden:<br />
Produktopgradering: Firmaer kan opgradere ved at omstille til mere sofistikeret<br />
produktion.<br />
Procesopgradering: Firmaer kan opgradere ved at effektivisere produktionen<br />
gennem bedre teknologi og omorganisering af arbejdsprocesser.<br />
Intrakædeopgradering: Firmaer kan opgradere ved at varetage nye funktioner i<br />
varekæden, f.eks. design eller marketing. Det kan også være ved at udvide<br />
med nye forhandlerforbindelser.
42 Integration i den globale økonomi<br />
Interkædeopgradering: Endeligt kan firmaer opgradere ved at benytte kompetence<br />
opbygget i en varekæde til at omstille produktionen til at indgå i en<br />
anden varekæde.<br />
Hvilke muligheder et bestemt firma har for at opgradere sin produktion afhænger<br />
i høj grad af den specifikke varekædes konfiguration. F.eks. firmaets forhandlingsposition<br />
i forhold til evt. opkøbere og forhandlere og det ledende firmas<br />
villighed til samarbejde. Disse forhold kan varierer meget mellem forskellige varekæder,<br />
og jo mere konsolideret og moden en varekæde er, jo sværere kan det<br />
være at ændre rolle indenfor denne varekæde (Gibbon et. al., 2003).<br />
4.4 Opsummering<br />
Direkte udlandsinvesteringer har stigende betydning for den økonomiske udvikling<br />
i de enkelte lande, dog er denne betydning langt fra geografisk jævnt fordelt.<br />
Dette betyder, at integrationen i den globale økonomi langt fra er en homogen proces<br />
som påvirker lande ens. Polens transformation fra planøkonomi til markedsøkonomi<br />
har betydet, at Polen er blevet integreret i en global økonomi, hvilket ikke<br />
alene har gjort, at Polen er blevet åbnet for udenlandske investeringer, men også<br />
at produktionen i landet hænger sammen med produktion i udlandet.<br />
Udviklingen i direkte udlandsinvesteringer i Central- og Østeuropa har været<br />
en generel stigning i hele perioden efter murens fald, hvor Polen i starten havde<br />
den største andel, men de sidste par år har de haft svært ved at at tiltrække direkte<br />
udlandsinvesteringer. En af grundene hertil var optagelsen i EU. Det ser især skidt<br />
ud for <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien, hvor udenlandske investeringer forsvinder,<br />
og fordi <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien i dag flytter videre fra Polen.<br />
Globale produktionsnetværk og varekædeperspektivet bruges til at undersøge<br />
og forklare sammenhænge i den internationale produktion. I næste kapital vil disse<br />
begreber blive brugt til at analysere <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien.
5<br />
Tekstil- og<br />
beklædningsindustrien<br />
Dette kapitel omhandler de faktorer, der har betinget udviklingen i <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien.<br />
Først vil varekæden blive præsenteret, og dernæst gennemgås<br />
lokaliseringsbetingelser og -faktorer, teknologisk udvikling, international handel<br />
og regulering. Til sidst belyses <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien i Polen efter<br />
transformationen. Formålet er at skabe en forståelse af de processer, der styrer<br />
denne industri og give en forståelsesramme til brug i casestudiet.<br />
Tekstil- og beklædningsindustrien skal ikke ses som en samlet industri, men<br />
som to industrier, der er tæt forbundet. Tekstilindustrien producerer stoffet, som<br />
beklædningsindustrien forarbejder til beklædning. Tekstilindustrien producerer ikke<br />
kun stof til beklædningsindustrien, men også til andre industrier som f.eks. sædepolstring<br />
i bilindustrien.<br />
Varekæden for beklædningsindustrien er et godt eksempel på en køberdreven<br />
varekæde. De fleste firmaer i beklædningsindustrien er decentrale med fabrikker<br />
og administration i op til flere forskellige lande, fordi det er forholdsvis let at<br />
starte en beklædningsproduktion, da det ikke kræver en stor startkapital. Beklædningsindustrien<br />
er derfor udbredt over hele verden, og den er meget almindelig<br />
i udviklingslandene (Gereffi, 2002, s. 5). Tekstil- og beklædningsindustriens varekæde<br />
består af følgende fire hovedled: Råmaterialer, forarbejdning, slutproduktion<br />
og distribution (Dicken, 2003, kap. 10), hvilket er afbillede på figur 5.1 på<br />
næste side.<br />
Tekstilindustrien spiller en vigtig rolle i denne varekæde, da den står for forarbejdning<br />
af råmateriale, f.eks. spinding og vævning. <strong>Den</strong>ne produktion er generelt<br />
drevet af kapitalstærke firmaer, hvilket kendetegner producentdrevne produktionsnetværk<br />
(Dicken, 2003, kap. 10).<br />
Af figur 5.1 fremgår det, at der er tre forbindelser fra <strong>tekstil</strong>industrien videre<br />
til den endelige slutproduktion. Her er beklædningsindustrien den største aftager<br />
med 50 %, mens husholdningsprodukter og industriprodukter begge to aftager 25<br />
% (Dicken, 2003, kap. 10).<br />
Der er siden 1960 sket en masse i distributionsleddet. Der er opstået speciali-
44 Tekstil- og beklædningsindustrien<br />
Råmateriale Forarbejdning Slutproduktion Distribution<br />
Naturfibre<br />
Rå bomuld,<br />
uld etc.<br />
Kemiske fibre<br />
Olie, natur<br />
gas<br />
Garnforarbejdning:<br />
spinderi<br />
Kemiske fabrikker<br />
og petrokemiske<br />
raffinaderi<br />
Tekstilindustrien<br />
Stofproduktion:vævning/strikning,<br />
afsluttende<br />
behandling<br />
Produktion af<br />
menneskeskabte<br />
fibre:<br />
(a) cellulose<br />
(b) syntetiske<br />
Husholdningsprodukter:<br />
møbler, tæpper etc.<br />
Beklædningsindustrien<br />
Design<br />
Forarbejdning<br />
Produktion<br />
Basis Basis Mode-<br />
tøj mode- tøj<br />
tøj<br />
Industriprodukter:<br />
Bælter, polstring for<br />
automobilindustrien etc.<br />
Distribution:<br />
Detail-/<br />
Engrossalg<br />
Figur 5.1: Tekstil- og beklædningsindustriens varekæde. Udarbejdet på baggrund<br />
af (Dicken, 2003, s. 318).<br />
serede forhandlere, som fokuserer på forskellige segmenter i markedet, som f.eks.<br />
forskellige alders- eller indkomstgrupper. Før i tiden var markedet domineret af<br />
masseproduktion, men med de nye specialiserede forhandlere er markedet blevet<br />
mere differentieret, og der sker hyppigt forandringer i moden. Dette tvinger<br />
producenterne til at være fleksible i forhold til forhandlernes krav og specifikationer.<br />
På et marked, hvor forhandleren hele tiden skal kunne tilbyde et stigende<br />
antal kollektioner, er leveringshastighed blevet næsten lige så vigtig som produktionsomkostningerne,<br />
og det har betydet, at leveringerne er blevet mere direkte,<br />
hyppige og specifikke i forhold til den enkelte forhandler. <strong>Den</strong>ne leveringsform<br />
kaldes for trimmet varekæde, og er et eksempel på en udpræget køberdreven varekæde,<br />
da den giver forhandlerne direkte kontrol med store dele af produktionen.<br />
Et eksempel på en teknologi, der har trimmet distributionen er indførelsen af stregkoder,<br />
der har givet forhandleren øjeblikkelige og præcise informationer om salg<br />
og produkter. Endvidere bruges informationsteknologi af forhandlerne til kontinuerligt<br />
at bestille varer i stedet for at bruge de store traditionelle varelagre (Dicken,<br />
2003, kap. 10).<br />
Hvert af ledene i varekæden har forskellige lokaliseringsfaktorer, og derfor<br />
placeres ledene forskellige steder med bestemte lokaliseringsbetingelser. Dette har<br />
gjort, at varekæden er spredt ud over flere lande.
5.1 Lokaliseringsbetingelser og faktorer 45<br />
5.1 Lokaliseringsbetingelser og faktorer<br />
Lokaliseringsbetingelser er de egenskaber et bestemt område kan tilbyde evt. tilflyttende<br />
virksomheder. Disse egenskaber er komplekse, fordi de både indeholder<br />
håndgribelig og uhåndgribelig betingelser.<br />
Lokaliseringsbetingelserne varierer fra lokalitet til lokalitet, og f.eks. er arbejdskraften<br />
forskellig med hensyn til løn, niveau af faglig organisering, uddannelse,<br />
indstilling og arbejdsmoral (Hayter, 1997, s. 84). For beklædningsindustrien<br />
er det især lønomkostninger, der spiller en vigtig rolle i forhold til, hvor en produktion<br />
bliver placeret. Transport og materialeforsyninger er også vigtige betingelser<br />
i forhold til f.eks. pålidelighed og fleksibilitet. Det er også vigtigt at sikre en god<br />
kvalitet af materialer til produktionen. Derudover kan der være lokalitetsspecifikke<br />
omkostninger i forbindelse med opstart til f.eks. konstruktion af produktions<br />
faciliteter (Hayter, 1997, s. 85).<br />
Da lokaliseringsbetingelserne er så komplekse, er det nødvendigt at være forsigtig<br />
med at fortolke specifikke lokaliteters betingelser. Lav skat vil f.eks. altid<br />
være bedre end høj skat, men lav skat kan også betyde dårlig offentlig service,<br />
dårlig infrastruktur og vanskelig adgang til forsyninger. Det er især de uhåndgribelige<br />
lokaliseringsbetingelser, der er svære at måle på, men de er stadig tilstede<br />
og vigtige. Disse problemer kan være aktuelle for <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien,<br />
fordi de i deres kontinuerlige søgning for at finde en lokalitet, der giver<br />
de laveste produktionsomkostninger, kan komme til at overse dårlige betingelser<br />
(Hayter, 1997, s. 85).<br />
Hvor lokaliseringsbetingelser er de egenskaber et området kan tilbyde, er lokaliseringsfaktorer<br />
de krav, et firma har til området, og det gælder for firmaet om<br />
at finde et område, hvor lokaliseringsbetingelserne svarer til deres lokaliseringsfaktorer.<br />
Tekstilindustrien og beklædningsindustrien har forskellige lokaliseringsfaktorer,<br />
da deres produktioner har forskellige karakteristika. I tabel 5.1 på den følgende<br />
side er de vigtigste karakteristika opstillet over for hinanden, og det er især forskellen<br />
mellem kapital- og arbejdsintensiteten produktion, der giver anledning til<br />
forskellige lokaliseringsfaktorer. Lokaliseringsfaktorerne for kapitalintensiv produktion<br />
er f.eks. tilgængeligheden af højtuddannet arbejdskraft og højt serviceniveau,<br />
mens lokaliseringsfaktorerne for arbejdsintensiv produktion kan være lavt<br />
lønniveau og markedsnærhed.<br />
Det er imidlertid vigtigt at lægge mærke til, at disse produktionskarakteristika<br />
er forskellige alt efter, hvilket land produktionen er placeret i. Der kan nemlig<br />
være forskelle mellem de enkelte lande, hvor f.eks. produktionen i et land kan<br />
være præget af høj arbejdsintensitet, mens den samme produktion i et andet land<br />
kan være maskintung og dermed mere kapitalintensiv (Dicken, 2003, kap. 10).<br />
<strong>Den</strong> vigtigste omkostningsbestemmende faktor i beklædningsindustrien er lønniveauet.<br />
Som det kan ses på tabel 5.2 på næste side er lønniveauet i beklædningsindustrien<br />
meget forskelligt, hvor Danmark ligger i toppen med en månedsløn på<br />
ca. 23.000 DKK, mens månedsløn i et asiatisk land som Bangladesh er helt nede
46 Tekstil- og beklædningsindustrien<br />
Tabel 5.1: Forskelle i produktionskarakteristika mellem <strong>tekstil</strong>industrien og beklædningsindustrien.<br />
Udarbejdet på baggrund af (Dicken, 2003, kap. 10).<br />
Produktions karakteristika Tekstil Beklædning<br />
Kapitalintensitet høj lav<br />
Arbejdsintensitet lav høj<br />
Materialeomkostninger høj medium<br />
Størrelse af produktionsenheder stor lille<br />
Teknologi sofistikeret simpel<br />
Tabel 5.2: Lønomkostninger i beklædningsindustrien i udvalgte lande inkl. sociale<br />
omkostninger, Danmark er sat til indeks 100 (Dupont, 2004).<br />
Lønindeks Land Gns. månedsløn i DKK<br />
Danmark 100,0 23401,16<br />
Polen 15,6 3648,13<br />
Litauen 9,7 2272,53<br />
Tyrkiet 6,6 1554,63<br />
Ukraine 6,3 1477,04<br />
Egypten 3,5 813,51<br />
Bulgarien 3,4 789,65<br />
Pakistan 2,0 504,40<br />
Kina 1,6 385,20<br />
Bangladesh 1,2 276,80<br />
på ca. 300 DKK. Det vil sige, at det er over 76 gange dyrere at have en arbejder<br />
ansat i Danmark end det er i Bangladesh. Disse meget store forskelle er vigtige i<br />
den hårde konkurrence. På tabel 5.2 er det vigtigt at lægge mærke til, at de centralog<br />
østeuropæiske lande er forholdsvis billige, men det er de asiatiske lande, der<br />
har de absolut laveste lønninger. De lande, der har de laveste lønninger, er især udviklingslandene,<br />
og de lave lønomkostninger giver dem en klar fordel i forhold til<br />
industrilandene. Det er især indenfor standardprodukter, at fordelen gør sig gældende.<br />
Her ligger produkterne nemlig tit på en rimelig fast basispris, hvor det kan<br />
betale sig at lave store partier af de enkelte produkter. Indenfor designertøj med<br />
