searchable_1115-1987..

Hovedsiatet med forslaget var at nedbrinqe studietiden, som under
38
195fi-ordningen udgiorde gennemsnitlig ca. 6 1/2 år.
Med henblik på tidlig udskillelse af de studieegnede og effektivise-
ring af undervisningen foresloges studiets 1. del opdelt i 2 årsprø-
ver, som skulle baseres på en mere koncentreret og skolemæssiq under-
visning end tidligere. Faget borgerlig ret foresloqes afskaffet og
erstattet af et nyt, mindre tidkrævende introduktionsfaq, indledning
til formueretten. 2. årsprøve skulle bestå af statsforfatningsret,
forvaltningsret og udvalgte dele af folkeretten samt økonomi.
Efter forslaget skulle 2. del omfatte hovedfagene strafferet, rets-
pleie oq formueret (fortsat bestående af 2 discipliner: obligations-
ret oq eiendomsret) med dele af international privatret. Universite-
terne skulle bemyndiqes til at foretaqe en deling af også 2. del i
to årsprøver, således at strafferet og retspleje indgik i 3. årsprø-
ve oq formueret i 4. årsprøve.
Den under 1956-ordninqen indførte kursusfagsordning blev anset for
en værdifuld nydannelse, som foresloges opretholdt stort set uændret.
Det blev dog anset for ønskeligt, at universiteterne fik adgang til
at indføre et tredje kursusfag.
nen samlede studietid foresloges normeret til 4 1/2 - S år.
Fakulteternes forslag til en nv studieordning blev gennemført ved an-
ordninq nr. 288 af 21. juli 1966 og svarer som nævnt i hovedsaqen til
den nuqældende ordning.