searchable_1115-1987..

28
En medvirkende årsag til den stærke stigning i antallet af faste kon-
stitutioner har dog været, at der gennem de seneste år ved overveiel-
serne af, om konstitution bør gives, også er taget et vist hensyn
til uddannelsesmæssige forhold.
De nugældende retningslinier for meddelelse af faste konstitutioner
og den faktiske udnyttelse heraf vil blive fremstillet neden for i
kapitel 6.2.
4.4. Landsretsuddannelsen.
3 om kort nævnt foran i kapitel 3, er forslaget i bet. 1951 om en ob-
ligatorisk landsretsuddannelse, der skulle være en forudsætning for,
at fuldmægtigene kunne opnå konstitution, ikke realiseret i den på-
tænkte skikkelse.
Fra midten af 1970'erne har man ved Vestre landsret haft en ordning,
hvorefter dommerfuldmægtige har gjort tieneste ved landsretten og i
forbindelse hermed har haft leilighed til at medvirke ved voteringer
som overtallige dommere og udarbeide udkast til domme og kendelser.
I Østre landsret har fra samme tidspunkt nogle få dommerfuldmægtige
giort tieneste som fuldmægtige, der tillige i et vist omfang har kun-
net fungere som stedfortrædere i landsdommeres forfald.
Disse ordninger er med tiden udviklet således, at man i dag kan sige,
at konstitution, evt. med forudgående fuldmægti gtieneste i en af lands-
retterne er et obligatorisk led i uddannelses- og bedømmelsesprocedu-
ren. Forholdene er imidlertid ikke ganske ens i de 2 landsretter og
vil blive giort til genstand for nærmere beskrivelse nedenfor i kapi-
tel 6.3.