stor udskiftning i kollektionerne er det vigtig at være tæt på markedet (Dicken,<br />
2003, kap. 10).<br />
Arbejdsstyrken i <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien er domineret af kvinder,<br />
hvilket især gælder for beklædningsindustrien, hvor ca. 80 % af arbejdsstyrken<br />
er kvinder. Kvindernes social-kulturelle rolle i hjemmet gør dem geografisk immobile,<br />
og det gør det sværere for dem at finde andet arbejde. Arbejdsstyrken i<br />
beklædningsindustrien bestående generelt af ufaglært eller kun delvis faglært arbejdskraft.<br />
Historisk har branchen også fundet arbejdskraft blandt immigranter<br />
og etniske minoriteter. Især beklædningsindustrien har også været kendt for, at<br />
arbejdet foregår under forfærdelige forhold i de såkaldte Sweatshops. Disse Swe-
5.2 Teknologisk udvikling 47<br />
atshops er heldigvis blevet sjældnere, men især i de store byer findes de stadig og<br />
specielt i udviklingslandene. I 1990’erne er der fundet flere tilfælde i bl.a. England,<br />
hvor de ansatte arbejdede for mindre end 2 pund i timen i op til 50 timer om<br />
ugen. I den hurtigt voksende <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustri i udviklingslandene,<br />
er problemet endnu større. Her er det især unge kvinder, der arbejder 12 - 14 timer<br />
om dagen, 7 dage om ugen til meget lave lønninger. Årsagen til de dårlige arbejdsforhold<br />
er bl.a. den store arbejdsløshed, som er en konsekvens af migration mod<br />
byerne i udviklingslandene. Selvom lønnen er meget lav, er den af livsvigtig betydning<br />
for den fattige kvindes familie. Børnearbejde er heller ikke ualmindeligt i<br />
udviklingslandene. Der er i nyere tid opstået en del anti-sweatshop-organisationer,<br />
der har lagt pres på de store tøjfirmaer, for at få forbedret arbejdsforholdene rundt<br />
omkring i verden. Dette har helt sikkert været med til at forbedre forholdene, men<br />
det står stadig skidt til for mange arbejdere rundt omkring i verden (Dicken, 2003,<br />
kap. 10).<br />
Arbejdsforholdene i Central og Østeuropa lever heller ikke op til vestlige standarder.<br />
De mest almindelige brud på arbejdernes rettigheder i beklædningsindustrien<br />
i Central og Østeuropa er, at arbejderne konsekvent bliver tvunget til at<br />
arbejde mange timer til lav løn, og at deres ret til at organiserer sig og forhandle<br />
kollektivt bliver modarbejdet. Der er en stigende tendens til, at arbejderne ikke<br />
bliver fastansat, men bliver kontraktansat på ubestemt tid, da de fleste regler kun<br />
gælder for fastansatte arbejdere. Problemet er også utilstrækkelige nationale arbejdsmarkedslove,<br />
og at under kommunismen var folk ikke vant til at stille krav<br />
om forbedret arbejdsmiljø. Et eksempel på, at regler bliver negligeret, er, at der<br />
sjældent bliver betalt for overtidsarbejde. Fra arbejdsgiverens side er holdningen,<br />
at arbejderne skal være taknemlige for de ekstra arbejdstimer. Arbejderne har også<br />
meget lidt at sige i forhold til lønforhandlingerne, og de har svært ved at forhandle<br />
en bedre løn, idet <strong>Den</strong> International Valutafund og Verdensbanken anbefaler, at<br />
mindstelønnen helt fjernes for at tiltrække udenlandske investeringer. Væksten i<br />
<strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien i Central- og Østeuropa har ikke betydet, at arbejderne<br />
har fået bedre vilkår (Musiolek, 2004).<br />
5.2 Teknologisk udvikling<br />
I den internationale konkurrence er teknologisk udvikling vigtigt for firmaerne.<br />
Dette kan ses i f.eks. <strong>tekstil</strong>industrien, hvor produktionsomkostninger har været<br />
støt faldende, mens produktionshastigheden har været stigende. Dette er hovedsageligt<br />
sket i Vesteuropa, USA og Japan, hvor det har været muligt at indføre mere<br />
teknologi, som alternativ til at flytte produktionen ud. Det er især to teknologiske<br />
forandringer, der er vigtige: Hastighedsforøgelse af processer og automatisering<br />
af manuelt arbejde (Dicken, 2003, kap. 10).<br />
Et eksempel på denne udvikling i <strong>tekstil</strong>industrien kan f.eks. være de teknologiske<br />
fremskridt indenfor spindemaskiner, hvor hastigheden er steget til det firedobbelte,<br />
og den nødvendige arbejdskraft er blevet reduceret med 40 %. En<br />
lignende udvikling kan også ses indenfor vævning, hvor store dele af processen
48 Tekstil- og beklædningsindustrien<br />
er blevet automatiseret. Der sker altså en udvikling i <strong>tekstil</strong>industrien, hvor den<br />
manuelle arbejdskraft bliver udskiftet med mere effektive fuldautomatiske maskiner.<br />
<strong>Den</strong>ne tendens er ikke så let at genfinde i beklædningsindustrien. En stor del<br />
af arbejdet bliver stadig udført på almindelige symaskiner, som ikke har forandret<br />
sig væsentligt de sidste 50 år. Det vil sige, at industrien stadig er afhængig<br />
af manuelt arbejde, og faktisk står syning og samling af tøjet for 80 % af lønomkostningerne<br />
i beklædningsindustrien (Dicken, 2003, kap. 10). I andre dele<br />
af processen er der sket teknologiske fremskridt og i f.eks. udskæringsprocessen<br />
har det været muligt med mikroelektronik og computerteknologi at mindske overskudsmateriale<br />
og øge hastigheden. I mange produktioner er det syningen, man<br />
lægger mest vægt på, men det er også vigtigt at lægge vægt på klipningen, fordi<br />
materialeomkostningerne udgør 40 - 50 % af produktionsomkostninger. Med den<br />
nyeste computerteknologi kan restmateriale og fejlklipninger minimeres, samtidig<br />
med at effektiviteten øges i form af højere nøjagtighed og højere produktionshastighed.<br />
Før denne teknologi kunne det tage en time at skærer en jakke ud, men<br />
nu kan det gøres på 4 minutter (Dicken, 2003, kap. 10).<br />
Der bliver i øjeblikket lagt mange kræfter i at udvikle teknologi til syprocessen,<br />
der kan give en maskine evnen til at sætte forskelligt formede materialer systematisk<br />
sammen. Derudover skal maskinen også kunne opdage fejl og rette dem<br />
under syningen. Der er også brug for et system, der effektiv kan transportere halvfabrikater<br />
fra arbejdsstation til arbejdsstation, uden at det bløde materiale ændre<br />
form. Dette kunne måske løses med udviklingen af en slags transportbåndsproduktion,<br />
hvor materialet hele tiden bliver bragt til de enkelte operationsenheder<br />
(Dicken, 2003, kap. 10).<br />
<strong>Den</strong> nye teknologi giver også mulighed for hurtigt at respondere på markedet.<br />
Det betyder, at der ikke er brug for store lagre, da produktion kan køre ”just in<br />
time”, dvs. med løbende leveringer. For at opnå ”just in time” produktion, er der<br />
bl.a. blevet forsket i ”Electronic Point of Sale”. <strong>Den</strong>ne teknologi kan give et direkte,<br />
og hele tiden opdateret link mellem salg og produktion. <strong>Den</strong>ne teknologi<br />
bliver til stadighed vigtigere og vigtigere på det globale marked, hvor overlevelse<br />
tit afhænger af, hvor fleksibelt et firma er i forhold til salg og levering (Dicken,<br />
2003, kap. 10).<br />
5.3 International handel og regulering<br />
Et kig på de 25 førende eksportlande indenfor beklædningsindustrien fra 1980 til<br />
1999 giver et indblik i, hvordan den globale handel har ændret sig. Dette kan ses<br />
i tabel 5.3 på modstående side. I 1980 var der fem lande, der skilte sig ud, Kina,<br />
Hongkong, Sydkorea, Taiwan, og USA, som alle var over 1 mia. US$ i eksportindtægter.<br />
I 1990 var også Indonesien, Thailand, Malaysia, Indien, Tyrkiet, Pakistan<br />
og Tunesien også kommet op over 1 mia. US$. Det var stadig de nordasiatiske<br />
lande, der med Kina og Hongkong klart lå i spidsen med henholdsvis 15,7 mia.<br />
US$ og 10,2 mia. US$. I 1999 var der for alvor kommet gang i eksporten. Her er<br />
alle lande blandt de 25 største, undtagelse Costa Rica, kommet over 1 mia. US$ i
5.3 International handel og regulering 49<br />
Tabel 5.3: Verdens 25 største eksportører af beklædning. Oversat fra (Gereffi,<br />
2002, s. 45).<br />
Total nationaleksport i mia. Tøjeksport til verden i mia. Tøjs procentdel af den<br />
Lande<br />
US$<br />
US$<br />
totale nationale eksport<br />
1980 1990 1999 1980 1990 1999 1980 1990 1999<br />
Nordøst Asien<br />
Kina 19 65 210 1,7 10,2 32,4 8,8 15,7 15,4<br />
Hongkong 21 84 177 5,3 15,7 22,8 25,4 18,7 12,9<br />
Syd Korea 18 66 150 3,1 8,3 5,1 16,8 12,5 3,4<br />
Taiwan<br />
Sydøst Asien<br />
21 71 139 2,6 4,2 3,4 12,3 5,9 2,4<br />
Indonesien 24 28 53 0,6 2,9 5,9 2,5 10,3 11,1<br />
Thailand 7 24 61 0,3 2,9 3,7 4,4 12,2 6,1<br />
Malaysia 14 31 89 0,2 1,4 2,4 1,5 4,6 2,7<br />
Vietnam 0 1 11 0 0,1 1,4 5,5 7,2 12,7<br />
Filippinerne<br />
Syd Asien<br />
6 8 37 0,3 0,7 1,3 4,9 8,3 3,5<br />
Indien 8 19 39 0,6 2,6 5,4 7,4 14 13,8<br />
Bangladesh 1 1 5 0 0,6 4 0 41 80<br />
Sri Lanka 1 2 5 0,1 0,7 2,4 8,9 35,5 48<br />
Pakistan<br />
Central- og Østeuropa<br />
3 6 9 0,1 1,1 2 3,9 19,2 23<br />
Tyrkiet 3 13 28 0,1 3,4 6,9 3,5 26,1 24,8<br />
Polen 15 12 29 0,6 0,4 2,3 4 3,2 7,9<br />
Rumænien 12 6 9 0,4 0,4 2,2 3,3 7,1 25,6<br />
Ungarn 9 10 26 0,3 0,4 1,4 3,5 4,1 5,4<br />
Tjekkiet<br />
Afrika<br />
12 7 39 0,4 0,3 1,3 3,5 4,1 3,3<br />
Marokko 2 4 8 0,1 0,7 2,6 4,2 16,4 33,8<br />
Tunesien 2 3 6 0,3 1,1 2,5 14,1 31,8 42,5<br />
Mauritius<br />
Caribiske hav<br />
0 1 2 0,1 0,6 1 21,7 47,7 57,6<br />
Dominikanske Rep. 1 2 5 0 0,8 2,5 0 38 47,5<br />
Costa Rica<br />
Nordamerika<br />
1 2 7 0 0,1 0,4 1,8 6,4 5,7<br />
USA 240 418 734 1,3 2,7 8,7 0,5 0,6 1,2<br />
Mexico 16 29 143 0,1 0,1 8 0,6 0,3 5,6<br />
Verden 2.014 3.471 5.874 39,6 110,6 201,3 2 3,2 3,4<br />
eksport. Det ses, at Central og Østeuropa er kommet med, men det er stadig Kina<br />
og Hongkong, der dominerende verdensmarkedet. Specifikt for Polen ses det, at<br />
tøjeksportens andel af den totale eksport er mere end fordoblet fra 1990 til 1999.<br />
Mellem de 25 førende beklædningseksportlande er der stor forskel på, hvor<br />
vigtig beklædning er i forhold til deres totale eksport. I tabel 5.3 kan det ses, at<br />
nogle lande er fuldstændig afhængige af deres beklædningseksport. Det er f.eks.<br />
Bangladesh, hvor beklædningseksporten i 1999 stod for 80 % af den nationale<br />
eksport. I Mauritius var den på 58 % og i Sri Lanka 48 %. Disse lande hører også<br />
til de fattigste i verden, og hvis deres industrier bliver tabere i den stadig hårdere<br />
konkurrence, kan det have alvorlige konsekvenser. (Gereffi, 2002, s. 29).<br />
Det er i Asien, at de største eksportører findes, men også landene der ligger<br />
tæt på markederne i Europa og USA har fået en større betydning. For Europa kan<br />
dette ses på figur 5.2 på næste side. <strong>Den</strong>ne udvikling er knyttet sammen med,<br />
at mange beklædningsfirmaer ikke længere køber egne fabrikker i udlandet, men
50 Tekstil- og beklædningsindustrien<br />
Figur 5.2: Skift i EU’s regionale import fra 1990 til 2000. Ringene viser andele af<br />
EU’s samlede import indenfor <strong>tekstil</strong> og beklædning. Ring nr. 1 viser andele over<br />
10 %, Ring nr. 2 viser andele på 6,0 - 9,9 %, Ring nr. 3 viser andele på 4,0 - 5,9<br />
%, Ring nr. 4 viser andele på 2,0 - 3,9 %, Ring nr. 5 viser andele på 1,0 - 1,9 %,<br />
(Musiolek, 2004, s. 18).<br />
snarere bruger underleverandører. Disse firmaer supplerer så et netværk af udenlandske<br />
underleverandører med materialer til produktionen (stof, tråd, knapper<br />
osv.). Disse underleverandører er tit lokaliseret i nabolande med gensidige handelsaftaler,<br />
hvor produkterne kan samles billigt. Derudover har firmaerne større<br />
fleksibilitet i forhold til markedet, da de får en kortere responstid på deres ordrer.<br />
På det europæiske markedet er det de Central og Østeuropæiske lande samt Nordafrika<br />
og især Tyrkiet, der på den måde sikrer sig en andel af EU’s import, som<br />
det ses på figur 5.2, mens det faktisk er gået tilbage for flere af de asiatiske lande. I<br />
USA er det Mexico, Sydamerika og Caribien, der spiller den største rolle. (Gereffi,<br />
2002, s.10).<br />
Rumænien og Ungarn er de central- og østeuropæiske lande, der har haft den<br />
største vækst i eksport til Europa. Polen er også gået frem, men faktisk har Polen<br />
andel været oppe over 4 % i 1999, (Gereffi, 2002, s. 42) og siden er det gået<br />
tilbage til under 3 %. Helt i top ligger Tyrkiet som en af de største importører til<br />
det europæiske marked.<br />
Indenfor de sidste 40 år er verdens samlede eksport indenfor <strong>tekstil</strong> og be-
5.3 International handel og regulering 51<br />
klædning blevet 60 gange større fra 6 mia. US$ i år 1962 til 342 mia. US$ i 2001,<br />
