searchable_1115-1987..
searchable_1115-1987..
searchable_1115-1987..
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
15<br />
ordninger ved landsretterne, således at der tilvejebringes en ensartet<br />
uddannelse, taler afgørende imod forskellige ordninger ved de 2 lands-<br />
retter .<br />
Det har herudover været udvalgets opgave at beskrive den mest hensigts-<br />
mæssige tilrettelæggelse af efteruddannelse af dommere.<br />
T betænkningens afsnit TT gennemgår udvalget i kap. 11 behovet for<br />
efteruddannelse og den hidtidige dækning heraf. Det konkluderes, at<br />
det er nødvendigt for en tilfredsstillende løsning af domstolenes op-<br />
gaver, at dommerne holder sig såvel fagligt a iour som rimeligt ori-<br />
enteret om udviklingen inden for tilgrænsende fagområder, og at denne<br />
opgave i dag bl.a. på grund af samfundsudviklingen og den øgede in-<br />
formationsstrøm, er så omfattende, at der bør ydes bedst mulig hjælp<br />
hertil i form af tilbud om efteruddannelse. Udvalget peger her på,<br />
at adgangen til de enkelte former for efteruddannelse først og frem-<br />
mest beror på en vurdering af netop denne uddannelses relevans for<br />
deltagerne og mindre på deltagernes alder og stilling. Det betyder,<br />
at efteruddannelse ikke generelt bør forbeholdes dommere, men tilli-<br />
ge bør komme ældre dommerfuldmægtige og retsassessorer til gode. Ud-<br />
valget foreslår derfor, at en kommende uddannelsesplan i vid udstræk-<br />
ning bliver fælles for dommere, fuldmægtige og retsassessorer.<br />
Efter en gennemgang af de eksisterende former for efteruddannelse (kap.<br />
11) foreslår udvalget i kap. 12, at en forbedring af efteruddannelsen<br />
af praktiske og økonomiske grunde så vidt muligt søges opnået ved at<br />
udbygge den form for efteruddannelse, der allerede for tiden gennem-<br />
føres. Udvalget peger i den forbindelse på, at de elementer i efter-<br />
uddannelsesplanen, der indebærer fællesskab og samarbejde med beslæg-<br />
tede faggrupper, tillægges væsentlig betydning.