searchable_1115-1987..

67
Der blev imidlertid aldrig tilvejebragt bevillingsmæssig hiemmel til
oprettelse af de for den beskrevne landsretsuddannelse fornødne 20-
25 uddannelsesstillinger, og i stedet udvikledes den i kap. 6.3. be-
skrevne praksis med hensyn til obligatorisk tieneste i en af lands-
retterne, der er forskellig ved Østre og vestre landsret og på en ræk-
ke punkter afviger fra forslaget i bet. 1951.
Störst lighed med dette forslag har den i kap. 6.3.2.1. beskrevne fuld-
mægtig t jenes te ved Vestre landsret, der imidlertid afsluttes med en
periode med egentlig konstitution som landsdommer.
Udvalget kan i alt væsentligt tilslutte sig de betragtninger, der i
bet. 1951 anføres til støtte for forslaget, og finder, at oprettelsen
af et så stort antal stillinger som fuldmægtige ved landsretterne,
at fuldmægtigene udelukkende kunne virke som "overtallige" dommere
i uddannelses«jemed, ville give mulighed for etablering af den mest
tilfredsstillende ordning. En sådan ordning ville i øvrigt have bety-
delige lighedspunkter med den i Sverige fortsat, anvendte uddannelses-
model (se herom Carl-Tvar Skarstedt i Svensk Juristtidning 1983 s.
747 - 754) .
Under indtryk af, at der siden fremkomsten af bet. 1951 er hengået
mere end 35 år uden, at det er lykkedes at tilvejebringe de bevillings-
mæssige forudsætninger for en sådan ordning, afstår udvalget fra at
forfølge denne tankegang.
Udvalget foreslår i stedet noqle ændringer i den i kap. 6.3. beskrev-
ne praksis. Ændringerne sigter til at opnå ensartede forhold ved 0-
stre og Vestre landsret og at udnytte de fordele, der er forbundet
med at lade landsretstjenesten begynde med en introduktionsperiode,