jf. figur 5.3. Beklædning er den af de to industrier, der har haft den største vækst.<br />
<strong>Den</strong> er blevet 128 gange større, mens <strong>tekstil</strong>industrien er blevet 36 gange større<br />
(Appelbaum, 2003, s. 4).<br />
Figur 5.3: Verdens samlede eksport af <strong>tekstil</strong> og beklædning. Oversat fra (Appelbaum,<br />
2003, s. 4).<br />
<strong>Den</strong>ne kraftige vækst indenfor <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien er især sket<br />
i udviklingslandene, hvilket kan ses på figur 5.4. Billig arbejdskraft i udviklingslandene<br />
har tiltrukket arbejdsintensive produktion, og som det kan ses på figuren,<br />
overgik udviklingslandene i slutningen af 80’erne industrilandene i eksport. I<br />
1997 var udviklingslandene oppe på 60 % af verdens eksport indenfor <strong>tekstil</strong> og<br />
beklædning<br />
Figur 5.4: U- og Ilandes andel af verdens eksport af <strong>tekstil</strong> og beklædning. Oversat<br />
fra (Appelbaum, 2003, s. 4).<br />
De gamle etablerede industrilande kunne godt se, hvilken vej udviklingen gik,<br />
så for at beskyttet deres hjemmemarkeder etablerede de Multifiberaftalen i år<br />
1974. Multifiberaftalen er et kvotesystem, hvor der bliver lagt begrænsningerne<br />
på, hvor meget de enkelte lande må eksportere af <strong>tekstil</strong> og beklædning. Det er<br />
forskelligt fra produkt til produkt og fra land til land, hvor store kvoterne er. Kvotesystemet<br />
har haft forskellige effekter, og det har bl.a. betydet en spredning af
52 Tekstil- og beklædningsindustrien<br />
<strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien over mange lande, og at f.eks store firmaer har<br />
været nød til at importere fra over 50 forskellige lande (Appelbaum, 2003, s. 5-6).<br />
Multifiberaftalen er ved at blive faset ud, og det sker gennem verdenshandelsorganisationen<br />
WTO. Gennem afviklingen af Multifiberaftalen sker der en<br />
gradvis deregulering. Dette er lavet, så medlemslandene kan forberede deres industrier<br />
på konkurrencen, men i 2005 skal alle kvoter være udfaset.<br />
Når Multifiberaftalen er udfaset, forudsiges det, at de store firmaer vil samle<br />
deres produktion i større enheder med færre antal af forsyningslande. Fordelen<br />
skulle være øget leveringssikkerhed og lavere produktionsomkostninger. Lande<br />
som Japan, Hongkong, Taiwan, South Korea og mest af alle Kina, er udset til i<br />
fremtiden at blive de mest fremtrædende producenter, da de i dag er de stærkeste<br />
i branchen. Det vil til gengæld betyde konkurs for mange produktionsvirksomheder<br />
i udviklingslande med mindre <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrier (Appelbaum,<br />
2003, s. 6).<br />
For forbrugeren betyder Multifiberaftalen højere priser, fordi kvotesystemet<br />
beskytter den dyre produktion i industrilandene. Når kvoterne forsvinder, vil det<br />
højst sandsynligt komme til at betyde prisfald. Begrænsningerne har betydet industriel<br />
opgradering i nogle udviklingslande ved at omstille til produktion af varer,<br />
hvis kvoter ikke er fuldt udnyttet, eller til mere værdiforøgende aktiviteter i varekæden<br />
som f.eks. design og marketing. Det gælder især for lande som Kina,<br />
Hongkong og Taiwan, men også Mexico er godt med. Disse lande er begyndt at<br />
lave pakkeløsninger, hvor de står for alle ledene i produktion (Appelbaum, 2003,<br />
s. 6-7). En anden metode til industriel opgradering er ”trekantproduktion”, som<br />
nogle asiatiske lande er begyndt på. Essensen i trekantproduktion er, at køberne<br />
placerer deres ordre hos en asiatisk producent, og producenten sender så hele eller<br />
dele af produktionen videre til tilknyttede fabrikker i lavlønslande (f.eks. Kina<br />
eller Indonesien). Trekanten bliver så fuldendt, når de færdige varer bliver sendt<br />
direkte til køberne. Når de sendes fra forskellige lande, kan kvoter lettere omgås.<br />
Trekantproduktion har altså ændret producentens status fra underleverandør<br />
til mellemhandler i den køberdrevne varekæde (Gereffi, 2002, s.15).<br />
Det oprindelige mål med Multifiberaftalen var at beskytte arbejdspladser i industrilandene.<br />
<strong>Den</strong> Internationale Valutafond og Verdensbanken anslår, at udviklingslandene<br />
har mistet op mod 19 mio. jobs på den bekostning, og hvis toldbarriererne<br />
lægges oven i, komme det anslåede tal helt op 27 mio. mistede jobs. Hvis<br />
disse tal sættes lidt i perspektiv, så vil det svare til, at et beskyttet job i industrilandene<br />
har kostet 35 jobs i udviklingslandene. Det anslås, at udviklingslandene har<br />
tabt 22,3 mia. i eksportindtægter alene pga. Multifiberaftalen. (Appelbaum, 2003,<br />
s. 7).<br />
5.4 Tekstil- og beklædningsindustrien i Polen<br />
Der vil i dette afsnit set nærmere på udviklingen i Polens <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustri,<br />
i perioden efter transformationens start.
5.4 Tekstil- og beklædningsindustrien i Polen 53<br />
Som nævnt er den <strong>polske</strong> <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien i klemme mellem<br />
landene med lave lønninger i øst og de vidensintensive produktioner i vest. Som<br />
det ses af tabel 5.2 på side 46 ligger Polens lønomkostninger højt blandt de centralog<br />
østeuropæiske lande, og det giver dem derfor dårlige lokaliseringsbetingelser<br />
i forhold til arbejdsintensivproduktion. Nogle af Polens nabolande i Central- og<br />
Østeuropa kan, som tabel 5.2 viser, tilbyde lavere lønomkostninger og ca. den<br />
nærhed til det vesteuropæiske marked.<br />
Tabel 5.4: Ansatte indenfor <strong>tekstil</strong>- og beklædning i Polen (Laborsta, 2004)<br />
År Samlet Mænd Kvinder<br />
1994 374.700 56.200 318.500<br />
2001 279.200 44.100 235.100<br />
Udviklingen i <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien har betydet, at mange har mistet<br />
deres job. På tabel 5.4 kan udviklingen i Polen fra 1994 til 2001 observeres.<br />
Totalt er der forsvundet lidt under 100.000 arbejdspladser i <strong>tekstil</strong>- og beklædningsbranchen,<br />
og det er især kvinderne, der har stået for skud, da lidt over 80.000<br />
kvindelige arbejdspladser er forsvundet mellem 1994 og 2001. Fordi syerskerne<br />
ofte er kvinder, betyder det, at det er de arbejdsintensive arbejdspladser, der er<br />
forsvundet, og dette skyldes bl.a. det høje lønniveau i Polen sammenlignet med<br />
Østeuropa og Asien. Fyringerne kunne også skyldes effektiviseringer og privatiseringerne<br />
pga. omstillingen til markedsøkonomi i Polen.<br />
Index<br />
115<br />
110<br />
105<br />
100<br />
95<br />
90<br />
85<br />
80<br />
1997 1998 1999 2000 2001 2002<br />
Årstal<br />
Polens samlede industri<br />
Tekstil<br />
Beklædning og pels<br />
Figur 5.5: Polsk <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustris salg i perioden 1997 - 2002 sammenholdt<br />
med hele den <strong>polske</strong> industris salg. Forrige år index 100. Data fra (GUS,<br />
2004).<br />
Figur 5.5 viser udviklingen indenfor henholdsvis <strong>tekstil</strong>industrien, beklædningsindustrien<br />
og den samlede <strong>polske</strong> industri. <strong>Den</strong> samlede <strong>polske</strong> industri har<br />
i de fem år, grafen viser, øget sin produktion, selvom der har været fald i vækstraten,<br />
og de sidste to år er væksten tæt på nul. Tekstilindustrien og beklædningsindustrien<br />
har ikke på samme måde en vedvarende tendens, men de følger de samme<br />
konjunkturer frem og tilbage. Specielt beklædningsindustrien svinger kraftigt og
54 Tekstil- og beklædningsindustrien<br />
går fra en vækst på ca. 7 % i 1998 til en tilbagegang på 13 % i 1999 og så til en<br />
vækst på 5 % i 2000. Der er altså en tendens til faldende vækst i beklædningsindustrien,<br />
mens udviklingen i <strong>tekstil</strong>industrien er mere stabil.<br />
Da der har været vækst i den samlede <strong>polske</strong> industri, mens udviklingen for<br />
<strong>tekstil</strong>industrien og beklædningsindustrien har været mere svingende, betyder det,<br />
at <strong>tekstil</strong>industrien og beklædningsindustriens andel af den samlede produktion er<br />
gået ned, hvilket ses på figur 5.6. De er gået fra at udgøre lidt over 2,5 % i 1995<br />
til at udgøre lidt over 1,5 % i 2002, og dette fald indikerer, at deres betydning for<br />
Polens udvikling også er aftagende.<br />
%<br />
3<br />
2,5<br />
2<br />
1,5<br />
1<br />
1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002<br />
Årstal<br />
Tekstil<br />
Beklædning og pels<br />
Figur 5.6: Polsk <strong>tekstil</strong>s og beklædnings andel af den samlede industris salg. Data<br />
fra (GUS, 2004).<br />
Figur 5.7 på næste side viser udviklingen i Polens handel med <strong>tekstil</strong> og beklædning<br />
med EU. <strong>Den</strong> er steget fra 1989 til 1998, og derefter er den faldet til ro<br />
på et mere stabilt niveau. Det ses også, at der er stor forskel på <strong>tekstil</strong>industrien<br />
og beklædningsindustrien. Handelen med beklædning har været domineret af en<br />
stor polsk eksport, mens mængden, der er importeret af Polen, er væsentligt mindre.<br />
For handelen med <strong>tekstil</strong> er situationen omvendt. Her eksporterer Polen kun<br />
en lille del i forhold til den mængde, der importeres fra EU. Sammenlignes de<br />
to kurver ses det, at værdien af Polens beklædningseksport næsten modsvares af<br />
værdien Polens <strong>tekstil</strong>import. <strong>Den</strong>ne tætte forbindelse kunne skyldes en regulering<br />
som f.eks. Multifiberaftalen, og Polens optagelse i EU og afskaffelsen af Multifiberaftalen<br />
i 2005, vil derfor kunne betyde ændringer i mængden, der handles<br />
mellem EU og Polen. <strong>Den</strong> kunne også være et udtryk for, at der er en arbejdsdeling<br />
mellem Polen og EU, hvor EU eksporterer <strong>tekstil</strong> til Polen, der forarbejder<br />
<strong>tekstil</strong>et, hvorefter EU importerer den tilbage som beklædning.<br />
EU har erstattet det tidligere COMECON område som Polens hovedhandelspartner,<br />
og af totale eksport og import foregår to tredjedele af handelen nu med<br />
EU landene. Adgangen til det europæiske marked er blevet lettere igennem Europaaftalen.<br />
Igennem 1990’erne underskrev Polen en række frihandelsaftaler med<br />
forskellige lande især fra Europa. Polen har, som medlem af WTO, også selv<br />
kvoter på <strong>tekstil</strong> og beklædning fra lande udenfor WTO. Her er det især de udviklingslande,<br />
der har en lav arbejdsløn, som Polen beskytter sig imod (WTO,
5.5 Opsummering 55<br />
Figur 5.7: <strong>Den</strong> <strong>polske</strong> <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustriens handel med EU. Import<br />
fra EU og eksport til EU i mio. Euro. Oversat fra (Kommisionen, 2003, s. 33).<br />
2000). Polen er nu blevet medlem af EU og har fået adgang til Det Indre Marked.<br />
Ophævelsen af Multifiberaftalen vil få indflydelse på Polen, da de allerede har<br />
problemer med at konkurrere med udviklingslandene på produktionsomkostninger.<br />
5.5 Opsummering<br />
Igennem dette kapitel er udviklingen i <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien blevet<br />
belyst. Forskellen i lønniveauet globalt er stor, og dette er en af de helt afgørende<br />
lokaliseringsfaktorer i den globale arbejdsdeling indenfor beklædningsindustrien.<br />
De forskellige lønforhold har skyggesider, hvor arbejdsforhold og arbejdstider<br />
nogle steder i verden er umenneskelige. Teknologisk er der stor forskel<br />
på <strong>tekstil</strong> og beklædningsindustrien, hvor <strong>tekstil</strong>industrien har en tendens til at<br />
være maskintung med lav arbejdsintensitet. Beklædningsindustrien har derimod<br />
høj arbejdskraft intensitet og et lavt niveau af teknologi. Disse forskelle har stor<br />
betydning for, hvor i verden de forskellige industrier bliver lokaliseret. Beklædningsindustrien<br />
har i større grad mulighed for at lokalisere sig spredt i verden pga.<br />
det lave teknologiske niveau, da den gør, at industrien har en lav kapital intensitet.<br />
Varekæderne for <strong>tekstil</strong>instrien og beklædningsindustrien er også forskellige, hvor<br />
<strong>tekstil</strong>industrien har en primært producentdreven varekæde, mens beklædningsindustrien<br />
har en primært køberdreven varekæde.<br />
<strong>Den</strong> køberdrevne varekæde udvikler sig i form af trimmede varekæder. Multifiberaftalen<br />
har de sidste par årtier haft stor betydning for, hvordan udviklingen<br />
har været i <strong>tekstil</strong> og beklædningsindustrien på det globale plan, og den endelige<br />
ophævelse i 2005 vil som beskrevet få store konsekvenser.
