searchable_1115-1987..

47
sættes også på dette område, at dommeren veileder fuldmægtigen og kon-
trollerer dennes arbeide. Med det stadigt øgede arbejdspres på domsto-
lene må det imidlertid nok erKendes, at kun et fåtal af byretsdommerne
finder det muligt i det fornødne omfang at udøve denne pædagogisk præ-
gede veiledning, således at der også på denne måde er en betydelig
uensartethed i fuldmægtiqenes uddannelsesforhold.
Der eksisterer ikke noqen egentlig uddannelsesplan for dommerfuldmæg-
tige, bortset fra at der ved de store byretter er visse turnusordnin-
ger, der sikrer, at fuldmægtigene får kendskab til de forskellige sags-
tvper. I Københavns byret har der siden 1977 været mere detalierede
retningslinier for et egentligt uddannelsesprogram. Disse retnings-
linier er senest revideret den I. november 198 5 og indeholder realer
om en 4-årig grunduddannelse for dommerfuldmægtige, der ikke tidligere
i væsentligt omfang har giort neneste ved domstolene. Reglernes ind-
hold svarer i store træk til den grunduddannelse, der beskrives i be-
tænkningens kap. 9.
Etablering fra 1. april 1986 af den generelle turnusordning (se kap.
6.5.) har givet anledning til fornyede overvejelser med hensyn til
de kollegiale retters lokale turnusordninger og til, at der såvel ved
retterne i Århus, Odense og Aalborg som ved Sø- og Handelsretten er
udarbeidet nærmere retningslinier for en grunduddannelse af yngre dom-
merfuldmælgtige.
T mangel af egentlig uddannelsesplan søqes den fornødne alsidighed
i uddannelsen opnået ved, an fuldmægtigene forud for tjenesten i lands-
retterne gør tjeneste ved flere forskellige embeder. Forflyttelse finder
i reglen sted 2-1 gange i uddannelsesforløbet, og må naturligvis foruden
uddannelseshensyn også tilgodese embedernes arbejdskraftbehov. Den