searchable_1115-1987..

57
Kapitel 7.
Kritik og reformønsker.
Siden fremkomsten af bet. 1951 har spørgsmålet om dommerfuldmægtige-
nes uddannelse med mellemrum været giort til genstand for drøftelse,
især på faglige møder, men oqså i artikler og betænkninger. 3e såle-
des Retsplejeloven gennem 50 år (1969) med artikler af Niels Harbou
(s. 281) og M. Johs. Mikkelsen (s. 297) om dommeres og dommerfuldmæg-
tiges problemer.
Der skal nedenfor kort gives nogle hovedpunkter af drøftelserne.
7.1. Dommerfuldmægtigforen ingens årsmøde 1973.
På dommerfuldmægtigforeningens årsmøde i september 1973 var spørgs-
målet til debat under en paneldiskussion med deltagelse af landsrets-
præsidenterne og repræsentanter fra dommerfuldmægtigforeningen, dom-
merforeningen og justitsministeriet. Fra dommerfuldmægtigforeningens
side blev der peget på, at den gennemførte retskredsreform havde medført
færre konstitutioner og dermed ringere uddannelsesmuligheder, og det
blev bl.a. fremhævet, at konstitutionerne i landsretterne navnlig burde
tjene uddannelsesformål og ikke være eksamen. Det blev endvidere under-
streget, at uddannelsen af nyansatte dommerfuldmægtige var af alt for
tilfældig karakter og burde sættes mere i system. Det fremgik af debat-
ten, at der var almindelig tilslutning til grundtanken i bet. 1951
om en enhedsuddannelse ved indstationer ing i landsretterne samt enighed
om betydningen af, at dommerfuldmægtigene supplerer deres uddannelse
ved i en periode at søge ansættelse som politi- eller advokatfuldmæg-