56 Tekstil- og beklædningsindustrien<br />
Lokaliseringsbetingelserne for Polen har ændret sig, og det har betydet dårligere<br />
vilkår for <strong>tekstil</strong>- og beklædningsvirksomheder med arbejdsintensiv produktion.<br />
Polens <strong>tekstil</strong>- og beklædningsekport er vokset fra 1990, men efter ca. 1998<br />
- 1999 er den begyndt at aftage i perioder, og dens betydning for den samlede<br />
<strong>polske</strong> industri er dalende.
6<br />
Industriel opgradering<br />
af <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien<br />
i Polen<br />
Indledningen til rapporten viste, at Polen er i et dilemma mellem landene med<br />
lave lønninger i den arbejdskraftintensive produktion på den ene side og lande<br />
med videns- og kapitalintensiv produktion på den anden side. Igennem kapitel 5<br />
blev der fremlagt, hvordan <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien er organiseret i en arbejdsdeling<br />
med de arbejdsintensive dele af produktionen lokaliseret i lande med<br />
et lavt lønniveau. Polens andel af EU’s import af beklædning er faldet efter år<br />
1999, og endvidere er beklædningsindustriens andel af den samlede industriproduktion<br />
blevet mindre i Polen. Sammenlagt tyder dette på, at Polen ikke længere<br />
kan konkurrere på den billige arbejdsintensive produktion. Dette betyder, at Polens<br />
beklædningsindustri må finde en ny placering i varekæden. Kapitel 4 belyser<br />
fire metoder til, hvordan industrier kan opgradere i varekæden. Analysen af hvordan<br />
Polens <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustri kan blive opgraderet vil bygge på disse<br />
fire metoder. Formålet med dette kapitel er at diskutere mulighederne for industriel<br />
opgradering i <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien i Polen, og dette gøres ud fra et<br />
casestudie af en dansk virksomhed, der har udflyttet produktion til Polen.<br />
<strong>Den</strong> danske <strong>tekstil</strong>virksomhed Södahl er et eksempel på et udenlandsk firma,<br />
der har flyttet arbejdsintensiv produktion til Polen, og som nu arbejder på at flytte<br />
denne produktion videre til Ukraine. Dette medfører at den <strong>polske</strong> underleverandør<br />
bliver nød til at finde et nyt produktionsnetværk at indgå i. Södahl er altså<br />
også et eksempel på den tendens til videreflytningen fra Polen, som er blevet beskrevet<br />
i indledningen til denne rapport, og derfor er virksomheden valgt til at<br />
belyse den <strong>polske</strong> <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustris muligheder for industriel opgradering.<br />
Casestudiet bygger på virksomhedsbesøg og interviews med Södahls<br />
produktionsassistent og deres entreprenør fra firmaet Fimex, der begge er ansat<br />
i Danmark, men som til daglig bl.a. varetager kontakten og organiseringen af de<br />
udflyttede produktionsaktiviteter for Södahl. Resume af virksomhedsbesøg og interviews<br />
forefindes i hhv. bilag A og bilag B.
58 Industriel opgradering af <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien i Polen<br />
Først vil Södahl blive præsenteret, og dernæst bliver deres varekæde og produktionsnetværk<br />
kortlagt. På baggrund af dette vil mulighederne for industriel<br />
opgradering af Södahls <strong>polske</strong> underleverandører bliver diskuteret.<br />
6.1 Södahl Design A/S<br />
Södahl blev grundlagt af designer Hans Jügen Schöbel i år 1963. Oprindeligt var<br />
det til trykning af vægetæpper og postkort, og senere lys, kjoler og bord<strong>tekstil</strong>er<br />
(sodahl.dk, 2004). I 1980’erne var virksomheden i krise pga. faldende efterspørgsel<br />
på mærkevarebolig<strong>tekstil</strong>er. Det endte med, at familiefirmaet i 1991 blev<br />
opkøbt af Brandtex.<br />
Brandtex blev grundlagt i 1935 og er i dag en af skandinavens største <strong>tekstil</strong>og<br />
beklædningsvirksomheder med en årlig omsætning på mere end 2 mia. kr.,<br />
hvoraf eksporten udgør ca. 80 %. Der er ca. 2.200 beskæftiget i alle datterselskaberne<br />
tilsammen. Produkterne spænder fra tøj, for alle aldre og køn, til bolig<strong>tekstil</strong>er<br />
(brandtex.dk, 2004). Södahl sælger 40-50 % i Danmark, 30 % i Tyskland og<br />
derudover er Sverige og Norge ligeledes vigtige markeder.<br />
Södahl har i dag koncentreret sin produktion omkring bolig<strong>tekstil</strong>er som duge,<br />
dækkeservietter, forklæder, puder, sengetøj og bruseforhæng. Södahl arbejder aktivt<br />
med at gøre sine produkter miljøvenlige, hvilket er en vigtig del af deres markedsføringsstrategi.<br />
Siden år 2001 har et udvalg af produkterne båret EU’s miljømærke,<br />
”Blomsten”. Virksomheden markedsfører to mærkevarer, ”Södahl” til<br />
kvalitets- og modebeviste kunder og ”Marie Sohl”, der er den mere økonomiske<br />
mærkevare. Marie Sohl var et selvstændigt firma, som blev opkøbt af Brandtex i<br />
år 1999, hvorefter produktionen blev lagt ind under Södahl.<br />
Marie Sohl havde i 1998 flyttet produktion til en systue i Polen. Systuen er<br />
placeret ca. 80 km fra grænsen til Tyskland, hvilket er ca. otte timers kørsel fra<br />
Södahl. I dag benytter Södahl denne systuen, men ejerskabet er overtaget af et<br />
polsk ægtepar. I foråret 2001 startede Södahl udflytningen til Ukraine i samarbejde<br />
med entreprenørfirmaet Fimex. Planen er at få samlet de udflyttede aktiviteter<br />
i Ukraine. Grunden til at valget faldt på Ukraine var, at Fimex vurderede, at<br />
lokaliseringen i Polen ville være attraktiv i tre til fem år. Vurderingen blev gjort<br />
på baggrund af omkostningsstigninger og udsigten til medlemskab af EU. Fimex<br />
mente, at Ukraine ville være den mest fremtidssikre løsning. På figur 6.1 på modstående<br />
side illustreres udflytningsforløbet, der samtidig viser, hvordan de udflyttede<br />
aktivitet er flyttet længere østpå.<br />
Fimex Danmark består af to ansatte, entreprenøren og en halvtidsansat speditør.<br />
I Ukraine har Fimex ca. 100 syersker ansat. I Ukraine kan Fimex stå for<br />
produktion eller finde lokale underleverandører. Fimex tilbyder også sine kunder<br />
at organisere transporten mellem dem og produktionen i Ukraine. Til at udføre den<br />
fysiske transport hyrer Fimex en dansk vognmand. Fimex har seks faste kunder i<br />
<strong>tekstil</strong>- og beklædningsbranchen samt nogle mindre ad hoc ordrer.
