searchable_1115-1987..

64
diske personale (se kap. 4.2). Denne udvikling lader siq imidlertid
efter udvalgets opfattelse ikke i væsentliqt omfanq føre videre end
allerede sket.
På tilsvarende måde kan der heller ikke ved landsretterne indvindes
besparelse ved at lade kontorpersonale overtage arbeide, der hidtil
er udført af jurister. Bortset fra de 4 indstationerede fuldmægtige
i vestre landsret, hvis arbeide beskrives i kap. 6.3., udføres der
ikke længere protokolfører- og sekretærarbejde af jurister i lands-
retternes afdelinger.
Uanset at udvalget herefter ikke er i stand til at anvise besparelse
i domstolenes budget til finansierinq af en forbedring af dommerfuld-
mægtigenes uddannelse, finder udvalget det nødvendigt, at der snarest
findes udveje for en sådan forbedring. Udvalget har søgt at lette mu-
ligheden herfor ved i videst muligt omfang kun at stille forslag, der
lader sig gennemføre inden for de nuværende bevillingsmæssige rammer
eller med en beskeden udvidelse af disse. Nødvendigheden af, at der
snarest muligt gennemføres en forbedring af uddannelsen, især ved by-
retterne, har således medført, at udvalget fremfor at opstille løs-
ningsmodeller, der repræsenterer størst mulig tilnærmelse til ideelle
forhold, har foretrukket at foreslå mindre vldtqående forbedringer,
der lader siq qennemføre uden væsentlige udgiftsforøgelser. Udvalget
knvtter hertil en forventning om, at en hurtiq qennemførelse af for-
slaqene vil medføre den forbedrinq af uddannelsen, som på væsentlige
punkter udeblev efter afgivelse af bet. 1951.
Efter udvalgets opfattelse bør dommerfuldmægtiguddannelsen fortsat
hvile på 2 hovedelementer: En grundlæggende uddannelse ved byretterne
og en uddannelse ved landsretterne. I kap. 9 og 10 gives en fremstil-