searchable_1115-1987..

2 0
retterne, herunder dommerfuldmægtigenes varetagelse af embedets ting-
lysnings-, foged- og skifteafdeling samt regnskabsvæsenet, og det blev
foreslået, at fuldmægtigene aflastedes på disse felter ved en væsent-
lig forøget anvendelse af bemyndigelse til kontorpersonalet efter rets-
pleielovens § 17 a. Herved ville man opnå at frigøre fuldmægtigene
til arbeide, der var mere kvalificeret og relevant for uddannelsen.
Et andet væsentligt formål syntes efter betænkningen at være, at man
derved kunne nedlægge dommerfuldmægtigstillinger og således skabe bed-
re avancementsmuligheder for de fremtidige dommerfuldmægtige.
Der blev i betænkningen endvidere peget på, at der ved visse store
embeder - udover det traditionelle fuldmægtigarbejde - blev givet faste
konstitutioner for dommerfuldmægtige til behandling af retssager.
For så vidt angik de normale tilfælde, hvor en fuldmægtig ikke havde
fast konstitution, indeholdt betænkningen oplysninger om, at fuldmæg-
tigene ofte fulgte med dommeren i retten som protokolførere og fik
overladt konciper ingen af domme, og at iustitsministeriet ved cirku-
lære af 7. oktober 1948 havde godkendt, at landsretspræsidenterne på
forhånd meddelte konstitutioner til særlig udvalgte retssager i uddan-
nelsesøiemed.
Udvalget fremhævede, at alle stillinger som første- eller enefuldmæg-
tige og alle stillinger med fast konstitution kun burde besættes med
fuldmægtige, der havde gennemgået landsretsuddannelsen med tilfreds-
stillende resultat.
3.4. i hvilket omfang blev forslagene gennemført?
Af den nedenfor i kapitlerne 4 og 6 givne fremstilling af udviklingen
siden 1951 og af den nuværende dommer uddannelse vil fremgå, at de i