6.2 Södahls varekæde 59<br />
1963 Södahl grundlagt i Brande<br />
1991 Opkøbt af Brandtex<br />
1998 Marie Sohl starter produktion<br />
0 250 500<br />
Kilometer<br />
1.000<br />
2001 Fimex starter produktion<br />
Figur 6.1: Udflytningens forløb. Udarbejde på baggrund af interview, se bilag B.<br />
6.2 Södahls varekæde<br />
Södahls produktion starter med indkøb af stof, der købes fra væverier enten i<br />
Asien eller Østeuropa. Nogle stoffer skal forfixeres, hvilket Södahl selv står for.<br />
Alle stoffer, farvet, ubehandlet eller forbehandlet af underleverandør gennemgår<br />
en indgangskontrol, inden de sendes videre til råvarelageret. Derfra sendes stoffet<br />
til trykning, og efter trykning skal overskydende farve vaskes ud. Herefter skal<br />
stoffet efterbehandles, og der udtages stikprøver til kontrol på laboratoriet. Der<br />
udføres varekontrol, inden stoffet bliver lagt på mellemvarelager. Det næste led<br />
er skæring af kantbånd, quiltning og den endelige syning, hvilket foregår i Polen<br />
eller Ukraine. De færdigsyede produkter og indkøbte færdiglavede tilbehørsprodukter<br />
kommer på lager for færdigvarer, og fra lageret udtages stikprøver til laboratoriekontrol.<br />
Kontrollen af vareprøverne prioriteres højt af Södahl, da kunderne<br />
forventer en ensartet kvalitet, og Södahl har derfor en person ansat til konstant at<br />
udføre stikprøvekontroller. Södahls varekæde ses på figur 6.2 på næste side.<br />
I Brande udvikler Södahls tre designere nye kollektioner, en om efteråret, en<br />
om foråret og en mindre julekollektion. I denne proces bestiller designerne vareprøver,<br />
som bruges til at lave kollektionsprøver i samarbejde med syerskerne i<br />
Brande, så resultatet hurtig kan bedømmes.<br />
Södahl arbejder på at omstille sin produktion og afvikle lageret. Førhen blev<br />
produktionen sat i gang, når kollektionen var færdig, for at nå at fylde lageret<br />
op, inden kollektionen blev lanceret. Da de producerede til lager betød det, at de<br />
somme tider lå inde med varepartier, som de havde svært ved at få afsat, og derfor<br />
blev varerne sat på udsalg.<br />
I dag produceres først et mindre parti, som hurtigt kan afsættes, og derefter<br />
produceres der kun efter direkte ordre fra forhandlerne. Det betyder, at de ikke<br />
kommer til at ligge inde med varer, som de ikke kan få solgt, og dermed kan der<br />
forventes større fortjeneste. Da de nu producerer efter ordre, kræver det en stor<br />
fleksibilitet i produktionen. Normale ordrer kan leveres på tre uger, da varerne<br />
skal nå at komme til Ukraine og blive syet. Hasteordrer kan produceres i Polen
60 Industriel opgradering af <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien i Polen<br />
Danmark<br />
Forfixering<br />
Indgangskontrol<br />
Råvarelager<br />
Trykning<br />
Efterbehandling<br />
Stikprøvekontrol<br />
Færdigvarelager<br />
Syning<br />
Central- og Østeuropa<br />
Færdigvarelager<br />
Metervare<br />
Farvning<br />
Vævning<br />
Quiltning<br />
Polen og Ukraine<br />
Skæring af kantbånd<br />
Asien<br />
Vævning<br />
Farvning<br />
Metervare<br />
Tilbehør<br />
Figur 6.2: Södahls varekæde. Udarbejde på baggrund af interview, se bilag B.<br />
på en uge, og 48 timers ordrer bliver lavet i Brande. Systuen i Ukraine kan dog<br />
producere og levere varerne indenfor en uge, hvis alle råvarer er tilstede, men det<br />
er ikke altid tilfældet. Derfor har systuen i Polen stadig en vigtig rolle i forhold til<br />
hurtig levering. Leveringstiderne og metoden med at producere efter ordre gør det<br />
svært for Södahl at flyttet systuerne længere væk. Fordi Södahl producerer efter<br />
ordre betyder det, at forhandlerne og dermed køberne dikterer, hvor meget der<br />
skal produceres af de forskellige varer. Samtidig er Södahl et mærkevarefirma,<br />
og derfor må de tilpasse kollektionerne efter trends i tiden, hvilket kendetegner<br />
køberdrevne varekæder.<br />
På denne måde forsøger Södahl at trimme deres varekæde ved at omstille fra at<br />
være lagerproducerende til ordreproducerende efter ”just in time” princippet. Det<br />
fremgik også af intervievet (bilag B) med Södahl, at de kontinuerligt sendte en del<br />
mindre ordrer til deres systuer, der specifikt var bestilt af den enkelte forhandler.<br />
Deres produktion er spredt over flere lande, og det betyder, at når de afvikler<br />
lageret i Brande, så behøves produkterne ikke komme tilbage til Danmark efter<br />
den endelige syning, da de kan blive sendt direkte ud til forhandleren. Dette er<br />
dog ikke muligt, hvis slutproduktionen foregår udenfor Det Indre Marked. Södahl<br />
omgår dette ved at køre varerne lige over grænsen til Danmark, inden de køres<br />
videre til udenlandske kunder.<br />
Södahl har udover tre syersker også bibeholdt trykningen og efterbehandlingen<br />
i Brande, som er avancerede og maskineintensive produktionsaktiviteter. <strong>Den</strong>
6.3 Södahls produktionsnetværk 61<br />
maskinintensive produktion er afhængig af service og hurtig assistance, hvilket<br />
er en ekspertise, der findes i lokalområde pga. koncentrationen af <strong>tekstil</strong>- og beklædningsvirksomheder.<br />
Södahls maskinkapacitet i Brande er større end Södahls<br />
egenproduktion, og derfor producerer de også ”private label”, dvs. produktion af<br />
andre firmaers mærkevarer. Södahl ligger vægt på design og miljømærkning for<br />
at differencere deres produkt og profilere det som en kvalitetsvare.<br />
Selvom Södahls egen produktion i Brande er maskintung og ikke fremstiller<br />
tøj, så minder varekæde som helhed mere om beklædningsindustri end <strong>tekstil</strong>industri.<br />
Södahls varekæde er præget af køberdrevne relationer, hvor kontrollen og<br />
magten til at organisere netværket ligger hos Södahl og i kraft af den trimmede<br />
ordreafgivelse også hos forhandlerne. Underleverandørerne i Polen indgår i varekæden<br />
med primært arbejdsintensiv produktion. Södahl leverer stof og design<br />
til systuen i Polen. Når systuen er færdig med produktionen, sendes den tilbage<br />
til Södahl. Trimningen af varekæden gør det sværere for den <strong>polske</strong> systue at opgradere,<br />
fordi en større del af tilrettelæggelsen og planlægningen af produktion<br />
udføres af Södahl centralt.<br />
6.3 Södahls produktionsnetværk<br />
I kapitel 4 defineres en transnational virksomhed som en virksomhed, der har magt<br />
til at koordinere og kontrollere aktiviteter i mere end et land, også selvom virksomheden<br />
ikke selv er ejeren. Ud fra denne definition er Södahl en transnational<br />
virksomhed, og dens karakteristika vil blive diskuteret ud fra idealtyperne, som<br />
blev præsenteret i tabel 4.2 på side 38. Efterfølgende vil Södahls produktionsnetværk<br />
blive kortlagt og underleverandørerne blive klassificeret på baggrund af<br />
aktørkategorierne beskrevet i tabel 4.3 på side 41.<br />
Södahl er strukturelt organiseret med den centrale kerne i Brande. Det var i<br />
Brande, Södahl blev grundlagt og her findes stadig designafdeling, laboratoriekontrollen,<br />
trykkeriet og ledelsen. Marketingsafdelingen har indtil i år været hos<br />
Södahl, men er flyttet til Brandtex sammen med andre datterselskabers marketingsafdelinger.<br />
Logistik og organisering af den udenlandske aktivitet har Södahl<br />
hyret Fimex til at tage sig af. Södahl har altså samlet de videns- og maskinintensiv<br />
produktionsaktiviteter i centret i Brande, og har underleverandører, som varetager<br />
konkrete opgaver som syning og forarbejdning. <strong>Den</strong> administrative kontrol er ligeledes<br />
i centret, dog bliver der samarbejdet med Fimex om produktionsaktiviteterne<br />
i Ukraine. På dette punkt er Södahl også centraliseret og ligner dermed idealtypen<br />
”Global”, da de overordnede strategier og organisering besluttes centralt af<br />
Södahl, mens nøgleleverandørernes produktion og services udvikles i et samarbejde.<br />
Samarbejdet med andre firmaer kan sammenlignes med måden, hvormed<br />
idealtypen ”Integreret netværk” organiserer sig.<br />
Södahls viden om trykning, design og markedsføring holdes centralt. Viden<br />
om kvalitet og produktivitet udvikles og deles i fællesskab med Fimex og systuerne.<br />
Fimex og Södahl har et tæt samarbejde og mødes jævnligt. Södahl kontakter
62 Industriel opgradering af <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien i Polen<br />
ofte systuerne for at koordinere produktionen. På denne måde sikrer Södahl sig,<br />
at de kan styre og kontrollere aktiviteterne.<br />
Södahls ledelsesmetode ift. produktionen i udlandet er med hensyn til råvareindkøb<br />
i Asien og Østeuropa en afsøgning af muligheder som idealtypen ”Multinational”,<br />
mens det i forhold til systuerne nærmere er i retningen af implementering<br />
af moderselskabets strategier på samme måde som den ”Globale” transnationale<br />
virksomhed.<br />
Södahl har altså en stærk kerne, der træffer beslutningerne og stiller krav til<br />
leverandørerne, som de samarbejder med om bestemte aktiviteter. Systuerne er en<br />
integreret del af netværket, som Södahl forsøger at effektivere, mens forholdene<br />
til leverandørerne af råvarer er mere fleksible.<br />
Ledende firma:<br />
Brandtex<br />
Södahl<br />
Nøgleleverandør:<br />
Fimex<br />
Systue<br />
Komponentleverandør:<br />
Råvare<br />
Forarbejdning<br />
Vognmand<br />
Danmark<br />
Polen<br />
Østeuropa<br />
Ukraine<br />
Asien<br />
Figur 6.3: Södahls produktionsnetværk. Udarbejde på baggrund af interview bilag<br />
B.<br />
Figur 6.3 viser, hvordan Södahl har organiseret sig som transnational virksomhed<br />
og relationerne imellem de forskellige aktører. Produktionsnetværket uddybes<br />
ud fra figuren.<br />
Södahl, repræsenteret ved den lille cirkel på figur 6.3, køber sine råvarer i<br />
Asien eller Østeuropa. Det er standardvarer, hvor prisen er meget afgørende. Det<br />
samme gælder for tilbehørsprodukter. Råvarer til produktion med mærket ”Blomsten”<br />
købes i Østeuropa, da ordningen ikke omfatter deres underleverandører i<br />
Asien. Södahl udskifter altså leverandørerne af råvarer og tilbehørsprodukter og<br />
derfor klassificeres disse leverandører som komponentleverandør. Disse leverandører<br />
er afbillede med trekanter på figur 6.3.<br />
Samarbejdet med Fimex har betydet, at Södahl og Fimex sammen har bestemme,<br />
hvordan udflytningen til Ukraine skulle organiseres. Med samarbejdet er<br />
Fimex blevet specialiseret i Södahls produktion og er derfor en nøgleleverandør.<br />
På figur 6.3 er Fimex symboliseret som en sekskant og indgår som et mellemled<br />
på forbindelsen til Ukraine.
6.4 Muligheder for industriel opgradering 63<br />
Systuerne, der er illustreret med femkanter på figur 6.3, er karakteriserede<br />
som nøgleleverandører, da systuen i Ukraine er ejet af Fimex og organiseringen af<br />
produktionen er udarbejdet i samarbejde med Södahl. Systuen i Polen er startet af<br />
Marie Sohl efter deres specifikationer, og Södahl er idag i løbende dialog med de<br />
<strong>polske</strong> ejere, og systuen producerer kun til Södahl.<br />
Underleverandørerne af quiltning og skæring af kantbånd leverer standardvarer,<br />
og derfor har disse underleverandører status som komponentleverandør. De er<br />
vist som firkanter og har forbindelser til systuerne, da deres varer sendes hertil.<br />
Fimex organiserer transporten for Södahl, men den bliver udført af en dansk<br />
vognmand. Vognmanden, som er illustreret med en rombe, er hægtet på Fimex.<br />
Vognmands arbejde behøver principielt ikke at blive udført af en bestemt vognmand<br />
og derfor er vognmanden en komponentleverandør.<br />
Marketingsafdelingen er hos Brandtex sammen med marketingsafdelinger fra<br />
andre datterselskaber af Brandtex. Dette er en del af Brandtex organiseringsstrategi.<br />
Selvom Södahl selv kan organisere produktionen, bestemmer Brandtex som<br />
ejer over Södahl, hvilket gør Brandtex til det ledende firma i forhold til Södahl.<br />
Derfor er Brandtex symboliseret med en større cirkel end Södahl.<br />
Södahl har altså to systuer, og dermed konkurrerer systuen i Polen med Fimex’<br />
systue i Ukraine. Fimex står for transporten mellem Södahl, Polen og Ukraine,<br />
og samtidig fungerer Fimex som konsulent for den udflyttede produktionsaktivitet.<br />
Da Fimex både er konsulent for de udflyttede aktiviteter og ejer af systuen i<br />
Ukraine, betyder det at Fimex har økonomiske interesse i at få alle aktiviteterne<br />
til Ukraine. Systuen i Polen kan modsat tilbyde en tættere lokalisering og de producerer<br />
kun for Södahl. Södahl kan altså være med til at bestemme rækkefølgen,<br />
som ordrerne udføres i, og derved kan en hasteordre komme til hurtigere, så leveringstiden<br />
er kortere. Produktiviteten i Polen er højere end i Ukraine, hvilket<br />
kan skyldes, at systuen i Polen i længere tid har arbejdet efter vesteuropæiske<br />
effektivitetskrav.<br />
6.4 Muligheder for industriel opgradering<br />
På baggrund af teori beskrevet i kapitel 4 om industriel opgradering i varekæder<br />
vil mulighederne for de <strong>polske</strong> underleverandører i Södahls varekæde blive diskuteret.<br />
I diskussionen vil der blive sammenlignet og perspektiveret med et andet<br />
eksempel fra den <strong>polske</strong> beklædningsindustri.<br />
Som nævnt i kapitel 4 kan industriel opgradering inddeles i produkt-, proces-,<br />
intrakæde- og interkæde-opgradering, og disse danner baggrund for denne diskussion.<br />
Først vil der komme eksempler på, hvordan Södahls <strong>polske</strong> underleverandører<br />
allerede har opgraderet produktionen. Derefter vil den anden virksomhedscase<br />
blive inddraget som et eksempel på industriel opgradering i Polens beklædningsindustri.<br />
Til sidst vil de to cases blive sammenlignet og mulighederne for industriel<br />
opgradering blive diskuteret.
