searchable_1115-1987..

59
senere taget op af retspleierådet i betænkning nr. 773/1976 om ret-
ternes kompetence og arbejdsform i borgerlige sager. Retsplejerådet
udkastede her den tanke, at arbeidet ved byretterne ikke længere skul-
le fordeles mellem dommere og fuldmægtige - som traditionelt - efter
sagsart, men efter sværhedsgrad, også inden for det arbejdsområde,
som hidtil altovervejende havde været bestridt af fuldmægtigene (fo-
gedret, skifteret oq tinglysning^. Til gengæld forudsattes dommerne
aflastet ved, at fuldmægtigene skulle kunne tage de lettere retssager.
Retsplejerådet gik ikke nærmere ind på, hvordan en ændret arbejdsfor-
deling mellem dommer og fuldmægtig skulle gennemføres, men rådet frem-
hævede, at en gennemførelse af forslaget, som ville indebære faste
konstitutioner til behandling af retssager for dommerfuldmægtigene,
stillede særlige krav til uddannelsen af disse. Rådet anførte herom,
at den væsentligste og bedste uddannelse utvivlsomt bestod i, at fuld-
mægtigene blev beskæftiget med opgaver af forskellig karakter ved at
udføre en så varieret tjeneste som muligt ved forskellige embeder,
og at det desuden burde overvejes, om fuldmægtiguddannelsen ved lands-
retterne kunne udbygges til at blive et normalt led i uddannelsen af
dommerfuldmægtigene.
7.4. Dommerfuldmægtigforeningens årsmøde 1984.
I september 1984 var dommerfuldmægtigenes uddannelse på ny til debat
på fuldmægtigenes årsmøde. Kfter gruppediskussioner nåede man bl.a.
frem til at påpege det ønskelige i, at dommerfuldmægtigene gennemgår
de traditionelle fuldmægtigområder efter en på forhånd fastlagt plan.
Det blev i den sammenhæng udtalt som et ønske, at det sikres, at fuld-
mægtigene i løbet af de første 3-6 år gennemgår en turnus, hvorunder
de får lejlighed til at behandle alle de traditionelle områder. Det
ville kunne ske såvel ved en større kollegial ret, som ved 3-delte,
2-delte og udelte embeder, blot der er flere fuldmægtige ved embedet.