64 Industriel opgradering af <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien i Polen<br />
<strong>Den</strong> <strong>polske</strong> systue i Södahls varekæde leverer en relativt simpelt produktion.<br />
Södahl sender færdigtrykte og efterbehandlede <strong>tekstil</strong>er til systuen sammen med<br />
en præcis vejledning i, hvordan de skal syes, og selve arbejdet i systuen er begrænset<br />
til en relativ enkel syningsproces. Södahl har udflyttet kontrollen med<br />
færdige produkter til systuerne, og det er et eksempel på produktopgradering. Det<br />
har dog ikke været let, da syerskerne har haft svært ved at forstå Södahls høje kvalitetskrav,<br />
f.eks. at en vare med en lille produktionsfejl ikke kan sælges. Dette har<br />
de efterhånden lært i Polen, mens de ukrainske syersker har svært ved at kassere<br />
funktionsdygtige produkter. Et andet eksempel på produktopgradering er at <strong>polske</strong><br />
underleverandører har overtaget mere avancerede produktionsprocesser som<br />
quiltning og skæring af kantbånd, og på den måde er en større del af værdien i varekæden<br />
blevet placeret i Polen. Disse processer har Södahl dog planlagt at flytte<br />
til Ukraine, men det er et eksempel på, hvordan viden overføres i en varekæde,<br />
og det giver måske de <strong>polske</strong> underleverandører erfaringer og viden, som de kan<br />
bruge senere. Södahl har også brugt en del ressourcer på at effektivisere arbejdsprocesserne<br />
i den <strong>polske</strong> systue. Et sådan eksempel på procesopgradering er, at<br />
Södahl har lært syerskerne ordentlige arbejdsstillinger, fleksibilitet til at indgå i<br />
andre funktioner såsom pakning og at yde assistance til kollagerne i tidspressede<br />
perioder.<br />
Da den <strong>polske</strong> systue modtager færre ordrer fra Södahl, og derfor har svært ved<br />
at holde produktionen i gang, har Södahl foreslået at systuen begyndte at finde andre<br />
at producere for eller starte egenproduktion, men den <strong>polske</strong> systue har ikke<br />
hidtil gjort det. Dette kunne enten være et eksempel på interkæde-opgradering,<br />
hvor systuen får mulighed for at indgå i et andet firmas produktionsnetværk, eller<br />
intrakæde-opgradering, hvor systuen varetager flere roller indenfor varekæden<br />
såsom design af egne produkter. I processen med at gør sig uafhængig af Södahls<br />
varekæde kunne den <strong>polske</strong> systue måske lære af erfaringerne fra beklædningsvirksomheden<br />
Vistula.<br />
Vistula er en beklædningsvirksomhed i Polen, som producerer mærkevarejakkesæt<br />
til mænd. Siden 1945 har Vistula produceret til den tidligere Sovjetunion.<br />
Efter 1989 faldt produktionen til det østlige marked og Vistula omstillede produktionen<br />
til standardvarer til Vesteuropa. Siden 1996 er antallet af medarbejdere reduceret,<br />
og Vistula er begyndte at leje fabriker med maskiner ud. Lejerne var bl.a.<br />
Vistulas egne underleverandører. Samtidig med eksporten satsede Vistula aktiv på<br />
at få afsat deres varer i Polen, bl.a. igennem egne forretninger. Vistula begyndte i<br />
2000 at udflytte produktion til Rumænien, som en del af ledelsens strategi om at<br />
omstille sig fra producent til designer og distribution. Antallet af ansatte er i den<br />
forbindelse gået fra ca. 3000 i år 1996 til ca. 950 i år 2001. Vistula investerede i<br />
CAD-teknologi, Computer Aided Design, i 1990, og systemet blev opgraderet i<br />
2001. Dette har givet mulighed for at producere efter individuelle mål, og det er<br />
vigtig for at klare konkurrencen fra billige standardvarer. I tråd med strategien arbejder<br />
Vistula hen imod at blive eksportør af deres egne mærkevarer, og derudover<br />
er Vistula også underleverandør for flere vesteuropæiske firmaer, enten ved selv<br />
at producere varerne eller ved at lægge produktionen ud til underleverandørerne i<br />
Rumænien. I år 2001 fik Vistula licens til at distribuere varemærket ”Artisti Ita-
6.4 Muligheder for industriel opgradering 65<br />
liani” på det <strong>polske</strong> marked (Yoruk, 2002). På figur 6.4 ses en skitse af Vistulas<br />
produktionsnetværk.<br />
Ledende firma:<br />
Vistula<br />
Artisti Italiani<br />
Mærkevarefirma<br />
Forhandler:<br />
Distributør<br />
Egen butik<br />
Nøgleleverandør:<br />
Systue<br />
Komponentleverandør:<br />
Komponentsystue<br />
Vesteuropa<br />
Italien<br />
Polen<br />
Rumænien<br />
Figur 6.4: Vistulas produktionsnetværk. Udarbejdet på baggrund af (Yoruk, 2002).<br />
Vistula er et eksempel på en virksomhed, der er gået fra at være underleverandør<br />
for udenlandske firmaer til at blive ledende firma i et omfattende produktionsnetværk.<br />
En oplagt forskel på Vistula og Södahls underleverandør i Polen er, at Vistula<br />
er større og har en lang historie. Systuen blev for få år siden overtaget af et polsk<br />
ægtepar, da Södahl ønskede løsere tilknytning til Polen. Vistula er ældre og større<br />
og har derfor mere erfaring og kapital, og det gør det lettere at opgradere produktionen.<br />
Det er svært at forestille sig, at systuen uden investeringer udefra vil kunne<br />
omstille sig til at producere egne varer til det <strong>polske</strong> marked, som Södahl ellers<br />
spår fremgang. Grundet dette, bliver det ligeledes svært for systuen at få samme<br />
mellemmandsfunktion som Vistula mellem vesteuropæiske firmaer og østeuropæiske<br />
producenter, jf. figur 6.4. Mellemmandsfunktionen kunne minde om Fimex’<br />
rolle som mellemmand mellem Södahl og produktionen i Ukraine, som det ses på<br />
figur 6.3 på side 62, eller om trekantproduktionen i Asien, jf. kapitel 5.<br />
Hvis systuen vil satse på ordrer fra udenlandske virksomheder, så bliver de<br />
nød til at tilbyde mere end bare simpel syning og indpakning, da de ikke kan konkurrere<br />
med de billigere lønninger i andre lande. Vistula opgraderede deres produktion<br />
med et CAD-system, og med en lignede produkt- og procesopgradering<br />
vil systuen måske kunne tilbyde de udenlandske firmaer mere avancerede produkter<br />
og en mere effektiv produktion. Som det fremgår af interviewet med Södahls<br />
produktionsassistent kan systuen have problemer med at forstå vejledningerne fra<br />
Södahl, og det kunne et CAD-system måske afhjælpe. CAD-systemet kunne også<br />
bruges af den <strong>polske</strong> systue til at deltage i designprocessen, og dermed udvide sin<br />
rolle i varekæden. Dette ville være et eksempel på intrakædeopgradering.
66 Industriel opgradering af <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien i Polen<br />
En anden mulighed for den <strong>polske</strong> systue kunne være at blive underleverandør<br />
til <strong>polske</strong> beklædningsvirksomheder som f.eks. Vistula, der også har <strong>polske</strong> syersker<br />
f.eks. til hasteordrer. På denne måde kunne den kompetence, de har opbygget<br />
i Södahls varekæde, overføres til en anden varekæde.<br />
<strong>Den</strong> <strong>polske</strong> systue kunne også starte deres egen produktion til f.eks. hjemmemarkedet,<br />
som Södahl foreslog. Produktion til eget marked har været en fordel<br />
for Vistula, da de dermed er mindre afhængige af udenlandske kunder, mens de<br />
udenlandske kunder har givet erfaring, der kunne forbedre produktionen til hjemmemarkedet.<br />
Samtidig har salget givet kapital, som kunne bruges til investeringer.<br />
<strong>Den</strong> <strong>polske</strong> systue har erfaring fra samarbejdet med Södahl, og burde derfor kunne<br />
opstarte egen produktion, hvorved de bliver mindre afhængige af ordrer udefra.<br />
I forbindelse med egenproduktion ville en trykkemaskine åbne for en række<br />
muligheder. Dels kunne systuen fremstille egne mærkevare<strong>tekstil</strong>er til det <strong>polske</strong><br />
marked, og dels ville de kunne håndtere hele produktionsprocessen for evt.<br />
udenlandske firmaer og levere færdige mærkevarer på samme måde som Vistula.<br />
Ligeledes ville systuen kunne supplere med ”private label” produktion, ligesom<br />
Södahl gør det.<br />
Medlemskabet af EU gør det, som tidligere nævnt, endnu sværere for Polen<br />
at konkurrere på lave lønninger, og ophævelsen af Multifiberaftalen er endnu en<br />
bekræftelse på dette. Medlemskabet af EU gør det samtidigt lettere at handle med<br />
firmaer i Vesteuropa. Dette betyder, at der stadig er muligt at drive <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustri<br />
i Polen, men de firmaer der ikke kan opgradere deres produktion<br />
fra arbejdsintensiv til mere vidensintensiv får problemer, og dette kommer til<br />
at koste <strong>polske</strong> arbejdspladser i <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien.<br />
6.5 Opsummering<br />
Södahl overtog en systue i Polen, da firmaet Marie Sohl blev lagt under Södahls<br />
produktion. To år senere startede Södahl i samarbejde med firmaet Fimex en produktion<br />
op i Ukraine, da Ukraine blev anslået til at være det mest fremtidssikre<br />
pga. øgede omkostninger i bl.a. Polen. Systuen i Polen, der i dag er polsk ejet<br />
og stadig kun leverer til Södahl, mister ordrer, da Södahl har planer om at samle<br />
deres udflyttede aktiviteter i Ukraine. Systuen i Polen har fordelen ved at være<br />
mere tilvendt vesteuropæiske produktionskrav, da de har længere tids erfaring,<br />
men Södahl fortrækker Ukraines lavere lønninger på trods af dette.<br />
Södahl producerer mærkevarer, og derfor ligger de stor vægt på design. Det<br />
kræver, at de følger moden. Dermed skal de kontinuerligt omstille produktionen<br />
til nye designs, og derfor minder Södahls varekæde om beklædningsindustriens.<br />
Da Södahl forsøger at trimme sin varekæde bliver kontrollen af de enkelte led i<br />
varekæden styrket, og det fastholder underleverandørerne i deres placering i varekæden.<br />
Södahl er en transnationalt virksomhed, og deres produktionsnetværk er en<br />
blanding mellem to af idealtyperne ”Global” og ”Integreret netværk”. Södahl er
6.5 Opsummering 67<br />
det ledende firma i produktionsnetværket. Det er Södahl, der organiserer og kontroller<br />
netværket, og det er her, viden bliver udviklet. Enkle aktiviteter som f.eks.<br />
syningen udvikles i samarbejde, og det er på den måde, den <strong>polske</strong> systue er blevet<br />
tilpasset til Södahls krav.<br />
Systuen i Polen har Södahl opgraderet ved udover at stå for syningen også at<br />
udføre kontrol med de færdige varer og pakning. Endvidere er de ansatte blevet<br />
bedre til at assistere hinanden i pressede perioder. Yderligt har Södahl forsøgt at<br />
opmuntrer ejerne af systuen til at finde andre firmaer at levere til eller at starte<br />
deres egen produktion. Produktion til hjemmemarkedet var med til at opgradere<br />
den <strong>polske</strong> beklædningsvirksomhed Vistula, og derved gør deres eksportproduktion<br />
mere avanceret. Andre opgraderingsmuligheder for systuen i Polen er indførelse<br />
af CAD-systemer, trykkemaskiner eller mellemmandsfunktion. De første to<br />
kræver en vis kapital for at kunne indføres, men vil betyde, at systuen vil kunne<br />
tilbyde et mere avanceret produkt. Mellemmandsfunktionen som Vistula udfører,<br />
kræver erfaring og kapital, og det havde Vistula, idet at den var en stor produktionsvirksomhed,<br />
mens systuens erfaring og kapital er relativt begrænset.<br />
Systuen i Polen skal finde et andet produktionsnetværk at indgå i. Enten skal<br />
systuen starte egenproduktion eller finde et nyt firma at levere til, men deres økonomiske<br />
midler til at indføre teknologiske forbedringer er begrænset. Med medlemskabet<br />
i EU og udfasningen af Multifiberaftalen forsvinder nogle af forhindringerne<br />
for handlen mellem Polen og resten af EU. Derved kunne det blive interessant<br />
med en leverandør som systuen i Polen pga. deres nærhed til markedet.<br />
<strong>Den</strong> <strong>polske</strong> systues nærhed og produktionseffektivitet er ikke nok til at fastholde<br />
Södahls interesse, der ser større muligheder i Ukraines billigere arbejdsløn. Derfor<br />
skal systuen i Polen kunne tilbyde mere avanceret produktion for at være attraktiv<br />
som underleverandører til udenlandske firmaer.
7<br />
Konklusion<br />
De undersøgelser, som denne rapport har gennemgået, tog sit udgangspunkt i følgende<br />
spørgsmål: Hvilke potentialer har <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustri i Polen<br />
for industriel opgradering? Før dette kan besvares, må der først konkluderes på de<br />
tre underspørgsmål i problemformuleringen.<br />
For at besvare spørgsmålet om Polens poliske og økonomiske forudsætninger<br />
for industriel udvikling, blev landets kommunistiske fortid og transformationen til<br />
markedsøkonomi undersøgt. Under kommunismen blev der gennemført en omfattende<br />
sovjetinspireret industrialisering, hvor der skulle produceres til hjemmemarkedet<br />
og eksporteres til de kommunistiske naboer. <strong>Den</strong> <strong>polske</strong> industri havde<br />
dog effektivitetsproblemer, og efter Murens fald var den konkurrencedygtig. Polen<br />
valgte en chokkur som overgang til markedsøkonomi og privatejendomsret<br />
over produktionsmidlerne, og det førte til store prisstigninger og høj arbejdsløshed.<br />
Derfor valgte senere regeringer at afvige fra chokkuren. I dag er Polen blevet<br />
medlem af EU, og det giver nye betingelser for industrien i Polen. Det betyder bl.a.<br />
omkostningsstigninger pga. nye krav til arbejdsforhold og miljøbeskyttelse. Derfor<br />
er EU-medlemskabet medvirkende til, at Polen får endnu sværere ved at konkurrere<br />
med billig arbejdsintensiv produktion i østeuropæiske lande udenfor EU.<br />
Medlemskabet bevirker, at Polen i højere grad må konkurrere med den videns- og<br />
kapitalintensive produktion i Vesteuropa, men denne omstilling kræver investeringer,<br />
og de kan komme fra udlandet.<br />
Det leder videre til undersøgelsen af underspørgsmål nummer to om Polens<br />
integration i den globale økonomi. Gennem transformationsprocessen har Polen<br />
forsøgt at tiltrække udenlandske investeringer for at effektivisere industrien, men<br />
i de senere år har der været en faldende interesse for at investere i Polen, navnlig<br />
indenfor den polsk <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustri, som er hårdt presset af de lavere<br />
lønninger længere østpå. Dette betyder, at der er færre penge til investeringer<br />
i industriel opgradering.<br />
Det tredje underspørgsmål handlede specifikt om <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien,<br />
og i undersøgelsen af dette blev det vist, at <strong>tekstil</strong>- og beklædningsproduktionen<br />
er blevet spredt over hele kloden i jagten på billige lønomkostninger,<br />
mens design og markedsføring stadig hovedsagligt er koncentreret i EU, USA og<br />
Japan. Nogle typer af produktion lokaliseres dog markedsnært for at få hurtige
70 Konklusion<br />
og fleksible leveringer, og det er netop ved denne type produktion, at Polen kan<br />
have en fordel. Det er fortsat meget billigere at producere i Polen frem for f.eks.<br />
Danmark, og samtidig er det relativt tæt på markedet.<br />
Efter at have besvaret de tre underspørgsmål studeredes virksomhedscasen om<br />
det danske firma Södahls udflytning til Polen for at undersøge den <strong>polske</strong> <strong>tekstil</strong>og<br />
beklædningsindustris muligheder for industriel opgradering. På baggrund af<br />
kortlægningen af Södahls varekæde og produktionsnetværk kan det konkluderes<br />
at Södahls <strong>polske</strong> underleverandører allerede har opnået nogen grad af industriel<br />
opgradering gennem samarbejdet, men at produktion i Polen i høj grad har været<br />
interessant for vesteuropæiske firmaer netop pga. lave lønninger, og derfor er interessen<br />
faldende. Det har betydet, at Polens <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustri har<br />
mistet mange arbejdspladser indenfor især syning, og denne tendens må forventes<br />
at fortsætte, indtil Polen kan omstille produktionen til mere avancerede processer.<br />
<strong>Den</strong> polsk <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustri er altså nød til at finde kapital til en<br />
omstilling, men de har sværere ved at tiltrække investeringer.<br />
På baggrund af besvarelserne af underspørgsmålende, gennemgangen af casestudiet<br />
og de tendenser der kan udledes heraf, kan det konkluderes, at der er<br />
følgende potentialer for industriel opgradering. Polens <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustri<br />
kan satse på produktion til hjemmemarkedet, men problem er her stadig<br />
konkurrence fra lande med lavere lønomkostninger. Da Polen ikke kan konkurrere<br />
på det lave lønniveau bliver de nød til at gøre deres produktion mere videnstung,<br />
f.eks. ved indførelse af mere teknologi. Investeringerne i teknologi kan være af en<br />
sådan størrelse, at det vil være nødvendigt med udefra kommende kapital, evt. fra<br />
udenlandske investorer. En avanceret produktion kan gøre de <strong>polske</strong> virksomheder<br />
mere attraktive som underleverandør til udenlandsk firmaer. Samtidig kan Polen<br />
tilbyde en markedsnær lokalisering i forhold til det vesteuropæiske marked, og da<br />
Polen er kommet med i EU og dermed Det Indre Marked, er der udsigt til at handelsbarriererne<br />
forsvinder. Et andet potentiale for firmaet i Polen er at udflytte den<br />
arbejdsintensive produktion til lavtlønslande og derved blive mellemmand mellem<br />
udenlandske forhandlere og komponentleverandører i lavtlønslande, evt. som<br />
trekantproduktion eller som pakkeløsninger.<br />
7.1 Metodekritik<br />
Som baggrund for dette projekt er der arbejdet med meget forskelligt litteratur,<br />
fra historiske kilder til globaliseringsteori, og der er også blevet benyttet flere<br />
forskellige metoder i undersøgelserne.<br />
Litteraturstudiet, der skulle afdække Polens økonomiske og politiske forudsætninger,<br />
viste sig at blive omfangsrigt, men alligevel var det svært at klarlægge<br />
Polens industrihistorie i detaljer, navnlig når det drejer sig specifikt om <strong>tekstil</strong> og<br />
beklædning. Ligeledes har det været svært at få klarhed over konsekvenserne af<br />
EU-medlemskabet. Men på trods af manglerne lykkes det at opnå en vis indsigt i<br />
de komplicerede transformationsprocesser.
7.2 Perspektivering 71<br />
Til at undersøge de kvantitative ændringer i økonomien og produktionen er<br />
der blevet benyttet statistisk data fra en række internationale institutioner hovedsagligt<br />
FN-organer. I denne forbindelse har grundig informationssøgning på Internettet<br />
givet adgang til de nyeste tal. Disse tal må anses for pålidelige, da dataen er<br />
indsamlet af anerkendte organisationer.<br />
Dele af dette projekt bygger på en teoretisk forforståelse om økonomiens globalisering,<br />
og derfor bliver udviklingen i <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien betragtet<br />
i varekædeperspektivet, da det er velegnet til undersøge relationer i globale<br />
produktionsnetværk, men varekædeperspektivet rummer også faldgruber og har<br />
begrænset anvendelsesmuligheder. Det kan være svært at sammenligne varekæder,<br />
hvilket analysen af Södahl og Vistula også viser. Ligeledes er det svært at<br />
vurdere mulighederne for industriel opgradering ud fra en enkel varekædeanalyse<br />
som den om Södahl, fordi den kun givet et øjebliksbillede, og derfor er det svært<br />
at vurdere, hvordan den udvikler sig.<br />
Et mere specifikt problem ved casestudiet af Södahl er, at det pga. tidsbegrænsningen<br />
ikke var mulighed at indhente primære kilder fra Polen. Alle oplysningerne<br />
i casen er enten kommet fra Södahl eller indirekte gennem litteraturen. Dette gør<br />
det endnu sværere at vurdere forholdene for <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien i<br />
Polen.<br />
7.2 Perspektivering<br />
Hvis problemstillingen for dette projekt skulle undersøges dybere, ville det være<br />
nødvendigt med indsamling af et bredere spektre af data. Der kunne f.eks. foretages<br />
yderligere casestudier af virksomheder både i Danmark og i Polen. Specielt<br />
kontakt til firmaer i Polen ville kunne give oplysninger, der kunne belyses <strong>polske</strong><br />
virksomheder muligheder for industriel opgradering ud fra deres egne strategier<br />
for, og forventninger til, fremtiden. Der kunne også opnås en yderligere<br />
indsigt i de problemer, der hæmmer de <strong>polske</strong> virksomheders anstrengelser for at<br />
udvikle deres produktion teknologisk og derved bedre konkurrere på det internationale<br />
marked. Ved at kontakte det <strong>polske</strong> statistiske institut kunne der muligvis<br />
erhverves data, der mere specifikt omhandler <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien,<br />
og strækker sig over en længere periode. Samtidig kunne der indhentes statistik<br />
fra andre landes statistiske institutter i både industrialiserede lande og udviklingslande,<br />
og ved at sammenligne disse, kunne den <strong>polske</strong> <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustri<br />
sættes i perspektiv til udviklingen andre steder. Derved kunne der drages<br />
nytte af de erfaringer, der er indhentet fra <strong>tekstil</strong>- og beklædningsindustrien i disse<br />
lande, da den samme problemstilling kan have forekommet før.
8<br />
Litteratur<br />
Agnew, J. (2003). Geopolitics: re-visioning world politics. London: Routledge.<br />
2. reviderede udgave.<br />
Appelbaum, R. P. (2003). Assessing the Impact of the Phasing-out of the Agreement<br />
on Textiles and Clothing on Apparel Exports on the Least Developed<br />
and Developing Countries. University of California at Santa Barbara.<br />
Babetskii, I., Babetskaia-Kukharchuk, O., og Raiser, M. (2003). How deep is your<br />
trade? Transition and international integration in eastern Europe and the<br />
former Soviet Union. European Bank for reconstruction and development.<br />
brandtex.dk (2004). Brandtex’ hjemmeside. www.brandtex.dk. Besøgt i maj.<br />
CIA Factbook (2004). CIA The World Factbook. www.cia.gov/cia/publications/factbook/geos/pl.html.<br />
Besøgt i maj.<br />
Dicken, P. (2003). Global Shift. Sage Publications.<br />
DST (2003). Statistisk Årbog 2003. Danmarks Statistik.<br />
Dupont, N. (2004). Slide show fra besøg på Dansk Textil og Beklædning. Brancheforeningen<br />
for dansk <strong>tekstil</strong> og beklædning. Cheføkonom.<br />
Gereffi, G. (2002). Outsourcing and Changing Patterns of International Competition<br />
in the Apparel Commodity Chain. Duke University.<br />
Gereffi et. al., G. (2001). Introduktion: Globalisation, Value Chains and Development.<br />
IDS bulletin. Volume 32, nr. 3.<br />
Gibbon et. al., P. (2003). New challenges for developing country suppliers in global<br />
clothing chains: A comparative European perspective. Working Paper.<br />
Gorynia, M., Nowak, J., og Wolniak, R. (2003). Globaliziation of a Transitional<br />
Economy: The Experience of Poland. Journal of East-West Business. Vol.<br />
9(2).<br />
Gorzelak (1996). The regional dimension of transformation in Central Europe.<br />
London : Jessica Kingsley.
74 Litteratur<br />
grida.no (2004). GRID-Arendal. United Nations Environment Programme,<br />
www.grida.no. Besøgt i april.<br />
GUS (2004). Polska Statystyka Publiczna. www.stat.gov.pl. Besøgt i maj.<br />
Hayter, R. (1997). The Dynamics of Industrial Locationen. Chichester, Wiley.<br />
Horlacher (2004). Horlacher Genealogy Site. www.horlacher.org/poland/-<br />
Pol1945.jpg. Besøgt i maj.<br />
Iversen, S. P. og Gammelgård, I. (1999). Vindue mod øst. Syddansk Universitet.<br />
Nr. 2.<br />
Kommisionen (2003). Evolution of trade in textile and clothing worldwide -trade<br />
figures and structual data. Commission staff working paper.<br />
Kommissionen (1985). Gennemførelsen af Det interne marked, Hvidbog fra Kommissionen<br />
til Det Europæiske Råd. Europa-Kommissionen.<br />
Kommissionen (1997). Kommissionens udtagelse om Polens ansøgning om medlemskab<br />
af <strong>Den</strong> Europæiske Union.<br />
Kommissionen (2002). På vej mod et udvidet EU. Europa-Kommissionen.<br />
Laborsta (2004). International Labour Organization Database. laborsta.ilo.org.<br />
Besøgt i maj.<br />
leksikon.org (2004). Leksikon for det 21. århundrede. www.leksikon.org. Besøgt<br />
i april.<br />
Musiolek, B. (2004). Made in... Eastern Europe. Fondation des Droits de<br />
l’Homme au Travil og Stifung Menschewürde und Arbeitswelt.<br />
Nedergård, E. (1996). Turen går til Polen. Politiken. 7. reviderede udgave, 1.<br />
oplag.<br />
Nielsen, J. J. (2002). Østudvidelsen under overfladen. Forlaget Vindrose og Forlaget<br />
Notat.<br />
PAIZ (2004). FDI report. Polish Information and Foreign Investment Agency.<br />
Riishøj, S. (1996). Fra plan til marked. Thorkil Kristensen Instituttet, TKI.<br />
Sanford, G. (1999). Poland the conquest of history. Harwood academic publishers.<br />
sodahl.dk (2004). Södahl Designs hjemmeside. www.sodahl.dk. Besøgt i april.<br />
Sturgeon, T. J. (2001). How do we define value chains og production network.<br />
IDS bulletin. Volume 32, Nr 3.<br />
Transition Report (2002). Transition Report. European Bank for Reconstruction<br />
og Development.
Litteratur 75<br />
Ugebrevet A4 (2003). Polen i klemme mellem øst og vest. www.ugebreveta4.dk/smcms/Ugebrevet/1900/3057/3072/Index.htm?ID=3072.<br />
Michael Bræmer<br />
og Gitte Redder. Udgivet den 16. juni 2003 - nr. 22.<br />
UNCTAD (2004). World Investment Directory on-line. United Nations Conference<br />
on Trade and Development. www.unctad.org. Besøgt i maj.<br />
WIR (2002). World Investment Report 2002, Transnational Corporations and<br />
Export Competitiveness. UNITED NATIONS New York and Geneva.<br />
WIR (2003). World Investment Report 2003. UNITED NATIONS New York and<br />
Geneva.<br />
WTO (2000). WTO, Trade Policy Review. www.wto.org/english/tratop_e/tpr_e/tp136_e.htm.<br />
Udgivet i juni.<br />
Yoruk, D. E. (2002). Global production networks, upgrading at the firm level and<br />
the role of the network organiser: The case of Vistula sa in poland. School of<br />
Slavonic and East European Studies, University College London og Science<br />
and Technology Policy Research Unit, University of Sussex.
A<br />
Virksomhedsbesøg på<br />
Sødahl<br />
Virksomheden blev fremvist af videnschefen. Hendes arbejde bestod bl.a. i kvalitetssikring<br />
og miljøcertificering samt ledelse og arbejde med uddannelse og IT.<br />
Sødahl er en <strong>tekstil</strong> virksomhed beliggende i Brande, som producerer bolig<strong>tekstil</strong>er,<br />
som f.eks. sengetøj og duge. Virksomheden blev startet i 1963 af Hans<br />
Jørgen Sygern, og dengang producerede den postkort. Op gennem 1980’erne oplevede<br />
virksomheden en lang krise, som endte med, at de blev opkøbt at Brantex,<br />
som de i dag er datterselskab af. Sødahl har nydt godt af at have en større koncern<br />
i ryggen da de, de seneste år har lidt under lavkontuktur på markederne, især i<br />
Tyskland, og her har moderselskabets store pengetank være til hjælp.<br />
Sødahl prøver med deres design at skabe bestemte miljøer som folk har lyst<br />
til at bo i. Sødahl har, som et af de eneste firmaer indenfor deres branche, brugt<br />
nogle ressourcer på at gøre deres produkter miljøvenlige. Det har de opnået ved<br />
hjælp af et biologisk rensningsanlæg og derudover er alt i produktionen biologisk<br />
nedbrydeligt. De markedsfører sig bl.a. på, at have EU’s miljømærke, blomsten.<br />
Markedsandele: Danmark 40-50 %, Tyskland 30 % derudover er Sverige og<br />
Norge også store markeder.<br />
Produktionen i Brande, producerer 3 %, resten af den løntunge produktion er<br />
blevet flyttet til Polen, Ukraine og Tjekkiet. Det har betydet afskedelser af hovedsageligt<br />
syersker. Virksomheden i Brande er gået fra 100 til 50 ansatte. Der er i<br />
dag tilknyttet 3 syersker til design afdelingen, hvor der også arbejder 3 designere.<br />
Kvalitetsniveauet af varerne er høj, da der bliver lavet en del test af de forskellige<br />
varer efter hvert produktionsled. Det kunne fx være en test af bomuldens lodenhed,<br />
hvidhed eller vægt, og derudover bliver der løbende taget stikprøvekontroller.<br />
De forskellige underleverandører blev kategoriseret efter hvilken kvalitet de<br />
leverer, og det bliver de underrettet om, så de har mulighed for at hæve kvalitets<br />
niveau. I 1997 blev der installeret en ny trykmaskine, der kan trykke en metervare<br />
på 40 m i min. De mest ineffektive i produktionsforløbet er ventetiden mellem de<br />
forskellige maskiner. Der er en stor transportdel i firmaet, da varerne skal flyttes<br />
mellem de forskellige produktionsenheder i Centraleuropa og Danmark. Sødahl
78 Virksomhedsbesøg på Sødahl<br />
prøver også på at opnå en stor fleksibilitet i forhold til deres kunder, hvilket de opnår<br />
ved bl.a. at have et forholdsvis stort lager, 17 % af omsætningen. Det betyder,<br />
at de indenfor 48 timer kan leverer de fleste varer.
B<br />
Resume af interview<br />
med Södahl og Fimex<br />
Onsdag den 28. april på Södahl blev produktionsassistenten fra Södahl og entreprenøren<br />
fra Fimex interviewet. Produktionsassistenten startede med interviewet<br />
alene, og senere kom entreprenøren og de blev interviewet sammen. Produktionsassistenten<br />
er uddannet systueleder.<br />
Uddybende oplysninger om Södahl<br />
Södahl er datterselskab af Brandtex, og har frie hænder til at bestemme produktionen.<br />
Marie Sohl blev opkøbt af Brandtex i midten af år 1999 og lagt under Södahls<br />
produktion.<br />
Generelle oplysninger om Fimex<br />
Fimex i Danmark er et firma med to ansatte, entreprenøren og en speditør. Fimex<br />
er også registret i Ukraine, og her er der ca. 100 ansatte. Fimex tilbyder at stå<br />
for logistikken, herunder toldpapirer, mellem en produktion i Ukraine og kunden<br />
i Danmark, og endvidere tilbyder Fimex forskellige former for <strong>tekstil</strong>produktion<br />
i Ukraine. <strong>Den</strong> fysiske del af transporten hyrer Fimex danske vognmænd til at<br />
udfører. Vognmændene bruger typisk <strong>polske</strong> eller ukrainske chauffører. Södahl er<br />
en af de i alt 6 kunder Fimex har, dog er der enkelte ad hoc kunder. Kunderne er<br />
inden for <strong>tekstil</strong>branchen, og det tilstræbes at ingen af kunderne er direkte konkurrerende.<br />
Entreprenøren var oprindelig ansat i et firma lig Södahl. Her stod han for<br />
at flytte noget produktion til Polen. Da firmaet ønskede at gå andre veje overtog<br />
entreprenøren selv produktionen i Polen og drev det på hobbybasis. Firmaet og<br />
Södahl var konkurrenter og på den måde kendte de til hinanden. Da entreprenøren<br />
startede Fimex, skulle Södahl til at flytte ud, og i den forbindelse påbegyndte<br />
de et samarbejde. I øjeblikket arbejder Fimex på at samle deres virksomhed og<br />
underleverandører i Ukraine.
80 Resume af interview med Södahl og Fimex<br />
Underleverandører<br />
Fimex og Södahl valgte at flytte til Ukraine, da de mente lønpriserne ville stige i<br />
Polen, bl.a. pga. udsigten til EU-medlemskabet. Derfor ville Polen kun være interessant<br />
i endnu tre til fem år og Baltikum, der ligeledes var undersøgt, fem til syv<br />
år. Södahl er for lille til at etablere sig i f.eks. Polen eller Ukraine, og derfor har<br />
de valgt at ligge produktionen ud til underleverandører. De større ting tager Fimex<br />
sig af. Södahl køber lønminutter ved sine underleverandør i Polen og Ukraine.<br />
Skæring, syning og pakning er flyttet ud. Quiltning, der har foregået i Polen, flyttes<br />
nu til Ukraine. Målet er at flytte alt fra Polen til Ukraine. Metervare købes fra<br />
Østeuropa eller fra Asien. Farvningen sker oftest samme sted som vævningen. Södahl<br />
handler ved forskellige underleverandører, så de kan få den metervare, de vil<br />
have til den rigtige pris. Derfor er deres kvalitetskontrol vigtig. Varer med mærket<br />
”Blomsten” kan ikke fås i Kina og efterspørgslen bliver større. Transporten<br />
og toldpapirer udgør en væsentlig del af omkostningerne ved varerne, og især de<br />
varer hvor syningen er minimal.<br />
Udflytning til Polen<br />
Marie Sohl startede en produktion op i Polen juni år 1998 med 5 syersker. Marie<br />
Sohl stod selv for udflytningen. Systuen ligger 80 km fra den tyske grænse. Produktionsassistensen<br />
fra Södahl, som på det tidspunkt var ansat ved Marie Sohl,<br />
var sendt til Polen i otte måneder for at hjælpe med at starte produktionen op. I<br />
starten var der problemer med quiltet, der blev ødelagt under transporten til Polen.<br />
Dette blev løst ved at quiltet først blev skåret op, når det var i Polen, og nu fremstilles<br />
den i Polen. Södahls systue i Polen er den samme, som Marie Sohl startede<br />
med. I dag er den overtaget af et polsk ægtepar. Södahl har flere gang sagt til deres<br />
<strong>polske</strong> underleverandør, at de skulle starte en produktion op til hjemmemarkedet.<br />
Systuen i Polen klare i dag hasteordre mens syerskerne i Danmark klare 48 timer<br />
ordre. Fimex har en produktion ved Gdansk. Der bliver ikke produceret til Södahl.<br />
Der er begyndt at komme <strong>polske</strong> kunder til produktionen.<br />
Udflytning til Ukraine<br />
Fimex blev registeret som virksomhed i Ukraine januar 2001 og produktionen i<br />
Ukraine startede i foråret 2001, da de ansatte skulle trænes lidt først. Lønminutterne<br />
købes af Fimex, der står for produktionen og logistikken. Lviv er det store<br />
<strong>tekstil</strong>område i Ukraine, og her startede Fimex. I dag er der mange uddannede<br />
syersker i området, men de er ustabile og skifter ofte job, afhængig af kortvarige<br />
ændringer i lønnen, hvilket medfører et højt lønniveauet. Fimex har derfor flyttet<br />
80 km udenfor Lviv, hvor syerskerne er mere trofaste og lønniveauet kan holdes<br />
stabilt. I dag er der ikke så mange <strong>tekstil</strong>industrier, der flytter til Lviv, pga. lønforholdene.<br />
Infrastrukturen er desuden en forhindring for at flytte længere mod øst i<br />
Ukraine. Alt skal sendes til Ukraine, selv emballage har været svært at skaffe i de<br />
kvantiteter, Södahl behøvede, da lokale virksomhederne kun producerede meget
store enheder.. Fleksibiliteten er meget lille. Södahl vil somme tider have lavet 10<br />
duge i en længde, 10 i en anden osv., og det samlede parti er f.eks. på 100 duge.<br />
Det mener systuerne er for besværlig og gider ikke tage ordren. De har svært ved<br />
at opretholde produktiviteten og melder ikke tilbage i god nok tid, hvis de ikke<br />
kan klare produktionen inden for tidsrammen. Leveringstid på en uge er muligt,<br />
men det kræver at alle materialer er til stede i Ukraine.<br />
Produktionen i Central- og Østeuropa<br />
Der er generelt ingen problemer med kvaliteten, men det kræver en indsats at forklare<br />
kvalitet. De har ikke forstået, at dugene ikke kan sælges, når der er vævefejl,<br />
trykfejl eller huler, for dugen kan da stadigvæk bruges. Alt skal forklares meget<br />
detaljeret. Under kommunismen skulle de, når de var færdige med en opgave,<br />
vente på at de fik en ny. De var ikke vant til at tage initiativ selv. I dag stilles der<br />
krav til, at de selv ser, hvad der skal laves, og at de går i gang med det. De er blevet<br />
meget bedre til at tage initiativ, i de ca. 15 år de har produceret for vesteuropæiske<br />
virksomheder. I starten skiftede polakkerne ikke selv nålen på symaskinen,<br />
for under kommunismen var det ikke deres egne maskiner, og syerskerne fik problemer,<br />
hvis der gik noget i stykker. Syerskerne skulle vendte på at systuelederen<br />
kom og skiftede nålen. Under kommunismen var systuerne meget hierarkiske, så<br />
dem der lavede det lette arbejde f.eks. sømfold, var nederst i hierarkiet. I dag har<br />
hende med sømfolden den bedste akkord. Folk med lidt højere uddannelse og som<br />
er under 30 år, har som regel lært engelsk eller tysk, men resten af befolkningen<br />
taler ikke disse sprog, og derfor skal man være opmærksomhed på sprogbarriere.<br />
Effektiviteten i Central- og Østeuropa er i dag på omkring 60 % af, hvad den var<br />
på Södahl før udflytningen. Central- og Østeuropa har den fordel frem for Asien,<br />
at det er muligt at levere hurtigere og det kan betale sig at sende mindre partier.<br />
Organisering af produktionen er de endnu ikke så gode til. De har ikke travlt<br />
med at afslutte en opgave, for de er ikke sikker på, om der er noget at lave bag<br />
efter. De er først ved at lærer fleksibilitet, hvor syerskerne hjælper med at pakke,<br />
hvis der ikke er mere at sy. Fimex har sendt ansatte til Danmark for, at de kan se,<br />
hvordan produktionen forgår her. Mange har holdningen ”vi når det nok”, men når<br />
produktionen skal være færdig på et bestemt tidspunkt, duer det ikke. Virksomhederne<br />
i Ukraine er bange for at indgå lange aftaler, idet de ofte er blevet snydt af<br />
regeringen, og foretrækker i stedet korte aftaler.<br />
De begynder at se, at markedet i deres hjemland vokser, og nogle <strong>polske</strong> virksomheder<br />
er begyndt selvstændigt at producere til deres hjemmemarked. Warszawa<br />
er ved at blive et marked for luksus bolig<strong>tekstil</strong>er. I Ukraine går produktionen stort<br />
set kun til udenlandske kunder.<br />
Regulering<br />
Multifiber aftalens ophør betyder større konkurrence fra Asien. Kravene Södahls<br />
kunder stiller til produkterne vil være de samme, og asiaterne kan ikke imøde-<br />
81
82 Resume af interview med Södahl og Fimex<br />
komme disse krav. Toldreglerne gør, at Södahl skal afslutte deres produktion i<br />
Danmark. De kan ikke sende varerne direkte fra Ukraine til kunden. En vare til en<br />
tysk kunde skal først til Padborg og herfra kan den sendes videre til Tyskland.<br />
Produktionsdiagram<br />
Diagrammet blev udleveret under interviewet.